Vores liv er styret!

DUMME SO?

img_1521

I dag blev jeg kaldt for ‘dumme so’. Foran min 2-årige søn. Jeg blev også anklaget for at have borderline. Det er der i virkeligheden ikke noget som helst i vejen med, men det provokerer mig, når det bliver kastet efter mig som et skældsord. Et skældsord der åbenbart passer på folk, der viser sine følelser i situationer med grove svigt. Så må man jo tydeligvist fejle noget, hvis det kan gøre en så følelsesladen?? Nogle mennesker… Jeg talte til 10 indvendigt og bad vedkommende om at tale pænt foran min søn:

“Fald ned. Lad være med at lave en scene foran Elliot. Hvor gammel er du?”

..Okay, måske var jeg i virkeligheden lidt provokerende. Jeg snakkede i verdens mest rolige toneleje i et forsøg på at sætte en dæmper på situationen, men jeg kunne simpelthen ikke styre mit behov for at være lidt flabet oven på den omgang mundbræk, jeg netop havde fået kastet i hovede. For et halvt år siden havde jeg flippet skråt. Råbt og skreget. Revet hul i røvhullets arm. Jep, så langt har jeg været drevet ud en enkelt gang. Kun én mand i hele mit liv har formået at drive mig til vanvid på den måde. Men nu. Nu kan jeg noget helt særligt. Jeg kan bevare roen.

To store hænder tager fat i mit hoved idet, jeg er ved at hjælpe Elliot med at tage sin sko på. Jeg havde åbenbart været så provokerende, at det var nødvendigt. Øjne der kunne dræbe kiggede lige ind i mine. Og hvad gjorde jeg? Jeg bevarede roen, sagde fra, fjernede hænderne og talte videre til Elliot:

“Skal jeg hjælpe dig med den anden sko skat?”

Jeg bliver påvirket af situationen. Det er klart. Og jeg har ikke specielt meget lyst til at være børnefri lige nu. Som i VIRKELIG ikke. Men der er ikke noget, der får lov til at nå derind, hvor det engang kunne ødelægge mig. Andres nedladende kommentarer handler altid om noget inde i dem selv. Ikke om dig. Jeg tager afstand. Jeg tvinger mig selv til at tænke: “Hvad kunne JEG have gjort anderledes?”. I denne situation kunne jeg have ladet være med at være så sindssygt provokerende.

Jeg er ikke Hellig! Jeg bliver en flab, hvis man træder på mine følelser. Eller endnu være; min søns følelser. Jeg har svært ved at rumme uretfærdigheden og får behov for at ramme vedkommende, der har gjort mig/os ondt. Det gør jeg ved – i et ganske stille og roligt toneleje – at provokere og komme omkring nogle ømme punkter. Det er ret usmageligt, og selv om det kan tælles på to fingre, hvor mange personer, der har fået lov til at se denne fantastiske side af mig, retfærdiggør det selvfølgelig ikke mine handlinger. Første skridt er at blive opmærksom på, at jeg gør det. At opdage det. Andet skridt er at tage ansvar.

Gavner det mig at være provokernede på den måde? Det er et quick-fix, og det føles fantastisk i de få sekunder, det går op for en, at man rent faktisk ramte et ømt punkt. Men gavner det mig på længere sigt? Absolut ikke. Nogle vil mene, at jeg er for god af mig. Nogle kan ikke forstå, at jeg ikke flipper mere ud? Nogle kan ikke forstå, hvorfor jeg tillader det?

JEG kan ikke styre andre folks handlinger. JEG kan ikke ændre på folks måde at opføre sig på. Jeg er flippet ud 7000 gange. Tro mig. Der er ikke det grimme ord, der ikke er blevet banket ned i tastaturet i vrede, sorg og frustration. Primært på skrift, ja..  Fordi jeg nægter at lave en scene foran min søn. Og måske fordi sandheden er, at jeg sidder og tudbrøler på den anden side af skærmen. Jeg kunne samle et indlæg med 40 screenshots af, hvor modbydelig jeg kan være. I ville tænke, at jeg var verdens største bitch udelukkende fordi mine små flip ville stå alene, da de altid kommer i forlængelse af et mundtligt angreb eller en fysisk handling, der IKKE er dokumenteret nogen steder. Nu løb mine tanker langt..

