DUMME SO?

Færdig med det pis!

img_0865

Klokken er i skrivende stund 03.19, og jeg er så rasende. Og ked af det. Jeg bliver behandlet så modbydeligt lige nu, at i slet ikke forstår det.

Nogle gange tænker jeg, at jeg fortjener en eller anden form for taknemlighed for, at jeg har sat nærmest alt på pause for at være enlig mor. Hvad skulle der ske, hvis JEG ikke havde mulighed for at hente og bringe hver dag? Hvis JEG ikke havde mulighed for at blive hjemme med fisen alle de 7000 gange, han har været syg. Hvis JEG ikke sørgede for at tage ham til lægen, ørespecialisten, tandlægen, kiropraktoren, fysioterapeuten og, hvad jeg ellers har slæbt ham med rundt til de seneste par år. Hvad skulle der ske, hvis jeg OGSÅ ville have et arbejde med skiftende arbejdstimer og komme og skride, når jeg vil? Hvordan havde vores søn haft det, hvis jeg OGSÅ insisterede på at udleve mine karriere-drømme? Hvis jeg OGSÅ prioriterede arbejde frem for familie? Hvordan havde Elliot haft det, hvis ikke han havde sin tålmodige, fleksible, studerende mor, der til HVER en tid ALDRIG sætter sig selv først?

For nogle år siden gik jeg med til at sætte mit studie og mine fremtidsplaner på pause for at gro en baby. Jeg var sygemeldt i hele min graviditet. Efterfølgende var jeg et år på barsel. Jeg frygtede tiden og økonomien som studerende mor, når min barsel engang skulle være slut, men jeg skulle nok klare det. Jeg besluttede mig for, at jeg godt kunne klare det. Vi var jo to om det!

…Men nu er vi ikke to om det alligevel. Jeg er for det meste alene om det. Jeg ELSKER Elliot, og han er det bedste, der nogensinde er sket mig! Men jeg føler, at der er nogen(ikke Elliot), der skal være lidt fucking taknemlig for, at jeg gør mit job som mor så pisse godt! Der er nogen, der burde vise taknemlighed for, at JEG sørger for fucking alt, så andre fuldstændig frit og uden problemer kan fortsætte med at udleve sin drøm og sin latterlige livsstil. Undskyld mit franske. Men sådan tænker jeg!

Jeg har fået nok. Jeg er færdig med det pis! Nu kommer der andre boller på suppen. Jeg er færdig med fuldstændig at indrette mig efter andres behov. Hvis Elliot skal ha’ det godt, skal jeg ha’ det godt. Man skulle tro, at det var logik for burhøns, men det er åbenbart MEGET svært at forstå for nogen.

Jeg bruger ALT tid i verden på at sørge for, at Elliot ikke kun skal hænge på sin mor – at han får så meget tid som muligt med begge sine forældre. Sådan dybt seriøst. Det er min største bekymring. Føler han sig svigtet? Føler sig hørt og set? Føler han sig anerkendt? Føler han sig ønsket? Føler han sig elsket? Jeg gør ALT, hvad der står i min magt for, at Elliot får alle sine behov opfyldt. Det er sindssygt vigtige for sådan en lille skid, at have et godt forhold til både sin mor og sin far. Men jeg MAGTER ikke mere modstand. Jeg magter ikke at lade som om. Jeg er træt af at skulle redde trådene ud! Jeg er træt af at skulle trøste. Jeg er træt af at skulle indordne mig og absolut ingen kontrol have over mit eget liv og vores hverdag.

Dem der kender mig godt, og har været tæt inde på livet af mig ved, at jeg kæmper med både stress og angst i tide og utide. De ved også, hvordan man vælter mig. Hvordan man slår mig ud af kurs, og GUDHJÆLPEMIG om ikke der er en vis herre, der er godt i gang med det lige nu. Bare fordi han kan. Når jeg er presset, har jeg brug for lidt struktur i min hverdag. Jeg har brug for, at have lidt kontrol over, hvad fremtiden bringer. Ligesom små børn, der skal forberedes på, hvad der skal ske. Det er yderst vanskeligt at have noget som helst struktur, når vi lever efter det skema, jeg skrev om den anden dag. Men det giver trods alt en lille smule ro i maven, at jeg har det skema. At jeg kan følge med i, hvad der skal ske i vores liv. At uventede lægeaftaler eller pludselige begivenheder lynhurtigt kan planlægges, fordi jeg har et skema at kigge efter. Og her kommer vi nu til, hvor min vrede stammer fra:

Den ENE lille ting, som jeg faktisk KAN regne med – et skema der kommer ind i en fælles familie kalender d. 17. hver måned – er jeg fra dags dato blevet nægtet adgang til af skemaets ejermand. Planen er så åbenbart i stedet, at samvær fuldstændigt bliver planlagt ud fra en mands ord om, hvornår han muligvis har fri og kunne tænke sig at træde til. Ord jeg ærlig talt ikke stoler en skid på. Jeg er RASENDE. ALT er i forvejen styret ud fra den her sindssygt belastende livsstil, og den ENESTE lille ting, jeg da i det mindste har haft at støtte mig op af, er det her skide skema, som jeg trygt kunne stole på. Sådan næsten da. Men nu må jeg få lov til at planlægge samvær i de dage, jeg får af vide, der kan være samvær i. Utilregneligt, når man ved hvor informationen kommer fra.

Hvor meget kan man ha’ brug for at ødelægge en anden piges liv? Og hvad nu hvis den pige er fuldtidsmor til dit barn, der i øvrigt har det skide dejligt, er velopdragen og forkælet i kærlighed? Burde man så ikke vise lidt fucking taknemlighed og respektekt, og give mig bare en lille smule medbestemmelse, struktur og ro i maven som tak! Magen til magtliderlighed skal man lede længe efter!

…Jeg SKULLE skrive det her indlæg for at kunne falde i søvn. Ud af hovedet med det lort! Kl nærmer sig 4 om morgenen, og de kogende bobler er så småt ved at arte sig indvendigt. Jeg er pisse ked af det, og jeg begynder at frygte, at parterapeuten havde ret, da hun sagde, at hun forudså en fremtid i statsforvaltningen med advokater og hele lortet! Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre. Og jeg fatter faktisk ikke, at det her sker. Jeg troede vi ville kunne enes og passe på hinanden. Men jeg tog fejl. Det er pludselig løbet helt af sporet.

