Sund vegansk bananis på få minutter!

Tabu-Torsdag

30624537_10155786209893952_8225009599023939584_n

I min omgangskreds, familie og her på bloggen er jeg efterhånden kendt som hende, der tager bladet fra munden og taler om alt det, ingen andre tør tale om. Jeg siger min mening uden omsvøb, og filter er bestemt ikke noget, jeg er fan af. I de sidste par år har jeg i den grad udnyttet mine store platform på de sociale medier til at snakke tabubelagte emner til livs, og det vil jeg fortsætte med.

Ingen skal føle, at de går ind i en mur af tavshed. Og her mener jeg vitterligt INGEN. Ikke angstramte, ikke voldtægtsofre, ikke skizofrene, ikke spiseforstyrede, ikke handicappede, ikke deprimerede, ikke voldsofre, ikke pædofile, ikke voksenbabyer, ikke transkønnede, ikke engang Pia Kærsgaard. Ingen. De skal rummes. Det samme gælder folk, der døjer med diverse fysiske problemer. Her menes der alt fra dårlig ånde, hårtab, skedesvamp og hæmorider til stumi, elefantiasis og impotens. Vi skal også grave de tabubelagte handlinger og følelser frem. Dem vi skammer os over. Jalousi, at råbe af sit barn, utroskab, at slå, ensomhed, at stjæle, misbrug, sex, you name it.

Den manglende åbenhed og i den forlængelse rummelighed har store konsekvenser. Den planter en skam i os, og skam er det rene gift for sjælen, hvis du spørger mig. Folk går ikke til lægen, fordi de skammer sig. Overgrebsofre og psykiske syge søger ikke hjælp, fordi de skammer sig. Folk holder deres kæft, fordi de skammer sig. De deler ikke deres tabubelagte følelser, handlinger eller lidelser med nogen, fordi det er for svært at tale om alt det, der aldrig bliver snakket højt om.

Det skal være slut med at skamme sig. Slut med at være flov. Slut med dårligt selvværd. Slut med at gemme sig. Slut med at være alene. For du er ALDRIG alene. Der er altid nogen, der har stået i dit sted. Og det kan være ekstremt befriende at blive opmærksom på.

Så fra nu af vil jeg hver torsdag(så vidt muligt) dele et tabu med jer; deraf navnet ‘Tabu-Torsdag”. Hvis i brænder inde med nogle bud på, hvad jeg skal tage op, så smid endelig en kommentar herunder.

Rummelighed gør verden til et bedre sted – Du får svært ved at bilde mig andet ind <3

#brydtabuet

Ps. Nogen undrer sig måske over, at pædofile er nævnt under, hvilke folk der skal rummes. Og her vil jeg gerne gøre opmærksom på, at jeg er af den overbevisning, at pædofili er en medfødt seksuel orientering lige så vel som heteroseksualitet og homoseksualitet, og at der forskel på de pædofile der vælger at handle på deres seksuelle lyster, og dem der behersker sig selv på trods af deres seksuelle orientering. Men meget mere om dén springfarlige bombe, når jeg har mod på det.

Pps. I kan allerede nu læse lidt om min egen barndom, der i den grad har været præget af incest: Klik her og her.


Det vælter ind med instagram-følgere, og det må jo betyde, at jeg har noget at byde på 😉 Du kan jo selv vurdere det her <3

 

   

29 kommentarer

  • Sandra

    Hej Alexandra. Tak for en fantastisk blog! Jeg har en idé til dit tabu-tema.Kan jeg sende dig en PB et sted?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chelle

    Noget omkring Ikke at føle sig god nok. Jeg er 25 år og kan se hvordan folk på min alder er færdiguddannet, har børn og mand og en super lækker lejlighed. Også er der mig, jeg skal snart til at påbegynde det 3 år på min bachelor og mangler så derefter også en kandidat, jeg bor på et værelse og jeg har aldrig nogensinde haft en kæreste. I mange år har jeg givet min overvægt skylden, og nærmest elskede min overvægt fordi at den kunne give forklaringen. Men nu har jeg efterhånden set en del overvægtige mennesker der er i faste forhold, så måske er det bare mig? Måske er jeg en svær pige at elske? Og Nårh ja, så får lige at toppe den brækkede jeg i fuldskab min ankel 3 forskellige steder, og genoptræner fortsat. Det lader til at jeg har enormt svært ved at leve op til at være voksen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg synes det lader til, at du har fuldstændig så normalt et liv som mange andre. Og det er selvfølgelig dét vi skal ha’ folk til at se, så man ikke går og føler sig forkert eller unormal. Nogle folk tager først deres uddannelse (hvis de overhovedet tager en), når de er 40. Og det er der absolut intet i vejen med. Og måske er du svær at elske, FORDI det er dét du fortælle dig selv. Det er så kliché at sige, men det er meget svær at lukke nogen ind i sit liv, hvis ikke man elsker sig selv. Måske er det der du skal starte. Jeg er selv i gang med at øve mig i, at tale pænt til mig selv. Det lyder til, at du også kunne bruge lidt selvkærlighed. Og selvfølgelig er der en til dig derude. Hvis du tør kaste dig ud i det. 🙂 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Noget omkring det “at vælge forkert”. Jeg har selv i to omgange stået i en uddannelsessituation, hvor jeg har “måttet give op”. For mig er det et kæmpe tabu, at snakke om, fordi jeg føler mig som en fiasko.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det kan jeg godt følge dig i. Det er hermed noteret 🙂 Ps. Du er helt sikkert ikke en fiasko! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Noget omkring det med “at vælge forkert”. Har selv af 2 omgange startet på en uddannelse, og har efter kort tid “måtte give op” og droppe ud.. det var et hårdt slag for mig. Og det er ikke noget, jeg går og fortæller folk om, fordi det er noget jeg skammer mig over.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    At fortryde sine børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    At have følelser for to mænd og ikke at turde at nævne det for andre 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Tabu-torsdag lyder spændende! Jeg kunne godt tænke mig du skrev om stress – tabuet ved det, følelsen af at have “givet op”, ikke være stærk nok – eller at folk tænker man måske bare er lidt doven og sart og skulle tage sig mere sammen…
    Og depression også, nu vi er i gang!
    Og i en helt anden boldgade…måske noget om at være den anden/nye kvinde. Altså at være den der bliver forelsket i en optaget mand, og får ham, og så skal til at fungere i virkeligheden med det. Måske ikke noget du selv har erfaring med, men nu nævner jeg det – måske har du nogle seje læsere der vil dele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Måske er du den seje læser, der vil dele? Jeg har ikke selv været udsat for det. Grundet mine egne erfaringer i livet lukker jeg fuldstændig af for mine følelser, hvis en mand er optaget. Jeg kan simpelthen ikke være hende den anden kvinde. Det kan jeg bare ikke. Men jeg vil meget gerne tage emnet op alligevel <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Uprovokeret aborter fx graviditet uden for livmoderen og for den sags skyld provokeret aborter. Hvorfor er det farligt at tale om man har været udsat for disse ting?

