Måske er det her, det sidste i hører fra mig..

Bag i køen fister!

En ung og tydeligvist fortvivlet mor sidder og  vugger sin 7 uger gamle baby i det 30 grader varme venteværelse hos lægen, der boomer af folk, der alle er kommet på en liste for akut opstået sygdom. Jeg sidder her selv med en infektion i læben, og har på forhånd påregnet en ventetid på et par timer mindst, da jeg ved at mit tilfælde ikke er dét, der står højst på listen over de akutte opstået sygdomme.

Den unge mor bliver endelig kaldt ind med sin lille baby, men fandme så om 2 unge individer ikke BEGGE påtaler, at det burde være deres tur først, da de har siddet og ventet i både 2 og 3 timer. “Jeg kom altså før hende der. Jeg har siddet her i snart 3 timer”, siger en kvinde på knap 30, gætter jeg på. Den fortvivlede mor som i øvrigt ikke taler dansk, sætter sig pænt på sin plads igen, selvom lægen flere gange fortæller den klagende frøken, at de bliver kaldt ind i den rækkefølge, der står på hans skærm. Frøkenen insisterer og ender med at komme ind FØR moren med den 7 uger gamle baby. Et minut senere siger den unge gut, der tilsyneladende har ventet i 3 timer, at: “Så må det forhåbentlig være min tur bagefter”… Jeg prøver at forklare ham på engelsk(så den ukrainske mor også kan følge med), at nogle gange kommer nyfødte babyer og børn foran i køen, og at man derfor ikke helt kan regne ud fra, hvor lang tid man har siddet i lokalet. Alligevel takker han ja til at gå ind FØRST, da moren igen bliver råbt op 20 minutter senere. Den unge mor er høflig, og det er tydeligt at se, at hun ikke vil være til besvær. Derfor tilbyder hun gutten at hoppe ind før hende og Baby, og han takker ‘ja’ uden at tøve.. What?!

“Are you okay?”, spørger jeg den ukrainske mor, der sidder og tørrer et par tårer væk under øjnene. “Yes, i am just lucky that my baby sleeps at Night at the moment. This is the 6th time i am here, since she was born. I don’t know what to do anymore”, svarer hun med stor ydmyghed i sin stemme.

Jeg taler med hende i noget tid, og jeg bliver meget rørt over hendes situation, men jeg havde slet ikke behøvet at få den information for at vide, at små babyer skal foran i køen. Det siger jo lidt sig selv. Så er jeg sådan set skide ligeglad med, hvad de andre fejler. Hvis det ikke er slemt nok til, at de har ringet 112, så skal baby først. Det lyder måske lidt groft og uempatisk, men alle mødre og fædre, der har prøvet at sidde i kø med en lille nyfødt hos lægen ved, hvor forfærdeligt det er. Ikke kun for forældrene, men også for de små babyer, der ikke har en chance for at give udtryk for, hvor slemt det står til. Vi andre voksne mennesker i køen ved godt, at vi ikke er ved at sætte skoen. Så havde vi ringet efter en ambulance. Men det kan små børn sjovt nok ikke fortælle os noget om.,

Jeg er klar over, at de to insisterende unge mennesker hos lægen med stor sandsynlighed ikke selv har børn. Jeg er et godtroende mennesker, der tror på det bedste i folk, så derfor fortæller jeg også hurtigt mig selv en historie om, at vedkommende nok bare ikke har tænkt sig ordentligt om. Men alligevel er det så skide vigtigt for mig at understrege, at børn skal først i situationer som ovenfor nævnt, for så kan der være chance for, at jeg kan ramme nogle læsere, der ganske enkelt ikke havde tænkt på det, på den måde.

