Glæden ved søskende !

Bestemmer dine følelser over dig? Det ødelægger dit liv!

eifeature

Oplever du, at følelser som vrede, jalousi, magtesløshed, frygt og tristhed styrer dit liv, hvordan du har det, og hvordan du handler i bestemte situationer, så skal du gøre noget ved det!

Det er ikke godt for DIG og DIN livskvalitet, at du lader negative følelser bestemme over dig. Hvis du lader eksempelvis vrede dominere, hvad du gør, ender du med at leve LANGT under det potentiale, du ellers har for at få et lykkeligt liv.

De fleste har før oplevet at vreden fuldstændigt overtager vores krop. At nogen eller noget har presset os så langt ud, at kroppen står i flammer. Vi har lyst til at råbe og skrige. Lyst til at slå eller smadre noget! Vi har lyst til at gøre noget, der vil give os øjeblikkelig tilfredstillelse. Noget der ville lindre lige her og lige nu! Præcis som når du er trist, og lader dén følelse bestemme, at du må købe en dyr taske for de penge, du ikke har; øjeblikkelig tilfredsstillelse.

Du lader dine følelser bestemme over dig, og det forringer dit liv. Og lad mig fortælle dig en ting: Det betyder, at du har en lav emotionel intelligens.

Det kan du gøre noget ved!

Vi beslutter ikke altid, om vi FÅR de negative følelser. Vi kan nemlig desværre ikke bestemme over, hvordan andre mennesker opfører sig over for os. Men vi vælger helt selv, hvad vi GØR med de følelser, vi får! Lader vi dem styrer vores liv, hvis de er negative? Nej sgu!

Fuck det, at du har en høj IQ og er dybt begavet, når det kommer til dit arbejde eller studie. Hvis din EQ(emotionelle intelligens) er lav, og du ikke gør noget ved det, spilder du dit dyrebare liv, på at leve langt mindre lykkelig, end du faktisk kan blive.

Har du en høj EQ betyder det, at du blandt andet er i stand til at bruge dine følelser intelligent. Én ting er, at være klar over, at en bestemt måde at handle på, er dårlig for os. En anden ting er være stærk og klog nok til at modstå fristelse for den øjeblikkelige tilfredsstillelse. Det kan føles ALT for godt og trygt at holde fast i vreden. Og man har jo RET til at være vred, når noget er dybt uretfærdigt, ikke?! Selvfølgelig har du det. Men gavner det dig på LANG sigt? Nej.

Sidder du allerede nu og finder på undskyldninger for, hvordan dumme ting du har gjort i følelsernes vold, jo faktisk HAR gavnet dig på lang sigt, så har du lang vej igen. Jeg har været der, og jeg træner stadig min emotionelle intelligens dagligt! Jeg er om nogen en pige, der lever i følelsernes vold.

Alle kan træne det! Lad ikke lægen eller andre fagfolk spise dig af med en bordelinediagnose, ADHD eller andet godt i den skuffe, og lad være med at leve langt under din standard ved blot at fortælle dig selv – og dermed acceptere – at du blot er et meget temperamentsfuldt menneske. Hell No! Det er ris til egen røv. Det vil jeg næsten godt love dig!

Hvordan træner du så din EQ?

1. Du starter med at blive opmærksom på, når de såkaldte negative følelse rammer dig: “Hold da kæft, jeg er rasende lige nu, og jeg har lyst til at smadre en dørkarm”. Eller: “Jeg kan mærke, at jeg er VIRKELIG ulykkelig lige nu, og jeg har brug for en smøg eller en stor, fed lagkage.” Tag et skridt tilbage og analyser, hvad du føler.
2. Spørg dig selv: “Gavner den her følelse mig?”, “Gavner det mig at være jaloux lige nu?”, “Gavner det mig at være rasende lige nu?”. Beslut dig for, at du ikke vil have den følelse.
3. Find ud af, hvad du kan gøre for at komme over/gennem følelsen. Øjeblikkelig tilfredsstillelse i form af destruktive handlinger er ikke en løsning! Måske hjælper det dig at træne, synge, skrive dagbog, sætte god musik på eller lignende?

Det er vanvittigt svært, og du vil med garanti falde i MANGE gange. Det er så let og SÅ fristende og gå efter kick’et.

Nogle er født med en høj EQ. Andre – ligesom jeg – skal træne det!

Studier har vist, at folk der har en høj emotionel intelligens, har højere livskvalitet på arbejdspladsen, i relationer til venner, kærlighedsforhold og i familielivet.

Hvis du lader dine negative følelser kontrollere dit liv, belaster du dit nervesystem voldsomt. Det betyder, at du med tiden – hvis du ikke allerede er det – vil få langt lettere ved at blive stresset, deprimeret og/eller angst. Du bliver ekstra sensitiv, når du mishandler dit nervesystem på den måde.

Det er OKAY at være ked af det og græde sine øjne ud. Det er OKAY at være rasende og koge indvendigt. Det er OKAY at være jaloux og have voldsomt ondt i maven. Men det er IKKE okay, at spilde dit eget liv på at lade disse følelser bestemme, hvordan du handler!

Jeg kæmper selv en hel del med at træne min EQ, der ikke er voldsomt lav, da jeg i det mindste har en god dømmekraft, begår mig godt socialt og er ekstremt sympatisk. Men når det kommer til at lade følelser bestemme over min måde at handle på, har jeg stadig lang vej endnu. Dét her var altså lige så meget en løftet pegefinger til mig selv.

Her til sidst, så se lige den her geniale video af små børn, der i den grad får udfordret deres emotionelle intelligens. Går de efter øjeblikkelig tilfredsstillelse, eller beslutter de sig for, at deres følelser(lysten) ikke bestemmer over deres handling.