    Har netop været sygemeldt med ovenstående, fik af vide fra min chef jeg ikke måtte sige noget hvis mine kollegaer spurgte, for de kunne nok ikke rumme det. Nå ja men hej hej farvel til åbenhed og ærlighed

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Misundelse. Den dårlige, ikke konstruktive slags.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg synes jalousi kunne være spændende at læse om, da jeg ved at det er et stort tabu for mange mennesker. Og tak for både din blog og din Instagram ❤️ Du er aå dejlig at følge!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe (friluftsmor)

    Jeg synes først og fremmest det er et pisse fedt tiltag. Sådan!! Jeg blogger selv om mit liv med Magne som er kronisk leversyg og på vej mod diagnose nummer 2. Det er i den grad tabu at have et handicappet barn og jeg har endda selv overfor familie og gode venner måtte stå fast og sige vi som forældre ikke har ændret os og at Magne ikke er farlig. Tror det handler mest om at folk føler i dag de skal have et svar på alt. Ingen lytter i dag. Og når folk ikke kan komme. Med. Gode råd til hvad man kan gøre for Magne så er det måske bedst helt at undgå ham? Men fanme nej, hans sygdom skal kendes og tales om. Jovist den er farlig men den er immervæk kun farlig for ham, ikke alle andre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla

    #Regretting motherhood.. de mødre der fortryder de har fået børn/barn ikke at forveksle med ikke at elske det barn man har..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, ddt er kæmpe tabu, og det er SÅ vigtigt at italesætte <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Skjulte sygdomme som epilepsi! 😊😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jalousi!!
    Døjer desværre selv med en frygtelig en af slagsen.. Totalt nedbrydende..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Den skal helt sikkert på bordet ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har været i arbejde som folkeskolelærer i 3 år og står nu i en alder af 26 og skal pludseligt langtidssygmeldes med stress. For mig er det et enormt tab. Jeg føler mig som fiasko og som et outkast. For mig er det “svagt” at være langtidssygemeldt. Det er at “give op”. Stress er ikke en sygdom og sygemeldte folk er dovne.. er selv skyldig i at have tænkt disse ting af og til – og nu står jeg selv midt i det.
    Jeg føler mig meget alene mht. det – så hvis det er en del af Tabu-torsdag kunne det være fedt. Måske man på den måde fik kendskab til andre i samme situation.
    Jeg synes i øvrigt at du er mega sej – og jeg læser din blog dagligt.
    – Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Først og fremmest: Du er IKKE en fiasko. Det er sejt og stærkt at passe på sig selv. Og der er masser, der står eller har stået i din situation. Det skriver jeg gerne om <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • A

      Du er ikke alene Camilla! Jeg blev uddannet pædagog og arbejdede i en børnehave i 4 år.. Jeg ignorerede mine symptomer på stress netop fordi jeg tænkte at jeg ihvertfaldet ikke skulle sættes i bås som værende “svag”. Tragi/komisk som det ændre sig når man først har mærket det på egen krop!! Jeg endte i en dyb depression og at sidde og stirre ind i en væg var det eneste jeg kunne… syntes det er så stærkt at du lytter til din krop og siger stop i tide… Det gjorde jeg ikke.. At søge hjælp er det bedste jeg har gjort for mig selv:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alberte

    Jeg er interesseret i at hoere hvad dine tanker er omkring at lade Elliot vokse op til frit skue for offentligeheden. Der vil om et par aar vaere en hel generation af saakalde ‘blogger-boern’, som paa det tidspunkt vil vaere gamle nok til at forstaa hvordan en del af deres barndom er blevet delt af deres foraeldre.
    Jeg synes alle skal goere det de synes er rigtigt. Personligt vil jeg aldrig skrive om min soen paa nettet, da jeg mener han har ret til selv at vaelge hvad folk skal vide om ham.

    Jeg har foer laest at du bestemt altid har Elliots bedste i tankerne og det er jeg slet ikke i tvivl om – du er en GOD mor (Y). Dog er jeg nysgerrig paa hvilke tanker du har om at dele paa de sociale medier?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er noteret 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ps. Jeg har skrevet 2-3 indlæg om det før. Se om du kan finde dem først 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund vegansk bananis på få minutter!