WOK MED KYLLING OG GRØN KARRYPASTA PÅ 15 MIN!

FARMAND OG SØN

ceed0215-fb92-4173-a64f-963d1e06ae51

Pilotmanden har siden start januar ikke kunne arbejde grundet sin operation af korsbåndet. Uheldigt for ham og fucking heldigt for mutter her. Jeg udnytter det i den grad! Bassen har været hos sin far mere end nogensinde før, og det har været så vanvittigt befriende, at JEG kunne få lov til at sætte dagsordnen og ikke skal indordne mig under et eller andet irriterende skema, der skifter fra måned til måned. Jeg har bestemt næsten set alt – været fuldstændig egoistisk på mine egne og mit barns vegne. Og jeg har ikke hørt det mindste brok. Tvært imod. OPTUR! Det slutter desværre om et par uger, men indtil da vil jeg nyde, at der er god plads og massere af overskud til min nye praktikstilling, og at jeg oven i købet kan få trænet et par gange om ugen ved siden af. FANTASTISK!

For første gang i mit liv som mor har jeg ikke skulle melde afbud til samtlige fødselsdage, fester og arrangementer. Jeg har sgu haft weekend-børnefri flere uger i træk. Hvilken luksus!

Elliot har i gennemsnit haft knap 3 overnatninger hos sin far om UGEN i Januar måned. WHAAAAT!? Elliot ELSKER at være hos sin far, og selvom det er rigtig fint, at lillemanden får mere tid med sin daddy, som han normalt savner så meget i hverdagen, så har det sgu været lidt svært for mig. Jeg er vant til at have min lille basser 80 procent af tiden, og nu har jeg undværet ham en hel del mere end det. Efter eget valg selvfølgelig. Normalt er ham luftchaufføren ikke hjemme så mange dage om måneden, og det er sgu hårdt at se sin lille søn savne sin far SÅ meget. Derfor har jeg lyttet til bassens behov og udnyttet, at en gammel knæskade dukkede op.

Det har betydet RIGTIG meget for mig, at jeg ikke har været styret af et ufleksibelt skema, der ikke engang er mit. Især fordi vi jo ikke er et par.. Og jeg kan mærke på både far og søn, at det har givet dem noget at bruge mere tid sammen. Faktisk har det også bridraget til et bedre forhold og samarbejde mellem os som forældre. Vi har aldrig haft et bedre forhold til hinanden end lige nu, og det er sgu bare en kæmpe lettelse i hverdagen.

Tag ikke fejl. Vi har kastet de grimmeste gloser efter hinanden og været rivende uvenner. Jeg har flere gange været på nippet til at kontakte statsforvaltningen, men det er heldigvis aldrig kommet så langt. Men lige nu, går det altså godt. Så må vi se, hvad der sker, når vores liv lige om lidt skal styres af hans lorte-skema igen 😉

Jeg har VIRKELIG forsøgt at være large og samarbejdsvillig. Også selvom jeg nogle gange tænker, at den mand skylder mig ALT i verden. Lige gyldigt hvad jeg efterspørger, burde han nikke og sige ”selvfølgelig”. Men sådan hænger verden jo ikke sammen. Haha.. Førhen ville jeg blive bitter, hvis han brugte sine fridage på at rejse til udlandet, fordi jeg ville have, at han skulle gøre fucking alt, for at kunne få så meget tid med sin søn som muligt. Men i næste uge har vi planlagt fordelingen af Bassemand sådan, at farmand kan komme på herretur til Barcelona. Det kan jeg roligt støtte op omkring, fordi Elliot har fået den tid med sin far, som jeg kan mærke, han har brug for. Han græder ikke længere ”Jeg vil ha’ min faaaaaaaar”, når jeg skal putte ham, fordi han ikke har set sin mandlige skaber i alt for lang tid. Og det er den mest fantastiske følelse i verden nogensinde… Bare at kunne ligge og falde i søvn sammen, med en viden om, at min søn ikke har et kæmpe hul i maven <3

..Bare en lille update herfra. God Mandag! 🙂


Kig med på min perfekte Instagramprofil lige HER <3

5 kommentarer

  • Lotte

    Puha, får helt ondt i mit forældrehjerte over st han græder at han vil han sin far ved sengetid,
    Selvom jeg er sammen med far, så ser vi ham heller ikke så tit pga lortearbejde i livgarden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det går heldigvis hurtigt over så snart jdg viser forståelse og forklarer ham, at far er oppe at flyve og snart kommer hjem igen. Og hvis det ikke virker synger jeg for ham ☺️ Ellers ringer vi på facetime til farmand hvis tidsforskellen tillader det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • E

      Årh, Lotte jeg føler med dig! Min kæreste er også i forsvaret, og de har da seriøst nogle lortelange dage til ingen penge. Frygter også, at vores søn vil reagere ligesom Elliot, når han bliver ældre 😔 kan næsten ikke bære det, men det skal man jo.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hvor dejligt for Elliot! Simpelthen!
    Jeg har tit spekuleret over… hvad siger farmand til at du blogger så åbent? Altså også om ham.. Det er jeg meget nysgerrig på..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ikke rigtig noget 🙂 Billedet til dagens blogindlæg har han selv sendt mig til præcis det formål.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WOK MED KYLLING OG GRØN KARRYPASTA PÅ 15 MIN!