AT GÅ FRA FAREN TIL SIT BARN

Vores liv er styret!

img_1428

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind.

Jeg står i en situation, hvor det er umuligt at planlægge noget som helst. Ulempen ved at være en skilsmissefamilie, hvor et tilsyneladende utilregneligt luftchauffør-skema styrer vores liv fuldstændigt. Et skema som ændrer sig hver evig eneste fucking måned. Et skema hvor stand-by vagter MÅSKE kan blive vores redning, eller måske bliver det vores død. Det ved vi først på dagen.

Hver måned d. 17. kommer der et skema ind af døren, som fuldstændigt og aldeles sætter rammerne for vores liv den efterfølgende måned. Jeg forsøger ikke at irriterer mig over det, eftersom jeg absolut intet kan gøre ved det. Men hold kæft, det er svært.

Jeg ANER fx ikke, hvor Lillemand og jeg skal holde jul henne. Vi står på ‘hold’, indtil skemaet for december triller ind af døren d. 17. november. Falder skemaet til min fordel, kan jeg rejse til Jylland med sønnike og holde jul med min familie. Falder skemaet ikke til min fordel, skal jeg enten undvære Elliot til jul, eller holde jul her på Sjælland med x-svigerfamilien. Det ku’ da sikkert være skide hyggeligt, men selvfølgelig vil jeg helst bare ha’ Elliot med hjem til min egen familie! Og aller helst vil jeg jo bare gerne vide allerede nu, hvor fanden vi skal hen. Jeg er sikker på, at Elliot nok skal få det dejligt uanset hvad.

Nytårsaften og julefrokoster kan jeg af samme årsag heller ikke planlægge. Jeg har ikke den fjerneste ide om, hvornår jeg er børnefri eller ej. Faktisk kan jeg ikke engang planlægge hele november måned endnu.

Jeg er ikke typen, der planlægger alt. Langt fra. Men jeg er så pisse træt af, at skulle sige ‘måske’ til alle. Et måske som oftes bliver til et nej, fordi jeg selvfølgelig ikke bliver børnefri. Jeg oplever hvordan mine forskellige venindegrupper, mødregrupper og familiemedlemmer planlægger det ene efter det andet – både med og uden børn – og jeg har ikke den fjerneste ide om, om jeg/vi kan være med. Nogle ting må jeg melde fra til helt fra start, fordi der skal bookes billetter i god tid. Øv.

Det gælder også begivenheder MED Elliot. Jeg tør knap nok planlægge en tur til Jylland med lillemand, fordi jeg frygter, at lige de to dage vi er væk, er de få dage, der står ‘fri’ på skemaet, og Elliot dermed kunne have haft dyrebar tid ved den anden voksne i den her familiekonstellation.

Brok, brok, brok. Jeg ved det. Men shit, hvor har jeg holdt det her lille udbrud i mig længe. Lige nu vil jeg give min højre arm for et ganske normalt samværsskema, hvor tiden væk fra bopælsforældren(mig) var hver onsdag og hver anden weekend. BUM. Så ved man sgu, hvad man har med at gøre. Ikke så meget pis! Jeg ville uden problemer eller hjælp fra 40 forskellige barnepiger kunne planlægge og glæde mig til min fødselsdag i december, juleaften og nytårsaften. Jeg ville kunne svare klart ‘ja’ eller ‘nej’ til fødselsdaginvitationer, indflytningsfeste, babyshowers, events og andet hygge, jeg sygt gerne vil med til.

Jeg vil nødigt lyde forkælet. Jeg er klar over, at det kan fremstå således! Selvfølgelig kan jeg bare forsøge at skaffe en barnepige, hvis jeg virkelig gerne vil deltage i noget. Men jeg har ikke lyst til, at mit barn skal passes hele tiden. Jeg undvære ham nok i forvejen. Og skaffer jeg så endelig en barnepige, må jeg også vente med dette til sidste øjeblik, fordi Elliot jo MÅSKE kan være hos sin anden skaber, som jo er at foretrække!

