Jeg drømmer om at være gravid igen

NØGEN

7a0011ec-5f25-4880-bdcd-8e48e0eaafa3

Det her er en af mine BEDSTE veninder. Hun hedder Moa, er 24 år gammel, og hun er et fantastisk menneske med et kæmpe hjerte. Vi har fulgt hinanden i tykt og tyndt siden dengang, vi begge var hæmoridebefængte unge damer med små drengebørn i vores mavser. Hun hjalp mig gennem den værste tid i mit liv, da jeg for et halvt år siden var helt nede og skrabe bunden. Det samme gjorde jeg med hende, da hun kort tid efter blev alenemor ligesom mig.

Det her billede har jeg lyst til at dele med jer, fordi jeg synes, at det er SINDSSYGT smukt, ægte og ALT andet end dét, vi til dagligt får kastet ind i fjæset på diverse sociale medier, hvor perfektheden i den grad dyrkes. Moa er en modig pige. Hun har ligesom mange af os andre et lavt selvværd, men alligevel tør hun gøre sig ekstremt sårbar ved at dele dette billede med offentligheden uden nogen som helst viden om, hvilken reaktion hun møder.

Moas dygtige fotograf-veninde har her fanget et autentisk billede, der viser en ung mor præcis, som hun i virkeligheden ser ud. Intet filter, ingen makeup, intet opstrammende undertøj eller andet, der kan være med til fordreje vores virkelighedsbillede. Moa har været gravid og ammet sin søn i 19 måneder. Hun har problemer med sin hud. Hun har levet et 24 år langt liv. Hun ser ikke længere ud, som dengang hun var 16. Og ved i hvad? Det er fandme heller ikke meningen. ALT i livet sætter sine spor. Ikke kun psykisk men også fysisk. Om det er i form af strækmærker, rynker, hængebryster, ar, appelsinhud eller andre kropslige forandringer er ligegyldigt. Kan det virkelig passe, at vi skal gå og gemme os selv væk i frygt for at blive dømt af andre?

Hvorfor er det så svært at elske sig selv? At elske sig selv PRÆCIS som vi er. Når jeg kigger på billedet af min veninde, tænker jeg, at hun er VANVITTIG smuk. Virkelig. Men når Moa betragter sig selv, er hun bestemt ikke tilfreds. Hun er på mange måder ked af, hvordan hun ser ud uden makeup og en utildækket krop. Jeg har det selv på præcis samme måde. Noget tyder på, at mange af os har et helt forskruet billede af os selv, hvordan vi ser ud og hvad vi er værd. Sådan skal det ikke være!

Instagram, facebook og andre sociale medier bombarderer os konstant med billeder af noget, VI TROR er ægte. Vi æder det råt. Sammenligner os med dét, der jo oftes er langt fra virkeligheden. Alle kan finde et godt lys, hvor acne synes at være erstattet af fin porcelænshud. Alle kan finde en vinkel eller beskære sit billede, så kun de slankeste kropsdele fremstår. Alle kan  redigere sine billeder, så tænderne er hvide, øjnene funkler og læberne fylder. Tro ikke på alt, hvad du ser. Mange folk bruger alle kneb til at få likes – Likes der dækker over det lave selvværd også DE har.

Vi skal lære at elske os selv, som vi er. Du bliver ikke mindre værd, fordi dine bryster hænger. Du bliver ikke mindre værd, fordi du har strækmærker. Du bliver ikke mindre værd, fordi du har håndtag. Du bliver ikke mindre værd, fordi du har uren hud. Du bliver ikke mindre værd, fordi du har skæve tænder. Jeg kunne blive ved…

Moa vil gerne lære at elske sig selv uden makeup. Hun vil lære at elske sin nye krop og sine bryster. Derfor lader hun mig nu dele sine usikkerheder med jer. Hun sætter sig selv i en sårbar position for på den måde at bidrage til noget ægte. Dét her billede.. Dét viser virkeligheden. Og den er så fandens smuk.

#elskdigselv

Ps. Jeg er så skide stolt af min veninde. Jeg sidder sammen med en meget nervøs pige lige nu, så tag godt i mod hende <3

 

   

75 kommentarer

  • Minna Nova

    Jeg kan se en ren hud. Flot hud. Dejlige pæne bryster. Lækkert lækkert krøl i håret. Og mandelsformede is blå øjne. Du er naturligt smuk. Du burde være en kæmpe reklame søjle for Dove. Du er den naturlige kvinde, som vi alle kan se os selv i.

    Der vigtigeste når man har børn, er at elske sig selv. Og det er meget simpelt…Så de vokser op og ser sig selv på den måde i kigger på jer selv i spejlet. Står du og siger ad, føj osv. Så vil de kopiere det. ELSK DIG SELV for hvem du er, Hvordan du ser ud og alle dine små kroge som du måske ikke helt kan lide, for der er ingenting grimt ved kroppen, det er dig som har bestemt at en ting er grim, så kan du også bestemme at den ikke skal være grim mere. Det tager tid, men start i dag.

