Jul med ekskæresten!

LUK RØVEN PÅ LÆSESALEN!

Den unge herre, der sidder overfor mig er rimelig spiselig. Desværre stinker hans ånde 10 kilometer væk af våd hund. Du kan være en tro kopi af Gerard Butler, men vælter der død og ødelæggelse ud, hver gang du åbner kæften, så rør jeg dig ikke men ildtang.

24946465_10155441681668952_1659035494_o

Men fuck dårlig ånde.. Det kan jeg leve med. Hvad jeg ikke kan leve med er folks latterlige madpakker, de af en eller anden mærkelig årsag tror, de skal køre i skrutten på en læsesal, hvor folk sidder, FORDI de har problemer med at koncentrere sig om deres dødsyge eksamensopgave andre steder. MAN MÅ IKKE SPISE PÅ EN LÆSESAL.

Og NEJ.. Du kan IKKE lige diskret spise dit lille æble uden nogen opdager det, fordi du er for doven til at slæbe din store røv ud af salen og spise der, hvor man må spise!

Og NEJ.. Du kan IKKE lige gnaske dine små økologiske nødder i dig, fordi du ikke fatter, at nødder også er mad!

Det er fucking irriterende!

Og NEJ.. Det er ikke mit ansvar at tage ørepropper i, fordi DU ikke fatter at overholde reglerne. Hvor svært kan det være? Hvis du vil sidde og snacke gulerødder og rugbrødsmadder, i mens du studerer, så bliv fucking hjemme, hvor du ikke irriterer alle os andre, der er nødsaget til at sidde på en læsesal, fordi vi MEGET LET bliver distraheret.

Jeg fatter ikke, at nogle mennesker ikke kan mærke, at SAMTLIGE folk i rummet sender frustrerende blikke i deres retning. Hvorfor skænker de det ikke en tanke?! Jeg er typen, der tænker over hvor hårdt jeg rammer tasterne på mit tastatur, fordi jeg selv bliver mega irriteret over, når folk tror, at de skal HAMRE deres fingre ned i computeren, for at tastaturet virker. Det behøver man virkelig ikke?

Jeg er også typen, der altid sætter mig stille og forsigtigt på min plads, fordi der er voldsomt irriterende, når folk VADER ind, RIVER deres jakke af og SMIDER bøgerne på bordet. Der er plads til 100 mennesker på den her læsesal. Hvis alle gør sådan, når de går ind og ud af salen, er der jo aldrig ro. Logik for burhøns.

Selvom det ikke er imod reglerne, ville jeg heller aldrig sidde og SLUBRE kaffe i mig på en læsesal. Det er jo skide belastende for alle omkring dig. Især hvis du tager en tår af din kop hver 2. sekund. Og så forstår jeg ikke behovet for ALTID at slubre? Er det en dum vane? Din kaffe kan da umuligt blive ved med at være skoldende hed efter 7 timer? Drik ordentligt!

Nu når jeg er i gang med at brokke mig, kan jeg lige så godt kaste nogle grimme ord efter typen, der på en læsesal tripper med benene. Fair nok. Det gør jeg også. Jeg bliver rastløs og har brug for at bevæge mig. Men jeg bruger sgu ikke gulvet som stortrumme for at kreere mit eget lille beat af stressramte rytmer. Hvis du har så voldsomt et behov for at få energi ud af kroppen, at du benytter gulv og bord som instrumenter i en læsesal, hvor knap 100 mennesker forsøger at fordybe sig og finde ro til deres studie, så gå ud og løb en tur rundt om bygningen. Det er jo sygt stressende, at sidde ved siden af sådan en adrenalinbombe!

Og hey. Til de retarderede der ikke forstår at bruge den fornuftige halvdel af hjernen: Figuren på døren, der holder en pegefinger op foran sin mund betyder, at man IKKE må snakke på læsesalen. Heller ikke selvom man prøver at være MEGET stille og blot hvisker til sin sidemand. Alle kan høre det. No shit.

Apropos lort. Hvis du absolut skal skide på de offentlige toiletter, kan du så ikke bruge børsten efter dig? Den kan faktisk fjerne bæ fra kanterne. Tak.

Det er meget muligt, at jeg er stresset og derfor ekstra sensitiv og let at distrahere, men det er jo fandme lige præcis derfor, jeg sidder på en læsesal. En læsesal der i øvrigt TYDELIGT skilter med sine regler, idet du træder ind i lokalet. Men det hjælper jo ikke så satans meget, hvis de besøgende studerende tror, at de er på café. Husk lige det til næste gang, du bevæger dig ind på en læsesal.

..Mine tanker sort på hvidt lige præcis som de er fløjet ud af hovedet på mig efter 8 timer på en læsesal, hvor nogle mennsker simpelthen ikke fatter at tage hensyn. Jeg er muligvis en smule frustreret.

