Jeg var kun 3 år gammel
Jeg husker tydeligt den flæsede nederdel, jeg havde på, da det skete første gang. Eller måske startede det i virkeligheden endnu tidligere, men så langt husker jeg ikke tilbage.
Som teenager fandt jeg et billede signeret med årstal af mig i lige præcis dén nederdel, og det går op for mig, hvor længe overgrebene har stået på.
Når jeg tænker tilbage og forsøger at genkalde mig situationen, ser jeg kun små glimt for mig. Jeg er 3 1/2 år gammel, det er sommer og jeg ligger og varmer mig i solen på græsplænen i en have. Min overgrebsmand ligger ved siden af mig i shorts og bar mave og slikker sol. Næste glimt jeg ser for mig, er mig der får tvungen min lille hånd ned i mandens shorts til en stiv tissemand.
Puha, jeg får det helt klamt ved at skrive det ned..
Jeg lader som om jeg sover, der på græsset. Jeg vidste vel egentlig ikke, at det der foregik var forbudt og forkert dengang, men det må ha’ været tilpas ubehageligt til, at jeg forsøgte at flygte på min egen måde.
At lade som om jeg sov, skulle i de næste mange år blive en overlevelsesstrategi for mig. I mange år tænkte jeg på, om min overgrebsmand mon vidste, at jeg lod som om. Enhver voksen mand vil jo vide, at det ikke er muligt at sove fra den slags. Men som barn var jeg overbevist om, at jeg snød ham. I virkeligheden var det ham, der snød mig.
Han lokkede mig med massage, kærlighed og computerspil. Han holdte altid hånden over mig, og havde min ryg til hver en tid. Det var min opfattelse af ham, da jeg var en lille skid.
Jeg var vant til, at han rørte ved mig, når han gav mig massage, så det var ikke svært for ham lige så stille at overskride mine grænser lidt mere.. Og lidt mere... Og lidt mere.
Det var ikke som sådan ubehageligt for mig, da jeg var et lille barn. Det lyder fucked, men man kender ikke til andet og tolker det som kærlighed. Nu bevæger vi os virkelig ud i dyb, dyb, dyb tabu.. Visse steder på kroppen reagerer positivt på berøring næsten uanset, hvem der udfører handlingen. Derfor kan incestramte og folk der har været udsatte for overgreb SAGTENS have haft oplevelsen af nydelse på nogle tidspunkter. Da jeg var helt lille var der nogle tidspunkter, hvor jeg SELV opsøgte alenetid med min overgrebsmand, fordi jeg gerne ville have massagen og berøringen. Netop derfor har jeg i sindssygt mange år kæmpet med den vildeste skyldfølelse. Det var jo min egen skyld? Jeg kunne bare holde mig væk.
Men FANDME nej, om det var min egen skyld. Der var næste 50 års forskel på mig og den VOKSNE mand, der valgte at misbruge en LILLE piges usikkerhed og kærlighed. Jeg havde det svært i min barndom og havde bildt mig selv ind, at HAN var en af de få jeg kunne stole på. En af de få, der altid havde min ryg.
Det er IKKE min skyld, at den mand misbrugte mig. Det er ALDRIG barnets skyld.
Første gang jeg her på bloggen stod frem med min historie om Incest, fik jeg overvældende mange henvendelser fra unge piger, damer og sågar nogle mænd, der har været udsat for lignende. Størstedelen gjorde det klart for mig, at JEG var den første, de fortalte det til, fordi de skammede sig og følte skyld. Eller fordi de ikke gad lave oprør i familien. Det Gør mig SÅ ked af det, at det skal være sådan.
Derfor bryder jeg gerne tabuet igen og igen og igen og igen, så INGEN skal sidde efterladt alene med så grim en ting. Ligesom jeg gerne går i detaljer og fortæller om de ting, der i hvertfald SLET ikke bliver sagt højt, hvis man så endelig skulle finde nogen, der står frem og åbner op.
MIG skal i ikke have ondt af. Og det mener jeg. Jeg er ikke interesseret i jeres medlidenhed. Jeg er interesseret i jeres opbakning. Jeg har bearbejdet mine overgreb i MANGE år og er vant til at tale højt om det. Selvfølgelig er det lidt grænseoverskridende at dele så privat en ting med offentligheden, da jeg pludselig bliver ret sårbar ifht, hvilken reaktion jeg møder. Men jeg er ikke i dyb sorg, smerte eller lignende, når det kommer til at mærke, føle, tale om eller tænke på mine år som barn. Faktisk er jeg overbevist om, at incesten har været med til at gøre mig så sindssygt meget stærkere.
Hvis du sidder derude og føler dig svag, fordi du ikke tør råbe det ud til hele verden, som jeg gør, så drop den tanke! Det har krævet mig mange års terapi og arbejde med mig selv, at nå hertil hvor jeg er i dag.
Du er sej alene fordi du har overlevet noget så grænseoverskridende og stadig står på dine ben! Psykiske problemer eller ej. Faktisk ville det næsten være mærkeligt, hvis ikke du kæmper med din psyke.
Undersøgelser viser, at 1 ud af 10 børn under 12 år i Danmark har været udsat for seksuelle krænkelser fra voksne. Det betyder, at der er en helvedes masse af jer, der sidder og læser med lige nu, der har nogle grimme ar på sjælen. Dem skal i ikke sidde med alene <3
Tak fordi i læste med så langt.
#brydtabuet
Ps. Lad mig for en god ordens skyld understrege, at min overgrebsmand IKKE er hverken min far eller min højt elskede morfar. Det ville være forfærdeligt, hvis folk troede det. Manden der har begået overgreb er relateret til mig via blod, men han døde, da jeg var 17 år gammel.
