MÆND OG DERES STATUS

Enlig mor og fuldtidsjob

f3670922-6e02-4c3c-8aa3-250e9c06d951Åbne bleer ligger og flyder foran hoveddøren. Affaldsspanden til de forpestede efterladenskabender er de sidste par år blevet voldtaget så groft, at den ikke længere lukker tæt. Derfor BURDE jeg anskaffe mig en ny, men i stedet bilder jeg mig selv ind, at mit snart 3-årige børnehavebarn nok bliver renlig inden længe. Det siger jeg på trods af det faktum, at sønnike kun en enkelt gang har tisset en halv tår i potten, da mutter her var hurtig at trække den ind under ham, da drengens bare diller urinerede så fint ud over stuegulvet. Så på den front, har jeg fuldstændig styr på det!

Gamle glas med smoothierester, remoulade-tallerkner og fedtede pander dækker jævnligt mit ellers nydelig køkkenbord til. Min dyre husleje gør det umuligt for mig, at få råd til en opvaskemaskine, og de sene aftentimer jeg ellers kunne bruge på at vaske lortet op, bruger jeg i min seng, fordi jeg ufrivilligt går kold under putningen af min lille skiderik, der STADIG foretrækker at mosle rundt i en times tid eller to, inden han beslutter sig for at lade sig falde ind i drømmeland. Den dag på ugen, hvor jeg så ENDELIG(og måske) er børnefri, SÅ vasker jeg op, og vasker op, og vasker op, og vasker lidt mere op. Så det er jo glimrende!

Min sidste date pointerede, at mit hår lugtede af både mad og røg. Fabulous! Daten var lidt spontan og tydeligvist ikke strategisk placeret efter mit ugentlige bad! ..Det er selvfølge gas. Jeg er altid velbarberet og rengjort inden mødet med en flamme, for hvad nu hvis!? ..Men mit hår bliver sgu ikke vasket hver dag, hvilket i dette tilfælde var lidt ærgerligt, da jeg dagen før havde brugt en time i køkkenet på at kokkerere brændte boller i karry med hjælp fra min fantastiske emhætte, der hverken lyser eller suger. Hvis nu viceværten havde telefontid i mere end en halv time hver anden onsdag, så var det problem løst. Men hey.. Jeg HAR et bad. Positive thinking..

Min praktikplads i Huset er skøn, og jeg kaster pt. noget, der ligner 35-40 timer i det projekt om ugen. Hvem kan li’ at gøre noget halvt? Ikke mig. Jeg står op FØR mit barn vågner, og arbejder den første halve time fra telefonen i sengen. Så vælter jeg ud på kummen og krydser fingrer for, at mit barn ikke ligger mærke til min forsvinden, før jeg er FÆRDIG med at formatere tarmsystemet. Jeg er heldig 1 ud af 10 gange. Så kaster jeg noget tøj på os begge og en klat makeup i mit fjæs, der i forvejen er dækket af gammel makeup fra dagen før, da jeg jo gik kold kl 20.30 – sikkert før sønnike. Min lille selskabstrold hænger selvfølgelig på min ryg som en anden orangutang imens. Så laver jeg en FÆLLES skål morgenmad til os, tænder Ramasjang, og mader derefter skiftevis mig selv og lillemanden, så vi hurtigere kan komme ud af døren.

Udover det motion jeg får ved at løbe efter bussen om morgenen, får jeg alligevel klemt 2-4 gange fitness ind i mit ugentlige program. Det foregår oftes, hvis jeg er børnefri, eller hvis jeg beslutter mig for at hente Elliot giga sent, for selv lige at træne 3 kvarter inden. Det kan jeg sagtens finde på, for jeg får absolut intet søvn, hvis ikke jeg får rørt mig i løbet af ugen. Derudover danser jeg SAMMEN med Elliot, når han selv foreslår det, hvilket sker ret tit.

Aftensmaden herhjemme er fandme ringe! Har næsten ikke lyst til at skrive, hvad vi kaster i hovedet. Men én ting er sikkert. Elliot ELSKER pasta med ketchup, avokado og æg. Og ja, det ER en ret. I hvert fald hjemme hos os. Heldigvis bliver vi nogle gange inviteret til nogle dejlige events, der provider mad til os. Haha.

Denne gang er jeg ikke børnefri i 11 dage. Det kan mærkes. I aften skal jeg til event i nogle timer, og Faster er barnepige. På Lørdag skal jeg arbejde aftenvagt i Huset, og Moster er barnepige. Og Onsdag i næste uge henter Farmor bassemanden, så jeg kan arbejde sent. Koordinering.. Fik jeg sagt, at jeg også forsøger at finde plads til dating og bloggen oven i alt det her. Det går faktisk overraskende fint med at finde plads til dates i den tid jeg er børnefri. Nu skal jeg bare se, hvordan jeg også finder tid til mig. Måske jeg skal RIVE mig selv op af sengen de gange, jeg ikke falder i søvn under putningen om aftenen. Bare for at få nogle timer for mig selv i et andet rum. Følelsen af at være alene..?

Den dårlige samvittighed forsøger jeg at pakke langt væk. Jeg har langt fra så lang tid til Lillemand, som jeg førhen har haft. Men til sommer skal jeg skrive speciale, og så har jeg et halvt år til selv at disponere min tid fuldstændig som jeg vil. Alting løser sig altid, og det gode er, at jeg faktisk er rigtig glad for min praktikplads. Jeg nyder at bidrage med noget alt det, jeg kan!

Havde du spurgt mig for et år siden, havde jeg fortalt dig, at jeg aldrig ville kunne klare fuldtid som enlig mor. Men det KAN jeg sgu. Jeg er fucking sej, og så fuck dét om alt andet omkring mig sejler engang i mellem. Det er sgu okay. Ik..? 😅🙈

Ps. Elliot har officielt sidste dag i vuggestuen i morgen.. Yaaaaaay! <3 Min Store dreng går i børnehave nu😱😍

 

 

6 kommentarer

  • Anne

    Du er så vidunderlig!! Og det er som at læse om mig selv og min egen tinderbaby – Wow, en opgradering af pasta med ketchup hjemme hos jer. Når det går vildt for sig her, så er der revet ost som tilbehør 🙈 Tak for at dele livet som alenemor. Det er virkelig rart med din ærlighed!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hehe elsker dit indlæg, kender det hele du beskriver. Min datter på 2 år suge sku alt min energi, shit det er hårdt nogle dage. Hey; Man kan få en bordopvaskemaskine til 1900kr😊 den er fadme guld værd! PS du er pisse sej♥️🍷

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Du er pisse sej! Selvom vi er to herhjemme om en halvandenårig og vi kun er én med fuldtidsstilling, så ligner her (ofte) et bombet lokum, jeg lugter af leverpostej og simre mad er en by i Rusland! Men sådan er det, vi prioriterer den tid vi har på at være SAMMEN! Alt det andet kommer nok ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Du er fandme sej, Alexandra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gu’ er du sej! 💪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klara

    Du er så sej <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MÆND OG DERES STATUS