Flere Pilotbørn, afvisninger og sømænd.

Ild i noget ret stort

Jeg har lige brugt en fucking time af mit liv på at skrive et langt, roligt og velformuleret indlæg til jer, og nu er det hele væk! Shit, det er irriterende. Nå, men så får i sgu bare den korte og ustrukturerede version. Fuck af, det er træls.

Dét jeg bare ville fortælle er, at jeg er mega overvældet over, hvad jeg egentlig har gang i. Jeg har på fornemmelsen, at jeg har ild i noget ret stort. Det havde jeg på ingen måde regnet med, da jeg skrev et af mine første blogindlæg i forlængelse af sønnikes fødsel. Jeg har altid skrevet meget dagbog og ledte egentlig bare efter en online en af slagsen, da jeg faldt over Bloggers Delight’s hjemmeside, der foreslog mig at oprette en Blog. Hvorfor ikke?

Jeg anede ikke engang, hvad en blog var og gik hastigt i gang med at skrive om hæmo og ride, min sprækkede tissekone og de champagnepropper, jeg gang på gang affyrede ned i kummen på fødegangen foran både kæreste og jordemoder. Jeg delte mit skriv på min private facebook profil, fordi jeg tænkte, at det kunne være meget hyggeligt for min min mutter og nærmeste familie at læse med. På under få timer var lortet gået viralt. WHAT!?

En uge senere skrev jeg endnu et indlæg, der saftsuseme OGSÅ gik viralt. Over 100.000 mennekser havde set mit skriv, der denne gang var en provokerende opsang til de nybagte fædre, der sneg sig uden om nattevagten.

Jeg endte fra start af på alle top 10 listerne sammen med de helt store kanoner, der havde været i gang i årevis. Helt uden at have været med i Reality-tv og helt uden at have været kærester eller i familie med en kendt. I går blev jeg spurgt: “Hvad er du egentlig kendt for, Alexandra?”. Og jeg ved det sgu ikke. Min ærlighed og bramfrie tone, tænker jeg, er et godt bud?

På både mail og på min instagramprofil er min indbakke rødglødende. Det vælter ind med henvendelser. Og mine følger-tal stiger med lynets hast. Jeg har gang i så mange fede ting. Men shit, hvor er det også svært at sortere fra og sige ‘nej’ til ting, jeg gerne vil, fordi specialet kalder. Jeg VIL blive færdig med min uddannelse, og derfor ved jeg også, at jeg nok skal blive det. Jeg ELSKER dét, jeg kan blive med min uddannelse, men jeg gider ikke at læse. Kender i det? Alligevel er det lykkedes mig at kæmpe mig igennem hele min Bachelor og Kandidat med RET flotte karakterer, så lidt har jeg da udrettet.

Men det er svært ikke at kunne ride på bølgen, når den er der. I den seneste tid har jeg holdt foredrag for over 200 mennesker, jeg har  lavet en fed podcast med Woman, Interview og podcast med Femina, der snart kommer ud, og så har jeg lige haft DR i røret, der også vil lavet noget fint med mig. Derudover er jeg blevet kontaktet af 3 forskellige producere og tilrettelæggere, der alle ønsker mig medvirkende i diverse reportage og tv-programmmer. Og hertil skal det siges, at jeg på ingen måde er opsøgende. De finder sgu alle helt selv frem til mig af en eller anden grund.

Jeg ØVER mig i at sige ‘nej tak’ og udskyde tingene til det nye år, når jeg er færdiguddannet, men hold nu kaje, det er svært. Jeg er pt i korrespondance med over 10 forskellige foreninger, der ønsker at booket mig til foredrag. Og så vil jeg gerne skrive en bog, lave min egen podcast, indspille lydbånd til angstramte, designe et smykke, holde foredrag OG blogge og instagramme som jeg plejer. Fuuuuuuck.

Indtil videre klarer jeg det okay. Måske fordi jeg endnu ikke har åbnet et word-dokument på trods af, at jeg skal aflevere mit speciale om 4 måneder. Jeg skal nok nå det. Men jeg vil også have plads til lidt spændende sager ved siden af. Måske er det ikke lige et bog-projekt jeg skal kaste mig ud i LIGE nu. Og foredragene bliver også kun holdt til et begrænset antal. Men i det nye år.. Det nye år bliver sindssygt!

Anyhow.. Midt i det her rodede og usammenhængende skriv – jeg i øvrigt ikke magter at læse korrektur på – skal jeg sige til jer, at i vil opleve en mere egoistisk Alexandra i denne speciale-tid. Jeg er nødt til at tænke på mig selv om min søn. Vores liv. Lige nu bruger jeg mellem 3-5 timer om dagen på at svare på kommentarer. Jeg faktisk har jeg vidst ikke sådan rigtig fået holdt sommerferie.. Haha. Min indbakke brænder, og jeg kan simpelthen ikke nå at svare alle. Jeg læser ALLE beskeder, og jeres rosende og anerkendende ord betyder SÅ meget for mig, men jeg har ikke længere overskud eller timer nok i døgnet til at give jer respons på samme måde, som jeg plejer. Så ender det med, at jeg knækker halsen på det. Og glemmer jeg at svare tilbage midt i en samtale, så mind mig endelig om det. Jeres beskeder forsvinder lynhurtigt i mængden på Instagram.

Og så vil jeg bare sige tak til alle jer, der løfter mig hver dag. Det sætter jeg virkelig pris på. <3

Ps. Hvis i endnu ikke følger mig på Instagram, så kig endelig et smut forbi. Der er jeg langt mere aktiv end her på bloggen:)

4 kommentarer

  • Socialrådgiveren

    Jeg glæder mig sådan på dine vegne… er det ikke fantastisk hvad en cocktail af internet, ærlighed, åbenhed og ikke mindst oprigtighed kan føre med sigbi den virkelige verden.
    Jeg vil håbe for dig, at du vil give god plads til de gode ting der byder sig lige nu også.
    Held og lykke med det hele 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg elskede at følge dig… men du blokkede alle der fulgte pilotmanden. Kunne man blive “unbloket”?🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det kan du da i hvertdald. Bare send mig dit insta navn 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg glæder mig til at følge med – ideer mangler tydeligvis ikke, og at være efterspurgt er jo aldrig værst, selvom jeg godt kan forstå, man bliver helt kulret 😉

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flere Pilotbørn, afvisninger og sømænd.