Ild i noget ret stort

DANMARKS FEDESTE RASMUS KLUMP-AKTIVITET I EFTERÅRSFERIEN

Reklame for DSB

”Vil du i børnehave, eller vil du ud og køre i tog?”, spurgte den trætte mor sin lille morgenfriske søn. For at være ærlig orkede jeg slet ikke at rejse mig, for jeg havde kun fået få timers søvn den nat. Mareridt fra min traumatiske fortid havde åbenbart valgt at smadre de mange timers søvn, jeg havde håbet på at få. Men bassemanden skreg lystigt: ”Køre med tog! Køre med tog! …Og jeg vil trykke på knappen, Mor!”. Tænk at små børn kan få så meget optur på over at trykke på en knap. Og at tjekke ind med et rejsekort er også bare THE SHIT.

Anyhow. Asti-asted med os mod Østerport Station. Turen gik mod dyrehaven. En have jeg egentlig troede lå sindssygt langt væk, men 6 stop og 17 minutter senere var vi sgu fremme. Jeg har længe overvejet, om jeg skulle anskaffe mig et kørekort, men det behøver jeg jo egentligt ikke. Det er både billigere og hurtigere at køre med s-tog. Jeg mener, at det kostede os 36 kr. Det er sgu en billig mini-ferie.

Dyrehaven ligger seriøst kun en spytklat væk fra s-toget ved klampenborg station, og jeg anede faktisk ikke engang at dyrehaven eksisterede. Måske er det fordi, jeg er jyde? Vi så vildt mange hjorte og en kæmpe stor elg i dyrehaven. Eller det troede jeg. Indtil jeg blev spammet med kommentarer på min instagram story om, at vi altså ikke har elge i Danmark, og at det var en kronhjort, vi havde spottet. Potato-Potato..

Nå, men vi havde en skide hyggelig dag. Det var virkelig tiltrængt, at komme et lille smut uden for byens stress og jag, og det var tiltrængt at få noget kvalitetstid med min lille skid oven på kaos og vores flytning. Tænk at landet, frodig natur og dyreliv kun er et s-tog væk fra alt det hurlumhej her inde i centrum.

Så hvis i ikke har lagt planer i efterårsferien, så hop et smut med dsb på et lille eventyr. Og hvis i er rigtig smarte, så vælger i onsdag d. 17. oktober fra 9-13, hvor der er Rasmus Klump Event på Lyngby Station, Valby Station og Hovedbanegården. Eventyret starter med at børnene får et Eventyrpas. Her er der en masse spændende opgaver, som de kan løse på togturen.

På Valby Station kan i møde Pelle i papfigur version, der har et magisk næb, som Rasmus Klump nyder godt af, når han står og mangler et værktøj. Men hvad gemmer der sig i Pelles næb? Det er dét, i skal finde ud af, og så skal det skrives ind i eventyrpasset.

På Lyngby Station inviterer Pingo (også i papfigur versionen) til Rasmus Klump film visning samt kort og brætspil. Pingo er altid i godt humør, og han elsker at lege med børn.

På Hovedbanegården skal der spises pandekager! Sammen med Rasmus Klump, får du en lille pande med en pandekage, du skal vende i luften. Når du har vendt din pandekage, får du et diplom og du kan få lov til at spise pandekagen. Børnene kommer til at elske det.

Og sådan er det..

Hvis ikke det var fordi, jeg skulle til USA i morgen, så vidste jeg godt, hvad vi skulle lave i efterårsferien. Men en tur til USA gør mig nu heller ikke noget, selvom jeg skal afsted med eks-kæresten.. Kryds lige fingre for, at vi ikke river hovederne af hinanden.

God mandag 😘

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ild i noget ret stort