De skal rummes!

Det havde været lettere at være faren..

Man kan blive helt sindssyg i hovedet af at være mor. Nogle gange føler jeg, at HVER en portion overskud er brugt. At jeg ikke har ét gram mere tilbage. Lidt ligesom når man er SÅ træt, at man næsten ikke kan tale. Kender i ikke det? Det der stadie, hvor man både griner og græder og bare INTET magter. Langt over den fase, man vil kategorisere som overtræt. Man er opgivende og føler sig magtesløs.

Nogle gange tænker jeg, at det havde været lettere at være faren i sådan en skilsmisse-familie. Det ved jeg godt, man ikke må sige, men det gør jeg sgu alligvel. Jeg har efterhånden haft den snak med samtlige af mine enlige-mor-veninder RET mange gange, og vi allesammen tænker jo det samme. Samfundet er bare designet således, at moren har barnet mest, således faren helt automatisk får sin frihed, efter et brud. Især når det gælder familier med mindre børn. Moren står med det tunge læs, når familiedrømmen braser, og det er bare skide hårdt. Jeg siger ikke, jeg vil bytte, for aldrig i livet om jeg vil det! Fandme nej, om jeg kunne undvære mit barn så længe af gange, men det kan fædrende på mystisk vis sagtens!? Og så får de jo det, præcis som de vil ha’ det.

Jeg ved godt, at jeg genereliserer helt vildt nu, og det kan virke sindssygt provokerende for dem, der måske føler det helt anderledes, men sådan forholder det sig altså i både vores og mine singleveninders situation. Faren får så fucking meget frihed. Vi vil også ha’ friheden, men vi kan i modsætning til dem slette ikke holde ud at give slip på vores barn så længe af gangen. Derfor sidder vi ligesom lidt fast nogle gange. Man kan føle sig ekstremt fastlåst, og det er helt okay. En helt normal følelse, jeg virkelig prøver at give plads til. Jeg er alt for god til at fortælle mig selv, at jeg er en forfærdelig mor, når jeg kan have det sådan. Jeg har brugt alt for meget energi på at blive dybt ulykkelig over, at jeg ikke kan overskue at være mor. Indtil jeg begyndte at dele det tabu, hvorefter jeg fandt ud af, at ALLE mødre en gang i mellem render ind i den følelse. Den følelse hvor man føler sig utilstrækkelig og nærmest uegnet, fordi man ikke MAGTER sit barn. Det er så åndssvagt normalt, som det kan blive.

Jeg er ikke uegnet som mor. Og det er du højst sandsynligt heller ikke, selvom du har haft de samme tanker som mig. Jeg er en fucking god mor, der hele tiden ønsker at gøre det bedste for mit barn, og netop derfor bekymrer jeg mig om, hvorvidt det nu er godt nok. Elliot er mit livs lykke og mit livs kærlighed, og jeg er verdens mest rummelige og tålmodige mor. Sådan dybt seriøst. Nu pudser jeg lige glorien, men hudløst ærligt.. ..Jeg har ikke set én mor, der er lige så tålmodig en mutter, som jeg er. Det er jeg så ikke, når det gælder ALT andet i livet. Der er jeg fucking håbløs. Haha. Men når det gælder lillemand, kan jeg tælle til 10 en million gange, og forklare ham gentagende gange, hvorfor han ikke må dit eller dat med den mest rolige stemme i verden. Og det er måske til at brække sig over, når i læser det, men til gengæld er jeg så fucked up på mange andre områder, at i kan trøste jer med det 😉

Til syvende og sidst er jeg jo pisse glad for, at det er mig, der er moren. Selvom jeg gerne indrømmer, at jeg ønsker at blive født som mand i mit næste liv. Det er vidst kun løgnere, der kan påstå at være uenige med mig i, at mænd bare har et SÅ meget lettere liv sådan helt generelt. Med det provokerende udsagn vil jeg slutte af med at fortælle, at jeg glæder mig psykopat meget til, at jeg skal hente sønnike i børnehaven i dag efter at have været børnefri i 3(!!!) dage! Og nu hvor jeg endnu ikke har fundet min udkårne, skal i lidt endnu være dem, jeg deler min store kærlighed med. Se ham lige, altså..

 

Ps. Jeg har efterhånden fået en del ønsker om, at jeg forsøger at tagge, hvor tøj er fra, hvis det er så nice, så nu har jeg rodet rundt inde i Word Press i en halv time for at finde ud af, hvordan fanden man egentlig gør det. Så dårlig en blogger er jeg. Jeg har også kun blogget i over 2 år, så det var måske også på tide. Nu kan i i hvert fald se, hvor det lækre sæt ovenfra er fra, og det er en gave fra Marmar, skal jeg selvfølgelig huske at sige. Indviklede regler… Hov, og jeg kan se, at de har 40 procent lige nu. RUN.