Nu vil jeg sætte lydbånd på, og håbe at jeg får et par timers søvn. Elliot ligger i ske med mig lige nu, og han nusser min hånd i søvne. Gad vide om han kan mærke, at jeg har brug for det. Mors lille skat <3 Det der er ærgerligt, som nogen ikke forstår er, at det er Elliot det går ud over i morgen, når jeg er træt, uoplagt og ked af det indeni. Det er simpelthen så ufint, at presse mig på den måde, for at bevare en eller anden latterlig illusion af stolthed: “Du skal ikke bestemme over mig”.. Lille barn. Uden for pædagogisk rækkevidde.

..Nå.. mine tanker sort på hvidt. Præcis som de er fløjet ud af hovedet på mig. Intet filter. Og dog. Jeg gør mig MEGET umage med ikke at nævne navne. Jeg skulle jo nødigt få fingrene i klemme!

Ps. Jeg ved ikke engang, om det giver mening, eller om der er 40 stavefejl. Om jeg fremstillet mig selv som en kæmpe bitch … Klokken er for mange til, at jeg gider læse det igennem. Tak fordi i ville høre på mit brok <3

   

80 kommentarer

  • Sara

    Ikke til indlægget her specifikt, men læste den her og tænkte på din situation:

    https://www.mx.dk/viden/videnskab/story/20945807

    Og du har sikkert læst det, men hvis ikke kan du sikkert få noget ud af, og nikke genkendende til flere af de ting Miriam skriver her:

    http://miriamsblok.dk/2017/07/10/hele-historien-del-13/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, mig og Miriam har delt historier, og vi har været ude for skræmmende mange af de samme ting desværre. Men tak ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • I

    Jeg skrev for længe siden at du var sej. Og alt for hensynfuld og alt for sød og overbærende. At din søns far desværre har en karakter, som vitterligt er ligeglad med dig. Det hedder at være manipulerende personlighedsforstyrret og er ret kendt i hans branche – og i hans vennekreds, som jeg desværre kender til og oplever i andre sammenhænge. Skrev at du skulle gå i statsamtet nu, for din skyld og for din søns skyld. Nu har du selv fundet svaret og nu skal du handle. Ryk i statsamtet med god hjælp og kyndig vejledning. Du har alt at vinde for dig selv og ikke mindst din søn. Din søns far har tabt for længst. Jeg lover dig det hele bliver bedre på den anden side. Du skylder din søn alt og Mikkel intet…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Du er sgu pisse sej! kæmpe stor respekt herfra. Tak for at lukke alle os ind i jeres liv, det er virkelig hyggeligt at følge med i 😉 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hallo, jeg giver en kaffe i København!

    – og så skal du præsenteres for mine veninde, der også er enlig mor, og pisse træt af faren til hendes barn!
    .. og så lægger vi en plan for hvordan du får lov til at styre jeres liv, helt selv, uden en utaknemmelig mand

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Jeg har aldrig før kommenteret på noget, her på internettet, men jeg føler virkelig for at fortælle dig noget. Du er så vanvittig sej – som kvinde, som mor og som ekskæreste. Det overskud du viser os, du har (på snap og insta) på trods af en lorte nat, er beundringsværdigt. Jeg har alt respekt i verden for dig, og ønsker dig alt det bedste. Håber du en dag kan se hvad vi andre ser ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Og den besked vil jeg gå i seng på. Hvor er du sød! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Jeg syntes at du er en sej og stærk (selv om du ikke altid selv syntes det) mor.. Og jeg elsker din ligefrem måde at skrive på..
    Jeg er selv alenemor, på snart femte år, til den dejligste 6 årige pige i verdenen, der har en far, der på ingen måde kan se dette.. Han er upålidelig, ligeglad og melder heller fra end til.. (Det er åbenbare det mænd kan, på helt legal vis).. Og alligevel forsøger han at styre hele vores liv med hans dårlig planlægning og måske-aftaler.
    Jeg brænder jævnligt en sikring over ham.. Men jeg er nu nået til den beslutning at jeg overhoved ikke gider at regne med ham.. Og det lever vi efter..
    Jeg elsker min smølf og hun skal ikke lide under hans svigt.. Så derfor planlægger jeg sjældent noget hvor hun ikke kan deltage, jeg har nemlig masser af plads og kærlighed til hende i mit liv..
    Det betyder selvfølgelig også at jeg må give afkald på en masse ting, fornøjelser og skiftende arbejdstider.. Men jeg ville ikke bytte for alt verden..

    Find din egen måde at “afskrive” ham på.. Og nej, ikke alle børn har bedst af at ha begge forældre i deres liv.. Nogle gange er 1 glad forældre alt hvad de behøver..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg kan fandme godt forstå, at det hele går amok over i bøtten på dig en gang i mellem. Der var en sød pige, der skrev til mig, at accept var vejen frem. Det vidste jeg jo egentlig godt, men det er rart at blive mindet om. Ikke at vi bare altid skal acceptere andres dårlige opførsel, men vi skal lære at acceptere at situationen er som den er. Nogle ting er ude af vores hænder. Og jeg kunne godt forestille mig, at du har taget en rigtig god beslutning, når du har valgt ikke at forvente noget. Jeg øver mig i det samme, men bliver lige skuffet hver gang. Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hej din seje kvinde <3
    Du gør det bedste du kan og jeg synes simpelthen du er så sej! Din ekskæreste kan tydeligvis ikke finde ud af at være far. Det er skuffende. Måske du skulle snakke med hans forældre?! De må da kunne sige noget til deres søn. Det her er simpelthen for pinligt. Jeg ville være flov hvis jeg var mor og far til din eks!

