Om at være offentlig og single

2018 bliver året uden alkohol! Hvorfor?

Nu bliver jeg muligvis en smule upopulær, da halvdelen af landet højst sandsynligt skal drikke sig hjernelamme i aften. Husk bare lige, at det her ikke er en prædiken til alle jer, der indtager procentrige væsker i ny og næ. Det er en forklaring på, hvorfor JEG skal holde mig langt væk fra det lort. I hvert fald i aften og det næste års tid.

76deb345-23b5-429b-84cf-fa137159f727

Alkohol er møghamrende giftigt. Det kan ikke komme bag på nogen. Du kan gemme dig bag 1700 undskyldninger for, at det er helt okay at lappe det skidt i dig, men i virkeligheden er det kun dig selv, du lyver overfor.

Hov. Det skulle jo ikke være en prædiken..

Så altså.. JEG tåler ikke alkohol særligt godt. I mange år har jeg kæmpet med tømmermænd fra helvede dagen derpå. Vi snakker ikke bare lidt kvalme og ondt i hovedet. Vi snakker opkast i lange baner, rysteture, depressive tanker, uvirkelighedsfornemmelse og søvnbesvær. Faktisk er det mig en gåde, at jeg gang på har kastet både halve og hele flasker sprut ned i sækken uden overhovedet at tage hensyn til, at min krop SKRIGER til mig, at jeg skal lade være fucking nu. Men jeg har åbentbart været mester i at ignorere min krops signaler. Det har jeg været trænet i helt fra barns ben.

Først i år er det for alvor gået op for mig, at de slemme tømmerbørger, jeg har bøvlet med også har været angst. For angstramte kan det være ekstremt befriende at drikke sig i hegnet, eller i det mindste bare bedøve sig selv med et glas vin eller to. Det gælder også for folk, der lider af stress, ADHD, OCD og alle mulige andre psykiske lidelser. Procenterne bedøver nervesystemet for en stund, og du kan finde lidt ro i dit hovedet. Og drikker du dig stangbacardie kan du fuldstændigt slippe kontrollen, hvilket er vildt befriende for en person, der døjer med angst. Problemet er bare, at dine psykiske laster ikke forsvinder. Du beder dem om at holde sin kæft, indtil du igen bliver ædru, og de nu er PISSE sure og invadere dig for dobbelt styrke. Det kan være så belastende og uudholdeligt, at du igen indtager lidt procenter, og sådan bliver du alkoholiker. Okay, det var lidt sat på spidsen, men i forstår, hvor jeg vil hen?

Alle de symptomer du oplever, når du har tømmermænd, er de samme som de symptomer du kan mærke som optakten til et angstanfald, hvorfor det selvsagt ikke er særlig behageligt for en angstramt at have tømmermænd. Selv i velfungerende perioder at dit liv, kan det give dig angstanfald, fordi din krop ikke kan mærke forskel på, om det er tømmermænd eller om der er fare på færde, og din krop skal gå i alarmberedskab. Din krop mærker eksempelvis kvalme og hjertebanken, hvorefter den straks vil sende signaler til din hjerne om, at du er ved at få et angstanfald, da det er præcis de symptomer, der plejer at advare dig om, at du skal til at have et angstanfald. Det er lidt kringlet forklare, men dem der lider af angst forstår helt sikkert, hvad jeg mener.

Det korte af det lange er, at jeg ikke er et sted mentalt, hvor der er plads til, at jeg vakler. Sidst jeg drak var til min fødselsdag d. 2. december, hvor jeg – på trods at kun 4 drinks – fik et mindre angstanfald inde på klubben. Det er simpelthen ikke det værd. Jeg har et barn, jeg skal være der for, og jeg har nogle eksaminer, der skal klares. Desuden arbejder jeg RIGTIG meget på dykke ned i, hvad det giver mig at drikke alkohol, og hvordan jeg kan give mig selv tilsvarende på en anden måde. Når jeg får lyst til at drikke mig teenage-stiv, ved jeg, at det er et tegn på, at der er en ubalance i mig, jeg skal tage hånd om.