Tilbage til sagen. Det hjælper mig ikke at gå amok. Det hjælper mig ikke at straffe vedkommende, der har gjort mig ondt. Jeg siger fra, når jeg har brug for at sige fra. Det er jeg blevet god til. At det så ikke altid bliver respekteret, er ude af mine hænder. Jeg gider ikke spilde min energi på at forsøge at nå ind til andre, der er uden for pædagogisk rækkevidde. Jeg vil meget hellere bruge min energi på at opdage, hvad JEG kan gøre, for at få et bedre liv.

Jeg bruger stadig uanede mængder af kræfter på alle mulige andre. Spildte kræfter som skulle have været brugt på mig. Det øver jeg mig i. Jeg øver mig i at være god ved mig. Jeg øver mig i at vende ordene ‘dumme so’ til noget godt. Brug humor. Grin af det hele. Vend det til noget positivt. Folk der bruger skældsord på den måde, handler som oftest i afmagt og af mangel på et verbalt overlegent modsvar. For dem handler det måske om at ‘”vinde”, og i og med de ikke kan finde på noget klogt at sige tyr de til latterlige nedsættende betegnelser for at fornærme. Det er jo faktisk lidt komisk..

Jeg er selv kæmpe fan af ordet ‘røvhul’, men jeg ville ALDRIG kaste det direkte efter en mand foran min 2-årige søn, der netop er ved at udvikle sit sprog. I virkeligheden synes jeg, at ‘røvhul’ er ret harmløst, og jeg anvender det glædeligt om en veninder, der lige har banket mig i Ludo. Der er forskel. Forstår i.. Men det er en helt anden snak.

Lang historie kort: Jeg blev kaldt for ‘dum so’ og ‘borderline’ foran min søn. Jeg er stadig frustreret, men jeg kommer over det. Jeg udnytter situationen til at øve mig i at være god ved mig selv. At slutte fred. At bevare roen. At vende min dag om til en god en af slagsen. Prøv det sammen næste gang, nogen pisser på din sukkermad <3

Ps. Tak for alle jeres skide søde kommentarer til min instastory i dag! Lillemand er i gode hænder og har det dejligt nu. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

   

17 kommentarer

  • Signe

    Synes dit comeback er en helt naturlig reaktion ovenpå de svigt og mega tarvelige ting du skal lægge ører til! Faktisk er du forbavsende god til at sige fra;-) og det er ligeså vigtigt for et barn at opleve! Men ja man får det man giver ud, og sådan nogle mennesker er ikke værd at spilde sin gode tid og kræfter på! De bidrager ikke m noget positivt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Respekt for at du holder hovedet koldt og bevarer roen foran din søn 💚 Godt klaret

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Det lyder som om du håndterede det rigtig godt. Men det lyder også grænseoverskridende, at han føler et behov for at tage fysisk fat i dig.

    Jeg har lige set din insta-story, om “kæp-søstrene” Haha 😀 Jeg er selv en rutineret stalker når det kommer til mine fyres ekskærester og nye kærester – og grinte højt da du kaldte den på alles vegne, vi går allesammen rundt og stalker hinanden! Det er sgu lidt sjovt.

    Og så lige en sidste ting, måske meget godt i tråd med stalking-emnet.. Jeg er ret fascineret af dig. Jeg synes du er møgsexet og har på fornemmelsen, at du kan sno fyre om din lillefinger. Hvad er din hemmelighed? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sabine

    Du simpelthen så sej at du står imod det pres fra sådan en klovn.
    du har fuldstændig ret i at det ikke er dig der er noget galt med men den person som kommer med sådan udtalelser.

    Har så stor respekt for hvordan du håndtere de situationer og arbejder med dig selv for at bevar roen overfor dig selv og din søn.

    Håber virkelig lyset en dag går op for den klovn så han ser hvordan han ender med at ødelægge forholdet til din skønne dreng.

    Håber du får en fantastisk dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg skal lige forstå det – Er det Elliots far der kaldte dig det??

