Bag i køen fister!

Det blev vores død

Mit trætte og urolige korpus ligger lige nu i min gamle seng. Min gamle seng, der er placeret i mit gamle hjem. VORES gamle hjem. Det hjem hvor sønnike har boet det meste af sine første 17 måneder som baby. Det hjem hvor vi forsøgte at udleve familiedrømmen, der aldrig blev til det liv, vi havde drømt om. Min egen lejlighed er lånt ud til nogle andre, og derfor sover lillemans og jeg her i vores gamle hjem for en enkelt nat. Det hjem farmand efterfølgende er blevet boende i efter bruddet. 

Min lille minikopi, der nu er 3 år gammel, er et planlagt barn. Planlagt men ikke gennemtænkt. Hans papa og jeg var smaskforelskede, hvorfor vi spontant kastede os ud i projekt baby med en tanke om, at der jo for fanden alligevel gik mindst et halvt år, før en af mandens små svømmere ville trænge gennem et af mine æg. 3 uger senere: BANG. Jeg var gravid. 

Vi kendte knap nok hinanden, boede i hvert vores land, og nu skulle vi være far, mor og barn. SHIT. Vi var i chok. Men glade! En lille baby..

Det skulle vise sig, at min kære pilotmand ikke var klar. Det var jeg egentlig heller ikke, men jeg indstillede mig hurtigt på, at jeg nu skulle være mor. Den her dage havde jeg drømt om længe! Hver anden dag jublede vi sammen, og i de resterende dage brugte jeg min tid på at overbevise manden om, at dét her ikke skulle blive vores død. Altså ham og jeg. Vores forhold. Men det blev det. Og det var et kæmpe nederlag.

Vrede, bitterhed, sorg, mistillid og angst var alle følelser der fyldte meget i vores forhold. Allerede inden vores bette skid blev skudt ud af fødekanonen. Jeg var rasende! Jeg var ulykkelig. Og jeg følte mig snydt ind i et liv, jeg aldrig havde bedt om. Jeg gik herhjemme sygemeldt med slem bækkenløsning, svangerskabsforgiftning og slem angst og følte mig som verdens mest ensomme gravide kvinde. Samtidig fortsatte luftchaufførens liv fuldstændigt som INTET var hændt. Som om jeg ikke engang eksisterede. Som om vi ikke engang var i et forhold. Jeg var gravid alene. Måske endda gravid med et barn, som det pludselig kun var mig, der ville have. I hvertfald hver anden dag. Det var en forfærdelig graviditet. 

Tiden som nybagte forældre var ikke bedre. Vi scorede begge et flueben ud fra den test, der efter 8 uger som forældre skulle beslutte, om vi var ramt af en efterfødselsreaktion. 2 forældre i krise. Fanget i et ulykkeligt forhold ingen af os havde ønsket. Farmand kunne smutte og få lange pauser på næsten en uge af gangen grundet hans job. Flygte væk til et andet land, møde nye mennesker, drikke sig i hegnet, gå på toilettet i fred og få sin søvn. Jeg sad fast herhjemme med en baby suget fast til mit bryst hver halve time. Det var ikke sjovt, og jeg græd over, hvor forfærdeligt et menneske måtte være, når jeg lige havde fået verdens dejligste guldklump og så ikke engang kunne finde ud af at være lykkelig. Hvad var der galt med mig!?

Efter 1 år hang jeg ikke sammen mere. Jeg var blevet svigtet af min elskede gentagende gange, og det havde forvandlet mig til en kontrollerende, bitter og MEGET såret kæreste med ekstremt lavt selvværd. Da jeg fandt mig selv kaste op af følelsesmæssigt ubehag besluttede jeg mig for, at jeg måtte være stærk og smutte. Jeg fandt et nyt sted at bo, og jeg forlod den lejlighed og den seng, jeg ligger i nu. .

Her halvandet år senere kan jeg for første gang være i lejligheden igen uden at få et angstanfald. Der er så mange dårlige minder og så stor en sorg knyttet til den her bolig, at alt har vendt sig inden i mig, når jeg har været her. Men nu er hele lortet blevet revet ned og renoveret. Og der er gået halvandet år. Faktisk har jeg det okay, selvom jeg ikke kan undgå at blive lidt trist over, at alting løb så voldsomt af sporet. 