Det kan være svært at lade være. Også fordi jeg er rigtigt glad for smagen af alkohol. Mmmhh sådan en mojito. Eller en iskold mørk bajer! Men det er simpelthen ikke det værd. Desuden har jeg fundet ud af, at jeg er næsten lige så skør og tosset uden alkohol. Det handler i virkeligheden rigtig meget om stemning.

Anyhow.. Jeg har besluttet mig for, at 2018 bliver året uden alkohol. Det bliver mit år, hvor jeg vil være god ved mig selv og lytte til min krops signaler! Jeg kan godt.

Godt nytår <3

   

26 kommentarer

  • Louise

    Hvor kender jeg godt det du skriver..
    Jeg har i mange år nu vågnet op til tømmermænds depression. Som i virkelig slemme af os til. Især en gang, hvor det tog mig 4 dage før jeg fik sparket mig selv om af sengen og ned til den nærmeste købmand for at handle ind. Jeg kunne ikke klare at være udenfor hvor der var andre mennesker. Og jeg slukkede ofte min telefon for var så bange for en eller anden skulle ringe og fortælle mig hvor dum jeg var at høre på i går, eller fortælle mig og alt det dumme jeg havde gjort.. Selvom jeg gang på gang har fundet ud af jeg ikke har gjort noget dumt, så har jeg det meget psykisk dårligt dagen derpå.. Trods det, trods at jeg flere gange dagen der på har sagt til mig selv at jeg skal stoppe med at drikke, så går der nogle uger, måneder så ligger jeg i sengen igen , med psykiske tømmermænd og begynder på den samme sang igen igen..
    Sidst jeg drak var 24 dec. Vin til maden, og en druktur var 3 dec. Min plan var faktisk ikke at jeg skulle have en år uden alkohol.. I går blev det først bestemt at jeg skulle vente med at drikke alkohol til feb. Men efter at have læst dit indlæg, sidder jeg og tænker at jeg burde gøre det samme som dig.. Holde mig fra alkohol hele 2018 og så se hvordan året ender med at være..

    For hvor kunne min krop og sind godt bruge en pause fra alkohol.

    TAK for dit ærlige indlæg. Jeg tror på der er flere derude der også har tænkt at det er tid til en pause fra alkoholen.. Og det kan være dit indlæg er det sidste der skal til før de kaster sig ud i det, ligesom jeg har tænkt mig 🙂

    Og stort tillykke med eksamen i mandags 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Jeg har endelig fundet ud af at jeg godt kan læse din blog selvom jeg ikke har Instagram og nu har droppet Facebook. Gudskelov! 😅
    Men god beslutning med alkoholen! For første gang i 10 år havde jeg ikke tømmermænd d. 1. januar, da jeg valgte kun at drikke meget lidt og 10 gange så meget vand. Det var så rart dagen efter. Også fordi mine tømmermænd pleje at være dobbelt så slemme som mine veninders. Skide irriterende altså..
    Men Respekt til dig (endnu en gang) ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Jeg er 27 og har ikke drukket alkohol i 7 år. Jeg havde nogle af de samme tanker som du har haft. Men man kan sagtens lave en god mojito, pina colada eller lignende uden alkohol og der er efterhånden også okay øl, champagne og vin på markedet uden alkohol. Så prøv dig frem hvid du gerne vil sidde og skåle med veninderne o andet end vand. Synes det er et mega sejt valg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, jeg har de seneste halve år allerede eksperimenteret en del med alkoholfrie aftener i byen, og synes der er nogle okay alternativer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Marie

    Jeg har aldrig nogensinde drukket alkohol og dermed aldrig været fuld. Jeg er 22 år idag, og jeg har haft angst siden jeg var 7 år gammel. Jeg tør simpelthen ikke at prøve. Så alkohol fri i 2018 er jeg med på 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det lyder sgu som et klogt valg! Hvorfor også begynde på noget skidt, du klarer dig fint uden ❤️💪🏼