    Du. Er. Mega. Sej!!! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tak Altså. Det er jeg glad for at du skriver til mig. Det er et rigtig fint forslag, men den sag er håbløs. De har aldrig sagt ja til at være en del af bloggen, så dem undlader jeg pænt at fortælle mere om 🙂 Men TAK for din omtanke <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Årh jeg bliver lige nødt til at kommentere. Elliot er SÅ heldig at have dig som mor. Jeg er selv opvokset i en familie hvor min far kørte karriereræs og det hele endte i advokater og forældremyndighedssager. Nu som voksen er jeg så sindssygt taknemmelig for min mor, for hun har altid sat alt til side for at mine søskende og jeg skulle have det godt – så bare til info, dét kan din søn altså tydeligt mærke, og han vil nok takke dig når han er voksen nok til det 🙂 Be strong, det hele skal nok gå og være det hele værd i den sidste ende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg er glad for, at du kommenterer ! Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan karriereræs kan være vigtigere. Det er mig en gåde. Desværre kender jeg selv til et par stykker, der prioriterer på samme måde. Men præcis som du siger, finder man ud af som voksen, hvem der virkelig har sat sine børn først. Tak for dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Kære A.
    Du skal gøre præcis det der føles rigtigst for DIG. Det bliver også bedst for Elliot. Så mærk efter – tror du allerede har truffet beslutningen, den er sikkert bare ikke den nemme løsning.
    I ligesom i flyet skal du tage iltmasken, før du hjælper andre – og det skal du også gøre i livet. Også selvom det ikke er sådan, du har handlet indtil nu. Pøj pøj – og husk Elliot kun kan have det godt med en mor, som også har det godt. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, det er så svært for mig at mærke efter. Men jeg vil virkelig prøve. Først skal jeg bare lige falde ned, så jeg ikke handler i følelsernes vold. Det ville være en dum ide. Jeg skal virkelig tænke mig om, og gøre det ordentligt. Så tak for at minde mig om det ! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Du er så pisse sej, at du italesætter dine følelser omkring de ting du går igennem som du gør! Du kan være så mega stolt over, at du tør at sige de ting der gør mest ondt højt. Det er så fedt for andre at læse, at man ikke er den eneste der står med den følelse. Godt nok er jeg ikke selv mor, men har siddet i en situation hvori jeg har skulle høre på forældre på begge sider af sådan nogle sager, og det er pisse hårdt. Det er så vigtigt som du selv pointere, at det er jeres fælles søn som det drejer sig om! Og for at han kan fungere, skal mor og far også have det godt. Selfølgelig kan han mærke når der er knas i jeres indbyrdes forhold, og det må være så sindssygt hårdt. Men ved du hvad? Du gør det pisse godt! Og jeg syntes det er en fornøjelse at se hvor glad din søn er. Du fortjener bedre end alt det du udsættes for nu, gør det der er bedst for dig og din søn 😘❤️.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hvor er jeg glad for, at du ser sådan på det! Jeg er så enig i det, du skriver ! Det handler om Elliot. Ikke om os. men vi skal kunne samarbejde for at Elliot har det godt. Lige præcis. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Få lavet en samværsaftale på papir, så det er hans problem, hvis han ikke kan overholde samvær.
    Jeg er enig i, at det er vigtigt at Elliot ser sin far, men så må hans far mande sig op og prioritere sit barn! Det kan ikke være dig der skal hænge på st skabe deres relation. Det er en relation, som hans far skal skabe, først og fremmest ved at vælge den til.
    Mange tanker til dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg arbejder på sagen. Skal bare lige have undersøgt, hvilke muligheder der er i lige præcis Elliots situation. Jeg vil så gerne gøre det, der gavner ham aller mest. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det lyser til at du har en virkelig sød svigermor! Til alt det andet du skriver kan jeg bare sig ‘ja’, ‘ja’ og ‘ja’ og ‘ja’. Jeg er så enig. Tak for din dejlige kommentar. Den var virkelig rar for mig at læse!!! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Kæreste du ❤️.

    Håber der er andre i denne verden til at fortælle hvor heldig han er din kære ekskæreste. Det at du har sat dit liv på stand-by for han har kunne udleve sine drømme. Du har taget lægebesøg og diverse sygedage osv. Min svigermor fortæller ofte min rejsende kæreste hvor skønt det er, at han har mig for netop gør sørger for de ting. Min kæreste ved det udemærket godt og er taknemlig, men han udviser det ikke altid selv, men hans mor er virkelig god til at sætte streg under.

    Jeg føler virkelig med dig, du må på en eller anden måde få kommet igennem med budskabet om, at tillid er noget man opbygger og ikke noget man har fra dag 1. Derfor når din tillid er brudt til mens i var kærester tager det tid at opbygge. Og han har egentlig ikke ret meget at skulle have sagt i forhold til hvad du føler, for dine følelser er rigtige, det er hans selvfølgelig også, men han har nok lidt mere at gøre op for. Så måske han skulle bukke og neje før det bliver 12/2 også må han bare være der hver gang det er hans weekend.

    Efterhånden burde manden være klar over, at det at være far er ikke en deltidsstilling men et fuldsjob som er døgnet rundt, året rundt.
    Det er dejligt manden har et arbejde, men om 30 år sidder han ene og alene der hjemme og klager over børn og børnebørn ikke besøger ham, men han glemte at gøre sig uundværelig for dem, hvis han fortsætter i samme bane.

    Heldigvis/uheldigvis er børn klogere end vi giver dem kredit for, børn ved godt hvilken forældre der har ofret alt for dem. Og kærlighed han ikke købes af penge.

    Blev meget rodet besked, men gør mig ondt du skal sloges med sådanne ting. Men måske hold jeres kommunikation til skrift også kun skriv rolige beskeder. Også når der er overdragelse af barn så sig Hej og farvel. Fordi på sigt gavner det ingen at sige noget grimt men lad ham om det, det er da dejligt hvis han synes han også er pæn i morgen også indvendig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SK

    For Satan….
    Jeg har absolut intet konstruktivt, at komme med. Bare et kæmpe behov, for at fortælle dig hvor møg-hamrende godt du gør det!
    Shit et kæmpe a-hul, du skal ‘deal’ med….
    Øv, hvor jeg føler med dig!
    Håber du finder den løsning, der er bedst for dig og Elliot! Ham farmand må tilpasse sig jer – er det ikke dét man gør når man vælger at stifte familie?…

