Om incest, familiemønstre og ravage

Kvalme og dårlig samvittighed

5d099cfa-32c9-4db0-af12-d39e2cb4d320

Kvalmen sidder langt oppe i halsen, og jeg har hele dagen utålmodigt ventet på, at den skulle slutte, så jeg kunne sove og forsvinde fra mit liv for en kort stund.

Ja ja, jeg er stærk og forgangskvinde og alt det der, men det er sgu hårdt. Jeg har så meget ubehag i mig i de her dage. Jeg kan ikke helt skelne mellem om det er vrede, sorg, angst eller hvad det er. Jeg har bare lyst til at give op. Jeg gider ikke kæmpe for at alle mine relationer ikke skal vække ubehag i mig. Jeg forstår virkelig godt, hvorfor mange vælger bare at cutte kontakten med de nære, der vækker for meget ubehag i en.

Hvis jeg får et angstanfald LIGE NU, ved jeg ikke engang, hvem jeg skal ringe til? Hele min verden er bare væltet, og jeg begynder at tvivle på om jeg bare skulle blive ved med at lade som om, for ikke at skabe ravage. Jeg har en stor familie, og det påvirker tilsyneladende  alle, når jeg tager fat i fortiden.

Men så igen… Fandme nej om jeg vil lade som om. Som min psykolog siger: “Du kan ikke styre udenom, kravle under, eller gå den anden vej, når det kommer til ting, der skal bearbejdes. Der er kun én rigtig vej, og det er at gå lige igennem det!”. Og det har jeg altså tænkt mig at gøre.

Lige nu har jeg kvalme. Jeg føler mig magtesløs, og jeg føler mig fristet til bare at undskylde alt, trække i land, rede tråd ud og gå tilbage til at lade som om. Det fortalte jeg min psykolog, og hun sagde: “Selvfølgelig har du lyst til det. Du har jo ikke lært andet”. Hun har ret. Jeg er jo ekspert i at lade som om. Det var min overlevelsesmekanisme som barn, men nu er jeg voksen, og jeg kan handle. Jeg kan gøre det, der virker for mig.

Jeg har det lidt som om, at en kæreste har slået op med mig, eller en nær ven er død. Den samme følelse af magtesløshed og ulidelighed har ramt mig.

I samme sekund Elliot lukkede øjnene væltede den værste dårlige samvittighed ned over mig. Jeg hæver normalt aldrig stemmen, men i dag har jeg gjort det måske 10 gange. Han har været ekstra morsyg, hvilket giver GOD mening, men jeg har haft travlt med at bryde mit hovede med fortiden og alle dens spøgelser. Derfor har min lunte været ekstremt kort. Jeg siger altid undskyld til Elliot, hvis jeg kommer til at råbe, og jeg forklarer ham altid, hvorfor jeg kom til at råbe. I da har jeg skulle forklare mig mange gange, og jeg får det SÅ dårligt over det. Som verdens værste Lorte mor, altså.

Jeg er et meget meget tålmodigt menneske, når det kommer til min søn, men i dag har jeg slet ikke kunne kende mig selv, og pludselig kom jeg til at frygte, at jeg havde ødelagt ham, og jeg har slået mig selv i hovedet med, at det var egoistisk af mig at få et barn, når jeg ikke har styr på mit liv. Ja, sådanne tanker kan jeg godt få, når det hele vælter.

Jeg har været så fraværende i dag. Jeg skulle have sendt ham i vuggestue og lege med de andre børn, i stedet for at holde ham hjemme hos mig, der slet ikke er på toppen.

De første timer gik så fint med ballon-leg, gåtur og vi har bygget hans helt eget rumskib. Men så fik jeg pludseligt et stærkt behov for bare at være i fred, og ligemeget hvad jeg satte ham igang med, ville han ikke lade mig være. Kender i det? “Moar, moar, moar?”, “Moar kom ind til mig. Kom ind til mig nu moaaar”, “Jeg vil ha’ flere vitaminpiller. Jeg vil ha’ flere moaaaaar. MO-AR!?”, “Jeg vil ikke ha’ den strømpe på. Jeg vil ha’ den blå strømpe på”, “Strømpen strammer Mor. Jeg vil ha’ rød strømpe på”. Og sådan har det kørt heeeele dagen. Det kan jeg sagten rumme normalt, men i dag fik jeg bare spat: “Så lad mig dog være lidt. Gå ind og leg med dig selv!” ..Fik jeg sagt med hævet stemme. Jeg blev chokeret over mig selv. What the fuck!? Sådan er jeg ikke. Men det var jeg så åbenbart i dag. Inden han nåede at reagere løftede jeg ham op til mig og sagde undskyld. Men to timer senere skete det sgu igen!?

