Kvalme og dårlig samvittighed

112

“Min søn kan ikke få vejret! Han er kun 2 år gammel! …Basser!? Basser!? Træk vejret skat!”, græder jeg panisk ind i røret til alarmcentralen, der som der første beder mig om at informere dem om vores adresse med det samme.

Klokken var 1 om natten, og det var kun en lille time siden, jeg var faldet i søvn. Elliot fejlede absolut intet, da jeg puttede ham. Selv 11-tallet under næsen er vi fri for i denne tid.

Mens jeg befinder mig dybt inde i drømmeland, registrerer jeg svagt én der hiver efter vejret. Jeg vågner med et sæt, og ser at lillemand sidder ved siden af mig og kæmper med at få luft. Jeg tager ham i armene, flyver op af sengen, tænder lyset og fyrer vinduet op på vid gab. Elliot har før haft falsk strubehoste, og jeg tænker med det samme, at hans hvæsende vejrtrækning er et symptom på netop dét. Af erfaring ved jeg, at kold luft udefra virker øjeblikkeligt.

Vi står foran vinduet i soveværelset i hvad der sikkert svarer til mindre end 20 sekunder, men der ingen bedring og jeg begynder for alvor at ane panikken i Elliots øjne. Jeg prøver at berolige ham, men er selv ramt af den vildeste angst for at miste, og der går ikke meget mere end ét minut fra vi fløj op af sengen til, jeg ringer 112.

Imens jeg venter på at komme igennem, når jeg i et kort sekund at registrere, at mine ben føles som gummi, og at min vejtrækning er besværet, og jeg bliver pludselig ubeskriveligt bange for at besvime, så jeg ikke kan tage mig af min søn. Mit syn er sløret, og jeg er ramt af den vildeste uvirkelighedsfornemmelse præcis som i et angstfald. Heldigvis går det hurtigt op for mig, at angsten er rationel, og at den er der, for at hjælpe mig.

Damen i den anden ende får hurtigt vores adresse, og bliver derefter i røret og guider mig til at gøre de rigtige ting, samtidig med hun prøver at berolige mig, så jeg kan berolige min søn. Hun spørger mig et par gange, om jeg er alene med ham, og det fortæller jeg hende, at jeg er. Til en start græder jeg vildt panisk ind i røret, og det eneste jeg kan sige er, at han ikke kan trække vejret.

Elliot kropssprog er roligt, men han holder hårdt fast i mine arme og panikken i hans øjne er ubærlig. Han hiver voldsomt efter vejret.

Jeg har pakket ham ind i en dyne og står på altanen med ham, efter anvisning fra den søde dame, der fortæller mig, at ambulancen er på vej: “Ambulancen er hos jer om MEGET kort tid. Du burde kunne høre den nu.” Og det kunne jeg. Aldrig har jeg været så glad for at høre en ambulances sirener.

Ambulanceføreren og hans medhjælper kommer ind i lejligheden og beder mig efter kort tid om at hoppe i noget tøj, så vi kan køre mod børneafdelingen på Rigshospitalet. Jeg hoppede i de bukser der lå nærmest, trak en striktrøje over hovedet og greb min telefon og en sut, og så var vi ude af døren.

I ambulancen blev jeg bedt om at ringe til Elliots far, der på trods af nylig operation af korsbånd hoppede op på cyklen for derefter at humpe sig fra hovedindgangen og op til børneafdelingen. Det betød alt i verden for mig.

For at gøre en lang historie kort fik Elliot en maske med både Ventoline og Adrenalin. Ventoline virker ved at udvide luftrørene, hvilket letter luftpassagen til og fra lungerne. Adrenalinen stimulerer hjertet og får musklerne i luftvejen til at slappe af, så luften kan passere. I løbet af få minutter kunne jeg se lettelsen i hans øjne ved at kunne trække vejret forholdsvist frit igen. Inden vi forlod hospitalet fik Elliot noget Binyrebarkhormon, der skulle mindske risikoen for, at det opstår igen.

a0e035e0-9770-40fe-9683-8a1cd7cd51521a8c57ec-d528-4119-bdd2-e9addc4fa4ed

Men hvad fejlede han så? Ja, det viser sig, at det VAR et tilfælde af falsk strubehoste, der normalt viser sig ved hæshed, hvæsende vejtrækning og tør gøende hoste, der til forveksling lyder præcis som en søløve. Når jeg tænker tilbage kan jeg godt huske svagt, at han hostede 5-10 gange lige inden, han begyndte at hive efter vejret. Men that was it!