    Kæmpe kram til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Og jeg er SÅ glad for, at du fulgte dit behov, for jeg har åbenbart så lavt et selvværd, at jeg har brug for at få sådan nogle ting af vide fra alle mulige, jeg ikke kender, hele tiden. Haha 😉 Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Det er på INGEN måde fair overfor hverken Elliot eller dig! Der går ikke længe før Elliot har fuldstændig styr på ugedagene, og HAN har brug for at vide hvornår han skal/kan være sammen med sin far. Og det er på ingen måde for meget at forlange nogle faste dage og tidspunkter.
    Og det er ikke meningen at du skal kæmpe den kamp. Du kan frit ringe til statsforvaltningen og få råd og vejledning, de har også nogle anbefalinger ift samvær.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er også det, jeg tænker. Jeg må gribe knoglen på mandag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Han skal ikke længere have lov til at bestemme. Han skal ikke have lov til, at være far når det lige passer ham. Sådan hænger verden ikke sammen. Du er den sejeste og en pisse god mor. Giv slip på ham idioten, og fortæl ham, at hvis han ønsker at være far en dag, så kan han jo sige til. Jeg ville simpelthen ikke blive ved med det samvær, når far ikke engang har lyst. Håber du finder ud af det ❤️ uanset hvad du beslutter dig for, har du i hvert fald min opbakning!
    Hilsen en sundhedsfaglig person 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla

      Jeg er fuldstændig enig med dig! Man kan ikke kun være far, når man selv vil. Barnet har brug for en far som er der, også når han heller vil bruge weekenden på en bytur, der er det altså barnets samvær der sgu er vigtigst.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      jeg tænker nu egentlig, at han har lyst. Bare kun på hans præmisser, og når det passer ham. Og dét er ikke holdbart. Tak for opbakning. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Alt det du skriver, har jeg været igennem de sidste 5 år, samvær der bliver aflyst i tide og utide. At man stadigvæk kan glem at man har samvær og har bestilt rejse er mig en gåde når det nu er den uge manden har haft i 5 år.. at piger er vigtigere end at få et forhold til sine børn..
    amtet har vi rundet 9 gange retten 2 og er i gang igen.. man når til et punkt hvor nok er nok og man ikke gider stå omdelt til mere. Ufatteligt at fordi manden ikke kan finde ud af at være far men heller evig kører rundt i biler til halvanden million fred hver med det men du behøver satme ikke hive mig med ned fordi Du ikke magter opgaven som far..
    jo hurtigere du får sagt stop til ham og at sådan spiller klaveret ikke jo bedere for dig og din søn jeg har ikke kunne før nu 5 år efter at jeg er gået fra ham. Og det kom meget hurtigt da min datter fortalte mig at deres far slo dem.. ikke i 100år om jeg vil bruge tid på at frygte ham mere eller lade ham styre showet..
    skynd dig at få styrke til at sæt ham på plads.. ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg sender dig lige den største krammer afsted til dig og du skal bare vide at jeg syntes du er så pisse sej og god en mor 🙂 Man bliver så glad af, at se dine snaps, fyldt med massere af glæde og kærlighed <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tak for krammer og ros! Det kan man aldrig få for meget af 😉 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Endelig!!! Det indlæg har jeg ventet på skulle komme, for din skyld. At du faktisk måske virkelig overvejer at gøre de ting som er nødvendigt for at DU har kontrol over DIT liv. Og Elliots!
    ALT du har skrevet giver så god mening, og jeg mener helt alvorligt at du skal sige stop NU. Det er kørt så langt ud, at hvis det kræver statsforvaltningen så er det nok en god ide.. men indtil da skal du måske give HAM nogle muligheder for at se sin søn. Og kan han ikke der, jamen så går han glip af at se ham. Surt show!
    Og så burde du flytte hjem til Aalborg. Seriøst!!
    God Vind og hold fast i disse tanker. Du er slet ikke galt på den. For det andet vil skade både dig og din søn. Og den magt skal manden fandme ikke have!!!!

    God dag! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Kæreste du

    Jeg har trofast læst din blog i gennem rigtig lang tid. Men har aldrig tænkt over at skulle kommentere på den, men nu må jeg indrømme, jeg kan ikke lade være…

    Jeg syntes virkelig, at du skylder dig selv et kæmpe klap på skulderen. Det var ikke mange der ville være så fleksible ift. en nærmest ikke eksisterende fader. Man kan blive forundret over at han ikke prioritere lillemandens trivsel og jeres samarbejde højere! Efter min mening skal du skride til handling nu, og tænke over hvordan du får jeres daglig bedst til at fungere og hvad der gør DIG glad. Hvis det er at flytte til Aalborg for at være tæt på familien, så gør det. Pilotmanden er vel bekendt med at man kan flyve dertil, når han skal havde samvær. Og så siger jeg også, som så mange andre. Gå nu efter den fulde forældremyndighed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Søde Alexandra. Søg du bare den fulde forældre myndighed. Du får den. Du gør det jo for Elliot skyld. Du kan ALTID give dem alt det samvær han ønsker når han engang er vokset med opgaven. Gud hvor har jeg lyst til at skrive grimme gloser men jeg holder det for mig selv. Kæmpe kram til dig og en masse kærlighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Haha. Det er STÆRKT af dig at holde dem for dig selv. Jeg ved hvor svært det er 😉 Tak for dit råd. jeg tager det til mig !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Kære Alexandra,
    Du skal hurtigst muligt i statsforvaltningen og få sat noget fast samvær – at pilotmanden så ikke vi udfylde det samvær er HANS problem.

    Du er dig selv nærmest og du skal beskytte din søn så godt du kan – og med beskytte mener jeg i denne sammenhæng at der skal struktur i lillemandens liv.

    Du/I skal ikke tilpasse Jeres liv efter pilotmandens kalender – han skal tilpasse sig efter JERES kelender…..længere er den ikke !!

    Det står jo bøjet i neon at han ikke vil tage ansvar for sin søn – men blot være en tilfældig legeonkel for ham….og det er altså ikke sundt for hverken Lillemanden…..eller dig.

    I gang med statsforvaltningen nu – der er ingen anden vej…

    Og så tage dog for pokker at få flyttet hjem til Ålborg – i en fart !!

    Der vil Lillemanden få så mange andre primære omsorgspersoner (din mor. dine brødre, dine søstre) som vil ham det aller bedste i hans liv 🙂

    De erstatter selvfølgelig ikke hans far – men hans far vil ham jo tydeligvis ikke !!

