DET ER NÆSTEN DUMT AT LADE VÆRE - BLACK FRIDAY

Gensyn med psykologen

Jeg har ikke været til psykolog siden september, fordi jeg ikke har følt et stort behov for det, men i de seneste par uger har jeg bare kunne mærke, at angsten viser sit grimme fjæs lidt oftere. Derudover vågner jeg ofte op med sådan en forfærdelig følelse af magtesløshed, fordi jeg simpelthen ikke kan overskue mit liv, som det er nu. Nok mest af alt pga mit speciale, som jeg endnu ikke sådan RIGTIGT er kommet i gang med. Nu nærmer vi os jul og dermed også min afleveringsfrist, og jeg har meget svært ved at se, hvordan jeg skal komme i mål med de 80 sider, universitetet kræver, jeg smider i deres postkasse inden længe.

BUT I AM GOING TO MAKE IT!

Derudover har jeg jo fået en kæreste. En rigtig dejlig en af slagsen. Derfor kommer det også ret meget bag på mig, at det nogle gange kan være så angstprovokerende for mig at være i det her forhold. Jeg har jo fundet en virkelig god mand, der oven i købet er vild med mig OG vil mig og min søn det bedste. Det måtte jeg selvfølgelig drøfte med min psykolog, som heldigvis flere gange beroligede mig med at sige: “Der er helt normalt, at du har det sådan taget din historie i betragtning. Der er intet unormalt i det. Der hvor kærligheden bor, der bor angsten også for at miste den. Selvfølgelig har du det sådan.”

Jeg har både i min barndom og mit tidligere forhold fået mistillid ind i systemet. Jeg har lært, at dem tættest på mig, de svigter mig. Og nu er den mand her blevet lukket ind i mit hjerte. Ret langt ind i mit hjerte, vil jeg mene. Og derfor skriger hele mit system til mig: “Ruuuun Bitch. You are going to get hurt! Ruuuuuuun”. Min hjerne husker, hvordan jeg er endt op med at blive svigtet før i en stærk kærlighedsrelation, og derfor advarer min krop mig, ved at sende angst ud i den. Den går lidt i alarmberedskab. Heldigvis er jeg intelligent nok til vide, at det er sådan, det forholder sig. At min hjerne spiller mig et puds. Og heldigvis er det jo langt fra hele tiden, jeg mærker denne angst. Og så hjalp det mig så satans meget, at en dygtig og erfaren psykolog, som jeg stoler blindt på, kunne bekræfte mig i alt det her.

Hvis man er vant til at være i kaos, er det nogle gange svært at rumme roen. Jeg er i den seneste tid blevet kontaktet af et utal af kvinder, der tidligere har været udsat for nogle enorme svigt. De kvinder spørger mig, hvordan dælen jeg tør indgå i et nyt parforhold. Derfor deler jeg det her med jer. Det er angstprovokerende at indgå i en kærlighedsrelation. Ligesom det er angstprovokerende at starte på et nyt job, lave en baby, blive gift, flytte til en ny by.. Dét betyder ikke, at de valg er dårlige for dig. Vi kobler ofte angsten sammen med, at noget er helt forkert. At vi skal holde os væk, undgå eller flygte. Men nogle gange kan angsten også betyde det stik modsatte. At vi skal tillade os selv at tage nogle valg, på trods af angsten. Jeg har aktivt valgt kærligheden til. Og lige så angstprovokerende som det kan være, lige så fantastisk er det.

Du bestemmer fuldstændig selv, om det er angsten eller dig selv, der skal styre dit liv? Min krop stritter stadig i mod nogle gange, men det lader jeg den gøre, og husker mig selv på, hvorfor den gør det. For den her kærlighed.. ..den er livet for kort til at gå glip af.

Ps. Jeg kan godt anbefale ALLE at gå til psykolog eller i anden form for terapi. Shit, hvor var jeg lettet, da jeg cyklede derfra. <3

 

1 kommentar

  • Åh hvor jeg elsker din måde at beskrive angst på og være ærlig omkring det! Jeg har ikke selv oplevet angst som sådan, men arbejder i mit job som fysioterapeut med folk med angst og hvordan vi kan bearbejde den via kroppen.
    Du er den dejligste inspirationskilde i mit arbejde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DET ER NÆSTEN DUMT AT LADE VÆRE - BLACK FRIDAY