FARVEL

28 kommentarer

  • Jeg tror altså nærmest det er et faktum, at det er lettere at være far! Medmindre far er blevet forladt alene med barn/børn, pga mors død…. Så tror jeg sgu’ det er hårdere at være far!

    Men kulturen/samfundet/tendensen er bare stadig, at mor er den vigtigste – eller i hvert fald at hun har den vigtigste rolle. Og så kan man sige hvad man vil.
    Jeg synes også far er vigtig, men han er mest vigtig i forhold til moren – for at aflaste, støtte og give omsorg (ikke mindst til mor), fordi det stadig er moren der trækker det tungeste læs!

    Hilsen en der lever sammen med kæreste/far, søn på 2 og kommende datter til marts….. + kat

    / sisselsolsort.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Jeg er ikke alene med mine børn og jeg har verdens bedste mand, der mere end tager sin tørn med ungerne.. Min dårlige samvittighed går på den med tålmodigheden, jeg er bare ikke en særlig tålmodig person og det har jeg evig og altid mega dårlig samvittighed over! Jeg øver mig hver dag på at blive bedre, jeg er langt fra der hvor jeg gerne vil være, men jeg kan da godt se at det bliver bedre.. Måske når jeg det inden de er store nok til at flytte hjemmefra 😏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Er slet ikke i tvivl om, at mange fædre nyder den frihed du skriver om, men jeg ved på tætteste hold også, hvordan det kan være stik modsat!

    Som bonusmor til en pige på nu 7 år, ved jeg, hvilke urimeligheder en far kan blive udsat for, i kampen om samvær med sit barn. Nogle mødre bliver simpelthen direkte sindssyge, når de popper baby ud, og det aftager desværre ikke lige sådan igen. Kan se du længere oppe skrev til en, hvorfor far ikke bare flytter efter, hvis moren flytter til den anden del af landet, men det er dælme ikke altid en mulighed. Min bonusdatter blev i 2015 rykket fra Aalborg til Slagelse, fordi hendes mor synes det var vigtigere hun var tæt på hendes studie (fjernstudie) end pigen på hendes far. Min nu mand og jeg, har eget hus, job og fælles datter på 3 år her i Nordjylland, og hverken kunne eller ville splitte vores liv op her, fordi min bonusdatters mor fik en lam idé. Vi havde før flytningen, pigen fra søndag til fredag hver anden uge. En mega dejlig ordning, og super fedt, fordi min mand arbejdede weekend den gang. Da hun så flytter, kan den ordning selvfølgelig ikke fortsætte, da pigen så ville have alt for lidt struktur, i forhold til hendes børnehave. Moren mente vi skulle have weekendsamvær, og så måtte min mand jo bare sige sit job op, for at få det til at passe. Heldigvis var statsforvaltningen med os der, så samvær blev fra søndag til tirsdag hver anden uge, indtil hun startede i skole i 2017. Nu 1 år efter min bonusdatter startede i skole i Slagelse, er de nu retur i Aalborg, og pigen kan så lige starte ny skole igen efter sommerferien. Den flytning havde jo aldrig været nødvendig, og var så latterlig som noget kunne være. Vi har aldrig tvivlet på, at hendes flytning med datteren, var for at få hende væk fra os og den lillesøster, der kom til verden lige inden deres flytning. Nogle mødre tænker bare med røven og fortjener en stor fed skovl lige i bøtten. Jeg kendte heldigvis ikke til Statsforvaltningen inden mødet med min mand, men det skal jeg da love for, jeg kom til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, når der er nye børn indblandet kam jeg godt se, at det er en rigtig uheldig siguation, for man skalholt tænke på børnenes tarv, men hvad så når det altid vil gå ud over én af dem? Hvad gør man så. Jeg har også flere gange overvejet at flytte til Aalborg fordi,jeg har hele min familie der, men så ville jeg jo fjerne Elliot fra sin far her i kbh og gøre samværet endnu mindre fleksibelt end det i forvejen er. På den anden side, ville jeg have en bedre økonomi og en større ro, grundet mulighed for aflastning og samvær med min familie, hvilket i sidste endnu ville gavne mit barn, der tilbringer 80 procent af sin tid hos mig. Det er sindssygt svært at vurdere, hvad der er bedst for barnet, synes jeg. I vores tilfælde ville farmand så have mulighed for at hoppe på en flyver anytime til ingen penge grundet hans job. Men vi ville ikke have muligheden for lige spontant at ses, som vi gør nu, når Elliot har brug for det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anil

