Vægtøgning + En vinder!

TABU-TORSDAG: “MIN MOR ER ALKOHOLIKER”

Reklame.32675395_10155864499088952_4616888709881528320_n

Mette har længe gerne ville fortælle sin historie, og nu har hun samlet sig mod til at dele noget af den her med jer. Hun er 28 år gammel, skide sej og datter af en alkoholiker. Tag godt i mod hende, og del gerne jeres egne historier og tanker med Mette og os andre i kommentarfeltet nedenfor, så vi kan få talt tabuet til livs.
Jeg kunne have mistet min mor til Alkoholisme. Hun var indlagt i 2 måneder for leverbetændelse, hvor ingen var sikre på, om hun overlevede. Efterfølgende var hun i behandling i 5 uger. Intet andet kunne få hende til at stoppe med at drikke. Jeg husker kun svagt at have besøgt hende på hospitalet én gang i den tid, men i virkeligheden var jeg der mange flere gange. Det har jeg simpelthen bare fortrængt, fordi minderne har været så ubehagelige.
Følelsen af ikke at kunne hjælpe sin mor og se, at hun ikke var glad, gjorde det umuligt for mig at være glad. Det blev fx. ekstremt svært for mig at koncentrere mig om skole og lektier.
Jeg har følt mig SÅ alene med mine problemer. Det lignede, at alle andre havde lykkelige, raske familier. Jeg kendte ingen, der var igennem det samme som mig. Så der var heller ingen at snakke med om det. Jeg følte ingen forstod mig, og jeg følte ingen kunne hjælpe mig. Faktisk følte jeg oftest, at det var mig, der var noget galt med. Det har taget mig mange år, at finde ud af, at det slet ikke var tilfældet.
Alkoholisme er noget man forsøger at skjule. Man taler ikke om det, og derfor var der heller ikke nogen, som spurgte hvordan jeg havde det med, at min mor drak. I dag vil jeg gerne hjælpe andre ved at snakke højt om det, men min mor er ikke klar til at jeg skriver om det, uden at være anonym. Jeg har spurgt hende et utal af gange, men forgæves.
Alt der omhandler kærlighed, dates og forelsket har ikke været nemt for mig! Jeg skulle have haft hjælp dengang. Selv efter 10 år har jeg meget svært ved at stole på nogen, fordi min mor løj så meget om hendes misbrug. Derudover var det virkelig svært at føle sig elsket, når man kunne se, at alkoholen var vigtigere end en selv.
Derfor vil jeg minde jer om noget. Husk at bede om hjælp. Husk at grib fat i jeres problemer. Tal om det. Det er aldrig for sent.
Jeg selv søgte hjælp hos TUBA i Aarhus, som har forstand på netop alkoholmisbrug. Det hjalp mig.
#brydtabuet
Ps. Mettes mor er i dag ædru og har været det i 10 år, og nu er hun en sej og dygtig misbrugsvejleder, der hjælper andre misbrugere. Læs mere her, hvis du er pårørende til en alkoholiker.

Hop lige ind på min Instagram og følg med i mit perfekte univers <3 

 

2 kommentarer

  • Josephine

    Min far er alkoholiker. Mine forældre er skilt, og jeg husker især som barn hvordan jeg ikke måtte fortælle min mor om det, fordi jeg så ikke ville få lov til at besøge ham mere. Jeg vidste ikke dengang at han var alkoholiker, men jeg kan huske flere situationer, hvor jeg ikke følte mig tryg, særligt når min far kørte bil (med mig) når han havde drukket.
    Jeg har aldrig selv været fuld. Jeg har haft det svært med alkohol som ung og følt mig udenfor og kedelig fordi jeg ikke ville drikke.
    Jeg ved at mange børn af alkoholikere enten selv bliver det, eller går i den anden grøft og kan blive bange for at røre alkohol.
    Jeg føler heldigvis selv, at jeg i dag har et fornuftigt forhold til alkohol. Jeg kan nyde et glas vin med min kæreste, og jeg kan drikke en sommersby eller to til personalefesten. Men jeg vil aldrig drikke for at blive fuld, jeg drikker kun alkoholiske drikke som jeg synes smager godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Kæmpe kram og klap på skulderen til Mette! Og sp sejt af din mor at hun er blevet ædru!

    Alkoholisme er noget af den væreste sygdom at være pårørende til.

    Mistede selv min mor i alder af 9 år, og husker det som om det var igår.

    I hverdagene var man altid obs på hvilket humør hun var i (min mor far blev skilt da jeg var to. Så mig og min søster boede hos min mor). Man aflæste alle signaler og var altid bange for at være i vejen eller at fejle eller kræve for meget.
    Er sikker på at min mor prøvede at gøre alt hvad hun kunne for at vi havde så normalt en hverdag som muligt.

    Vi har flyttet rundt i landet og flygtede fra problemerne, har bordet diverse steder i lejlighed, mødrehjem, sommerhuse osv.

    Ugen inden hun gik borte, begyndte hun at hallunicinere og snakke i tåger. Det er det mest ubehagelige jeg nogensinde har prøvet. Vi blev beskyldt for at havde sendt hadebreve rundt i byen hvis der stod at hun var en dårlig mor – og så var hun overbevist om
    At der var en ged uden haven. Denne ged skulle være besat af djævlen. Altsammen skulle min søster og jeg forholde os til i en alder af 9 og 11 år.

    Jeg har så mange mén af det i dag – hvilket giver en del udfordringer 😞 ..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vægtøgning + En vinder!