10 ting du (nok) ikke ved om mig #1

45 minutter hos en psykolog

8e1dd178-1203-42bd-94d5-175270d1bff7

“Hej Alexandra. Kom indenfor i varmen”, siger en ældre dame til mig med kærlighed og varme i stemmen. Den ældre dame er min psykolog, og hun er knaldhamrende dygtig. Lad os kalde hende Kirsten..

Min puls er høj. Jeg har meget på hjertet. Derfor nærmest flår jeg min jakke, mine sko og vanter af, så jeg kan slå røven i sædet og få taget hul på dét, der fylder. Først bruger vi 5 minutter på at snakke om, hvad der går godt. Blandt anden min rolle som mor. Da Elliot var mindre, havde jeg nogle gange ekstremt svært ved at være tilstede. Jeg VAR sammen med ham fysisk. Jeg legede med ham, puttede ham, fortalte jeg elskede ham, grinede med ham, krammede ham.. Men mentalt var jeg fraværende. Som om jeg til tider ikke engang var i min egen krop. I disse dage har jeg lettere ved at være tilstede. Jeg ER der med ham. Og det er sgu da positivt!

“Og hvad fylder så hos dig Alexandra?”, spørger Kirsten.

Ubehaget vokser straks i mig, men jeg ved jo udemærket godt, hvad der fylder i mit liv lige nu, hvorfor jeg hurtigt svarer: “Kærligheden fylder i mig. Jeg ved ikke, hvad jeg vil. Jeg kan ikke finde ud af mine egne følelser.”

Jeg har en tendens til at leve ovre i alle andre mennesker. Jeg bekymrer mig meget over, hvad HAN vil, hvad HUN mon har brug for, hvad DE tænker, i stedet for rette fokus mod, hvad JEG vil, hvad JEG har brug for, og hvad JEG tænker. Jeg handler gerne ud fra, hvad jeg tænker, at andre forventer af mig. Om det så er veninder, familie, en fyr eller ekskæresten er sådan set ligegyldigt.

Jeg blabrer løs og forsøger at sætte Kirsten ind i, hvad der helt præcist foregår i mit liv. Men Kirsten er ligeglad med detaljerne som altid. Hun giver ikke en fuck for, hvad veninderne siger, hvad min søster siger, hvad samfundet siger.. Hun interesserer sig for mig, mine behov og mine følelser.

“Nu er du derude igen Alexandra. HAN føler, DE siger, HAN gider ikke, DE synes.. Hvad med DIG? Hvad vil DU gerne?”, spørger Kirsten mig og kigger mig intenst i øjenene.

Der bliver altid stille, når hun tvinger mig til at tænke over den slags. Hun giver mig lidt tid, men forsætter da der ikke kommer noget svar: “Du gør, som du har lært. Det er du med på? Du har fået en skæv indlæring. Du handler ud fra de erfaringer, du har gjort dig. Du giver straks dit hjerte til en anden – VÆRSGO DU – og så kan vedkommende få lov til at vælge, om han vil hoppe på det, omfavne det eller rive det i tusinde stykker. Du efterlader det fulde ansvar hos modparten og fodrer usikkerheden i jer begge. Det er et KÆMPE ansvar, at stå med en anden piges hjerte i hænderne, og det er uden tvivl ikke alle, kan der kan rumme det. Der findes kun én, der har ansvar for dit hjerte, og det er dig Alexandra”.

Okay, det lød måske bedre, da Kirsten formulerede det, men i forstår, hvor jeg vil hen.

Jeg får hurtigt ro i maven, fordi alting ligesom falder på plads for mig. Jeg bliver opmærksom på nogle usunde handlemønstre, jeg ganske vidst har arbejdet med før, men som jeg nu ser fra et helt nyt perspektiv. Jeg har flere gange det sidste år været usikker på mig og selv og mine følelser, når det kommer til mænd. Derfor har jeg brugt mine veninder en del til at kunne navigerer rundt i det hele. Jeg har fejlagtigt ædt deres råd råt. Støttende ord og gode råd, kan være sindssygt dejlige fra folk, man har nært. Det er så åndssvagt befriende, at nogen fortæller en, hvad man skal gøre. Hvorfor? For så slipper jeg for, selv at mærke efter og tage ansvar for mit eget liv. Det er en måde at føle sig beskyttet og elsket på. Der er nogen, der passer på mig.

