TABU-TORSDAG: Menstruation

NATURLIGT LOOK PÅ 5 MINUTTER

Annonce for Beautycos.dk 

 0a95b82a-4590-45b0-a117-b3317fd1b831

Jeg bruger ikke meget mere end 5-10 minutter om morgenen på at gøre mig klar. Ærligt. Det skyldes både, at jeg er for doven til at stå op et kvarter tidligere, men OGSÅ at jeg har en trodsig lille tumling, jeg skal nå at fodre og iføre tøj, inden vi begge to skal flyve ud af døren og på arbejde og i børnehave. Skulle jeg engang imellem have lidt ekstra tid på hånden, bruger jeg det som regel på at danse – ikke på makeup.

Men da Beautycos kontaktede mig i sidste uge, og spurgte om jeg var interesseret i et samarbejde, hvor jeg SELV frit måtte vælge produkter fra deres brede udvalg på hjemmesiden, sagde jeg hurtigt ‘ja’. Det betød jo netop, at jeg kunne få lov til at fortælle ærligt om mine yndlingsprodukter, frem for at skulle fortælle om noget, man i virkeligheden knap nok har prøvet af. Jeg tjekkede Beautycos ud, og de har ALT. Hårprodukter, vitaminer, make-up, parfumer, elektronik, anything til at gøre dig smækker-lækker. Og det koncept kan jeg egentlig rigtig godt lide.

Jeg indrømmer gerne, at jeg altid synes, det kan være lidt svært at skrive den her slags indlæg, fordi jeg nødigt ønsker, at i som læsere skal føle, at jeg sidder her på den anden side af skærmen og lokker jer i en fælde. Det er bestemt ikke tilfældet. Jeg er bare – bund ærligt – helt og aldeles forelsket i produkterne nedenfor, og så tænkte jeg, at jeg også lige kunne smække en lille guide sammen til jer, så i kan se, hvordan man kan opnå et naturligt look på kun 5 minutter. Jeg gør det selv NÆSTEN hver morgen. Undtagen de dage hvor Elliot beslutter sig for at gøre et vanvittigt stort nummer ud af, at jeg har vendt skeen i hans havregrød forkert. Børn..

Anyhow. Det er pisse nemt at komme til at se lidt lækker ud på meget kort tid. Faktisk tog jeg tid, og det tager seriøst kun 5 minutter. Du skal blot:

1. Dæk poserne under øjnene med den her concealer, der er vanvittigt god og helt klart pengene værd. Jeg bruger den til at dække de sorte render under øjnene, der virkelig kan være mørke efter sådan en nat med en lille skid, der sparker en i hovedet. Den er også god, når min månedlige bums beslutter sig for at kigge frem. Og vil i høre en hemmelighed, som i IKKE må sige videre til alle beauty-eksperterne? Jeg smører den ud med fingrene! Jeg har efterhånden prøvet et hav af forskellige slags concealere, og min erfaring er, at størstedelen hurtigt lægger sig i plamager og/eller er svære at jævne ordentligt ud. Men den her concealer føles ekstremt blød at smøre ud.

31b3dd50-21ef-44f1-8a34-0f1ed7250d6e

 

2. Børst mineralpudder rundt i cirkler i dit ansigt. Den her mineralpudder fra Youngblood har jeg har brugt i snart 5 år, og den er uundværlig. Stort set alle mine veninder har den også liggende derhjemme af den simple årsag, at den er genial. Den fungerer som foundation og pudder på samme tid, hvilket vil sige, at dens dækkeevne er virkelig effektiv. Og alligevel efterlader den huden med et meget naturligt look. Som i kan se på billedet, kan man stadig se mine fregner på kinderne. Den koster en sjat penge, men det er ingenting, når man tænker på, hvor lang tid den holder. Og heldigt for jer er der lige nu over 40 procent i rabat hos beautycos.

39df7d18-2ece-4feb-b3a6-57d118c351df

 

3. Put lidt blush på kindbenene og under dine øjenbryn. Endnu et lækkert produkt fra Youngbloodder lægger sig helt naturligt på din hud med en virkelig fin glans. Jeg bruger den både som blush og highlighter ved at fordele den med en finger på de steder, jeg gerne vil fremhæve. Hvis man er hurtig, er der også 35 procent rabat på den!

a7a6361d-e3cd-4532-8140-8b4ddd1e0937

 

4. Så påfører du lidt af denne geniale tingest på dine læber. Den er skide smart, fordi den farver læberne i en diskret rød og lækker farve. Jeg har også tidligere vist den frem på min Instagram profil, fordi det er et af de produkter, jeg ALTID har i min taske. Bonus er, at den også kan bruges som blush til kinderne. Derudover holder den i evigheder og koster kun 109 kr.

424c13c5-b215-47b5-a47a-16015f380cf1

 

Tip: Slut af med et sprøjt fra den her duft, der netop er blevet en af mine yndlingsparfumer. No shit! Det var lidt et sats, men den er bare vanvittig god, og jeg får hele tiden af vide, at jeg dufter lækkert. Den indeholder noter af granatæble, goji-bær og hibiscus. Det var slet ikke meningen, at den skulle med i det her indlæg, men jeg elsker den bare, og vil lige dele den begejstring med jer. På Beautycos.dk er der lige nu næsten 40 procent rabat på den.

182f20da-4a73-4c3a-ab23-c86c7d3868ae

 

..Og se hvor fin og dejlig, jeg ser ud. Billedet er IKKE redigeret.

e9227342-5fc0-4162-b66b-95de38580da7 a60577b3-932c-40de-9a45-6a11fafd86a8

..Altså jeg er jo ikke ekspert inden for området, men JEG synes, at det ser flot ud, og JEG føler mig lækker. Det er vel det vigtigste?

God solskinsdag 🙂

Ps. Jeg forsøger altid at lokke mine samarbejdspartnere til at gå med til, at jeg må afholde en konkurrence for mine læsere også, da det betyder noget for mig, at jeg også kan give jer noget. Det lykkedes mig som regel. Også i dette tilfælde. Så om en lille uges tid smider jeg en konkurrence op, hvor i kan vinde den lækre øjenvippe serumi selv har ønsket at vinde på min Instagram story. Det betyder altså, at du skal holde øje her på bloggen, hvis du gerne vil have forvandlet dine små afstumpede vipper til lange bambi øjenvipper.


 

7 kommentarer

  • Anna

    Virkelig fint indlæg! Du gør det helt perfekt ❤️ Håber du får flere lækre samarbejder ☺️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hvor er den fine fine bluse fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Nu spørger jeg måske dumt 😀 men får du ikke et rødligt/lyserødt skær, når du lægger blushen under øjenbrynene? Ikke at jeg kan se det på billederne, tværtimod kunne det næsten se gyldent ud. Undrer mig bare over at lægge noget, der tilsyneladende har en lyserød farve under øjenbrynene. Måske jeg selv skal prøve det. Det ser jo ud til at virke 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jo, der kommer et shiny lyserødt skær. Jeg synes, det ser flot ud 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Bruger du ikke mascara? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jo, nogle gange gør jeg. Men jeg er tit den dovne type, der har den samme mascara på flere dage i træk, så bruger ikke tid på det om morgenen. haha

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TABU-TORSDAG: Menstruation