Jeg er blevet lidt forelsket

Om incest, familiemønstre og ravage

0730f9a9-4c98-4809-a556-037905ea704d

“Jeg føler mig som det sorte får i familien igen. Ligesom da jeg var barn. Til besvær. Jeg kæmper en kamp alene”, siger jeg til min dygtige psykolog. Hun modsiger mig ikke, men giver mig ret i, at det kan være, at jeg er til besvær for dem.

Det forholder sig således, forklarer min psykolog, at nogle familier har lært hinanden og sig selv, at det er bedst ikke at snakke for meget om tingene. Det er bedst(tror de), når der er ro på, hvorfor eventuelle konflikter bliver skubbet under gulvtæppet. Det man ikke kan se, eksisterer ikke. I sådanne familiemønstre lærer man at lade som om. Jeg er ekspert i det!

En del af min familie fungerer som ovenfor beskrevet. Det der så sker, når et familiemedlem som mig vælger at åbne munden og tage fat i alt det, der gør ondt, så kan det opfattes som værende ekstremt besværligt for de resterende familie medlemmer; “Skal hun nu lave ravage igen”, “Kan hun ikke bare lade det ligge”, “Vi kan ikke ændre på fortiden, så hvorfor rive op i den?”.

Min psykolog forklarede mig, at jeg istedet for at irritere mig over deres manglende forståelse for mit behov for at bearbejde fortiden, må fortælle mig selv, at de ikke kan finde ud af andet, end det, de gør. De er ikke nået der til, hvorfor det vækker både vrede, frustration og forargelse at jeg pludselig er så klar i spyttet, som jeg er. Hvorfor lave om på noget, der fungerede okay? “Vi plejer da at have det fint sammen!?”..

Jeg fortsætter min rejse og holder fast i, hvad der er godt for mig. Jeg holder fast i pysologens ord, når hun fortæller mig, at jeg er familiens forgangskvinde. Jeg bryder mønstret. Det er ikke altid lige populært, men havde jeg ikke gjort det, var jeg ikke nået her til i dag.

Jeg har ladet som om i hele mit liv. Hele mit fucking 27-årige liv. Det er for hårdt. For så kan jeg ikke være mig. Jeg er færdig med at lade som om. Og jeg kan ikke tage mig af om samtlige familiemedlemmer omkring mig så vælter, fordi jeg har revet op i noget, der fra starten af ALDRIG har været min skyld. DE har ansvar for deres eget liv. Ikke mig.

Jeg stod alene med lorten dengang, hvor jeg valgte at fortælle min familie om de overgreb, jeg havde været udsat for i hele min barndom. Der blev ikke handlet. Ansvaret blev     overladt til 14-årige mig.

Jeg kan gøre det igen.

“Du er så sej Alexandra. Husk lige det. Du gør det godt!”, siger psykologen til mig, idet jeg skal ud af døren. Og hun har helt ret. Jeg tager ansvar for mit liv.

..Til alle jer der hver uge henvender sig til mig, fordi i har været udsat for incest: I SKAL snakke med nogen om det. I ødelægger ikke jeres familie. I handler ud fra de betingelser, i har fået givet i livet. Det kan ALDRIG være jeres skyld <3