    Hilsen Jyden med kærlighed til sig selv

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Smuk pige ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så stærkt et billede, fordi det er smukt, sandt og sårbart. Moa kan både være stolt af sit indre og sit ydre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    1: De flotteste smukke øjne
    2. Så ægte
    3. Fantastiske bryster.
    4. Smukt ansigt .
    Alt i alt – smuk med smuk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    Wauw.
    Jeg har været inde og kigge på billedet 5 gange nu. Sindssygt betagende. Så smuk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg har seriøst også overvejet at hænge det op i min stue. Det er SÅ fint ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Op.

    Når man har det svært med sig selv, så kræver det fandeme mod af kaliber at lade sig “udstille” på den her måde. Selvom jeg slet ikke ser det som en udstilling. Mere en ægte konstatering.
    Nu har jeg kun lige læst nogle af kommentarerne her, men jeg ville nok selv være tilbøjelig til at tænke “Jaja, de er jo NØDT til at skrive noget pænt nu…”. Men selvom der er et særligt sted i Helvede til kvinder, der ikke taler pænt om hinanden, så nej. Ingen er forpligtede til at skrive rosende ord, og jeg tror ikke, at nogen som helst her skriver noget, de ikke mener.
    Og jeg vil i dén grad gerne tilslutte mig de øvrige positive kommentarer! Det er et vanvittig modigt og sårbart øjebliksbillede på et ægte menneske, som de fleste kvinder kan genkende.
    Du er en meget, meget smuk ung kvinde, Moa. Fordi du er dig (selvom jeg lige kommer til at tænke lidt Kate Moss..). Og jeg er en spade til at følge noget som helst på Instagram, så jeg har intet sammenligningsgrundlag derfra.
    Så tak. Fordi du tør være med til at sætte fokus på, at skønhed ikke følger nogen drejebog i den virkelige verden, men i sandhed kommer i alle størrelser, former og udtryk.
    Tak. Og tillykke! Du er fandme sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Sikke en dejlig kommentar. Jeg ved Moa aka Kate tænker det samme 😉 Hun skrev lige til mig om netop din kommentar nemlig😍 Tak for den og dig ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Hun er sej, inspirerende og smuk 💜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    1. Shit det der er modigt..
    2. Hold kæft, hvor er det sejt du tør stille dig op..
    3. Synes virkelig det er et smukt billede..
    4. Dine øjne er virkelig WAUW..
    5. Dit navn er virkelig flot..

    <3 tommel op og masser af high fives til dig.. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg er SÅ enig. Og det navn der, mp jo blive det nye nu. Det er så flot 😍

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    SÅ smuk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina W

    Hun er vanvittig smuk!❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Wow så sej! Keg ville ønske jeg turde gøre det samme.
    Smuk. Sej og et godt menneske du kender der.
    Pas på hinanden ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebeca

    Hun er smuk ❤️😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carola

    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Du kan hilse din veninde og sige at hun ser DRØN HAMRENDE GODT UD! Jeg er fuldstændig betaget af de smukke blå øjne der straks møder en når man ser billedet. Hun er S M U K ! ❤️ Og hun gør det SÅ godt! Wauw. Og hvor er hun bare pisse sej og modig! Hun besidder noget de færreste gør! Hun får lige alt min respekt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det bliver hun glad for at læse! Jeg ved hun spændt sidder og kigger med i diverse kommentarspor ☺️❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annsofie

    Intense øjne. Wow.. hun skal ikke være nervøs, hun er så fin👍🏻❤️ Hun har de flotteste læber og kraveben! Hun gør noget vigtigt med det billede. Det er ægte og rå power.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Okay, Moas bryster ligner min mors. Det lyder måske ikke pisse fedt, da min mor er 50+, men jeg har altid – så længe jeg overhovedet kan huske – ønsket og bedt til, at mine bryster er lige så smukke efter graviditet og fødsel som min mors er. Hvis hun skammer sig over dem, så er hun for dum. Det mener jeg selvfølgelig ikke, jeg forstår for alt i verden usikkerhed – især omkring bryster. Mine nipples er sindssygt små. Og mange mener måske, at det er lækkert og frækt. Men det er ikke engang en 2 krone, if you know what I mean. Moa er smukkere end smuk, hendes bryster er smukkere end smuk, og jeg ville ALDRIG have gættet, at hun ikke har make-up på, på det her billede! Masser af kærlighed til Moa (og dig, Alexandra!!!!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lillian Jørgensen

