LUK RØVEN PÅ LÆSESALEN!

EN KÆRESTE

Hæmo og Ride er long gone. De ekstra kilo fra graviditeten er efterhånden raslet af mig her 2 1/2 år senere. Thank God! Jeg er nogenlunde stabil mentalt, og angsten dukker efterhånden op i så små doser, at det oftest ikke påvirker andre end mig selv. Jeg har været rimelig agressiv i min måde at date på, men i den seneste tid har jeg fundet lidt ro.

Det er da meget muligt, at ét år som single ikke er nok, og jeg måske burde bruge mere tid på at finde mig selv, men jeg synes sgu ærligt talt, jeg er ved at være klar til at finde mig en kæreste. Jeg har i hvertfald lyst til det. Jeg savner tosomheden. Ikke den man har med sit barn, for det kan slet ikke sammenlignes.

Når jeg i et desperat øjeblik forsøger at forklare mine nære venner uden børn, hvor ENSOM jeg kan være, er den typiske reaktion: “Jamen du har da Elliot”.

Ja, og lige præcis FORDI, jeg har bassemanden, er det så fucking ensomt. Jeg har været single og ensom før. At være single med et barn forværrer ensomheden med 10.000! Mindst. Jeg kan ikke engang forklare med ord, hvor smertefuld dén slags ensomhed kan være.

Jeg har ikke nogen at dele mit fantastiske lille barn med. Tiden løber afsted og hver dag, er det kun mig, der er her til at opleve den vilde udvikling, han går igennem. Når sønnike endelig er puttet lidt for sent om aftenen, er jeg fanget i min egen ensomhed. Der ligger ikke nogen kæreste og venter på mig inde på sofaen. Jeg kan ikke bare tage ud og være social. Smutte i fitness, gå på date eller gå i byen. Man ligger hjemme fredag og lørdag aften fastlås til sin egen bolig med sine egne tunge tanker.

“Nyd friheden for dig selv, Alexandra..” Undskyld, hvilken frihed? Den frihed det er, at være tvunget til at blive i sit eget hjem, fordi ens søn ligger og sover i ens armhule? Dén slags “frihed” kan da være meget rar. Men sgu ikke størstedelen af alle ugens dage, og SLET ikke i weekenden, når man på Snapchat og Instagram kan se, hvor grineren alle ens venner har det ude i byen.

Jeg har selv valgt at få barn, og det fortryder jeg på ingen måde. Men jeg havde sgu ikke troet, at jeg skulle være alene om det. Dét er ensomt.

Jeg drømmer stadig om et familieliv med en kæreste og måske en søster eller bror til Elliot. Heldigvis er jeg kun lige fyldt 27, så jeg har ikke travlt. Jeg vil egentlig bare gerne snart ha’ en kæreste. En at dele mit liv med. Og selvom jeg vælter i tilbud(hvordan kan jeg sige det uden at lyde som en mega arrogant bitch?), så er det som om, at den rette for mig har gemt sig RIGTIG godt. Eller også er jeg ALT for hurtig til at sortere folk fra, hvis ikke jeg lige forelsker mig i dem fra dag 1. Det er også svært med hele den overfladiske tinderkultur, hvor jeg ved, at der står 2.819(for at være helt præcis) nye i kø, hvis jeg vælger én fra. Jeg lyder simpelthen som så nederen et menneske nu, men jeg skriver jo bare, hvad jeg tænker.

Faktisk kommer det også bag på mig, at alenemødre tilsyneladende er så populære? Min Tinderprofil henviser til min Instagramprofil, hvor man kan stalke sig til HVER en detalje i mit liv, se jeg har en søn, se mig sidde på toilettet, se mig danse tåkrummende moves og brokke mig over søvnløse nætter og alligevel er mændene bare på! Ikke kun når det gælder spontan lagengymnastik.. Også når det gælder seriøse forhold og fremtidsplaner. Det er jeg sgu lidt overrasket over.
I virkeligheden har det nok bare taget mig lidt tid at forstå, at jeg faktisk er et helt okay catch.

Men hvem ved..? Jeg har på fornemmelsen, at der er noget godt på vej til mig. Måske får min mavefornemmelse ret.

Først og fremmest bliver jeg nok bare lige nødt til at rette fokus mod mit studie og de dertilhørende eksaminer. Så må kærligheden få lov til at blomstre i det nye år! 2018 er mit år.

