Jeg kan ikke skrive om alt

Fuck, fanden og sgu. Nu kan det kraftedme være nok! Jeg kan satme love jer for, at jeg lukker lige præcis det pis ud på min blog, jeg har lyst til. …Ville jeg ønske, jeg kunne sige. Men i virkeligheden kan jeg slet ikke skrive om alt, hvad jeg har lyst til. Der er så sindssygt mange ting, jeg er TVUNGET til at holde for mig selv, hvis ikke jeg vil i alvorlige problemer. Men knep mig i røven, hvor har jeg meget lyst til at skrige sandheden ud til...

Min første kæreste

Jeg var stang bacardi, 15 år gammel og rimelig ivrig efter at sætte tænderne i ham den charmerende fyr med dreadlocks og stretch i ørene fra mit gymnasie, der gik i en klasse over mig. Jeg samlede mig mod, tog nogle shots og gik derefter direkte hen mod bordet, hvor den flotte fyr sad med sine klassekammerater. Jeg sagde hej, satte mig ovenpå ham og snavede ham i gulvet. Det var jo for helvede sådan, jeg havde lært at gøre det i den lille provinsby, jeg kommer fra. Han klagede...

EN KÆRESTE

Hæmo og Ride er long gone. De ekstra kilo fra graviditeten er efterhånden raslet af mig her 2 1/2 år senere. Thank God! Jeg er nogenlunde stabil mentalt, og angsten dukker efterhånden op i så små doser, at det oftest ikke påvirker andre end mig selv. Jeg har været rimelig agressiv i min måde at date på, men i den seneste tid har jeg fundet lidt ro. Det er da meget muligt, at ét år som single ikke er nok, og jeg måske burde bruge mere tid på at finde...

LUK RØVEN PÅ LÆSESALEN!

Den unge herre, der sidder overfor mig er rimelig spiselig. Desværre stinker hans ånde 10 kilometer væk af våd hund. Du kan være en tro kopi af Gerard Butler, men vælter der død og ødelæggelse ud, hver gang du åbner kæften, så rør jeg dig ikke men ildtang. Men fuck dårlig ånde.. Det kan jeg leve med. Hvad jeg ikke kan leve med er folks latterlige madpakker, de af en eller anden mærkelig årsag tror, de skal køre i skrutten på en læsesal, hvor folk sidder, FORDI de har problemer...