10 kommentarer

  • Nina

    Jeg kan kun forestille mig, hvor alene du må have følt dig dengang. Og måske også den dag idag. Jeg husker, at du på et tidspunkt skrev et indlæg om at der var blevet lagt bånd på dig udefra ift. hvor meget du kan fortælle her på bloggen. Nu ved jeg selvfølgelig ikke om det er piloten eller din familie, men under alle omstændigheder så er det din historie, og så længe du ikke lægger navne ud, så har du ret til at fortælle den. Det gør så ondt i hjertet at tænke på, at du har siddet til familiefester osv. med ham. Du har ikke valgt den nemme vej ved at forsøge at forstå din families håndtering dengang. Det nemme ville være at cutte kontakten, fordi der er så meget smerte involveret. Men jeg tror du opnår mere på den lange bane ved at forsøge at forstå deres adfærd. For det er at forstå en del af din egen historie. Har du haft din far med til din psykolog, for at tale om de ting der skete? Jeg ved ikke om det er her eller på insta, men så et sted at du havde skrevet at du arbejder på forholdet til din far 🙂 Sorry, hvis min besked er lidt i øst og vest. Jeg har så meget jeg vil skrive til dig, du gør indtryk på mig og inspirerer mig. Du er en stærk kvinde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det bliver lige et kort svar. Håber det er ok ❤️ Min far skal snart med mig til min psykolog. Det vil han gerne gøre for mig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Jeg kan simpelthen ikke forstå, at du kan tilgive din familie for at se gennem fingre med noget SÅ skrækkeligt! Jeg ser godt, at du skriver, at de bare ikke ved hvordan de skal tackle det. Men alligevel… Du var et lille barn! Det gør ondt helt ind i hjertet på mig at tænke på.
    Jeg har ikke selv stået i samme situation, så jeg ved derfor ikke, hvilke følelser du sidder med, i forhold til din familie. Men set udefra, så forstår jeg ikke du har kunnet tilgive dem at svigte dig på den måde… Men hvor er det godt at du kan! Og du er så sej, jeg beundrer dig. Fortsæt det gode arbejde!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jasmin

    Jeg kan så meget sætte mig ind i de følelser du beskriver. Jeg er selv blevet overgrebet af min morfar og har gået med det i mange år alene. Da jeg efter mange år åbnede op for min familie, blev det også fejet under gulvtæppet og “var ikke noget der skulle tales mere om”. Den har jeg kæmpet med i mange år, og først nu valgt ikke at flygte fra virkeligheden og få hjælp. Du er et ufatteligt stort forbillede for mig, og jeg synes du er så sej! Tak for dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg begriber ikke at vi er så mange, med samme historie ! Hvor er det trist. Men hvor er det godt, at vi kan stå sammen ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Foregangskvinde.!❤️
    Du har fra første sekundt gjort et kæmpe indtryk på mig, og du inspirerer mig til fortsat at kigge indad og arbejde med mig selv. Jeg er imponeret over dit mod og din viljestyrke.! Og jeg er for alvor vild med din enormt antidømmende facon.! Keep on keeping on.!❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    ❤️❤️… for pokker altså.. hvor blir jeg ked af at læse at du hver uge hører fra flere.. ikke at de henvender sig, men at det sker. Føj. Du sej…! Husk det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du ER foregangskvinde – helt ekstremt meget!!
    Og jeg kender så meget det der med, at ens familie synes man er belastende, fordi man åbner munden om ting der ikke fungerer. “Åh, kan du ikke bare… shhh” fordi de ved, at hvis der først går hul på bylden er de nødsaget til at kigge indad. Og det vil de for alt i verden ikke! ‘Cause that shit hurts.

    AL kærlighed til dig, er du sindssyg der må være mange læsere der ånder lettet op lige nu. Over ikke at være alene. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    jeg har så længe ville kommentere herinde, men har aldrig turde af frygt for at sige noget forkert eller træde dig over fødderne. MEN det billede skærer mig i hjertet! Jeg kan så tydeligt huske dig fra Støvring. Du anede ikke hvem jeg var/er – men jeg husker dig som hende den vilde smukke pige. Hende som gav den maks gas til klub 18 og som jeg beundrede på afstand fordi du var alt for sej til “en taber som mig.”

    tænk hvis jeg havde vidst, hvad du gik igennem den gang! Det havde dælme sat tingene i perspektiv for mig og måske havde jeg haft knap så ondt af mig selv.. Jeg har kæmpe respekt for dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Årh tak hvor er du sød ! Du må ikke være bange for at træde mig over tæerne eller kommentere. Du lyder ikke som en, der bevidst vil være ondskabsfuld. Tvært i mod. Er så glad for din søde kommentar. ❤️ Og hallo, hvem er du!? Jeg er god til at huske ansigter 😍

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er blevet lidt forelsket