Flere gange er blev jeg rådet til at kræve mere. Stille flere krav. Ikke bare til mænd, men til alle omkring mig. Et kærligt råd, der er givet i al god mening. Der er bare ét problem, som psykologen i dag fik gjort meget klart for mig:

“Du står der ubevidst og råber: “ELSK MIG NU. DU SKAL ELSKE MIG. DU SKAL VILLE MIG!”.. Kærlighed er ikke noget, man kræver. Man kan ikke kræve, at andre skal elske en. I så fald kan jeg garantere dig for, at du får 10 kolde tæer tilbage. Kærlighed er noget man modtager. Noget der lige så stille kommer med tiden, hvis man har det hyggeligt sammen og nyder hinandens selskab.”

Og det er jo ikke fordi, jeg er retarderet og ikke i forvejen var klar over ovenstående. Men jeg var måske bare ikke opmærksom nok på, hvor giftige mine handlemåder nogle gange er for mit eget liv. Det har jeg opdaget nu, og det betyder, at jeg kan gøre noget ved det og dermed er et skridt tættere på at blive den, JEG gerne vil være. Men det er svært, fordi det hele nogle gange kan føles lidt kaotisk. Det fortalte jeg Kirsten om. Hun svarede noget lignende:

“Hver gang der er kaos og usikkerhed inde i os, har vi nogle små kloge mænd oppe i vores hovede, der forsøger at stoppe kaosset. Deres mål er at få styr på dine tanker og følelser. At rydde op i kaosset. De små kloge mænd tolererer ikke kaos. De små kloge mænd, skal vi ikke bruge til noget! Fejlen er nemlig at kaosset ikke skal ordnes. Kaos er en ting der står i plus. FØRST når der opstår kaos kommer vi tættere på os selv og hinanden. Kaos er en mulighed til dig, for at øve dig i, at være i det. NU kan der ske ting i dit liv.”

Jeg ELSKER den dame! De sidste 10 minutter sluttede vi af med et emne, jeg kun kort vil fortælle om. Jeg havde måske troet, at jeg kunne undgå, at snakke om det i dag, men Kirsten glemmer aldrig det, der VIRKELIG betyder noget: “Jeg bliver nødt til lige at høre dig ad, Alexandra. Hvordan står det til ifht. din far?”.

Jeg har haft nogle hårde og overvældende opgør med min far i den seneste tid. Det er noget, jeg hører, der sker for mange voksne “børn”, når de gror op, og det pludselig går op for dem, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. Jeg har haft brug for at konfronterer ham med en masse uforløst smerte og sorg fra min barndom. Det samme har jeg haft brug for med min mor, men hun forstår og rummer mig på en anden måde, end min far gør, hvorfor det gik noget mere glat og smertefrit med hende.

Det er voldsomt pludselig at få vendt op og ned på sit verdensbillede. Det gør ondt og kræver en del mentalt at bearbejde. Derfor måtte vi lige runde dette emne hos Kirsten, jeg heldigvis gladeligt kunne informere om, at min far er klar på at tage med mig til psykolog så snart, jeg er parat til det.

Alarmen ringer på Kristens telefon, og 45 minutter er gået. “Vær mild ved dig. Du gør det godt. Giv dig selv lidt credit”, siger hun og sender mig ud af døren med et ønske om, at jeg passer godt på mig selv. Af ren refleks svarer jeg: “I lige måde”. Hendes respons dertil er: “Dét er jeg god til”. Det siger hun med et smil på læben, mens jeg valser op af trappen 10 kg lettere.

Det er på ingen måde muligt for mig at fortælle om alle 45 minutter, men her er et godt billede af, hvordan en session hos en psykolog KAN foregå. I er mange der gennem tiden har spurgt ind til, hvordan det er, at gå til psykolog. Her er et bud på det. Det er også min opfattelse, at mange ikke tør at gå til psykolog. Bevidst eller ubevidst. Nogle er bange for at rive de ting frem, man for længst har skubbet ind under gulvtæppet. Andre tror ikke, de har behov for det. Hvis du spørger mig, ville  ALLE mennsker have godt af at komme til psykolog en gang i mellem. Du er ikke sej, fordi du vil klare dig uden. Du er sej, fordi du tager ansvar for dit eget liv og gør livet bedst muligt for dig selv og menneskene omkring dig. Dét er fucking sejt! Og modigt.