    Set i bakspejlet her i mit livs efterår, må jeg konstatere når jeg ser på billederne af mig selv gennem tiden, at jeg var smuk hele tiden. Tænk jeg kunne bare ikke se det.
    Så husk det nu alle sammen. Vi ER smukke og seje. HELE tiden. Spild ikke halve liv på at være usikre og utilfredse.
    Moa er så smuk og modig. Sej kvinde😙

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Vigtigt! Det er nemlig spild af liv ! ❤️ Tak for den kommentar😍

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Mega stor respekt! Shit et forbillede – og hold nu kæft hun er smuk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    ❤❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Du er smuk! Virkelig utrolig smuk! Lad aldrig andre få dig til at føle andet ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Smuk.. Intet andet end … smuk
    Stor respekt til hende – hun er en kvinde som kraft og vilje! Inspirerende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lizell

    Hun er SMUK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Virkelig smuk pige.
    Og så sejt hun tør vise det alle vi andre ikke tør❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Hvor ER hun bare modig og smuk! Jeg har altid tænkt, når du filmede hende på snappen, at hun var fuldstændig fantastisk smuk. Sådan virkelig.
    Masser af kærlighed og 👍👍👍👍til hende og dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jojo

    Sindssygt flot billede! Og stor respekt til Moa 🙌🏻❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hold kæft hvor er hun sej!
    De gange jeg har set hende på din story har jeg altid tænkt at hun var sindssygt smuk og hun er da mindst ligeså smuk uden alt det “ekstra”.
    Jeg er vild med billedet og vild med at nogen tør at vise sig frem som de er – kæmpe respekt til Moa (Btw, virkelig fedt navn)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det bliver hun glad for at høre! 😍 Så kan det være hun bliver ved med, at give mig lov til at filme hende 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Kæmpe respekt til din veninde❤️❤️❤️ Kan kun give ret i at de sociale medier giver et meget poleret billed af livet. Jeg ville ønske jeg var lige så modig som seje Moa❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Mona
    Fucke hvor er du sej og så smuk jo
    Din øjen vis vise hvordan de flest af os mødre har det uden tøj på og men du er virkelige en smuk og modig pige og tak
    Er selv mor er 28 år og min krop linde hele ikke dem vi ser på instr

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Wauw, bare wauw <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mynte

    Waow! 💪🏻✨🙌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna Desiree Eltong Heding

    Vanvittig smuk og dejlig 😍😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja

    Mega sejt. Moa er smuk og naturlig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Moa, du er forbandet smuk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hun er smuk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hold nu op en smuk kvinde. Jeg tager hatten af for hende. Så sejt<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Moa er skide SMUK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Marie

    Seriøst, hun er så sej, og så ser hun jo virkelig virkelig godt ud! Kæft hvor gad jeg godt være så sej! 💪💪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malou

    Kommenterer normalt ellers aldrig, men! Hvor er der et fantastisk billede (og tekst), på én gang stærkt og sårbart, men mest af alt ægte. En smuk ung kvinde! Og hvor er hun sej, hvis bare jeg havde halvt så meget mod som Moa.. Jeg er 27, ingen børn endnu, men stadig med en krop med strækmærker, håndtag og små bryster, og et sind til tider præget af lavt selvværd og andre gange en følelse af at jeg er god nok som jeg er. Den sidste følelse vil jeg holde fast i som den sidste tanke inden jeg om lidt lægger mig til at sove.

    Tak for en skøøn blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Og tænk engang hvor fantastisk det er, at du kam gå i seng med den tanke, fordi Moa står frem. Vi sad begge og blev Lidt rørte, da vi læste din kommentar. ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Så fint og så sårbart. Hun skal ikke være nervøs, rank ryggen og vær stolt, det billede er så smukt, tøj på eller ej❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hun er meget smuk. Hvor er hun model henne? Sejt at hun står frem.
    Min krop er drastisk ændret efter to børn. Lige nu kan jeg ikke gennemskue omfanget, da min søn kun er 4 måneder, jeg ammer stadig og toblerone var rigtigt nice i de første par måneder efter fødsel.
    Jeg er virkeligt ked af de ændringer, der er sket, især strækmærkerne på maven, der dukkede op dagen inden termin i graviditet nummer to. Man troede lige, man slap… Synes det er mærkeligt at forholde sig til den nye krop, som jo egentlig kom ret pludseligt. Ikke som man før var vant til, med gradvis ændring, man knap bemærkede. Lige pludselig har man løs hud, røde striber på maven (nej, det er ikke mine tigerstriber, de er nederen) og brystvorter, der er dobbelt så store som før. Og jeg sørger over det.
    Jeg skal nok vænne mig til det nye. Og forhåbentlig blive glad for min nye krop. Men jeg savner min gamle krop. Ikke den jeg havde som 16-årig, men den jeg havde som 30-årig, inden jeg blev gravid. Den var fin.
    Det er en voldsom ændring, der sker for mange. Og jeg tror det er helt naturligt, at man har behov for at bearbejde det.
    Men selvfølgelig er jeg lige så meget værd som før. Nu er jeg endda også noget værd for to små mennesker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett

    Jeg synes at Moa har:
    En sindssyg flot mund.
    Meget flotte og barske øjne.
    Flotte markerede kraveben (Ja, jeg kan godt lide, når kraveben stikker frem 😀 )
    Virkelig fine små brystvorter..