    Kram fra en
    Alene-mor-på-fuld-tid-til-tvillinger-hvor-faderenen-ikke-magtede-opgaven-men-vi-på-forunderlig-vis-alligevel-har-det-bedste-liv-vi-kan-have 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Britt

    Kram til dig og lille Elliot. Tænk at han ikke kan se at det går ud over hans eget kød og blod. Forfærdeligt. Du er den bedste mor, Alexandra. Lad ham aldrig få dig til at føle det anderledes selvom han ikke viser taknemmelighed og anerkendelse. XO

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Du er SÅ sej og du gør det SÅ godt for Elliot – og du er SÅ sej fordi du ser nu at du ikke skal finde dig i alt det pis !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Kæmpe meget kærlighed til dig. Jeg ved godt det er letter sagt end gjort, men jeg havde ikke været så fleksibel, du er alt for god af dig. HAn fortjener ikke din respekt og tid. Din søn vil forstå det han oplever når han bliver ældre, og det er sgu synd at hans far er en lort.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hold nu op hvor det lyder som mit liv nogle år tilbage! Jeg har tvillinge drenge med min eks, de bliver snart 8 år. Vi gik fra hinanden før de fyldte 2 år. Jeg mistede alle mine følelser for min eks, netop pga hans rejse arbejde og hans ligegyldighed overfor vores børn, så om han var der eller ej, kunne jeg ikke mærke forskel på.
    Da vi gik fra hinanden kunne vi slet ikke få samarbejdet op at køre, han var på rejse arbejde hele tiden, og når han endelig var hjemme, havde han ikke penge til at have dem, ikke tid, eller andre aftaler der var vigtigere. Det gjorde så ondt i mit moderhjerte, jeg kæmpede virkelig for de skulle have et forhold til deres far. For jeg vidste jo netop hvad han gik glip af! Men han havde travlt med sit nye ungdomsflip…
    Stille og rolig gav jeg op, jeg blev simpelthen nød til at acceptere, jeg ikke kunne klare opgaven at gøre han voksen, tage ansvar eller få ham til at forstå hvad han gik glip af. Så jeg stoppede med at tage kontakt til ham, og lod ham være den der måtte sige til. Det resulterede i at det blev mere og mere sjældent, drengene spurgte mindre og mindre til jeres far. Og på en måde var det faktisk okay, for de havde jo sådan set aldrig haft et forhold til ham eller kendt ham på sådan en måde som de kendte og havde forhold til mig. Så han blev en slags legekammerat, som de legede med en sjælden gang imellem, men jeg tænkte heller det end ingenting, fordi jeg netop også vidste, at jo mere jeg pressede på for at han skulle ville dem, jo mere skubbede han dem væk, for at vise mig hvem der bestemte over hans liv.
    Da det var allerværst og han kun havde set dem ca 2 timer på et halvt år, skete der et mirakel. Han fandt en kæreste, som er 12 yngre end ham. Jeg tænkte åhh nej, det var så det.. Men nej, han skulle jo bevise overfor den her nye kæreste, at han var den perfekte far og kæreste. Så han begyndte at have dem hvertfald en weekend om månede.
    Nu er vi så langt, at han er blevet voksen og tager ansvar, har en dejlig kæreste der støtter og hjælper han i at have et forhold med dem.
    Og nu kan vi endelig kommuniker!!
    Jeg har en gang set en udsendelse om, at mænds hjerneklapper først vokser sammen i 30 års alderen, og først derefter blive de “voksne”, og jeg tror helt sikkert på det!!! Han er 36 år i dag, og først nu og det seneste havlandet år er han blevet RIGTIG far….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Av, hvor kan din vrede (og sorg) smitte!
    Jeg har ikke børn, men hvor er din frustration dog nem at forstå.
    Der er fra min synsvinkel ingen tvivl – du bliver simpelthen nødt til at kæmpe for den fulde forældremyndighed. Måske du selv føler, at det vil se “forkert” ud på papiret, men den eneste forskel det nok reelt set vil gøre, er, at du får ro i maven og kan være herre over din OG Elliots struktur i hverdagen.
    Ønsker dig alt det bedste. Du virker fandeme til at være en badass på alle måde, så du er kommet på den anden side af dette, vil det utvivlsomt gøre en verden til forskel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Flittig læser

    Du er sej! Og selvom det ikke er læsernes anerkendelse du har mest brug for, så skal du bare vide, at vi syntes du gør det SÅ godt! 💪 Dejligt at du altid sætter din Elliot først i alt, men måske det var på tide at gøre noget for dig selv❤ Hvad vil du med dit liv, hvor bor du bedst i Landet, og hvilke vilkår vil du blive ved med at leve under? Elliot vil altid kunne forstå hans mors valg, glad mor = glad dreng ❤👧👶 #lyttildigselv#huskdeterdinkernefamilie#jegveddukan👏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Luise