 

Ps. Jeg er hverken psykolog, psykiater, psykoterapeut eller andet i den dur, men jeg har brugt en stor del af mit liv på at nørde mennesket og dets psyke. Først de seneste par år det for alvor gået op for mig, hvor meget JEG kan være med til at bestemme over mit eget liv. Hele min hjerne skal i den grad omprogrammeres, men jeg er på rette vej og derfor deler jeg gerne alle mine erfaringer med jer!

   

5 kommentarer

  • Mareb

    Jeg ved ikke, hvad det er, men det her indlæg provokerer mig helt vildt. Synes du skal passe på, når du slynger de her ting ud, for du får det ærligt talt til at lyde som om, at psykiske lidelser ikke findes, at man bare skal træne sig selv, og så bliver man fri for sine psykiske udfordringer. Det er dårlig stil, og det får endnu flere til at tænke, at psykisk syge selv skal få styr på deres shit og tænke happy tanker. Sådan foregår det ikke. Og lad nu for dælen være med at blande ADD og borderline ind i det her – mange lider dagligt fordi de har et sind, der passer i den kasse, og jeg synes, du taler deres udfordringer ned og lægger skylden over på dem, og det har de ikke brug for.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg havde lidt forventet, at der måske ville kommen en kommentar som denne, men jeg kan ikke uddybe alting hele tiden, for at være sikker på, at nogen ikke misforstår noget. For det vil næsten altid ske. Jeg forstår hvad Du mener, og jeg er ked af, at du læser det, som du gør. Jeg lider selv under psykiske lidelser, og hvis man læser mine andre indlæg vil man også finde ud af, at jeg bestemt tager det seriøst og tror på, at de eksistere. Men jeg har gennem årene selv oplevet at jeg blot er blevet puttet ned i en kasse, og så har jeg stolet blindt på det og ladet tingene være som de er, for jeg har jo en lidelse som undskyldning, ik? Indtil jeg en dag mødte en psykolog der var dygtig nok til at rive mig op af den kasse og få mig til at tage ansvar for mit eget liv. Jeg har også diagnoser på mit papir, men det gør mig ikke retarderet. Man kan godt arbejde med sig selv, selvom man har en diagnose! Lige præcis bordeline og ADHD er jeg MEGET vel bekendt med 😉 Og jeg er udemærket klar over hvilke udfordringer der i den forbindelse er! Det lyder hårdt når jeg siger det, men jeg mener det kærligt. Nogle gange skal folk provokeres eller ha’ et kontant spark bag i før de tager ansvar for sot eget liv. Sådan var det for mig. Og hvis det kan hjælpe nogle andre, så deler jeg gerne mine råd. Så kan man tage dem eller lade være. Men jeg håber i hvertfald at du nu forstår, at jeg på ingen måde er ude på at nedgøre folk med psykiske lidelser. Jeg er selv en af dem, og er omringet af familiemedlemmer og venner der kæmper med både det ene og det andet. Nogle skal medicineres, andres skal ikke. Men uanset hvad, skal man ikke acceptere et ringere liv, “bare” fordi man har fået en diagnose. Man er stadig selv herre over sit eget liv og man har selv ansvaret for at få det mest optimale ud af det. Diagnose eller ej 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maren

      Tak for at du tager dig tid til at give et ordentligt svar 🙂 Jeg har fulgt dig næsten fra starten, så jeg ved godt, at du selv kæmper en i øvrigt pisseflot kamp! Det er også fedt at være vidne til din udvikling, selv om vi ikke ser det hele, så er det så tydeligt, hvordan du har kæmpet og taget dig selv seriøst. Jeg tror måske, at netop fordi du selv kæmper, så provokerede dit indlæg mig, for “hvad er nu mening med det? Du kender det jo”. Jeg synes, at flere af dine formuleringer i det her indlæg er lige rigeligt smarte, fordi jeg tænker, at mange kan læse det som at psykisk syge selv skal tage sig sammen, og det er vigtigt for mig, at folk ikke tænker sådan. Jeg har ikke selv ADHD eller borderline, men jeg har en anden psykisk lidelse, og derfor betyder det meget for mig, at det ikke bliver gjort til en lille ting, når det kan være altødelæggende. Det var ikke en kritik af dig, for jeg forstod meningen med dit indlæg fra starten, det virkede bare så hårdt, og det er for mig unødvendigt. Og nej, selvfølgelig kan du ikke være på forkant med det hele, og jeg indrømmer da gerne, at jeg nok også var hurtig til at skrive de negative ting og glemme at skrive, at jeg er meget enig med dig (apropos dit indlæg 😜) Jeg synes i øvrigt, det er flot, at du tager de her emner op, for det er vigtigt, så tak for det 🙂 Rigtig god aften til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Det er pisse svært altså. Jeg er 37 år og er lige gået i gang med psykolog forløb for anden gang. Det var efter min far døde at det gik helt galt for mig. Det var et kæmpe traume for mig og jeg kunne slet ikke holde sammen på mig selv eller mine følelser. Jeg har hele livet været et “temperamentsfuld” menneske, men min hjerne brændte sammen i kaos, så meget at jeg mente min læge måtte indlægge mig. Det mente hun dog heldigvis ikke, men en lang sej kamp begyndte og jeg kæmper stadig. For det føles så fucking godt at give efter og bare brænde sammen, men man har det jo ikke godt alligevel. God kamp til dig❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Lige præcis. Det føles så fucking godt at give efter og få sit fix! Er ked af, at du har mistet din far. Kan slet ikke forestille mig, hvor hårdt det må være. Men man hører jo ofte om, hvordan folk brænder sammen, når de mister deres forældre. Jeg håber, at din psykolog kan tage dig i den rigtige retning . Alt godt til dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glæden ved søskende !