    Men vigtigst af alt, så lyder hun til at være en pisse dejlig person!
    Det er det, der gælder! Hun gælder! Mennesket Moa!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Og det ER hun virkelig også. Andet ville være mærkeligt – hun er jo Lin veninde 😜

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hvor er hun smuk, og det mener jeg dybt fra hjertet. Så sejt hun står frem!
    Ps. Moa? Du ser SKIDE godt ud!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibritt

    Moa er smuk. Punktum. Og så har hun et sindsygt fedt navn 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Wow det er smukt! Hvis man ønskede sig det måtte man så godt få printet moa ud ved en plakat forretning og hænge hende op i al hendes skønhed? Altså bare der hjemme i lejligheden ikk? ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Hold kæft jeg syntes det er alt for sejt!
    Er selv ung mor (23) til en lille dreng på 6,5 mdr, som jeg lige er stoppet med at amme. Det føles sommetider som om mine bryster bliver støttet af knæene! 😅 efter dette indlæg vil jeg pakke mine vatfyldte bh’er langt væk og være mig selv! For hvor har i ret! Vi er sku da perfekte! Vores strækmærke-ramte maver har båret og groet det smukkeste, vores bryster har givet liv og næring til det smukkeste og vores appelsinhud vidner om en graviditet hvor nogle af os (MIG!!) måtte bukke under for chokolade, hotdog fra grillen og alt det andet lillemand i mavsen absolut hungrede efter! 😂
    Vi er seje og pisse smukke! Og især DIG Moa!! 🍀💜💙

    Tak for jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Meget meget smuk mor og lige så smukt et budskab. Tak Moa for at turde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, det er sgu modigt. Det havde jeg ikke helt regnet med, da jeg spurgte om lov ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    HUN ER FOR SEJ OG HELT IGENNEM SMUK!!!!! Sikke et fantastisk forbillede hun er for sit barn, og for alle os andre!!!!! At turde stå ved sig selv, fuldstændig blottet, så bliver man ikke en smukkere kvinde! 👍👏❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg tænker præcis det samme! Et fantastisk forbillede for sit barn især 😍

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Ej, hver gang du har delt noget med hende på snap eller Instagram har jeg beundret hvor SMUK hun er! Og jeg begyndte også selv at følge hende på Instagram for nogle måneder siden. Jeg synes hun er så latterligt smuk, og håber og ønsker for hende at hun også selv kan se det ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er jeg glad for at høre, og det er hun helt sikkert også ! 😍

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg synes hun er virkelig pæn. Også flot barm. Ærgerligt man sjældent kan se den slags selv 🙂 (mig selv inkl)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, det er nemlig skide ærgerligt. Sådan har jeg det også selv. Og det er bare skide ærgerligt ja.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hvor er det et fantastisk billede. Hendes øjne fascinerer mig. De kigger lige ind i sjælen på en, samtidig med, at de kigger lige forbi en. Hun er en meget smuk og modig kvinde.
    Og det er – igen – et fantastisk vigtigt emne du tager op. Et der heldigvis er mange der råber højt om pt. Jeg er selv i gang med processen. Både i forhold til min krops ydre, men også i forhold til dens fysiske formåen. Begge dele har ændret sig drastisk de sidste to år. Det tager tid. Men jeg er på vej 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er så vigtigt, at der er mange, der råber op omkring det. Jo flere, jo bedre tænker jeg! 😍

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Andersen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Hurra… Jeg elsker hende 👏🏻👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    Jeg har aldrig kommenteret før selvom jeg er en trofast følger, som knuselsker din ærlige blog.
    Men i dag er jeg nød til det for hold nu op hvor ser Moa smuk og naturlig ud. Jeg ville ønske jeg ikke behøvede at skrive hun er modig, for det burde være “normalen” at ligge billeder ud lige som vi ser ud uden filter osv. Men det er det dersværre ikke, men med en sej foregangskvinde som Moa kan man håbe det bliver det en dag🙌

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Men hvor er jeg glad for, at du så i dag kommenterer, for jeg knus-elsker jeres kommentarer, og jeg ELSKER at Moa for alle de velfortjente ord med på vejen ❤️ Så tak fordi du tog dig tid til det ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg drømmer om at være gravid igen