    Det gav helt fint mening ♡
    For faen hvor tager jeg hatten af for dig! Alt det du har fundet dig i! Bliver helt rasende på dine vegne!!!!
    Håber du har fået bare en lille smule søvn ♡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • <3 <3 <3
    Alexandra – jeg synes du gør det super godt! Jeg kan slet ikke forstå du har været tålmodig så længe som du har. Jeg synes det er på tide på tænker på dig selv, for jeg er slet ikke i tvivl om at Eliot er i dine tanker og handlinger – med ALT hvad du foretager dig. Gør det du har brug for for at blive glad. For at få ro på. Afskær alt kontakt med de mennesker der ikke vil dig (og dermed Eliot) det godt. Hav minimal kontakt, som statsforvaltningen kræver du skal. Jeg synes bestemt du skal gå dén vej, der er ikke andet for – du fortsætter med at slå panden mod en mur. Uanset om du har angst eller ej – det der sker lige nu, de krav der stilles lige nu og den der latterlig kontrollerende måde at behandle dig (og Eliot) på skal stoppes – INGEN mennesker kan holde til at leve i sådan en uvished som du gør. Det ville få alle mennesker ud på glatis og det er sgu da nærmest som tortur. Flyt tilbage til Aalborg. Få den luft, frihed og ro DU har brug for. Hvis der er nogen der vil se Eliot, men evt bor i København, så må de sgu hoppe på en flyver og hente ham. Eller nyde de få timer de alligevel vist kun orker at se ham på en legeplads i Aalborg. Giv dig ikke her. Det er DIN fremtid. DIT liv. Og du skal ikke spilde det på at tage hensyn til andre. Lov mig det. Livet er for kort og skrøbeligt til ikke at passe på dig selv! Tanker herfra. Håber du har fået sovet bare lidt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Jeg ELSKER at læse dine hudløst ærlige indlæg! Min sort/hvide borderline hjerne forstår dem så godt, og ærligt, det føles lidt rart at det virker som om jeg ikke er helt alene i verden med mange af de tanker du også har.
    Statsforvaltningen behøves på ingen måde at betyde advokater og retssager og det hele, og i øvrigt ville det falde ud til din fordel sådan som “jeres” liv ser ud. Få sendt ansøgningen afsted og få styr på noget forudsigelighed og struktur, ikke kun for din hjernes skyld, men bestemt også for din søns skyld 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Statsamt. Nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Åh søde dig jeg bliver så ked af at læse hvordan det foregår – DU skal have det godt E kan mærke når du ikke har det godt ❤️ Afsted til statsamtet med dig! Det er ikke et nederlag det er at indrømme man har behov for struktur! Og det har både du og E! Og så overvej igen det med at flytte “hjem” til Jylland og din familie og en frisk start? Så er i forbandet også nød til at planlægge og ved du hvad det er ikke synd for Elliot at han “kun/mest” har dig men hans far kommer en dag til at være ærgelig over han ikke har sin søn! E skal sku nok klare sig udemærket uden og man kan mærke han er elsket af dig og det kan han med garanti også mærke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg er, endnu engang, i chok! At du stadig har overskuddet til at forsøge at få det her til at fungere er simpelthen så imponerende! Men jeg synes, at det er på tide, at du passer på dig selv. Selvfølgelig skal Elliot have et forhold til sin far, men da i hvert fald ikke for enhver pris. Så jeg synes, at du står i din fulde ret til at planlægge frit. Skal du en tur til Jylland lige samtidig med, at den anden forælder pludselig får fri? Bare ærgerligt! Så må han da komme en tur til Jylland og se sit barn! Jeg synes, at du har ret til at sige stop nu!!
    Men helt bortset fra det: DU er sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Fortæl lige igen, hvorfor du ikke flytter tilbage til Aalborg??
    Har fulgt dig længe men aldrig kommenterer, men bliver simpelthen så gal på dine vegne!! Set fra min synsvinkel, har du vist gjort nok nu og nu er det på tide, at du tænker på dig selv. Som du selv har skrevet flere gange, glad mor, glad søn! ❤️
    Det kan være svært at indrømme inders inde, men i får aldrig nogensinde den skilsmisse ordning, som DU kæmper for! Der skal to til at kæmpe og det er der jo tydelig vis ikke og han forvandler sig jo pludselig ikke, det har han vist efterhånden snart bevist rigelig gange! Ved godt vi læsere ikke ved alt, men som jeg læser det, er det her en evig tabt kamp og skal du nogensinde have chancen for at få det rigtig godt, så er det i Aalborg det kommer til at ske! Nu er det din tur til at være egoistisk på dig OG din søns vegne!! ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett

    Det GIVER mening.

    Hans opførsel er så grænseoverskridende og egoistisk, at jeg ærlig talt mangler ord.

    Jeg synes du skal tage turen i statsforvaltningen. Du har strukket dig langt langt langt udover det forventelige!

    Tanker og kram herfra ❤❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadina

    Jeg forstår dig så fuldstændig. Jeg er også den der har sat hele mit liv på standby for at far kan arbejde og tjene en masse penge mens jeg kan studere og sidde mega stramt økonomisk i det. Og vi er endda stadig sammen! Noget tid endnu….
    Jeg har nogle gange overvejet om man bare skulle sige at nu skulle man andet og så måtte manden passe barnet. Men jeg ved også at han så ville finde en helt tredje person til at passe og det har jeg virkelig ikke lyst til. Sidst jeg prøvede blev vores datter sendt til svigerforældrene i hele weekenden, selv om jeg kun skulle nogeten dag.
    Den eneste uge inden den 20 december, hvor manden holder fri blev booket til arbejde i går og jeg er også så inderligt træt af det…

    Men det en hvis person gør i dit liv er jo terror. Tænk at man kan være så barnlig og respektløs… hvis det skete for mig i din situation havde jeg lukket ham fuldkommen ude af mit liv. Det ville jeg ikke have fundet mig i og jeg ville helt sikkert også tænke at sådan en far ville mit barn ikke have brug for! Hellere have barnet i 365 dage om året alene end have sådan en idiot hængende over hovedet..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej 🙂
    Mine forældre gik fra hinanden da jeg var 11 mdr, om må indrømme, jeg har aldrig tænkt over, hvordan det vil være at have dem begge på en gang, for jeg havde det simpelthen så godt ved min mor. En mor, der ligesom dig, gjorde alt hun kunne for at sikre min tilstand.
    Selvom det vil blive hårdt, er jeg 100% det hele vil blive nemmere, hvis i tager en tur i statsforvaltningen. Han kommer til at blive pisse sur, ingen tvivl om det, men han skal nok blive god igen. Det vil forhåbentlig også give dig ro, og den ro har du brug for.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla Victoria

    Kæreste Alexandra ❤️
    Jeg er ikke selv alenemor, og selvom at min mand hver eneste dag er der for børnene og er der til at vække, kramme, lave mad, aflevere i vugger, tager med til gymnastik, handler ind, spiser sammen med os, leger, børster tænder, bader og putter med kys og godnathistorier, så kan jeg godt forestille mig det svære dilemma og den afmagthed du står midt i. Små børn/store børn har brug for stabilitet og struktur. Og det gælder bestemt også for de andre alenemødre jeg kender. Det kan umuligt være andet end logik for burhøns!!!
    Jeg tror i bund oggrund at du må tage ansvar for dir eget og din lille prins Elliots liv, og dermed koncentrere dig om, at det skal fungere for jer – jeres hverdag. Selvom jeg udmærket forstår dit ønske om at imødekomme og planlægge måneden ud fra farmands skema så vil du unægteligt støde på modgang og ting som han (fordi han er, som han er) ikke vil gå på kompromis med. Og det ville jeg ikke kunne leve med – altså hverken kunne jeg forstå eller acceptere det.
    Men hvad kan man gøre??? Du har ansvaret for dit liv og for Elliots. Farmand må sejle sin egen sø.
    Også selvom det betyder at lillemand vil savne. stille spørgsmål osv. Omring jer begge med mennesker som vil jer, som vil være sammen med jer nonstop, som ikke kan eller vil undvære jer og som elsker jer ubetinget. Det fortjener I begge ❤️❤️
    Kærlige klem herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    1) Keep up the good work, du gør det skidegodt!

