Det blev vores død

Flere Pilotbørn, afvisninger og sømænd.

“Moar.. Se lige alle de faretøjer. Min far flyver faktisk også sådan en flyvemaskine ligesom den der. En hvid en med en rød næse, ik’ mor?”, siger sønnike og kigger stolt ud på den flyver, der lige om lidt skal transportere os fra København til Aalborg. 

Tænk engang at have en far eller mor, der er luftchauffør i sådan nogle store tingester. Det må være det sejeste, når man er en lille knægt på Elliots alder. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg afskyr stort set alt, hvad der har med det erhverv at gøre, så jeg får i den grad øvet mine skuespilsteknikker, når min lille minikopi og jeg taler sammen om de store, stærke, kloge piloter og de mega seje flyvemaskiner. 

Mit syn på det erhverv er uden tvivl farvet  af at have delt seng med en i branchen i næsten 3 år. Eller det er faktisk en misvisende talemåde i den her situation, da det som pilotkone til en longhaul-pilot er mere normalt at sove alene end at dele seng med sin partner. 

Apropos at dele seng med.. Der er to piloter på Instagram, der begge ihærdigt forsøger at overtale mig til bare én date. De har begge fået MANGE pænt formulerede afvisninger, men de giver ikke så let op. Jeg har været ærlig og forklaret dem, at mit afslag udelukkende skyldes deres erhverv, hvortil de begge forsøger, at overbevise mig om, at de ikke er som alle andre piloter..

Jeg er egentlig fuldstændig fløjtende ligeglad med, om de er ligesom alle andre piloter eller ej. Om de knalder udenom, har en kæreste i hvert land og en emotionel intelligens på niveau med en robot fra 00’erne. Eller måske er de her to piloter helt atypiske, vildt empatiske mænd, der vægter troskab og familielivet højest, skider pengene et stykke og har fødderne solidt plantet på jorden. Uanset hvad er det et stort No-Go for mig. 

Tænk hvis jeg blev forelsket i en pilot igen. Tænk hvis vi fik et barn sammen. Og så gik vi fra hinanden igen, fordi jeg ikke kunne holde ud at være græsenke halvdelen af tiden. God mand eller ej. Så ville jeg pludselig være alenemor til 2 små pilotbørn. Vores liv er i forvejen fuldstændigt styret af farmands pilot-skema. Hvad fanden skulle der så ikke ske, når endnu en samværsordning skulle planlægges hver måned ud fra et fuldstændigt uforudsigeligt skema. Hell No. 

Så kære piloter. Det er IKKE mig, i skal ha’ fat i. Hvilken pilot er også interesseret i en kvinde, der har så stort et issue med piloter? Dog har begge mænd givet mig fuldstændig ret i, at størstedelen af deres kolleger, er præcis som jeg tænker, de er. Bortset fra dem selv…

Sømænd skal også holde sig langt væk.  De er sikkert rigtig søde, men jeg kan ikke undvære min mand så længe af gangen 🙈 Hatten af for jer kvinder, der klarer den resten af livet uden at være ulykkelig! Man skal sgu være gjort af et helt særligt stof. Eller have en mand, der er ekstremt meget PÅ, når de så er hjemme. 

Vi har tidligere lavet en lille afstemning om, hvilket erhverv ens mand allerhelst skulle have, og der var håndværkerne med 8-16 job en klar vinder, så dem sender i bare i min retning 😘

..Nu er vi allerede fremme i Aalborg. Tak for turen kaptajn. God dag ❤️

9 kommentarer

  • Christina

    Jeg ved alt om hvad du føler og tænker! Jeg har været sammen med en vaskeægte sømand i 2,5 år nu, han er 2 måneder ude og 2 måneder hjemme, og det er fucking hårdt! Det gode ved sømænd er dog at de har fri når de er hjemme, så de 2 måneder er meget intense fordi vi er sammen næsten hele tiden. Så man når lidt et punkt hvor man tænker at nu er det ok han tager afsted igen 🙂 en pilot ville jeg dog aldrig kunne være sammen med, de er mega no-go!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    Siger Elliot “fartøjer”? 😂😂 Hvor sjovt 🤣

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, han gør sgu så😂 Var flad af grin da han sagde det første gang 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har altid sagt, jeg aldrig skulle have en soldat – puh, det ville aldrig gå 😀
    Ps. Nu har jeg “alle sømænd er glade for piger” på hjernen :p

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Elisabeth

    Lige en High five for din vanvittig skønne blog! Kan udmærket godt forstå dit issue hvad angår mænd/fædre der rejser længe ad gangen! Min mand, og faderen til vores to piger, er væk alle hverdage på grund af hans arbejde. Dette er en ordning der fungere perfekt for os.. Dette fortæller jeg ikke for, at komme med en solstråle historie men for at informere om at håndværkere også kan komme til at rejse på grund af job.. 😅 Min mand er elektriker og bor der hvor hans firma beder ham bo. Dette har han altid gjort, også før vi fik børn.. Så hvis du finder en sød håndværker, så hav i hovedet at han skal være klar over at udlægger arbejde ikke vil fungere for jer 😉 endnu en gang tak for en god blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Har du tænkt dig at gøre noget, opdragelsesmæssigt, så Elliot ikke bliver som sin far (lige på det ene punkt, med at være tro)?🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg har tænk mig at sørge for at gøre alt hvad der står i magt til, at han bliver en god, empatisk, ansvarsbevidst, moden og rummelig og loyal mand, der ikke sætter sig selv før alt andet. Hvis jeg nu bare sørger for, at han ikke tror hele verden drejer sig om ham, så skal det nok gå. Et godt selvværd ville også være godt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Hatten af for det svar.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det blev vores død