Jeg sidder i en bus, der skal bære min trætte røv i de næste 4 timer mod Sverige. Den unge jeg for tre år siden pressede ud af mit alt for lille fødehul sidder ved siden af og gumler glutenfri, økologiske og veganske hjemmelavede bananpandekager lavet på kun organisk luft.. Speltkusse? Det tror jeg nok lige, at jeg er. Ej, No shit. Jeg stod og lavede bananpandekager til turen i går aftes. Mest fordi jeg ikke gad komme hjem til rådne æg og bananer om en uge.

Jeg har min storesøster på 30 og min lillesøster på 17 med mig i bussen, hvilket er sindssygt nice, da jeg hader at rejse alene i så mange timer med min lille krudtugle. Klapvogn, kuffert, bleer, madpakke, legetøj, lort i røven og 40 andre tasker er alene grund nok til, at jeg kan blive lidt stresset. Og Nåh ja, det trætte barn der først knaldede brikkerne i kl. 23 i går aftes og blev vækket igen kl 6.30 i morges. Livet som alenemor er altså ikke for sjov. Kun lidt - når barnet sover.

Den propfyldte bus vi sidder i har kurs mod et sted langt inde i landet her i Sverige. En stor, gammel gård/spejderhytte som min mor og hendes dejlige kæreste har lejet til hele familien. Der er 8 værelser, et stort køkken og masser af grønne arealer. Det kan sgu da kun blive godt!

Huset ligger ude i en skov få kilometer væk fra en lille sø, hvor man både kan fiske, bade nøgen og sejle! Måske er det her faktisk det sidste i hører fra mig, for jeg aner sgu egentligt ikke, om der overhovedet er dækning sådan er sted. I think i am going to die(sagt med indisk accent)..

Ej, jeg håber nærmest(!!), at der ikke er signal, for det ville være rigtigt sundt for mig, der tydeligvis lidt for ofte flygter ind i min telefon, når tingene bliver svære. Jeg trænger til bare at være i nuet lidt. Ikke i min telefon, men i det virkelige liv.

Og med det sagt, vil jeg gå ned og teste bussens toilet og bede til Gud om, at jeg ikke får urin-skvulp op på mine indtil nu rene baller. WISH ME LUCK.

God søndag mennesker😘❤

For nyligt modtog jeg nogle nedladende og - efter min mening - meget umodne kommentarer til et opslag, der faktisk var ret sårbart, hvilket jeg bestemt heller ikke lagde skjul på.

Nogle mennesker synes, at det er okay at grine af, latterliggøre eller nedgøre andre folk, fordi det foregår på en skærm. Dén slags folk skal rummes. Deres kommentarer har absolut intet med mig at gøre, men ALT med dem selv at gøre. Det har taget mig lang tid virkelig at forstå det, og jeg kan heller ikke sige mig fri fra stadig at blive påvirket en gang i mellem, fordi det betyder (lidt for) meget for mig, at alle kan li’ mig, hvilket i øvrigt er fuldstændigt umuligt og dermed også tåbeligt at bruge sin tid på.

 

Jeg har altid været “kendt for” min ekstreme rummelighed. Og lad mig så lige slå det fast.. ..At rumme er ikke, at man blot accepterer alle ondskabsfulde hensigter eller krænkende handlinger. Man kan sgu sagtens være rummelig og samtidig sætte grænser uden fordømmelse. Jeg kan rumme en nedladende kommentar fra en følger på Instagram, fordi jeg har forståelse for, hvor den pågældende følger kommer fra. Samtidig vælger jeg at lukke af for den dårlige energi ved at blokere vedkommende. Jeg sætter altså en grænse uden at dømme ham/hende. Jeg behøver ikke at kende til personens fortid eller generelle udfordringer, for jeg er i stand til at fortælle mig selv en lille historie om, hvad de ondskabsfulde eller hensynsløse bemærkninger eventuelt kan skyldes. Der er ALTID en grund til, at folk handler som de gør. Der findes et ton af ondskabsfulde handlinger, men der findes ikke onde mennesker. Det kommer du aldrig til at overbevise mig om.

Men hvorfor er der nogle mennesker, der er SÅ lidt rummelige? Et eksempel kan være racister. Lad mig fortælle dig en ting. Der er en fuldstændig latterlig stor sammenhæng mellem folk, der ligger låg på deres følelser, og folk der ikke er synderligt rummelige. De to ting går MEGET ofte hånd i hånd. Når du lærer at acceptere dine egne ubehagelige følelser, grimme tanker og mindre kønne tilbøjeligheder, så bliver du automatisk også i stand til at rumme andres. Så kan man tænke lidt over, hvorfor man måske har svært ved at rumme nogle mennesker.

Anyhow.. Hvis du ligger låg på dig selv, vil du også have den effekt på andre. Hvis du derimod er åben over for dig selv og er i kontakt med evt. fortrængte følelser og indre svagheder, så vil du også gøre det nemt for dine omgivelser at være åben over for dig. Det er ikke tilfældigt, at jeg dagligt bliver kontaktet at sårbare sjæle, der for første gang i deres liv deler deres inderste tabuer og mest skamfulde hemmeligheder med mig. Jeg kan rumme dem.

På visse tidspunkter bliver jeg dog også nødt til at lukke af for at passe på mig selv. Det sker når jeg kan mærke, at folk ikke vil mig det godt. Disse (som oftest usikre) personer projicerer deres egne problematiske følelser og usikkerheder over på andre grundet deres manglende accept af egne indre svagheder. Dét skal rummes. Rummelighed er vejen frem, det garanterer jeg dig for. Men de skal også fejes af banen og have sat nogle grænser på samme tid, for den dårlige energi skal ikke ind og fylde i dit liv. I hvertfald ikke i mit!

Jeg er på ingen måde ude på at få plageånderne til at føle sig ekskluderet og mere forkerte, end de i forvejen allerede føler sig. Derfor er det altid en svær ballancegang mellem at være forholdsvis kold og blokere eller blot frabede sig kommentarer som disse og ønske en dem en god dag. Havde jeg alt tid i verden, havde jeg skrevet et langt og kærligt svar til alle, der på den ene eller anden måde henvender sig til mig. Men sandheden er at jeg dagligt modtager lange fortællinger og søde beskeder, og det er dém, jeg vælger at bruge min energi på. Ikke de få negative kommentarer, som jeg heldigvis YDERST sjældent render ind i.

Det er egentlig utroligt, at jeg ikke modtager flere høvl, når jeg er så klar i spyttet, som jeg er. Der findes sgu mange sære typer derude, og jeg hører jævnligt om, hvor grimme nogle smæk mine bloggerkollegaer får. Det glæder jeg mig selvfølgelig over, at det ikke er tilfældet med mig. Og så glæder jeg mig over, at jeg måske kan rykke lidt med folks rummelighed ved at tale åbent og ærligt om alt det, ingen andre tør tale om. Rummelighed er den vildeste og mest effektive egenskab at være i besiddelse af, hvis jeg selv skal sige det. Og det skal jeg jo, for det er sgu min blog ;)

 

Ps. Er du egentlig rummelig? Jeg tror kun de færreste vil svare nej.