Nu ligger Elliot og sover, og jeg har lyst til at kysse og kramme ham hele natten, imens jeg græder mine øjne ud over, hvor nederen en mor jeg har været i dag.

Godnat <3

 

   

27 kommentarer

  • Trine

    Du virker virkelig som et godt menneske, selvom du føler det anderledes, lige i dag. Det er meget inspirerende at følge med i dit liv og dine refleksioner. Du er sej og et stort forbillede for mange!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vala

    Er for nylig begyndt at følge dig og læser ellers meget sjældent blog og kommenterer hvertfald ikke hos nogen jeg ikke kender… Meeen jeg gør en undtagelse denne gang fordi jeg genkender mange af de tanker du skriver om her.
    Det indlæg jeg lige har læst tegner, for mig i hvertfald, et billede af en rigtig god mor. En mor der er bevidst omkring sine fejltagelser og ønsker at rette op på dem, en mor som ønsker at gøre det aller bedste for sin søn og bruge tid med ham, selvom overskuddet ikke altid er til stede og en kærlig mor som elsker sin søn over alt på jorden. Jeg har tit dårlig samvittighed overfor mine sønner og føler tit jeg ikke gør det godt nok. Ingen mor er perfekt og alle mødre laver fejl, men det er ikke det børnene vil huske. De vil huske kærligheden og nærværet, og det kan jeg se at du har masser at give af til Elliot. Bliv ved med det du gør. You rock! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Hvor kender jeg bare godt til det med, at man føler skyld og dårlig samvittighed over at bringe nødvendige ting fra fortiden frem i lyset. Men når den dårlige samvittighed rammer med et brag af en anden verden, så prøver jeg nu det bedste jeg har lært, at fortælle mig selv, at det jo aldrig var min byrde at bære alene. Det var aldrig mit ansvar eller min skyld, så hvordan skulle det på nogen måder være retfærdigt, at byrden skulle tilhøre mig og mig alene. Det er hårdt, og din mor svigter dig lige nu, men hun er også “bare” et såret barn, og når hun har bearbejdet sine egne fortids spøgelser, skal hun nok komme tilbage igen! Jeg sender alle de bedste energier i din retning, tingene vender så snart du har passeret stormens øje ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    At du er så reflekteret og har så god selvindsigt fortæller mig at du har ret til at lægge den dårlige samvittighed på hylden. Vi ér kun mennesker – på godt og ondt. Hvor er din mor i det her? Synes hun flere gange har bakket op om dig på IG og på bloggen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Åh hvor lyder det hårdt.
    Jeg valgte at cutte kontakten til min familie da jeg blev 18. Der var så meget der aldrig var blevet talt om, og jeg havde brug for at arbejde med det. I dag 4 år senere har jeg stadig ingen kontakt til dem, men nogle kæmpe store sten er faldet af mine skuldre.

    Jeg har fulgt dig og Elliot længe nu. Og der er INGEN tvivl om at du er den aller bedste mor for E.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Det lyder til at du kæmper med noget enormt tungt i livet. Altså jeg kan slet ikke forestille mig hvor ensomt det må føles at være dig for tiden. At have været udsat for incest, at skulle samle mod og styrke til at fortælle de voksne om det, for så at blive mødt med ligegyldighed og at blive tiet ihjel. Argh, det lyder helt umenneskeligt hårdt og uretfærdigt. Det er ikke underligt at det stadig fylder meget. Det skal det simpelthen have plads til og det er endnu et kæmpe svigt, hvis dine nærmeste ikke kan rumme det. Jeg får helt ondt i hjertet.

