FARMAND OG SØN

Derfor græder jeg offentligt på Instagram

a9677e4c-ca6e-40ed-92c3-6c9adbe15c2b

Krummer du også tæer, når jeg sidder og filmer mig selv grædende på Instagram eller et andet socialt medie? Hvorfor gør jeg det? Og hvordan? Hvordan kan jeg sidde der og dele noget så privat?

Jeg har flere gange delt mine tåre med offentligheden. Til stor gavn for mig og mange andre og til ubehag for nogle. Jeg har grædt offentligt over familieproblemer, traumatiske hændelser i barndommen, dumme røvhuller, ulykkelig kærlighed, ensomhed og sygdom.

De sociale medier bombarderer os med det ene fucking perfekte liv efter det andet. Det er jo lige til at kaste op over. Jeg er BESTEMT ikke fan af, at man konstant dyrker alt det dårlige og fastholder sig selv i offerrollen, som jeg indrømmet tidligere har været ekspert i. Men jeg synes, at det er vigtigt, at vi på de sociale medier bliver præsenteret for alle sider af livet.

Fandme nej om du skal ligge derhjemme og føle dig forkert eller unormal, fordi du IGEN ligger og tuder. De fleste mennesker har en tendens til at holde tårerne tilbage, hvis de er sammen med andre mennesker. Selv nærmeste familie. Lykkedes det os ikke, undskylder vi, så snart den første tåre triller ned over kinden på os. Hvad fanden er dét for noget?

Jeg siger ikke, at det ikke er i orden, at du føler ubehag ved at græde foran andre. Det er meget naturligt. Det er sådan vi er blevet opdraget i vores samfund. Derudover bliver man pludselig ekstrem sårbar, når man åbner op på den måde. Det er ikke alle, der har lyst til at dele den slags med andre end sig selv, hvilket de absolut heller ikke skal tvinges til. Ingen skal tvinges til at græde foran andre. Personligt bryder jeg mig heller ikke om at græde foran fremmede in real life. Ja, faktisk kan jeg have svært ved at græde, selvom jeg er helt alene.. Men jeg er blevet langt bedre til at være i det.

På Instagram sidder jeg bag en skærm. Det er noget helt andet. I er allesammen meget langt væk fra mig. Der er En vis afstand. Jeg deler primært mine tårer fordi, jeg vil gøre det meget tydeligt, at du aldrig er alene. Der er ALTID nogen, der har siddet med de samme grimme følelser som dig. Dét at vi deler de tunge ting i livet kan være med til at rive os væk fra den ensomhed, der nogle gange kan føles så forfærdelig at være i.

Et andet mål er også at minde jer på, at man ikke er svag, fordi man græder. Tvært i mod er det et tegn på styrke. Et tegn på at du er modig nok til at byde din smerte velkommen. Bevidst eller ubevidst. Det er lige gyldigt. Nogle gange græder vi uden rigtig at vide, hvad vi græder over. Vi er bare ulykkelige. Og det er HELT okay.

Men Alexandra, hvordan kan du koncentrere dig om at græde samtidig med at du sidder og filmer dig selv? Tjah.. Jeg græder næsten altid af først. I ved den der hulkende gråd, der nogle gange opstår særligt i starten af en tudetur.. Den ser i jo ikke. Den holder jeg for mig selv. Lige så meget fordi jeg på det tidspunkt ofte er så ulykkelig, at jeg selvsagt ikke skænker de sociale medier en tanke. Når jeg så er faldet lidt til ro ringer jeg enten til min mor ELLER beslutter mig impulsivt for at dele mine følelser med alle dem, der sidder og kigger med på mine sociale medier. Jeg tænker ikke så meget over det, og jeg ved sjældent, hvor jeg vil hen med det, jeg fortæller på eksempelvis mine storys. Jeg forsøger blot at give jer mig og mine følelser ufiltreret.

Når jeg så i løbet af kort tid modtager et hav af private beskeder, der ikke alene bekræfter mig i, at JEG ikke er alene, men også understreger hvor betydningsfuldt det er for alle jer andre, så kan jeg mærke den vildeste power. Det løfter mig op, og min egen sorg er ikke længere ulidelig at være i. Jeg føler et sammenhold og jeg føler, at min nedtur pludselig KAN noget. Det er en slags terapi for mig.

Nogle gange kan jeg godt tænke, at det ikke er skide fedt at eksempelvis både tidligere flirts og måske kommende flammer sidder og glor med på min tudetur, og måske endda tænker, at jeg er totalt for meget, opmærksomhedskrævende og lidt en dramaqueen. For det kan man meget vel tænke, fordi vi ikke er vant til se folk “skabe” sig på den måde på de sociale medier. Men virkeligheden er bare, at vi alle sammen græder nogle gange. Både over små og store ting. Har du været presset på arbejdet i længere tid eller fået for lidt søvn, kan man jo for helvede gå helt ned over lidt spildt mælk. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, når det kommer til at græde! Det skal du huske..