Falsk strubehoste skyldes en betændelsen med virus i luftrøret, der gør at stemmelæberne hæver. Sygdommen kan i nogle tilfælde udvikle sig meget hurtigt uden nogen som helst tegn på forkølelse, med pludselig vejrtrækningsbesvær. Og det var dét, der skete for Elliot, der i øvrigt har haft falsk strubehoste før, hvor vi uden problemer kunne forbedre vejrtrækningen ved kold luft og is. Netop derfor var jeg i panik. Fordi jeg ingen forvarsel fik. Jeg troede i få sekunder, at jeg skulle miste ham.

Efter nærmere undersøgelser kan jeg læse mig til, at ca 5 procent af børn med falsk strubehoste har brug for behandling på hospitalet. De fleste kan klare sygdommen derhjemme på egen hånd.

f39bb623-16db-4d2a-8fd0-c2494e4a72b5

Klokken 5 om morgenen var Elliot fuldstændig stabil, og vi fik lov til at komme hjem igen og sove med en besked om at ringe 112, hvis det brød ud igen på samme vis. Elliot er nu hos sin far indtil tirsdag, og er syg med hoste og lidt feber. Spørg mig lige, om jeg har sovet dårligt i nat.

Men altså, Elliot var så mega sej ! Jeg var i langt større panik end ham, og det skammer jeg mig faktisk lidt over, fordi jeg ved, det smitter af og måske kan have farvet hans oplevelse den nat. Men det må jeg lige arbejde på at slippe, for det kan jeg ikke bruge til en skid <3

God søndag dejlige mennesker.

26 kommentarer

  • Josephine

    Jeg sad helt med hjertet oppe i halsen bare ved at læse dit indlæg, så kan forestille mig hvor skrækkeligt det må have været for dig at være i det. Kan sørme godt forstå at du blev bange, når også du var helt alene. Er glad for at den lille mand er ok, og hvor er det sejt at du på trods af at du selv var bange, formåede at gøre alt det rigtige for at få hjælp til ham ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en frygtelig oplevelse! Det er også min største frygt, at der sker noget med ham – enten når jeg ikke er der, eller når jeg er alene med ham! Godt I er ovenpå, jeg håber ikke du kommer til at opleve det igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Føj for en oplevelse! Kram til dig og god bedring til E 💐

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Desiree

    Sidder på arbejdet i pausen med tårer i øjnene og læser det.. Puhaa sikke en grim oplevelse.. godt at du vågnede og reagerede så hurtigt så skidt med du viste panikken for det kan i snakke om efterfølgende at i begge blev bange.. Godt han er okay !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Årh, jeg sidder også med tårerne trillende ned af kinderne – godt han er okay! Må ha’ været fuldstændig forfærdeligt – selvfølgelig gik du i panik. Kram til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Du beskrev lige vores situation da vores Liam var omkring 1 år, det er simpelthen så skræmmende men binyre og adrenalin hjalp også her og der har ikke været noget lignende siden – han er 4,5 idag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dontormusen

    Hurra for samsovning! Man tør jo slet ikke tænke på hvad der kunne være sket, hvis han ikke havde været lige der ved dig <3 Godt det gik godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg havde ikke hørt ham, hvis han havde været i et andet værelse 😳😭

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Doktormusen

      Nej præcis 😔 Samsovning er så undervurderet. Det giver meget tryghed, for store og små. ❤️ God bedring med ham!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Sikke en grim forskrækkelse! Jeg synes det virker som om du havde styr på det:) Jeg havde gjort præcis som dig, og selvfølgelig kan både du og jeg ønske, at man ikke panikker, men come in…Det er jo vores børn<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Puha 😢 godt at han er okay <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Puuuuuha, måtte læse dig indlæg i bidder for ikke at vold tude… Nu nøjes jeg med at snøfter lidt. Godt du handlede så hurtigt!!! Rigtig god bedring med ham ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Margrethe