    Ved ikke om du kan bruge det til noget, men i min familie er der i øvrigt en fætter der har begået incest. Da det kom frem, er min familie (sammen med hans ekskone + børn) de eneste der har taget afstand fra ham. Det har resulteret i at vi nu stort set er afskåret fra hele den større familie, fordi de synes vi bringer skammen frem i lyset og lufter familiens beskidte undertøj ved at tale åbent om det og ved ikke at ville finde os i at sidde og spille skuespil med en pædofil til familiesammemkomster. Og det på trods af at der er mange søde og sympatiske mennesker i blandt. Det er åbenbart bare meget nemmere at feje tingene inder gulvtæppet. Men det kan man ikke være bekendt overfor incestofferet.
    Og til sidst, så virker det til at du er en så god og empatisk mor, så jeg tror bestemt ikke din dejlige dreng tager skade af at se dig ked af det. Det er jo en del af at være menneske.
    Jeg håber alt det bedste for dig og hvis du ikke føler at du kan søge trøst hos din familie, så er jeg sikker på at du har veninder der vil være der for dig, når du har brug for det. Kæmpe kram til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Kære Alexandra. Flot indlæg. Det lyder som en rigtig hård tid du er igennem lige nu.. Jeg kan ikke lade være med at tænke at alt det her kommer efter en tid hvor du virkelig har kørt hårdt på ift eksaminer. Du har simpelthen knoklet r…. ud f bukserne og har tappet alle depoter. Og nu er du flad, hvilket får alting til at virke større og skræmmende. Måske du skulle give dig tid til at komme dig lidt ovenpå en hård periode inden du giver dig i kast med fortidens dæmoner? Jeg ønsker på INGEN måde at negligere hvad du har været udsat for, sådan håber jeg ikke du tolker det. Sandheden skal frem og de rette personer konfronteres. Jeg ville egentlig bare huske dig på at vise dig selv lidt kærlighed og tanke dig selv op igen, inden du går i kamp. Du er så stærk og en så kærlig mor for din lillemand, du er hans klippe uanset hvor meget du råber af ham – DU ER DER. Bare husk også at tanke dig selv lidt op ind i mellem ellers løber man tør for overskud at dele ud af. Sikke en masse sludder, jeg ønsker dig bare alt det bedste. DU ER SEJ!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg læste engang at hvis man er en god forældre 30% af tiden, så er man god nok ! Du er en god forældre langt mere end de 30% af tiden, så lillemanden er helt sikkert ikke gået i stykker ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Du er verdens sejeste mor! Det må du aldrig tvivle på – jeg har ikke den samme fortid som dig, men jeg har en forfærdelig fortid, noget der altid vil sidde dybt i mig, og jeg har også de dårlige dage, hvor stemmer bliver hævet lidt mere end den plejer, og lunten er lidt kortere, jeg kender tydeligt til din øv dag i dag! men du gør det helt fantastisk alligevel ❤️ Du er den sejeste alene mor jeg “kender”, man føler lidt man kender dig når man følger med hver dag. Også har du den skønneste dreng, som er vanvittig dygtig til alt, og det er jeg helt sikker på ikke er noget han selv har lært!! Jeg havde ikke klaret det så godt som dig, hvis jeg var alene! Du er en fantastisk mor til Elliot 💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Sødeste!❤ det er okay!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • <3 <3 <3 <3 <3 <3 til dig herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du gør det så godt! Jeg er sikker på at ALLE andre mødre kender din følelse! Inklusiv mig selv 😞. Jeg er et relativt temperamentsfyldt menneske, og hver dag jeg står op, er det min fornemmeste opgave ikke at råbe og blive sur. Det lykkes nærmest altid.. men så alligevel engang i mellem.. så smutter den 😳 men jeg er en god mor. Og det er du i den grad også!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catharina

    Du er sgu ikke en dårlig mor fordi du kom til at råbe.. Du har normalt alverdens tålmodighed, laaangt mere end jeg selv besidder med min søn- og selvom det er tabuiseret at sige, så har jeg også råbt (og kommer stadig til det) af ham. Højt! Og ved du hvad, han lever endnu og er kærlig og enormt god ❤ langt de fleste kan blive presset derud hvor man ikke kan rumme andre, heller ikke ens børn. Du er en god mor, der har en dejlig og kærlig dreng. Hold fast i den tanke. Elliot er et spejl af dig, og vær stolt af det du har givet ham/og giver ham resten af hans liv. For han er sgu en sød unge..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    Så du var en nederen mor i dag. I morgen er du måske en nederen mor igen. Men Elliot skal nok vokse op og huske noget andet: at du bare var hans fantastiske mor, som havde sit eget lort at rode med, og når der endelig røg en finke af panden så sagde du undskyld.
    De værste forældre er ikke dem der hæver stemmen i pressede situationer, men dem der ikke kan se, hvornår de skal sige undskyld.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg synes du skal være stolt af at du trods alt har overskud til at huske at sige undskyld til Elliot, når du kommer til at hæve stemmen. Du er mega sej, og som du ofte skriver til alle os andre: Du er ikke alene!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Fuck hvor lyder det bare hårdt. Som i ufatteligt hårdt. Men alle kan have en dårlig dag, og som du selv har nævnt, er det også stærkt, at ens børn lærer at kunne “tackle” de følelser fra andre også og vel aller helst i et trygt miljø. Jeg synes i hvert fald, du gør det helt fantastisk. Og så synes jeg bare, din ærlighed er enormt beundringsværdig. Både på de svære og de gode dage. Knus fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SY