Men jeg er faktisk stolt af mig selv. Folk der kender mig og vores fulde historie er i chok over, at jeg kan have det venskabelige forhold til drengens far, som jeg har. Faktisk at jeg overhovedet taler med manden. Men jeg har arbejdet HÅRDT på min emotionelle intelligens for at nå her til. Jeg har gjort ALT, hvad der står i min magt, for at opnå et optimalt samarbejde for Elliots skyld. I de første mange måneder måtte min psykolog gøre mig stærk nok til ikke at følge mine overvældende fantasier om hævn. Jeg havde den sygeste træng til at hævne mig. At ødelægge mandens liv, ligesom jeg følte, han havde ødelagt mit. Det er meget muligt, at jeg var både barnlig og umoden, men min vrede var så voldsom, at jeg faktisk kunne være lidt bange for mig selv.

MANGE timer interapi samt skriverier her på bloggen hjalp mig ud af vreden og bitterheden. Og dagligt bliver jeg kontaktet af kvinder, der står eller har stået i samme situation som jeg stod i. De finder ro i ikke at være alene. De finder ro i, at det er OKAY og helt normalt, hvis den første tid som mor ikke er en tid på en lyserød sky. De finder ro i, at jeg er kommet ud på den anden side. At jeg trods alt, jeg har været igennem, stadig står her. 

Min største drøm har altid været at få børn. Men det har aldrig været min drøm at få dem alene. Sådan tror jeg, vi er mange, der har det <3 #duerikkealene

 

13 kommentarer

  • Hvor er det bare flot og rørende skrevet!!!! Og forfærdeligt…. kan godt genkende smerten inden fødslen, og alle de forventninger der ikke er nogen at dele med – heldigvis for mig, voksede min kæreste dog med faderskabet, så snart den lille var ude. Men ikke alle er desværre så heldige…

    Du er så sej!

    / sisselsolsort.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Du er virkelig noget særligt. Så utrolig stærk og sej. Og jeg beundrer dig virkelig, for altid at sætte din søn først.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jessica

    Du er så stærk og et pisse godt forbillede for din søn! ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du beskriver mit værste mareridt, som jeg altid nærmest altid har været sikker på ville ramme mig. Jeg lider selv af angst og havde også en svær graviditet. Jeg har altid været bange for at blive forladt fordi jeg er svær at leve sammen med, og det er et stort skridt at stifte familie når man har det sådan. Heldigvis har jeg fundet en god mand, og han har stået ved min side. Vi har en dejlig dreng på 7 måneder, og jeg håber på at vi klarer drømmen om kernefamilien. Jeg ville som dig have SÅ svært ved at bære, hvis den drøm skulle briste🌸 det er godt gået at du overlevede!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Sej mand du har! ❤️ I skal nok klare den 💪🏼😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melanie

    Hej Alexandra. Jeg er rigtig overvældet. Tårnene triller ned af mine kinder. Jeg har fulgt med dig længe inde på instagram, men det er første gang jeg læser på din blog. Og det er som at blive kastet tilbage i tiden, som om du har fået et i indblik i mit liv for 3 år siden, og nu fortæller mig om det. Du skriver det så vanvitigtig godt, og sætter ord på mange af de følelser som selv er svære at finde rundt i . Tak for bunden af mit hjerte 😊🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg er glad for, at du kan bruge det til noget. Og jeg håber, at du er et godt sted nu ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Dit sidste afsnit gav mig en gigantisk klump i halsen- og jeg kan mærke tårerne presse sig på.
    Jeg kunne have skrevet de ord. Og min historie er ikke langt fra din.
    Der ligger på én eller anden måde en lille trøst i, at jeg ikke er fuldstændig alene. Også selvom jeg ikke ønsker for nogen i hele verden, at havne i så uønsket en situation med en lille planlagt baby.
    Du har min dybeste respekt for, at du formår at se ud over dig selv og dine egne følelser ift samarbejdet med Elliots far. Det er en stærk mor og kvinde, der kan det ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tusind tak for din kommentar. Jeg ved, at vi er mange, der er i samme båd. Planlagt baby og alt ender galt. Det giver mig en ro ikke at være alene. Selvom jeg ligesom dig selvfølgelig ikke ønsker for nogen, at skulle have været gennem det samme som mig ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Celina Sørensen

    du er en god og fantastisk mor overfor din skønne dreng! Elsker at følge med i jeres liv❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bag i køen fister!