Der vil altid være undtagelser og situationer der gør, at de to insisterende patienters måde at handle på kan argumenteres for som værende acceptable, men faktum er bare at jeg dagligt ser mennesker, der ikke tager hensyn til babyer, børn, gravide, ældre eller andre, der på anden måde burde være berettiget til, at komme foran i køen. Det er sgu dårlig stil, hvis det er et bevidst valg! Egoistisk faktisk. Og det gælder ikke kun hos lægen. Det gælder også i køen i Netto, i den propfyldte bus, i badene i svømmehallen, på fortovet i byen, every-fucking-where. Vis hensyn – det spreder sådan en DEJLIG glæde ❤

 

   

24 kommentarer

  • Sophie

    Jeg synes du formulere dig ganske fornuftigt, men den teori du har om at de unge mennesker måske ikke tænker over hvordan det er for mor + barn, kan også gælde den anden vej.
    Jeg hælder også til den mest akutte skal tilses først, uanset hvor ung eller gammel personen er. Det hvad min bog siger mig at mest retfærdigt – at vi er lige.Det synes jeg også godt børn kan lære fra starten – ihvertfald mine børn.

    Jeg tror vi forældre også kan glemme at se udover dem selv og deres børn og være egoistiske uden at have hjemmel til det.
    Jeg tror begge parter ikke nødvendigvis er de mest rummelige når de/deres børn har det skidt/ondt hvilket jo er temmelig sandsynligt de har fået akuttid hos lægen 😉
    I de andre situationer du drager paralleller til må jeg indrømme jeg er af den holdning folk må spørge – det er det høflige og ingen kan se på folk hvad de har brug for. Hvis man vil have noget må man spørge og så får man sikkert også et positivt svar eller en forklaring.
    Hvis jeg ville have et sæde i bussen da jeg led af bækkenløsning så spurgte jeg pænt. Jeg bruger ikke mine busturer på at holde øje med hvem der stiger på og hvorvidt de får et sæde og det kan hellere ikke forventes af mig. Henvender de sig høfligt til mig og spørger pakker jeg min bog væk og giver dem pladsen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er en rigtig trist situation du beskriver. Heldigvis synes jeg faktisk, at jeg for det meste oplever, at folk er gode til at tage hensyn. Men selvfølgelig er der altid brodne kår, hvor empati og forståelse er afløst af mig-mig-mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Hørt! Og vigtigst af alt, at der findes godhjertede mennesker som dig, der kan hjælpe med at udligne de ellers egoistiske handlinger andre laver. Håber deres karma-kontoer går i minus…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Holst Hansen

    Godt brølt 🙏
    Jeg kan ikke være mere enig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Jeg synes, at dem der er hos lægen med det mest akutte skal først. Også selvom der er babyer og børn til stede. Hvis det er babyen/barnet der har det værst, skal det selvfølgelig først ind, men hvis andre har det værre, skal barnet ikke ind først bare fordi det er en baby. Jeg har selv prøvet at sidde på skadestuen med 40 i feber, en lungebetændelse hvor antibiotikaen ikke virkede og jeg havde åndenød. Jeg ventede i 2 timer, og gang efter gang, kom nye til der havde børn, som kom ind efter 5 minutters ventetid. Jaja jeg ved ikke hvor slemt de havde det, men fem ud af seks af dem var raske nok til at løbe rundt og lege. Så altså, så længe man laver rækkefølgen, efter hvem der er sygest eller hvad man kan kalde det:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Problemet er at SMå børn ikke selv kan give udtryk for hvor slemt det er, så man ved ikke om det er vildt akut. En anden ting der er med børn er, at selv de sygeste børn kan finde på at løbe og springe rundt. Sådan er mange børn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Viberg