    Så’n var jeg også overfor min dreng i dag. Han er en tro kopi af din (lidt på udseende, men rigtig meget i væremåde). Det her citat trøster mig: ” Børn er de sande læremestre og de største læremestre, fordi de lever i nuet. Med generøse hænder giver de uden at forvente noget tilbage. De bærer ikke nag og tilgiver. De dækker loyalt over vores fejl i stedet for hårdnakket at påpege dem… De elsker vore gode sider og vore dårlige sider…”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan KUN anbefale at cutte kontakten. Det er hårdt, men efter et års tid, så begyndte mine knuder i maven så småt at smutte lidt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    Du er på ingen måde en nederen mor,em du er er menneske som føler og reagerer. Man kan ikke have overskud konstant og det er helt ok – og det skader ikke din søn❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Sådanne dage tror jeg alle mødre har. Jeg har ihvertfald, og hader også mig selv når man ikke har været rummelig som normalt. Men ved du hvad. Man kan kun gøre sit bedste og i morgen er der en ny dag. Heldigvis bærer børn ikke nag 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Kæmpe kram til dig ❤️ Jeg får så ondt i mit hjerte over det du går igennem. Men, du er så MEGA sej og du er ALDRIG alene ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Årh 💔 Du ødelægger ham IKKE! Du har en dårlig dag og det er hverken din eller hans skyld.. shiiiiit hvor lyder det som om du har en hård tid, men du skal nok klare det – og så har du i sidste ende vist Elliot hvor mega bad-ass du er ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miriam

    Åh, hvor jeg kender det!! Det hele! Især det, engang imellem, meget pludselige behov for at være indadvendt og lukke af. Men, man er ikke en dårlig mor, fordi man nogle dage, har brug for at være sig selv ekstra nær. Det er så naturligt og sådan er det virkelig bare engang imellem. Og man får pisse dårlig samvittighed, hvilket er så åndssvagt, fordi det er så uretfærdigt mod en selv. Du er PISSE sej og jeg ELSKER måden du er mor på! Jeg kan se mig selv så meget i det, og det giver mig squ også lidt tryghed at vide, at det ikke bare er mig, der har indadvendte dage – selvom jeg er blevet mor!
    Husk, at selvom dine batterier måske kun kører på 50 % idag, så vil Elliot tage din 50 % ANY DAY frem for en andens 100!
    Hav en rigtig dejlig aften. Og ud med den dårlig samvittighed, for du gør det fandeme godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    DU ER EN GOD MOR<3
    Du gør alt hvad du kan for at skabe gode betingelser for din søn. Du lærer ham alt det, som ikke var naturligt da du var barn. Det er en vigtig ballast, som han kan tage med sig i sit voksenliv – det er okay at sige fra, det er okay at sætte ord på og at være ked af det.
    Jeg synes du er hammer sej, og du fortjener ikke mere modgang. Jeg håber du og familien kan findes fælles fodslag i at acceptere fortiden på den ene eller den anden måde. Kram til dig. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg ved hvad du mener, man føler sig som en rigtig møglort….du har ikke ødelagt nogen. Sender en masse kærlighed din vej❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • H

    Du får lige en virtuel krammer, og så vil jeg lige sige at børn sagtens kan holde til at deres forældre har en dårlig dag – så længe forælderen tager ansvar ligesom du gør når du tager ansvaret for at have råbt. Så du må ikke være så hård ved dig selv 🙏

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om incest, familiemønstre og ravage