Jeg er så træt af, at hele vores liv er styret af en anden mands arbejdsskema. Et skema som kun oplyser os, om den næste måned i vores liv. Et skema som oven i købet pludseligt kan ændre sig og lave alting om. Jeg hader, at jeg ikke kan give mit barn noget mere struktur i sit liv. Jeg hader, at der altid opstår overraskelser, forsinkelser, aflysninger og andet pis i den dur. Det er godt nok skod at skulle være den forældre, der skal formidle alle de ting videre til et lille 2-årigt barn.

Sur røv, at der nogle gange går 12 dage, hvor Bassen “kun” skal være ved sin mor. Så er det meget muligt, at der efterfølgende står ‘fri’ 5 dage på pilot-skemaet, men jeg sender ikke min 2-årige dreng 5 døgn væk fra sin primære forældre i tide og utide, fordi det lige passer ind i planen. Det kan selv en retarderet sætte sig ind i.

Jeg er udemærket klar over, at nogle skilsmissefamilier kører 7/7 ordning, men så er ungen vel i det mindste velvidende om og forberedt på, hvornår man skal være hos mor, og hvornår man skal være hos far. Struktur, i ved. Når det så er sagt, kunne jeg aldrig drømme om at køre 7/7 ordning med så lille en knægt. Men det er en hel anden snak, jeg med garanti kan brænde nallerne på!

Jeg har selv bragt mig i den her situation, så det er nu mit fulde ansvar at gøre noget ved det, jeg er utilfreds med. Så meget har jeg da lært det seneste år i mit liv. Måske er accept vejen frem. Det kæmper jeg en del med. Måske er der en anden måde at skemalægge vores liv på? En sjovere måde? En måde der giver mere forudsigelighed og struktur. Lige nu kan jeg bare ikke regne ud hvordan.

Men som min mor siger. Alting løser sig altid. Om det her problem så først løser sig, når arvingen er 18 og flytter hjemmefra, vil til vise sig! 😉

Ps. Jeg har det allerede meget bedre! TAK for jer! Uden jer var den her blog ikke, hvad den er ❤️

   

16 kommentarer

  • Jeanette

    Nu har jeg fulgt dig i et lille stykke tid siden jeg selv fik barn…, og nøj hvor kunne jeg bare ikke stå med mit barn alene på den måde. Har ‘farmand’ ikke selv valgt at få barn? Så må han jo også stå sammen med dig om ansvaret. Og det er jo et kæmpe ansvar at sikre, at man får et velfungerende, glad, tryg og opdragent barn som har mod på livet.

    Og her er det også vigtigt med gode og glade rollemodeller. Lige nu viser ‘farmand’ at han og hans karrierer er vigtigst, at man ikke behøver at tage ansvar og meget andet. Jeg håber, at han har nogle bedre mandlige rollemodeller i sit liv, så han selv får nogle fornuftige værdier, når han selv en gang stifter familie.

    Hvis jeg var dig, ville jeg flytte til Jylland hvis det var muligt mht uddannelse, karriere og vennekredsen. Pas godt på dig selvvog dit barn – så må ‘farmand’ passe sig ind i forhold til jeres rutiner, bopæl etc.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Respekt og tak!! Det et super frusterende at være primær/deleforældre med en super egoist (læs: en med et MEGET vigtigt job). God kamp til dig😘❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg forstår godt din frustration og nogle gange må man bare være egoistisk og tænke på hvad er Elliots og dit behov.
    Men måske skal du prøve at skabe lidt mere faste rammer hos dig også. Altså at Elliot kommer i vuggestue på det samme tidspunkt hver dag og bliver hentet samme tidspunkt hver dag, for når du snakker om struktur, så synes jeg faktisk heller ikke at det ser ud til at der er så meget struktur hos dig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Nej, vi følger rigtig meget Elliots behov. Hvis han har lyst til at blive hjemme og vi har mulighed for at blive hjemme, får han lov til det. Det gælder hos både mor og far. ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia