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    Hvor er du sej!
    Jeg går selv lidt med tanken om, at stoppe med det, men ved ikke helt, hvor jeg skal finde “styrken” til at sige fra. Jeg har desværre ikke nogen stop-knap, når først jeg er startet og uanset hvor meget jeg siger til mig selv, at jeg ikke skal drikke for meget, så ryger fornuften, når først der er indtaget alkohol. Dagen efter har jeg så mange tømmermænd – både moralske og fysiske. Det værste er at vide, at jeg ikke kan huske, hvordan jeg har opført mig – ikke at jeg opfører mig grimt eller noget, men dagen efter hader jeg, at jeg mister kontrollen så meget!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg har også haft svært ved at styre det, så det kan jeg sagtens forstå. Måske skal du prøve at tage en bytur hvor du helt lader være. ? 🙂 Jeg ved ikke hvordan man ellers kan lære sig selv det 🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åh. Det er så meget mig idag. Alle de negative tanker invaderer mig med fuld styrke idag. Jeg er rastløs og ved ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv for at få det bedre…. det har aldrig strejfet mig at det er pga. alkohol, men du har jo så meget ret!
    Jeg har også altid tænkt at alle andre som ikke har angst og depression får det på samme måde med alkohol som jeg…. jeg kan først spille spil når jeg har fået alkohol, ellers får jeg angst. Alle presser mig altid til at spille med selvom jeg siger at jeg ikke har lyst. Folk forstår det virkelig ikke! Igår fik jeg angst da jeg kom “ædru” til en fest hvor alle andre var sejlende fulde og jeg følte mig utilpas i selskabet.

    Aaaamennn alt giver mening når du skriver det sådan! Jeg tror også jeg sigter imod et alkoholfrie år ❤️

    Kram fra Aalborg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Sej beslutning. Jeg har ikke drukket I 7 år eller sådan noget. Savner det overhovedet ikke. Hader tømmermænd. Blir ikke engang fristet til et glad rødvin når andre får. Ved jeg bare bliver træt og depressiv af det alligevel. Føler ikke selv jeg er kedelig. Jeg gider bare ikke alkohol

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Elsker det her indlæg! Døjer meget med angst, som specielt viser sig, når jeg bliver dårlig.
    Mit problem er dog også slemt på aftenen, hvor jeg drikker. For jeg bliver altid dårlig efter de måske 10 genstande (og så fortsætter jeg – jeg er så dårlig til at stoppe). Og jeg kan slet ikke klare at min krop ikke har kontrol😖 Er før blevet hentet af ambulance efter en bytur, fordi mine angstanfald bliver så slemme. Tror lige, at du har givet mig et nytårsfortsæt! Har aldrig overvejet, at lægge alkohol på hylden. Men nu hvor jeg også er blevet mor, har jeg jo heller ikke behovet så meget. Må i hvert stoppe efter et par genstande😇 Tømmermændende er nemlig også blevet værre siden jeg har fået barn😳 Og du har fuldstændig ret i at det minder om angst, og for mig bliver det til angst, da jeg bliver så bange, når min krop ikke opfører sig normalt😖

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Rigtig fornuftig beslutning!
    Jeg drikker selv alkohol ind imellem, og er heldig ikke rigtigt at få fysiske tømmermænd – til gengæld bliver jeg rigtig ængstelig, trist og øverfølsom dagen efter. Ens angst bliver virkelig trigget efter sådan en god gang druk!
    For mig hjælper det at tænke, at det er alkoholens skyld og det heldigvis er væk i morgen 🙂
    Men det lyder også til, dine tømmermænd er en hel del slemmere end mine!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Jensen

    Det er en god beslutning! Jeg har også altid drukket tæt og været helt væk på byture, men de seneste 4 år har jeg stort set ikke rørt alkohol og i går til nytår.. nope, jeg drak ikke engang en sommersby, som jeg ellers normalt elsker! 🙂 Godt nytår!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Pisse sej beslutning! Kender godt de tanker du har. Plus, man kan ikke lade være med at føle sig som en tør kiks, men det er ens egen krop og liv – skide være med hvad andre synes ☺️
    Jeg selv har ikke drukket i 3-4 år, grundet flere årsager. Først migræneanfald dagen efter, og nu angst/ocd som jeg tager medicin for. Har aldrig tænkt over angsten i forhold tømmermænd, men det giver så meget mening for mig nu….!

