Jeg var kun 3 år gammel

Ambivalente følelser

23897003_10155402033173952_89434741_o

Jeg fandt mig selv grædende på toilettet i læsesalen i dag. Jeg måtte løbe derud, da jeg pludselig midt i mine skriverier åbenbart havde brug for at græde. Der har været et par ting, der har gjort mig ked af det i dag, men jeg troede egentlig ikke, at det pludselig ville gøre så ondt på mig. Så jeg optog et af de få toiletter, der er på læsesalen, imens jeg bekymrede mig om, om dem i køen nu troede, at jeg sad og sked derude. Det er sgu da lidt tragikomisk..

Men jeg lod tårene trille, indtil der ikke var flere tilbage, tørrede mine øjne og satte mig tilbage på læsesalen blandt alle de andre hårdtarbejdende studerende. Men ved i hvad? Jeg har ikke fået lavet en fløjtende fis. Jeg har simpelthen haft brug for at fokusere på noget godt. Noget der gør mig glad. Og det gør mig sgu bare ikke særligt glad at skrive om 1900 tallets rekonstruktivisme. Who can blame me?

Så jeg har brugt tiden i dag på at planlægge min fødselsdag. For jeg fylder sgu 27 på lørdag i næste uge!! Jeg har inviteret de sødeste veninder til at fejre mig, og der er bestilt barnepige hos Farmor og Farfar. Jeg plejer aldrig at holde noget stort eller fancy, men i år har jeg valgt at gå all in! Der er bestilt lækker, stor buffet, købt ind til velkomstdrinks, snacks og lækre cocktails. Senere på aftenen har vi bord og flasker ude i nattelivet! Ligesom de kendte… Det bliver pisse godt.

Det er okay, at jeg er ked af det. Følelser er aldrig forkerte. Men jeg takker mit hårde arbejde med mig selv for, at jeg er nået til et punkt, hvor jeg er blevet så emotionelt intelligent, at jeg er i stand til at flytte fokus hen mod det, der gør mig høj. Så som fødselsdagsplanlægning og alle de dejlige piger, der kommer og fejrer mig! Desuden er jeg ikke længere så bange for de følelser, der gør ondt. Jeg er blevet god til at lade dem være der, når de har brug for det. Men lige i aften, skal jeg bare have det PISSE fedt. Jeg skal hygge mig med en masse andre bloggere, 3-retters menu, drinks og Nilens Jord. Der er faktisk ikke noget, jeg hellere vil!

Faktisk sidder jeg tilbage og er en lille smule lettet. Nogle gange virker tårer som en slags renselse for sjælen. Det kan lyde nok så spirituelt og hippie-agtigt, men jeg ved, at der er noget om snakken. Faktisk er jeg bare glad for, at jeg græd i dag. Det betyder, at jeg er i kontakt med mine følelser.

Nu vil jeg pakke mine uåbnede bøger ned i tasken igen og stoppe med at sidde her på læsesalen og lege klog, når jeg i virkeligheden ikke laver noget som helst, der har med mit studie at gøre. Og så vil jeg hente ham den lille skid, der gør, at jeg altid kan fået hovedet op fra selv det dybeste hul.

Hav en dejlig onsdag – nu er der kun 2 dage til weekend! 🙂

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg var kun 3 år gammel