    Åh, hvor jeg kender den følelse. Altså at være så udmattet og træt, at man overvejer bare at skide i bukserne for at undgå at skulle bevæge sig ud på toilettet. Og følelsen af at det havde været meget nemmere at være far – på ALLE områder! Og vi er ikke engang skilt 😂 Nej, man ville for intet i verden bytte, for kvinder er bygget af noget helt specielt og vores børn er vores liv. Men hold kæft, hvor sætter de (fædrene) ikke nok pris på deres liv. Og de kommer aldrig til at give os nok credit, da de ikke aner, hvordan det er at være mor!! #sorryforrant

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte E

    Ja, et meget provokerende indlæg! At nogle fædre vælger at trække sig kunne også skyldes, at mange mødre opfører sig som en mor over for faderen såvel som deres fælles barn, at de formår at fjerne al selvtillid fra faren, hvorfor han ikke ser nogen anden udvej end at smutte – fordi moren er utålelig, ikke pga. barnet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Uanset hvor forfærdelig eller ulidelig en mand, jeg havde fået barn med, kan du ikke gøre noget, der ville få mig til at trække mig fra mit eget barn. Nixen. Men jeg forstår godt, at man kan havne i nogle vanvittige situationer og uretfærdige situationer, hvor det ikke er nemt at være mand heller ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Jeg kender tilgengæld en far der kæmpede i flere år for hans ret til at være far, da hans børns mor begyndte at nægte ham samvær. Desværre er systemet sådan at den der har bopæls ret kan trække det rigtigt langt ud uden konsekvenser. Moren dukkede ikke op til møderne i statsforvaltningen, og det fik hun lov til. De virkelige ofte var de 2 børn der bare gerne ville se deres far. I virkeligheden har vi ikke altid et særligt effektivt system, der ofte tilgodeser moderen, på bekostning af børnene der er de rigtige tabere i sådan en sag.
    Og når det er sagt vil jeg stadig være kvinde i mit næste liv, der er også mange fordele. 😝

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, det er virkelig trist, at systemet nogle gange svigter så groft. Og klart at det også er tarveligt, at mænd i mange tilfælde også bliver behandlet uretfærdigt den vej igennem. Det har jeg godt hørt om, men jeg har aldrig selv været i amtet og har ikke oplevet det på egen krop. Heldigvis ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Dit indlæg rammer jo næsten 100% korrekt, men som alene far med bopælen, nu igennem snart 5 år, til en pige som snart bliver 6, kan jeg godt føle mig lidt tilsidesat, ikke bare af dit indlæg men af samfundet generelt, hver gang jeg møder nye personer, og fortæller at min datter bor hos mig, skal jeg altid forklare og bærmest forsvarer hvorfor hun gør, det skal I kvinder aldrig, og hvorfor skal jeg forsvare at jeg vil min datter det bedste, bare fordi jeg er mand?

    Da min datters mor og jeg gik fra hinanden, kæmpede jeg alt hvad jeg kunne for at hun skulle blive hos mig, grundet hendes faste rammer osv, kender også flere der fædre der ville gøre det samme, så husk at vi er nogen fædre som vil vores børn og heller ikke kan undvære dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er jeg slet ikke i tvivl om, at der er. Men jeg er glad for, at du også et langt stykke hen af vejen, som Mand, kan give mig ret. Jeg synes, det er ærgerligt, at din sag er sjældenhed. Jeg fristet jo til at sige: “Hild kæft hvor er du bare mega sej”, og det er du da også, men ville det ikke være fedt, hvis man bare kunne forvente at alle forældre(kvinder som mænd), ville gøre alt for at få mere tid med deres børn ❤️ altså selvfølgelig ud fra, hvad der er bedst for barnet. Jeg bliver lidt glad indeni over din besked, for det er godt at høre, at der også er nogle mænd, der får bopælen !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Min mand tager alt det samvær han kan få med sin søn, vi har ham 5 dage hver anden uge. Og han forsøger at få ham mere. Min svoger har sin pige boende og moderen har hende hver 2. weekend, den samme model har min svigerfar – som har en dreng på 8 år. Så der findes mænd der hellere vil have deres børn end deres frihed, som du jo også skriver du godt ved 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Er helt enig med Camilla !
    Nu sidder jeg lidt på “den anden side”, med en far (min kæreste), hvis x valgte at flytte fra Sjælland til Fyn og ta’ deres fælles børn med sig, da de i tidernes morgen gik fra hinanden, og ser dem derfor kun hver 2.weekend. Han savner dem hver evig eneste dag,