      Vi er jo så forskellige i vores opdragelse og heldigvis for det 😉
      Men du er uden tvivl den bedste mor for Elliot og han bliver en fantastisk lille gut, for du giver ham så mange gode værdier, bl.a. at kunne lægge isen tilbage 😂😂😂 Det er virkelig imponerende 👌🏻

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Flyt flyt fly. Permanent. Det vil give lillemanden tryghed! Selvom det bliver sværere med farmand. Men når de ses så lidt i forvejen vil det simpelthen ikke gøre den store forskel på den front. Men på ALLE andre fronter, WIN!
    Du er en top sej mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Hvis jeg var dig var jeg uden tvivl flyttet hjem til min familie i Jylland og så måtte samvær med sønnike virkelig være fars eget ansvar. Du skylder ikke engang den mand et fucking hår fra dit røvhul!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Jul med X svigerfamilie og X kæreste..?! Det studsede jeg over. Hvordan kan du have lyst til det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hvis det er den eneste mulighed for at være sammen med min søn?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes ikke du brokker. Selvom jeg ikke har et barn, kan jeg godt sætte mig ind i det. Det må være irriterende at stå i denne situation, hvor der skal tage hensyn til faren og hans arbejde.

    Jeg kan læse på kommentaren I har en deleordning til jul, men når faren ikke ved hvordan det ser ud og i sidste øjeblik, hvorfor kan du ikke bare gøre som hvad der passer dig? At tage hjem til din familie og holde jul? Og hvos faren vil være sammen med E. til jul, må han komme hjem til din familie? Og hvis ikke, kan han have E. andre dage?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Uhh, det må være toppen af frustration… Jeg synes du evig og altid strækker dig SÅ langt, at jeg mener det er pilotmandens tur til at indrette sig efter JERES behov. Er hans arbejde 100% ufleksibelt i al evighed? Hvad gør I, når du får et job med almindelige arbejdstider? (hvis det er det du ønsker efter studiet). Lige nu kan det kun lade sig gøre fordi dit job og studie er max fleks. Noget for noget, ikke alt for en smule.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Hold nu op, hvor kan jeg godt forstå dig! Det er da slet ikke en holdbar måde at leve på, hverken for dig eller lillemanden.
    Og jeg er helt enig – selvfølgelig har en 2-årig ikke en 7/7-ordning eller sendes væk fra deres primære omsorgsperson i 5 dage. Du gør det så godt og har tydeligvis dit barns behov for øje. Hans behov er det primære og jeg tror virkelig også han ville have godt af at have en fast samværsordning.
    Jeg deler min lille søn på 5 år med en far, som ikke altid er pålidelig. Først efter Statsforvaltningen har tydeliggjort over for far, at vores barns behov for faste rammer er enormt vigtigt, har han indvilliget i en fast samværsordning. Han fattede simpelthen ikke af sig selv, at man sætter barnets tarv først.

    Håber I snart kan finde frem til en mere holdbar løsning for jer alle.

    Mange tanker herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Det kan jeg fanme godt forstå. Jeg ville slet ikke kunne fungere med det! Jeg skal undvære min søn til jul i år og den eneste grund til, at jeg kan håndtere det, er at jeg har forberedt mig på det i flere måneder

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Søde A… ét er hverdagene…
    Men du skal fandme ikke lade dig stå på hold til jul og nytår…
    Der tænker jeg at I skal sætte nogen rammer.. det ene år med dig, det andet år ved ham…
    Hvis det så ikke passer ind i fars skema, må du have E igen…
    Det må være pilotens eget ansvar… han er alene far og vælger forsat en arbejdsplads med så skiftende vagter, så må han selv tage konsekvenserne af det..
    kram til dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Vi har aftalt deleordning til jul, men vi ved jo netop først svar på juleaften d. 17. november. Det er farmands tur i år, men hvis ikke han har fri, skal jeg ha’ ham igen. Så misser han desværre bare chancen. Det der irriterer mig er, at jeg først ved så sent, hvor min søn skal være. Men er helt enig med dig i dine sidste ord 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AT GÅ FRA FAREN TIL SIT BARN