    Sikke en forskrækkelse for jer begge. ❤️ Du har absolut intet at skamme dig over. Du handlede som en mor ville gøre i jeres situation. Rigtig god bedring med Elliot. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Uh lille mand. Det har ikke været en rar oplevelse for nogen af jer. Heldigvis bouncer børn ekstremt hurtigt tilbage til normal tilstand så åbner du også snart kan få rystet situationen af dig. Jeg ville da også gå i panik hvis det var mig. Lider også selv af angst og vores datter på 2 har. Også haft falsk strubehoste i denne uge som så mange gange før. Vi er også endt med spacer og ventoline da jeg pludselig kunne høre hendes vejrtrækning gå i babyalarmen.

    Rigtig god bedring til jer begge. Du gør det godt❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Jeg kunne dårligt holde tårerne tilbage😭 Hvor er det godt han er okay!❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha, sikke en forskrækkelse… Led selv af falsk strubehoste som barn. Pludselig kan man sætte sig ind i sine forældres reaktion på anfaldene… 😳 Hvor er det godt, at du fik handlet så hurtigt…og hvor var det godt, at han kom sig så hurtigt, da I først kom afsted… Masser af tanker sender jeg i jeres retning ❤️.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Puha, det vagte grimme minder hos mig.. jeg har selv stået med en 2 årig der heller ikke kunne trække vejret og måtte ringe 112. Den følelse af panik og angst er ulig noget andet. Man er så fuldstændig magtesløs og så bange for at ens barn bliver kvalt i armene på en 💔
    Godt i kom igennem det og gudskelov for vores sygehuse i sådanne situationer 🙌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Puha! Sikke en grim oplevelse! Sidder selv pt med dårlige nerver og konstant øje på babyalarmen til min søn på 8,5 måned som også hev gevaldigt efter vejret tidligere (han er mega forkølet!!). Jeg gik sådan ca lige så meget i panik som dig 😭Håber ikke det sker igen og så håber jeg i/du er kommet jer bare lidt oven på sådan en grim oplevelse ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Du har så meget kærlighed til din skønne lille dreng. Det varmer hele vejen ud gennem skærmen. Han er så heldig med at have dig! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Tag det helt roligt – du er mega sej! Min kæreste er læge på en børneafdelingen, og han har ikke en vagt uden et barn med falsk strubehoste! Så du er ikke den eneste der bliver angst – det er jo det aller vigtigste man har! Og som han siger, selv med dem som slet ikke har brug for behandling – så er man jo aldrig en dårlig forælder ved at bekymre sig om sit barn! Du holdt hovedet koldt til at ringe 112 OG tænkte på frisk luft – du har handlet helt rigtigt ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ååårh tak. Det er dejligt at høre ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Puha for en oplevelse, kan mærke det overalt i kroppen hvor frygteligt det må have været!! Og samsovning ftw!! Alt godt til jer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Puuuha, har lige tudet mig igennem dette indlæg. Er selv alene-/delemor til en 2,5 årig dreng, så kunne så levende sætte mig ind i, hvor fuldstændig forfærdelig en oplevelse, det må have været. Føj altså. Men tak for update, har tænkt meget på jer siden din insta story lørdag nat/morgen. Og godt du reagerede så hurtigt, selvom du følte panik. Håber ikke det sker igen. Det må være hårdt, han lige skulle hen til sin far i så mange dage efter det chok. Kram <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Skrev forkert 🙈 Han skal være hos sin far indtil tirsdag ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Som mor til en lille dreng på snart 20 måneder, kan jeg godt forsikre dig for at jeg heller ikke kunne være mega cool i den situation, selvom jeg ikke har generel angst.

    Føj for helvede for en nat. Kram 💕 hvor er det godt i sover så du kunne høre ham!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Ej okay hvor jeg hyler nu 😭 Godt han er okay!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kvalme og dårlig samvittighed