    2) Fuck en latterlig nar, der tilsyneladende er så svagtseende, at hans egen næsetip er det eneste han ser!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Vil bare give dig verdens største krammer og sige at du om nogen fortjener at blive behandlet med respekt! Du er simpelthen det mest overbærende kvindemenneske på denne jord – men nu er det nok ! Du skal i første række ❤️ .. Verdens sejeste Alexandra !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Kys til dig søde!
    Du er ikke forkert på den…du gør det så godt!
    Kg Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Åh sødeste Alex!
    Jeg kæmper med dig! Og ved hvor svært det kan være. Jeg håber, der er en som fortryder hans beslutning og I får det til at køre igen! Jeg har selv stået på sidelinien ved en veninde som måtte gå i statsforvaltningen med det hele! Og det var og er ikke pænt! Og det går bare mest af alt udover Elliot! Det håber jeg der er en far der snart kan se.
    Jeg hylede næsten forleden hvor Elliot blev ved med at spørge efter sin far.
    Jeg vil mest af helst give dig en krammer!
    Mange hilsner Karina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Jensen

    Hold kæft hvor jeg godt forstår dig! Jeg ville (desværre) tage turen til statsforvaltningen og så må den kære pilot ellers indordne sig for sin søns skyld .. Jeg ksn ikke lade være med at tænke, at han burde gro nogle nosser og være den far hans barn fortjener

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Flyt nu bare! Kom tilbage til Ålleren! Du er ikke tjent med sådan en bøv i dit liv! Det er så tydeligt, han ikke har den samme kærlighed for E som dig, men han hellere vil være den der hyggeonkel, der kommer engang imellem og er den sjove. Få ham ud af dit liv og Es liv – det er ikke godt for ham med en svigtende far. Så hellere ingen! Og du kunne jo være heldig, at finde dig en sød nordjyde med begge ben solidt plantet i den jyske muld, der kan være meget mere for E end den der sæddonor, der har travlt med MIG MIG MIG – SE MIG!!! Og skulle det komme til statsforvaltningen, så har du alle kort på hånden! Kom væk fra ham – han ødelægger jer! Se – jeg bliver helt hidsig!! 😂😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Seje kvinde, du skal nok klare den!
    Jeg synes at E og dig virker som nogle skønne og dejlige mennesker. Jeg er selv studerende og enlig mor, har lidt af angst og depression. Og nogle dage kan føles som kampe. Men heldigvis er de fleste dage skønne og fyldt med kærlighed kmig smil.
    Bor tæt på Fælledparken selv, så hvis jeg ser dig en dg kommer jeg over og siger Hej:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Åh, hvor er det hårdt! Jeg er virkelig ked af, at du skal gå det her igennem.
    Jeg ville egentlig bare sige, at du ikke tager noget fra Elliot ved at prioritere jeres hverdag, ro og rutiner højest. Så må farmand være med, når det er muligt. Når han ikke er den, der får dagligdagen til at hænge sammen, så må han også leve med ikke at kunne sætte dagsordenen.
    Og ja, selvfølgelig har E brug for sin far – men ikke så meget som han har brug for, at hans primære omsorgsgiver har det godt. Slet ikke når far under alle omstændigheder er et lidt uforudsigeligt indslag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Puha, sikke en omgang.
    Jeg tror, at det er vigtigt at huske på at sætte grænser for Elliots far. Selvfølgelig skal I (!) gøre alt hvad I kan for at have et godt samarbejde, for Elliots skyld. Men det er også okay at sige fra. At sige nej og stop. Du har givet og givet, ladt ham komme og gå fra sin søns liv som han ville med konsekvenser for dit eget liv. Det synes jeg ikke er fair at han udnytter sådan. Du gør alt hvad du kan for at Elliot får et fantastisk liv, men desværre kan man ikke ‘tvinge’ hans anden skaber til at få samme forhold. Måske er det nødvendigt at han også selv indser at han skal arbejde for det.
    Og måske kræver det at statsforvaltningen skal ind over og det bliver pisse hårdt og nedern i en periode. Men det lysner igen – jeg taler af erfaring efter 2 år i helvede på den konto.
    Så husk hvad du og Elliot er værd, og sig fra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marikka1105

    Kære Alexandra
    Jeg forstår dig. Rigtig godt!
    Er det ikke nu, at du trækker stikket fra Københavnstrup og flytter tilbage til din hjemby og til det sted, hvor alle dem du holder af og som holder lige så meget af dig og Elliot befinder sig?
    Har Pilotmanden ikke fået lov til at styre jeres liv nok?
    Åh hvor jeg føler med dig og ikke mindst Elliot. ❤️
    Gør hvad der er bedst for JER og ikke hvad der passer bedst ind i en utilregnelig mands liv.
    Hvis han ønsker et forhold til sin søn, må HAN til at ofre sig, for at få det.
    Jeg ved det er svært.
    Kæmpe kram herfra ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Ingen fortjener det der hverken dig eller lille manden ❤️ Begynd at skab dit eget “skema” og så må han indordne sig hvis han kan.
    Du bliver kun ved med at være den gode mor du er ved at skabe den nødvendige struktur for dig og junior. Jeg hepper på dig 👏🏼❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Tænk at man kan opføre sig sådan. Kender godt det med at at en voksen kan opføre sig som et lille barn.
    Ift statsforvaltningen, vil de nok kunne give dig den struktur du har brug for, da de kigger på hele situationen og du kan give dit besyv med i fht hvordan du gerne vil have det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Av…husk og holde fast i dig selv, så du ikke bliver blæst omkuld. Træk vejret og vær rolig, du skal ikke give “nogen” muligheden for at komme under huden på dig. Vær stolt af dig selv og pas godt på dig og elliot. ❤️ Herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Fuck jeg føler så meget med dig – jeg har en veninde der står i en lignende situation og de har adskillige gange været i statsforvaltningen der dog kun har taget hensyn til faderens behov. Det må være så pissehårdt at være i din situation.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg bliver helt ked af det på dine vejene. Jeg håber virkelig at nogen tager sig sammen, for du fortjener det. Jeg kender dig ikke, men efter det du skriver, ligger op på insta og snap, så er du en skide god mor! Du fortjener bedre. Håber i får en god dag ❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese

    Tak fordi du delte dine ord. Du aner ikke hvor meget det gav mig. Jeg er 40 år og mor til to drenge,på 13 og snart 15 år. Jeg blev alene med dem ,da de var knapt 2 og 3. Jeg HAR levet dit liv,lever stadig dit liv ( eller naturligvis er vores liv ikke 100 procent ens ) ,men jeg har i 12 år stået med alle de samme udfordringer og en far til mine drenge,der opfører sig præcis lige sådan. Det gør ondt på alle måder og vi kæmper og kæmper for vores børn. Alt det du beskrev,med din hverdag og alt du gør for dit barn… Det burde vi få en medalje for. Forstået på den måde,det er så pisse hårdt,altid at være alene om det hele og mine veninder,kollegaer og familie ,kan ikke rigtig sætte sig ind i det.,de har alle en mand og stort netværk. Jeg vil vise dem din historie og sige,læs lige om den her virkelig seje kvinde !!! TAK fordi du lod mig kigge ind inden verden,jeg er ikke alene. Kh Therese

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • nadja

    Super godt skrevet og jeg forstår klart din vrede.. jeg ville tage kontakt til statsforvaltningen også må i køre den der.. så længe han ikke vil samarbejde bedre end det han formår så skal der bare retningslinjer for hvornår han skal se Elliot.. jeg har personligt selv været der med min eks og vores forhold efterfølgende er blevet super godt ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Undskyld mit sprogbrug, men det kan jeg FUCKING godt forstå og følge dig i! Jeg er sammen med mine ungers far og han er bare ganske normal håndværker, med ganske normale arbejdstider, men det er akkurat det samme alligevel.. Du er en inspiration!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Det giver mening.. og jeg forstår dig fuldt ud. Én ting er ikke at have faste aftaler omkring samvær. Noget andet er ikke at kunne få indblik i baggrunden for de aftaler som i så laver.
    Jeg tænker også at det går enormt meget ud over Eliot, at han heller ikke kan få et klart svar på, hvornår han ser sin far igen – også når han bliver ældre..
    Men du kæmper altså flot ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hold op hvor er du fantastisk ❤️ Jeg ville have det på helt samme måde som dig og synes det er så vildt du kan få dig og det hele til at hænge sammen. Kys kram og knus og håber det bedste

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    Han er et sølle menneske. Hvis man skal i statsforvaltningen går jeg ud fra, at der bliver sat nogle rammer, og at der vil være konsekvenser hvis de ikke overholdes, eller? Er det ikke næsten at foretrække fremfor en ex der er utilregnelig og truende?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linnea

    Gør det! Statsforvaltningen, som sikkert vil give daddy hveranden weekend og en hverdag fast hver uge. Og når han så ikke kan, er det jo hans loss. Intet erstatningssamvær. Så må han til at vælge sin søn til, hvis det er det han vil.
    Du finder på et tidspunkt en ny mand, som vil dig og Elliot. Og om 25 år, når Elliot selv får børn, er det dig og din mand der bliver kaldt for mormor og morfar, og så sidder der en ensom mand, der ville ønske, han havde prioriteret anderledes, end sikkert at have 14 børn rundt om i verden han ikke er noget for 🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Du er SÅ SINDSYG stærk! Og burde virkelig have en medalje for alt det du har holdt ud. Jeg har læst med på din blog nærmest siden starten og er for nyligt selv blevet mor også. Du er en inspirerende kvinde for mange andre der også er enlige mødre. Jeg ved det, for hver gang jeg har bedt endnu en af mine veninder, der tvivlede på om det kunne lade sig gøre at komme ud på den anden side igen, om at læse din blog har de været fulde af selvtillid og lykke efterfølgende. Du gør det helt rigtige, hver gang!, fordi du sætter dit barn først. Tak for din ærlighed, din blog og dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Gør dig selv en kæmpe tjeneste og stop med at forvente noget som helst af nogen. Der er ingen der takker dig for at være en god mor – og selvom det kunne være rart med et klap på skulderen i ny og næ, så sker det bare ikke.
    Tænk hellere hvordan Elliot vil se på det når han bliver større. Hvem var der når han skulle i vuggestue: Mor. Hvem var der når han skulle til lægen: Mor. Hvem sørgede for alle mulige praktiske ting: Mor. Osv osv. Så på et eller andet tidspunkt skal du nok få en kæmpe tak, når din søn oplever det altid er dig der har stået bag ham til hver en tid. Han vil naturligt vide han han kan regne med dig og det er mere værd end noget andet!
    Jeg er selv alene med en dreng på 3 og tro mig, man kommer langt med ikke at forvente noget som helst af barnets anden skaber.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christel

    Det gir fuldstændig mening!! Og hold da op hvor kan jeg sætte mig ind i de følelser du sidder med!! Jeg føler tit det samme ( på trods af at jeg stadig er sammen med faren til mine 2 børn). Min mand kører karrieren herhjemme og rejser i øjeblikket mandag – fredag hver uge. Jeg ville falde ned af stolen af overraskelse hvis han nogensinde spurgte ind til institutionen, lægebesøg, øjenlægen , hvad ungerne mangler af vintertøj eller andet. Det er altid en selvfølge ag jeg passer syge børn, selvom jeg også arbejder fuldtid. Han er månedens gæst hvis ikke året gæst i vuggeren/ børnehaven.. Fuck de mænd. Vi kvinder er superheros – og klarer alt.. – og får aldrig taknemmelighed!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena

    …….. Jeg har læst med fra start.. Jeg har enorm respekt for dig og den måde du har tacklet slt det her med E’s far.. Men du skriver det selv: Hvis Elliot skal have det godt, skal DU have det godt! Længere er den ikke!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DUMME SO?