    Jeg er så enig. Og det er mangel på pli, empati og ganske alm menneskelighed ikke at kunne se det. Vi er blevet en flok forkælede snothvalpe!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Jeg er enig. Hvert fald med det med hensynet. Det er jo hver eneste dag man møder mennesker der aldrig har hørt om det koncept.. Til gengæld lyder det, for mig, også som en enormt ustruktureret læge. Jeg er målløs over at man kan få en akuttid og så skulle forvente en ventetid på op mod tre timer. Det er muligvis fordi jeg bor i Jylland men hos min læge venter man Max en time og så er det også ved at nå brokpunktet. Tror de fleste syge (og dermed pressede) mennesker kan bliver nogle røvhuller af at sidde i et varmt venteværelse i flere timer.. Men stadig ufint at springe en baby over i køen – første fejl ligger dog ved lægen imo. Men tak for dig og for at råbe højt når der er behov for det ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Jeg var også dybt foraget i 5c forleden. Jeg var den eneste (6mdr gravid) der tilbød en gammel mand en siddeplads.
    Det kan da ikke passe synes jeg🤔🤔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Var det hos lægevægten?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett

    Enig!! Hold kæft, hvor kan nogle folk bare ikke se ud over egen næsetip.
    Hvis jeg er ved lægen og et barn er i køen efter mig, så giver jeg gerne dem mit nummer så de kan komme ind før mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Var det ved lægevagten?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie-luise

    Hvis de to unge mennesker var så friske, at de kunne brokke sig, så skal de bag i køen! Spædbørn bliver utroligt hurtigt RIGTIG syge, hvis ikke det tages i opløbet! De kan virkelig vende på en tallerken!
    Stakkels mor!
    Hilsen sygeplejersken, der hårdt prioriterer de dårligste patienter først!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Ej øv… får helt ondt i maven! Jeg husker det selv. Min datter er 11 måneder der. Og jeg har også stået ved vagtlægen med tårer i øjnene og en lille utrøstelig bebs. Mange gange ignorerede folk mit lille væsen og argumenterede med: “jeg var her først”. Jeg synes, at du har ret i, at vi skal passe på de små og de gamle. Vi skal være vores småbørns advokater ❤️ Sender alle de bedste tanker til den ukrainske mor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina D

    Word 🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg forstår faktisk ikke helt hvorfor gravide eller børn nødvendigvis skal komme til først alt tid. Jeg mener nok nærmere at dem, der vurderes til at have størst og mest akut behov for “at springe køen over”, skal mødes med forståelse fra andre. Det må man have vurderet at den ukrainske kvinde og hende barn havde, og så burde de andre respektere det. Men at være gravid etc er ikke noget der i sig selv giver enhver carte blanche til at komme først.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg synes, der skal ufatteligt meget til, før det ikke er tilfældet. Man kan ikke vide, hvor akut det er med børn og gravide. Og vi skal passe på dem, der gror små liv i sig. Ligesom vi skal passe på de ældre. De er bare mere besværede og skrøbelige. Og så længe man “bare” sidder ved en læge, så kan det ikke være akut nok til at være så slemt, at babyer ikke kan komme først.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Enig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Enig!!! Altid babyer og gravide først i den situation;

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Ser også lign. tilfælde ved kø til offentlige toiletter , hvor man sommetider har et barn med som er ved at tisse i bukserne og ligger ikke på nogen måde skjul på dette. Og alligevel er der folk som er så hjernedøde at ignorere dette for at stå fast ved deres ret om at komme til det først ledige toilet. Jamen …. jeg forstår det jo ikke!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, dét forstår jeg heller ikke!! Ser det ofte.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine

      det forstår jeg heller ikke! Min støste datter på 7 og jeg har ofte oplevet at vi står på et offentligt toilet og hun bare vildt meget skal tisse og folk ikke tilbyder, at man kommer foran. Og ja hun skal da nok fortælle højt om, hvor meget hun skal tisse. Og det gør hun jo ikke fordi hun vil snyde sig foran men fordi hun er et barn…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ai hvor er det strengt! Hvorfor lod lægen dem dog springe over?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Han var presset, tror jeg. Og forvirret. Han var vikar der alene stod for hele klinikken ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Måske er det her, det sidste i hører fra mig..