Ps. Er det meget pinligt, at jeg har købt guldprofil på Tinder, så jeg automatisk kan se, hvem og hvor mange, der har liket mig? Det var vidst en mindre hjerneblødning.

dc7b7c9c-a89e-40eb-b7bb-c74b1962fdbc

 

   

8 kommentarer

  • Signe Op.

    Jeg er helt, helt sikker på, der findes en fuldstændig fantastisk mand for dig (og Elliot – om end det på en måde lød en smule forkert….) derude. Det vil jeg i hvert fald ønske for jer! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Homealone300

    Det kan være rigtig ensomt, det har du helt ret i, jeg er alene 5 dage i ugen grundet farmands arbejde.
    Og jeg er også bare hjemme, de sidste to dage deler vi jo så lillemand og glæderne osv. Så jeg kan virkelig godt forstå dig!!!
    Du skal selvfølgelig ud og fange en mand! Da jeg gik i terapi for 8 år siden skulle jeg skrive 4 vigtige værdier vedkommende skulle indeholde eller noget der var et krav ned… og det måtte ikke handle om udseende.. 😝 Og så skulle det være mit udgangspunkt.. min kæreste er en helt anden type end dem jeg plejede at date.. stadig flot 😆 Men en helt anden type.. vi har været sammen i 5 år og han opfylder stadig mine 4 værdier.. så hvis du ikke ønsker at afvise folk alt for hurtigt, så skænk de 4 vigtigste værdier en tanker ❤
    Tak for en ærlig blog.. livet med en 2 årig er fantastisk 😍 Og fucking hårdt når man står med det hele selv 😂 Hatten af for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, problemet er jo nok, at jeg straks tænker på udseende. Selv små ting kan få mig til at sortere dem fra, så jdg må virkelig være skadet oven i bøtten. Jeg synes bestemt ikke, jeg er overfladisk, men nogle ting er bare så stort et turnoff for mig, at jeg ikke kan bekæmpe det, uanset hvor gode værdier en mand har. Jeg har da mødt de første 10 mænd i år, der har ALLE de værdier, jeg leder efter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homealone300

      Haha… jeg mener heller ikke du skal gå på date med nogen du finder direkte utiltalende 😂 Gjorde jeg altså heller ikke. Men kunne da godt have droppet min dejlige kæreste efter 1. Date over små ting som jeg normalt ville have gjort, men tænkte.. han lever jo angiveligt op til mine 4 krav, han er flot.. kan huske jeg ikke synes han var særlig sjov fx. Før ville jeg bare have tænkt, der skal være mere gang i den. Så sagde jegallige el ja til en date dagen efter og jeg husker den stadig som en af de bedste aftener nogensinde.. det var så hyggeligt og han var helt i sit es og jeg synes også han var flottere end aftenen før og bla bla bla.. min pointe er bare… se det lidt an inden du sortere fra og måske tænk over om sorterings grunden virkelig er så vigtig…? Jeg blev ikke taget med storm på vores første date.. tænkte mere.. hmm… det var da ok. – jeg mødte ham iøvrigt på en datingside.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er godt, du skriver det til mig, for det skal jeg virkelig huske. Mine veninder skælder mig også ud over det. Sidst valgte jeg en fra efter første date, fordi han ikke var høj nok. Det er også bare lidt åndssvagt, men altså… Og før det fordi manden havde for tynde arme 😅 Og ingen siger jo at man skal falde pladask for hinanden på 1. Date. Jeg arbejder på det ! 😅

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Det handler ikke om hvor lang tid. Det handler om hvorvidt man føler sig klar. Eller nogen gange føler man ikke engang det. Jeg blev alene da jeg var 18 uger henne. Tre uger senere mødte jeg tilfældigvis en fantastisk mand. Jeg skulle dælme ikke noget med nogen. Mænd var nogle lorte, jeg var SÅ såret og stolede ikke på nogen. Flash forward 3 år og nu bor vi sammen i det hus vi købte for knap et år siden. Det tog os et års tid at finde ud af hvad vi ville med perioder hvor vi såd ret begrænset. I den tid var jeg virkelig ensom. Og det er nemlig på en helt anden måde når man har et barn.
    Ønsker dig alt det bedste og håber du finder en fantastisk mand der kan give dig og Elliott alt hvad i ønsker jer

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LUK RØVEN PÅ LÆSESALEN!