Er jeg den eneste enlige mor, der..

Jeg er enlig mor til en lille skid på 2. Det kan til tider være en smule udfordrende. I dag kom jeg til at tænke lidt over livet som alenemor(singlemor.. Kald det hvad du vil.) Så fortæl mig lige, om jeg er den eneste enlige mor, der…
..formaterer tarmsystemet med lilleskiden på skødet eller tæt klamret op af mine behårede ben, jeg ikke har haft tid og overskud til at få skrabet glatte i flere uger?
..er blevet kronisk skæv i ryggen af at bære mit genetiske mesterværk under armen, imens den anden laver mad, vasker op, støvsuger etc.
..sover med mit afkom hver evig eneste nat, bare fordi jeg kan og ikke bryder mig om at fylde dobbeltsengen ud alene?
..stikker barnet ipadden, når jeg skal gøres klar om morgenen, og der af gode grunde ikke er en farmand til at underholde ungen imens?
..aldrig får et bad for mig selv?
..spiser aftensmad med arvingen foran fjernsynet størstedelen af ugens dage, fordi middag ved spisebordet simpelthen kræver for meget af mig som menneske?
..går kold under putningen og aldrig kommer ud af soveværelset igen? Der er alligevel ikke nogen at stå op til.
..får lyst til at hoppe ud fra en bro, når både junior og jeg selv er syg, og ingen anden forældre er der til at tage over eller i det mindste give mig medynk? Barnepige er ikke en mulighed, da det kun er de færreste der træder til under en omgang roskildesyge, der desværre smitter af helvede til.
..drømmer om en kæreste bare for at kunne være to om de daglige pligter?
..snakker til mit barn, som om han er min bedste ven og forstår alle aspekter af livet og dets udfordringer?
..giver lilleskiden is eller andre fristende madvarer for at få 10 minutter for mig selv?
..til tider overvejer at lægge mit barn i seng allerede kl 17.30 bare for at få noget alenetid, inden jeg selv går kold?
Ps. Det er obligatorisk at kommentere eller like, hvis kan nikke genkende til bare ét af punkterne . Med mindre i vil efterlade mig med troen om, at jeg er den eneste underskuds-enlige-mor, der findes derude 😉
Pps. Hvis i ikke i forvejen følger mig og min tinderbaby på Instagram, kan i gøre det lige HER <3
TAK for dig!!!
Kærligst hilsen fra en anden enlig mor, der kan sætte flueben udfra nærmest samtlige af dine punkter 😅