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hvorfor flytter han så ikke med? Det tror jeg sådan dybt seriøst, jeg havde gjort. Hellere pendle og så se mine børn mere 😍

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Da min kæreste og jeg en kort periode var fra hinanden, delte vi lige over – 2/2 med vores pige på 2 år. Der var ingen, der ønskede at undvære. Og når jeg havde hende, ringede og skrev han hele tiden og ville have billeder 😂🤷🏼‍♀️
    Men – uanset hvad – så sad jeg med de samme følelser. At jeg bar det største læs-agtigt. Min psykolog sagde, at kvinder tænker.. meget. Meget mere end mænd. Derfor vil jeg også gerne være mand i mit næste liv. Så kan det være, at jeg kan sove om natten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det tænker jeg også 😅 Og statistisk set er der langt flere kvinder med angstlidelser, så endnu en grund til at være mand 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helena T

      ifht. statistik skyldes det såmænd at færre mænd taler om deres følelser og sætter ord på dem – det er et langt større tabu for mænd at søge hjælp og dermed er der færre som får fx en angst ‘diagnose’ eller går til psykolog ifb. depression. Statistisk set er der langt flere mænd end kvinder som havner i alkohol problemer og som forsøger at begå selvmord.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Jeg boede alene hos min far siden mine forældre blev skilt da jeg var halvandet 😊 min mor var verdens bedste mor, men min far kunne ikke trække vejret uden mig før jeg blev voksen. Hvis lillefar og jeg en dag skal skilles, skal bebse pigen højest sandsynligt bo hos ham, for han kan ikke trække vejret uden sin datter. Jeg elsker hende himmelhøjt, men jeg vil ikk kunne skille de to ad

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Jeg vil gerne give dog delvis ret, mænd har det lettere. Men tror også kvinderne skal kæmpe mere for deres sag hvis de gerne vil have manden gør mere. Vi lever i et samfund hvor kvinder fejlagtigt tror de skal klare alt fordi der er ligestilling, og det nyder mændene selvfølgelig godt af. Ville jeg også gøre, hvis min kæreste gjorde alt..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, måske er der noget om snakken 🤷🏻‍♀️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Huha, et indlæg lige i klaskehøjde 🙂
    Jeg forstår dine pointer, men jeg vil bare lige sige at jeg tror de færreste fædre ‘bare’ nyder at undvære deres barn. Derimod handler det nok mere om at de er nødt til at acceptere at i de fleste tilfælde er det bare sådan, fordi moren altid får bopælen som udgangspunkt (fordi børnene er små som du skriver). Og så tror jeg bare ikke mændene fortæller eks’en om deres følelser – de kan bedre holde dem nede end kvinder. Men det er mindst ligeså svært for dem at undvære deres børn.
    Hilsen hende hvis kæreste har et weekendbarn og græder nogle gange fordi han savner ham <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg må simpelthen sige, at jeg ikke kender til nogen mænd, der har det så svært med at undværre deres børn. Jeg kender kun til fædre, der har alle muligheder i verden for at få deres børn mere, men ikke griber dem. Og så må man ligesom antage, at de ikke ligger derhjemme og græder snot. 😅 Men som jeg siger, ved jeg også godt, at der er masser af mænd, der har det helt anderledes. ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • D

      Well, så kender du ikke min kæreste. Han ville rigtig gerne have sin datter noget mere, men da moren valgte at flytte til Jylland, er det lidt umuligt for ham. Efter fire års kamp i SF har han nu fået samvær hver anden weekend, fire fucking år!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Puha. Det må simpelthen være så dybt frustrerende, og han må rende rundt med en kæmpe sorg ! Jeg har så inderligt ondt af de mænd(og få kvinder), der oplever lignende. På det område ønsker jeg sgu ikke at være en Mand!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sine

      Dybt enig. Det virker lidt let at kun se det fra egen side. Jeg tror mange fædre har det rigtig svært med at se deres barn/børn så lidt. Man må som moren nok gøre lidt op med om man vil blæse eller have mel i munden – ment mange mødre måske også skal blive bedre til at give lidt slip. Hvertfald hvis man ikke mener det er en ‘fair’ fordeling. Fordelingen handler vel også i sidste ende om hvem der har bedst udgpkt for at at give barnet dets faste base og så må man hjælpe hinanden som forældre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Lige præcis som jeg skriver i indlægget ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De skal rummes!