Ensom og social angst

Det er sgu lidt ensomt at være enlig mor. Det er en ensomhed på et helt nyt niveau, end dengang man bare var sig selv uden børn og single f.eks.. Selv om jeg har masser af familie omkring mig, føler jeg mig så alene. Ja, nærmest udenfor nogle gange. Især her om aftenen, hvor jeg ligger og bruger nærmest timer på at putte mit barn, mens de andre hygger inde i stuen. Lige der føler jeg mig aller mest alene. Graden af ensomhed handler ikke om, hvor mange mennesker man...

Den onde eks-kone

Som i allerede kan se på pilotmandens offentligt tilgængelige profil har han fået en kæreste, og det skaber i den grad ravage i vores lille familiekonstellation. Og nu skal jeg virkelig prøve at gøre det her skriv pænt og ordentligt. For som altid er der et større formål med det, og jeg har med vilje ladet være med at forfatte det, da jeg for to timer siden var i følelsernes vold, for så ved jeg, at jeg havde fortrudt, hvad jeg havde skrevet. For der er ingen tvivl om, at...

En hane uden hoved

Jeg har fløjet rundt som en hane uden hoved hjemme i min lejlighed i dag for at nå det jeg skulle, før lillemand og jeg skulle med flyveren fra kbh til Aalborg. På trods af kun 4 timers urolig søvn i nat lykkedes det mig at skrive på mit speciale i knap 7 timer, vaske op, vande blomster, rydde op, pakke til 10 dage til både mutter og sønnike, tømme køleskab, dreje 5 vaser, gå ud med skrald, tage et bad OG danse adrenalinen ud af min krop undervejs. Da...

FRA SPÆNDETRØJE TIL LEG

Annonce for @ikeadanmark Jeg var i fuld panik for fjerde dag i træk og ringede endnu en gang grædende til min mutter for at indlede samtalen med: ”Jeg kan ikke mere, Mor. Jeg kan ikke holde det ud! Alt sitrer inden i mig. Jeg føler, jeg er ved at blive sindssyg, Mor.” Jeg havde svært ved overhovedet at sige disse ord, da jeg på daværende tidspunkt stod midt i et af mine daglige angstanfald, hvor jeg vandrede i cirkler omkring mig selv, mens jeg hyperventilerede for fulde gardiner. Dén aften endte...

Tæsket af veninder og vidne til drab.

“Alexandra, hvorfor har du aldrig fortalt, at du har været vidne til et drab, og at du er blevet holdt og tæsket af dine gamle veninder?” Det spørgsmål har jeg fået af op til flere gange grundet mit indlæg i går. Jeg forstår jeres undren, og jeg føler et behov for at give jer et svar. Jeg deler LANGT FRA alt i mit liv. Jeg deler små brudstykker af mit liv. Dét der for mig giver mening. Nogle gange er det sådan, at tilsyneladende store ting fylder meget lidt for...