Min hjerne brander..

De skal rummes!

For nyligt modtog jeg nogle nedladende og – efter min mening – meget umodne kommentarer til et opslag, der faktisk var ret sårbart, hvilket jeg bestemt heller ikke lagde skjul på.

Nogle mennesker synes, at det er okay at grine af, latterliggøre eller nedgøre andre folk, fordi det foregår på en skærm. Dén slags folk skal rummes. Deres kommentarer har absolut intet med mig at gøre, men ALT med dem selv at gøre. Det har taget mig lang tid virkelig at forstå det, og jeg kan heller ikke sige mig fri fra stadig at blive påvirket en gang i mellem, fordi det betyder (lidt for) meget for mig, at alle kan li’ mig, hvilket i øvrigt er fuldstændigt umuligt og dermed også tåbeligt at bruge sin tid på. 

 

Jeg har altid været “kendt for” min ekstreme rummelighed. Og lad mig så lige slå det fast.. ..At rumme er ikke, at man blot accepterer alle ondskabsfulde hensigter eller krænkende handlinger. Man kan sgu sagtens være rummelig og samtidig sætte grænser uden fordømmelse. Jeg kan rumme en nedladende kommentar fra en følger på Instagram, fordi jeg har forståelse for, hvor den pågældende følger kommer fra. Samtidig vælger jeg at lukke af for den dårlige energi ved at blokere vedkommende. Jeg sætter altså en grænse uden at dømme ham/hende. Jeg behøver ikke at kende til personens fortid eller generelle udfordringer, for jeg er i stand til at fortælle mig selv en lille historie om, hvad de ondskabsfulde eller hensynsløse bemærkninger eventuelt kan skyldes. Der er ALTID en grund til, at folk handler som de gør. Der findes et ton af ondskabsfulde handlinger, men der findes ikke onde mennesker. Det kommer du aldrig til at overbevise mig om. 

Men hvorfor er der nogle mennesker, der er SÅ lidt rummelige? Et eksempel kan være racister. Lad mig fortælle dig en ting. Der er en fuldstændig latterlig stor sammenhæng mellem folk, der ligger låg på deres følelser, og folk der ikke er synderligt rummelige. De to ting går MEGET ofte hånd i hånd. Når du lærer at acceptere dine egne ubehagelige følelser, grimme tanker og mindre kønne tilbøjeligheder, så bliver du automatisk også i stand til at rumme andres. Så kan man tænke lidt over, hvorfor man måske har svært ved at rumme nogle mennesker. 

Anyhow.. Hvis du ligger låg på dig selv, vil du også have den effekt på andre. Hvis du derimod er åben over for dig selv og er i kontakt med evt. fortrængte følelser og indre svagheder, så vil du også gøre det nemt for dine omgivelser at være åben over for dig. Det er ikke tilfældigt, at jeg dagligt bliver kontaktet at sårbare sjæle, der for første gang i deres liv deler deres inderste tabuer og mest skamfulde hemmeligheder med mig. Jeg kan rumme dem. 

På visse tidspunkter bliver jeg dog også nødt til at lukke af for at passe på mig selv. Det sker når jeg kan mærke, at folk ikke vil mig det godt. Disse (som oftest usikre) personer projicerer deres egne problematiske følelser og usikkerheder over på andre grundet deres manglende accept af egne indre svagheder. Dét skal rummes. Rummelighed er vejen frem, det garanterer jeg dig for. Men de skal også fejes af banen og have sat nogle grænser på samme tid, for den dårlige energi skal ikke ind og fylde i dit liv. I hvertfald ikke i mit! 

Jeg er på ingen måde ude på at få plageånderne til at føle sig ekskluderet og mere forkerte, end de i forvejen allerede føler sig. Derfor er det altid en svær ballancegang mellem at være forholdsvis kold og blokere eller blot frabede sig kommentarer som disse og ønske en dem en god dag. Havde jeg alt tid i verden, havde jeg skrevet et langt og kærligt svar til alle, der på den ene eller anden måde henvender sig til mig. Men sandheden er at jeg dagligt modtager lange fortællinger og søde beskeder, og det er dém, jeg vælger at bruge min energi på. Ikke de få negative kommentarer, som jeg heldigvis YDERST sjældent render ind i. 