Som teenager fandt jeg et billede signeret med årstal af mig i lige præcis dén nederdel, og det går op for mig, hvor længe overgrebene har stået på.
Når jeg tænker tilbage og forsøger at genkalde mig situationen, ser jeg kun små glimt for mig. Jeg er 3 1/2 år gammel, det er sommer og jeg ligger og varmer mig i solen på græsplænen i en have. Min overgrebsmand ligger ved siden af mig i shorts og bar mave og slikker sol. Næste glimt jeg ser for mig, er mig der får tvungen min lille hånd ned i mandens shorts til en stiv tissemand.
Puha, jeg får det helt klamt ved at skrive det ned..
Jeg lader som om jeg sover, der på græsset. Jeg vidste vel egentlig ikke, at det der foregik var forbudt og forkert dengang, men det må ha’ været tilpas ubehageligt til, at jeg forsøgte at flygte på min egen måde.
At lade som om jeg sov, skulle i de næste mange år blive en overlevelsesstrategi for mig. I mange år tænkte jeg på, om min overgrebsmand mon vidste, at jeg lod som om. Enhver voksen mand vil jo vide, at det ikke er muligt at sove fra den slags. Men som barn var jeg overbevist om, at jeg snød ham. I virkeligheden var det ham, der snød mig.
Han lokkede mig med massage, kærlighed og computerspil. Han holdte altid hånden over mig, og havde min ryg til hver en tid. Det var min opfattelse af ham, da jeg var en lille skid.
Jeg var vant til, at han rørte ved mig, når han gav mig massage, så det var ikke svært for ham lige så stille at overskride mine grænser lidt mere.. Og lidt mere... Og lidt mere.
Det var ikke som sådan ubehageligt for mig, da jeg var et lille barn. Det lyder fucked, men man kender ikke til andet og tolker det som kærlighed. Nu bevæger vi os virkelig ud i dyb, dyb, dyb tabu.. Visse steder på kroppen reagerer positivt på berøring næsten uanset, hvem der udfører handlingen. Derfor kan incestramte og folk der har været udsatte for overgreb SAGTENS have haft oplevelsen af nydelse på nogle tidspunkter. Da jeg var helt lille var der nogle tidspunkter, hvor jeg SELV opsøgte alenetid med min overgrebsmand, fordi jeg gerne ville have massagen og berøringen. Netop derfor har jeg i sindssygt mange år kæmpet med den vildeste skyldfølelse. Det var jo min egen skyld? Jeg kunne bare holde mig væk.
Men FANDME nej, om det var min egen skyld. Der var næste 50 års forskel på mig og den VOKSNE mand, der valgte at misbruge en LILLE piges usikkerhed og kærlighed. Jeg havde det svært i min barndom og havde bildt mig selv ind, at HAN var en af de få jeg kunne stole på. En af de få, der altid havde min ryg.
Det er IKKE min skyld, at den mand misbrugte mig. Det er ALDRIG barnets skyld.
Første gang jeg her på bloggen stod frem med min historie om Incest, fik jeg overvældende mange henvendelser fra unge piger, damer og sågar nogle mænd, der har været udsat for lignende. Størstedelen gjorde det klart for mig, at JEG var den første, de fortalte det til, fordi de skammede sig og følte skyld. Eller fordi de ikke gad lave oprør i familien. Det Gør mig SÅ ked af det, at det skal være sådan.
Derfor bryder jeg gerne tabuet igen og igen og igen og igen, så INGEN skal sidde efterladt alene med så grim en ting. Ligesom jeg gerne går i detaljer og fortæller om de ting, der i hvertfald SLET ikke bliver sagt højt, hvis man så endelig skulle finde nogen, der står frem og åbner op.
MIG skal i ikke have ondt af. Og det mener jeg. Jeg er ikke interesseret i jeres medlidenhed. Jeg er interesseret i jeres opbakning. Jeg har bearbejdet mine overgreb i MANGE år og er vant til at tale højt om det. Selvfølgelig er det lidt grænseoverskridende at dele så privat en ting med offentligheden, da jeg pludselig bliver ret sårbar ifht, hvilken reaktion jeg møder. Men jeg er ikke i dyb sorg, smerte eller lignende, når det kommer til at mærke, føle, tale om eller tænke på mine år som barn. Faktisk er jeg overbevist om, at incesten har været med til at gøre mig så sindssygt meget stærkere.
Hvis du sidder derude og føler dig svag, fordi du ikke tør råbe det ud til hele verden, som jeg gør, så drop den tanke! Det har krævet mig mange års terapi og arbejde med mig selv, at nå hertil hvor jeg er i dag.
Du er sej alene fordi du har overlevet noget så grænseoverskridende og stadig står på dine ben! Psykiske problemer eller ej. Faktisk ville det næsten være mærkeligt, hvis ikke du kæmper med din psyke.
Undersøgelser viser, at 1 ud af 10 børn under 12 år i Danmark har været udsat for seksuelle krænkelser fra voksne. Det betyder, at der er en helvedes masse af jer, der sidder og læser med lige nu, der har nogle grimme ar på sjælen. Dem skal i ikke sidde med alene <3
Tak fordi i læste med så langt.
#brydtabuet
Ps. Lad mig for en god ordens skyld understrege, at min overgrebsmand IKKE er hverken min far eller min højt elskede morfar. Det ville være forfærdeligt, hvis folk troede det. Manden der har begået overgreb er relateret til mig via blod, men han døde, da jeg var 17 år gammel.