Og til jer der tror, at man skal være psykisk syg, svag eller skør i bolden for at gå til psykolog, så er det måske i virkeligheden jer, der kunne trænge til lidt terapi 😉 ..Og det er sagt med alt kærlighed i stemmen. I kan jo ikke gøre for det.

Ps. I morgen skal min søster, Elliot og jeg til Lalandia i en hel weekend, og jeg glæder mig så fucking meget til hygge, afslapning og en lille pause fra hverdags stress og jag. Det bliver godt for os. 🙂


Hvis du nu er typen, der – ligesom jeg – stalker ret meget.. Så er min Instagramprofil til fri afbenyttelse til netop dette formål. Jeg vil dog advarer jer om bare bryster og tåkrummende dansevideoer!

 

   

3 kommentarer

  • Amalie

    Jeg har sagt det før (i en anden forbindelse og vistnok på Instagram – stalker much, I know), men jeg synes sgu, at du er sej. Helt uden at kende dig. Men alligevel formår du at fortælle på en måde, der gør, at man føler, at man kender dig. Måske fordi du gør det så nemt at relatere 🙂 Jeg ville egentlig bare sige, at jeg havde første samtale hos psykolog i mandags efter at have overvejet det on/off i 4-5 år. Blandt andet har dine opslag om dine gode oplevelser hos psykolog været med til at give sparket bagi. Så ja.. tak for dig 🙂 Og rigtig god tur til Lalandia!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg er vild med at du prøver at nedbryde de tabuer der er omkring at gå til psykolog. Jeg startede til psykolog sidste år da jeg fik en mild depression. Pga en længere rejse stoppede jeg efter 8 sessioner. Men manner hvor lærte jeg bare meget om mig selv. Som du siger så kan man jo (næsten) altid svare på de spørgsmål psykologen spørger, men man bliver bare gjort opmærksom på det på en helt anden måde. Jeg fik også en stor interesse for mindfulness da min psykolog anbefalede det og i pressede perioder prøver jeg virkelig at sætte lidt tid af til mindfulness meditationer.
    Af forskellige årsager er jeg over de sidste par måneder begyndt at få det værre og værre igen, så nu har jeg fået tid til opstart ved min psykolog her til december. Det glæder jeg mig så meget til – jeg glæder mig nemlig til at lære noget om hvorfor jeg tænker som jeg gør og hvordan jeg lærer at tackle de tanker så jeg ikke kommer ud i alt for pressede panik-agtige situationer.
    Wow, den blev lang. Men egentlig ville jeg bare sige TAK! Og så støtte dig i hvor gavnligt det kan være at gå til psykolog. Og ja, det tror jeg også gælder alle mennesker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Marie

    Hej Alexandra. Du er modig og en jeg ser op til, kommer jeg til at tænke. Lyder mærkeligt men du virker bare som et virkelig godt menneske Du er kommet i kontakt med dig selv og har fået en ro selvom der er kaos. Jeg har ikke det samme liv som dig, faktisk ret anderledes men følelserne er der, håbløsheden og kan jeg stå op og tag hele rumlen igen. Du er fantastisk og det skal vi alle være bedre til at sige til hinanden og os selv.
    Jeg har selv længe overvejet en psykolog og har gået gennem et forløb tidligere gennem arbejde. Men bliver ved med at skubbe det væk, selvom det ville være en god ide. Kunne du i en privat besked sende din psykologs navn? Ikke fordi jeg er skør, eller lign, selvom det er vi alle. Men du virker som en person som kan stå inde for hende og at hun hjælper dig. Et mærkeligt ønske i know. Hvis det er for meget skal du bare sige det. Var bare en tanke. Jeg har selv svært ved at stole på folk og kan ikke slå op på de gule sider og finde en. Hvordan kom du frem til hvilken psykolog form du ville benytte, der er så mange muligheder derude og det er ikke til at overskue når overskuddet er lavt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting du (nok) ikke ved om mig #1