    Ps. du er simpelthen så sej. <3 <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Celine

    Nu skal jeg ikke gøre mig klog på om du har borderline eller ej, da jeg slet ikke kender dig. Men jeg må sige at du er den med mest selvindsigt, mest reflekterende og ansvarsbevidste jeg kender til med borderline 😂 Og jeg arbejder med folk med borderline…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Tak for dine kloge ord og for at dele dit syn på tilværelsen. Det vil jeg prøve at tage til mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Mit hjerte gjorde så ondt, da jeg så din instastory i dag. Ét er at han kan finde på et behandle DIG så fucking mega dårligt. Men når en 2-årig bliver så ked af det i en kontekst af svigt…. Fuck mand.. Elliot er jo skidekvik og fuldstændigt “online” – de følelser han har allerede nu…. Når han bliver så gammel, at han også ved hvad de handler om? Puha. Jeg synes du håndterer det SÅ flot. Og pænere end jeg selv ville. Jeg ville flippe helt skråt. Nogle gange tænker jeg, at du virkelig burde sætte foden i jorden. Du gør så meget for at give Elliot et forhold til sin far – et forhold som den far så tit svigter og er ligeglad med… Er det smart på sigt? For dig OG for lillemand? Jeg ved det ikke. Men jeg respekterer din måde at gøre det på, for du gør det KUN af REN kærlighed. Det er sååå let at ty til hadet. Min kommentar er rodet… Det jeg bare gerne vil sige er: Du er så pissesej. Og du og din søn har fortjent så meget bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg kender situationen alt for godt. I weekenden har fars nye kone koldt mig ‘fed ko’ foran mit barn til far. Denne krig har nu varet i 4 år, og dem slutter slet ikke endnu, det har jeg desværre indset.

    Han er også et af de få mennesker der kan få min indre kæmning op af lænestolen. Sjældent tabet jeg roen foran børnene, når han begynder, men det er sket 4 gange på de 4 år, at jeg er sunket så lavt at jeg har givet igen, og straks fortrudt. Han er ikke det værd, og snakker stadig pænt om ham foran vores drenge, æder alle de kameler han smider i mod mig, for drengenes skyld, og det er ikke få, tværtimod!!

    Føler med dig, og hatten af for din måde at håndtere det på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catharina

    Du er sej, stærk og pisse lækker! Grin det væk, selvom man har lyst til at smaske ham i gulvet. Han er den lille.. Du er den store, hende der får hverdagen til at hænge sammen. Og beundrer dig for at kunne holde kæft, jeg bliver nøjagtig lige så provokerende og havde nok ikke kunne holde min kæft, men fortalt hvor dygtig og stor han må føle sig, der med dit hoved mellem sine hænder! Fuck du er sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Du er fandme sej !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Hvor er du sej, at du kan bevare roen i sådan en total uacceptabel situation. Hold kæft en idiot ikke at kunne tilsidesætte sine egne behov for at være grov, frem for at være et godt eksempel over for et barn (hans barn?)
    Det lyder virkelig til at du er kommet langt og har virkelig god selvindsigt 👍
    Elsker at følge med hos dig og sin alt for skønne dreng, som man tydelig kan se har en kærlig og omsorgsfuld mor ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mcille

    Hvor du bare sej! At kunne bevare roen i sådan en situation må kræve sindssygt meget af dig, og det viser bare hvor langt du er kommet. Du er en kæmpe inspirationskilde! Elliot er pisse heldig at have dig og selvom jeg ikke kender dig lyser det bare så meget ud af skærmen hvor en fantastisk mor du er. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Jeg bliver virkelig forarget og ked af det på dine vegne. Men hvor er det flot håndteret og reflekteret! Jeg har mest lyst til at skrive en perfid kommentar om det menneske der nedværdiger sig til den slags opførsel, men i indlæggets ånd tror jeg, at jeg vil tælle til 10 og lade være, og nøjes med at rose dig. Du er virkelig en inspiration!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Kram til dig. Har stået i lignene situation for nyligt. Også med min 2 årige søn. Nogle folk kam vist bare ikke tænke så langt…. Anywho, så elsker jeg at følge dit og Elliots liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikita Klæstrup

    Omg! Hvem kan dog finde på sådan noget foran et barn? 😮

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Hvem var dog det fjols som syntes at personen skulle kalde dig det grimme ord?😢

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores liv er styret!