Ps. Det er lang tid siden, jeg har brokket mig på den her måde. Det er sgu så dejligt befriende at skrive sådan. Sidst jeg skrev et lignende blogindlæg uden filter, fik jeg eddermame smæk. Ikke alle forstår min humor og grove måde at formulere mig på. Læs det her: Slap nu fucking af Fru Spelt-Mor!


Hvis du nu bare er typen, der stalker mega meget, så kan du stalke min perfekte instagramprofil lige HER <3

 

 

   

19 kommentarer

  • Dalia

    Kender det alt for godt, og kan kun anbefale dig et par Bose noise cancelling headphones. Eventuelt som julegaveønske, da de er lidt pebrede, men de er det hele værd! Jeg ville aldrig have kunne skrive min bachelor uden, de virker ved at de sender hvid støj ud som modvirker små irriterende lyde, men hvis der er nogen der taler direkte til går det klart igennem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, sådan nogle havde min ekskæreste, som jeg altid lånte. De var geniale. Men dyre! 😅

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dalia

      De er absolut helt geniale, haha ja de er lige deroppe af! Hvis man køber QC25 modellen er de lidt billigere end den nye QC35, så er de bare ikke trådløse.. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Haha. Spot on! 😀 Jeg irriteres dog voldsomt over, at der skrives PÅ læsesalen. Sidder du så ovenpå salen, eller hvordan? Man sidder vel i en sal? Men okay, det er vel ligesom bloggere og deres “på shoppen”. Jeg krummer mine fede små tæer! Undskyld hvis jeg er gået glip af den moderne ordbog, det er meget tænkeligt at jeg er det.. 🙂 (bare lige et opstød fra mig også, tag det ikke ilde op 😉 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det siger man bare.. ligesom man siger, jeg sidder på skolen . Der sidder man jo heller ikke oven på skolen 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Folk der slubre generelt burde ikke have lov til at drikke noget varmt 😱 med mindre de er alene. Det er simpelthen ikke til at holde ud at høre på 😳

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Er det ikke okay bare at hade folk der spiser og drikker uanset hvor..:-) Jeg HADER den der smaske knase lyd..og overvejer flere gange i ugen at blive skilt fordi min mand larmer.. Er det fuldstændigt umuligt at spise en klase vindruer uden jeg får hjertebanken?? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Haha 😂 Kender det godt! Er generelt også dårlig til det, men kan jo ikke stille krav alle mulige andre steder 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Andersen

    TAK! Fuck mand jeg har det på præcis samme måde. Folk fatter jo ingenting. Har lyst til at begå minimum 5 mord hver gang jeg er på læsesal (og det er selvfølgelig ment i sjov). Jeg har seriøst oplevet nogle have en pose chips med på læsesalen. Hvad fanden er der galt? Ikke nok med at posen larmer sygt meget, så larmer det også ekstremt meget når man gnasker løs. Jeg kan ikke magte det

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      I dag var der også en der havde slik med i en af de der poser, der larmer sygt meget, hver gang man skal tage et stykke. Så belastende😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg kunne ikke være mere enig! Det er så fucking træls!
    Desuden, hvad blev der af Bente? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Elliot kunne ikke tåle Bente, så hende har vi desværre ikke mere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hear hear!
    Det er ligesom når folk har et halvt kg skrællede gulerødder med til skriftligt eksamen….
    Eller folk der æder snack chips i stillezonen…
    My god, jeg bliver sindssyg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, hvem gør så noget! 😂 Seriøst. Det er så frustrerende. Især gulerødder. Kan slet ikke klare det 🙄

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina H

    Er det ikke ok at være den, der lige går over til vedkommende og lige så stille hvisker, at man altså ikke må spise/drikke/snakke osv. på læsesalen, så om ikke vedkommende er sød at respektere de øvrige brugere af salen og lige smutte udenfor og snacke?
    Den type er jeg nemlig. Jeg er måske ikke så nem at distrahere, men jeg er meget mere til, at tage den med folk med det samme, hvis noget går mig på. Hellere det end at sidde og irritere sig max over det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg kan simpelthen ikke få mig til det. Jeg gider jo ikke være mega emsig 😅🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Eller folk der har telefonen på vibrator, som jo 1. Larmer mega meget og 2, jo det forstyrrer sygt meget når du kaster stolen tilbage, hvisker ‘et øjeblik’ mens du løber ud og smækker døren efter dig for at tale i telefon.
    Siger typen der skrev hele sit speciale på læsesal 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, det er SÅ irriterende.. og de siger alligevel “hej” før de når at lukke døren bag sig. 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jul med ekskæresten!