    Kram fra jyden i Odense ❤️

    Godt nytår!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja for blot 4-5 år siden, ville jeg selv have tænkt: “hold kæft hvor er du kedelig. Lev nu lidt!” .. Men jeg var bare for umoden og uvidende til at forstå det. Når man netop lider af angst eller på andre måder er sensitiv, er det sgu vigtigt, at man passer på sig selv. Han kan man leve livet “farligt” på mange andre måneder 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hov og godt nytår! Kram <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Nemlig! Det handler om hvad man gør det til 😁
      Havde en pisse god nytårsaften, selvom jeg var den eneste som var pinligt ædru 😂 og ja, det handler om at være i godt selskab 😁
      En biting er, at min kæreste og jeg slipper for diskussionen om, hvem der skal spytte i glasset – fordi jeg kører jo bare 😎 det har andre i min familie og omgangskreds også nydt glæde af 😂

      Kram til dig også! ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, så hænger du ligesom på den! Jeg har heldigvis ikke noget kørekort, så folk må finde en anden til at lege taxa 😉 haha

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Det er en virkelig sej beslutning. Jeg oplevede i en periode for mange år siden, hvor jeg var depressiv at jeg netop drak rigtig meget og bare blev ENDNU mere depressiv i dagene efter. Det var helt vildt. Jeg drak mere og mere for at slippe for følelserne. Men det blev jo bare værre og værre og jeg begyndte at få blackouts. Så stoppede jeg med det. Jeg har stort set ikke drukket siden jeg blev mor. Jo et glas vin og en øl hist og her, for jeg er også vild med smagen. Men jeg er også datter af en alkoholiker og derfor meget bevist om, om jeg drikker for at dulme eller for at have det sjovt og fordi det smager godt. Generelt synes jeg, ar det er vigtigt at man lige en gang imellem tænker over sit alkoholindtag 😊 godt nytår

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Sej beslutning👍🏻 Jeg tog den samme beslutning for 7 år siden. Først kom det naturligt i forbindelse med en graviditet, og bagefter kunne jeg mærke at jeg slet ikke havde savnet det, og har ikke drukket siden😊 at folk altid spørger og synes det er mærkeligt, skal du nok vende dig til😄❤️ Godt nytår🍀🍀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jackie

    Godt nytår! Dit skriv har givet stof til eftertanke. Det ramte alt for godt hvordan jeg reagerer på alkohol selv.. Alt held og lykke med det næste år!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mimi

    Forstår dig så godt! Er også det sidste år blevet opmærksom på at jeg får lyst til at drikke når jeg mangler opmærksomhed. Og det er bare den dårligste grund til at tage i byen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • s

    Det bliver SÅ godt for dig. Jeg har selv været der.. har oplevet de samme ting som dig som lille og det du fortæller du gennemgår nu, er det samme som jeg har været igennem..

    Jeg er også stoppet med at drikke. Jeg kunne ikke holde ud at være så ked af det, i flere dage efter. Nu er det 2 år siden jeg sidst drak og det hele er blevet så meget bedre. Så jeg kan godt forstå du prøver det af <3

    Du kan sagtens have det sjovt uden og det bliver så meget nemmere at arbejde med følelserne. Jeg hepper på dig! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Sejt gået at tage den beslutning❤️👍 Jeg har det helt på samme måde men har ikke tænkt over sammenhængen. Jeg har ikke drukket mig i hegnet i de sidste 4 år efter jeg er blevet mor. Drikker generelt aldrig men kan godt nyde et kvart glas rødvin hvis jeg skal have god mad og er ude. Ellers har jeg fundet ud af at de fleste gode drinks laves uden alkohol og har drukket alkohol fri øl hvis jeg havde lyst til en øl. Jeg kan være der for mit barn altid og får rigeligt tømmermænd i at være træt hvis du forstår 😅😜 Godt nytår til jer begge ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Om at være offentlig og single