Og derfor græder jeg offentligt på Instagram <3

Ps. Man kan følge med på min Instagram profil lige HER!

17 kommentarer

  • Freja

    Hej Alexandra
    Jeg så din instragram historie i går, hvor du græd foran Elliot. Jeg blev virkelig påvirket af det, da det samme skete for mig i går. Min søns far og jg er ved at gå fra hinanden, så der er så meget, der fylder i mit hoved.
    Vi sidder der på gulvet og leger, og så begynder jeg bare at græde. Jeg blev så bange for, han troede han havde gjort noget forkert. Jeg forklarede ham bare, mor blev lidt ked af det, men at jeg selvfølgelig bliver glad igen- ligesom nogle gange er han også ked af det.

    Jeg ved godt, han som sådan ikke er mærket af det, men jeg ved bare, den her periode bliver hårdt og jeg kommer til at være meget følsom. Derfor vil jeg egentlig spørge, om dig, om du har nogle gode råd til at holde hovedet højt gennem en skilsmisse, når barnet er til stede?
    Jeg har lyst til at græde hele tiden.

    Derudover gør du det rigtig godt!!! 👍

    Jeg kender så meget, det med at sætte grænser. Min drengs far giver bare lov til det hele (han er ikke meget hjemme) og så bliver jeg bare sure og dumme mor… 🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hej søde Freja.

      Det er altså HELT OKAY at græde foran dit barn. Man kan jo ikke kontrollere sine følelser fuldstændigt. Slet ikke når man går gennem sådan en svær tid, som du gør nu. Jeg havde en periode, hvor jeg græd nærmest konstant, og der kunne jeg jo altså ikke undgå, at Elliot nogle gange også var der. Tror det er rigtig fint at forklare nogle håndgribelige ting som årsag. Jeg kunne feks fortælle mit barn, at jeg simpelthen bare var så ked af det, fordi jeg var så træt i mit hovede. Og så husker jeg altid at fortælle ham, når jeg er okay igen. De få gange, jeg har glemt det, har han selv spurgt: “Mor er du okay igen”, eller konstateret “Nu er du jo helt glad igen”. Og så siger jeg tit noget med: “Ja, nu er jeg helt glad igen, fordi du er så dejlig at være sammen med” ..Eller lignende. 🙂 Jeg ved ikke hvordan man skal holde tårer tilbage, som presser sig på. Det kan jeg faktisk ikke anbefale dig. Og heller ikke at holde hovedet højt. For så skal du pludselig lade som om. Det gjorde jeg i lang tid, og så væltede angsten pludselig ned over mig, fordi jeg havde undertrykt mine følelser. Jeg synes, det er okay at græde det, du har brug for. <3 For i det lange løb, er det bedre, end at du pludselig vælter helt, og slet ikke kan være der for dit barn. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Har du droppet Snapchat? Elskede at følge jer derpå, men det virker ikke til, at du ligger noget op mere? Ville finde dig på insta, men der kommer ikke noget frem. Heller ikke via dit link i blogindlægget?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg skulle meget gerne være at finde på instagram 🙂 Det er meget sjældent jeg poster på snapchat. Det medier er ligesom ved at dø 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Ja, det er ikke meget man bruger Snapchat mere. Fandt ud af, at du var på instagram, men jeg kan ikke finde dig derinde, når jeg søger. Når du er blevet tagget af andre, kan jeg heller ikke få lov til at gå ind på din profil, så jeg kan ikke få lov til at følge dig derinde 👎🏼 Ved ikke hvorfor..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Har sendt dig en mail 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Ligesom hvis man var blokeret 🙄

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Fabricius

    Jeg syntes det er fantastisk, at der findes mennesker som dig :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • denlillefamilie

    Jeg kan f.eks ikke græde foran min familie jeg kan kun græde foran min kæreste og det er mere fordi hos min familie var jeg kendt for og være stædig og kan klar alt ved ikke hvorfor…. Men det så os derfor jeg nu har valgt og ikke ha kontakt til dem pånær min ene bror

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Der er skræmmende mange, der ikke rigtig har kontakt med sin familie. Men generelt synes jeg også det er meget nemmere at være sårbar og nær med en kæreste frem for familie. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er sejt og sårbart! Bliv ved med at være åben – vi er så mange mennesker der kæmper og det hjælper at græde, og det hjælper at vide, at man ikke er den eneste!

    Knus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smukt skrevet – og ja, selvom jeg også synes det er en lille smule mærkeligt (fordi det er uvant for mig at se på) så er det så vigtigt at du gør det!

    <3

    / sisselsolsort.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Et af de allerbedste indlægs du har skrevet! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FARMAND OG SØN