Det er egentlig utroligt, at jeg ikke modtager flere høvl, når jeg er så klar i spyttet, som jeg er. Der findes sgu mange sære typer derude, og jeg hører jævnligt om, hvor grimme nogle smæk mine bloggerkollegaer får. Det glæder jeg mig selvfølgelig over, at det ikke er tilfældet med mig. Og så glæder jeg mig over, at jeg måske kan rykke lidt med folks rummelighed ved at tale åbent og ærligt om alt det, ingen andre tør tale om. Rummelighed er den vildeste og mest effektive egenskab at være i besiddelse af, hvis jeg selv skal sige det. Og det skal jeg jo, for det er sgu min blog 😉

 

Ps. Er du egentlig rummelig? Jeg tror kun de færreste vil svare nej. 

   

7 kommentarer

  • Melisa

    Jeg er rummelig eller rettere sagt, jeg vil virkelig gerne være det, og vil gerne blive bedre til at være endnu mere rummelig end jeg er. For mig er det uhyrligt vigtig at prøve på at forstå andre, på trods af at jeg ofte, ekstremt ofte , synes at de er idioter. Jeg prøver at forstå deres handlinger, følelser meninger osv. Tror at det især hænger sammen med, at jeg ikke er blevet mødt med den form form for forståelse og “rummelighed” imens jeg selv voksede op, hvilket påvirkede mig en del, og i en utrolig negativ grad.
    Jeg har dog ikke lyst til at være væmmelig over for folk, selvom deres opførsel over for mig, ikke har været alt for fantastisk. Jeg arbejder en del på min vrede, og at jeg i rigtig mange år har haft en masse uhensigstmæssige og usunde adfærdsmønstre. Det har hjulpet mig at indse, at jeg ikke kan ændre på andre, men at jeg kan arbejde på mig selv og hvordan jeg opfatter og forstår ting. Selvom jeg til tider er uenig med dig, så sætter jeg pris på dig Alexandra og jeg respekterer dig, da du kommer ind på en masse ting, som er vigtige og som de fleste ikke tør berøre. TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Jeg siger til mig selv at jeg er rummelig, men jeg tager ind i mellem mig selv i at dømme andre for sider/kvaliteter som jeg ikke kan li ved mig selv. Bum.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, det opdager jeg også nogle gange 🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sab

    Jeg vil faktisk være ærlig og sige at jeg ikke er rummelig som udgangspunkt. Hvis folk interessere mig eller det er nogle jeg holder af, så rummer jeg til en hvis grænse. Jeg er også meget hurtig til at blive spids/irriteret, hvis jeg synes folk pylder for meget. Jeg er også meget/alt for god til at fortælle andre hvad jeg mener, også selvom jeg burde tie stille.
    Fremmede mennesker jeg ikke har interesse i eller mennesker med lav IQ, kan jeg slet ikke rumme og kan ofte virke kold og afvisende fordi de hurtigt irritere mig. Det er faktisk noget jeg arbejder på hver dag, da jeg ønsker det anderledes, men det er satans svært. Det kommer helt automatisk min manglende rummelighed og det et svært at skjule. Derfor er det også lidt sjovt, du skriver om netop dette, da jeg kan se meget af mig selv i det du skriver. Dog kunne jeg aldrig drømme om at skrive grimme ting til andre på nettet. Det er bare tarveligt.

    God dag og tak for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Sikke en dejlig kommentar at læse. Synes det er sejt, at du står ved det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katia

    Yndlings blogindlæg of all time! Dine ord er så vigtige, hvad enten folk forstår dem/tror på dem eller ej!
    Kunne ikke være mere enig, og synes du er en kæmpe stjerne for at praktise det og fortælle åbent om det på SoMe. Lige meget hvad du får af respons på dette indlæg, vil du altid ‘vinde’, fordi du kan rumme hvad der kommer til dig, sortere i det og lukke af når det bliver for meget.
    Kæmpe high five i din retning 🖐🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som altid et rigtig godt indlæg. Jeg er forholdsvis rummelig, synes jeg. Men jeg øver mig altid 😄Jeg er nok mest rummelig overfor børn og unge, fordi de er så udtryksfulde og ligefremme. Jeg kan lide alle de børn, som jeg møder på min vej, så det er nok meget godt, at jeg skal være skolelærer. Der er altid en historie bag folks opførsel, som du skriver, og børn og unge har heldigvis ikke øvelsen i at lægge bånd på deres følelser som voksne har. Jeg har en meget udtryksfuld lille datter på 3,5 år, og hun lærer mig så meget.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min hjerne brander..