Kære Dagbog - Om kærestesorg og skilsmisse

Er du også et forskrækket menneske?

img_9872

Jeg sidder med hovedet begravet i mine studiebøger på min stamcafe med den lækre ejer, da det pludselig går op for mig, at min blære er ved at springe. Ved siden af mig sidder to unge damer og sludrer om livet og dets udfordringer. Jeg overvejer, om jeg kan tillade mig at afbryde dem, for at spørge, om de vil være søde og holde et øje på min computer, imens jeg besøger det lille hus. Jeg gør det. Selvfølgelig kan jeg tillade mig det!

“Undskyld, men vil i være søde lige at kigge efter mine ting? ..Bare lige i 2 minutter? Så kommer jeg tilbage igen”, siger jeg smilende. Jeg vil jo ikke være til besvær!

Pigerne kiggede på mig, som snakkede jeg et sprog, de ikke forstod. For hvad sker der for, at en FREMMED pige bare taler til to mennesker, hun slet ikke kender? De to sikkert søde frøkener nikkede forsigtigt efterfulgt af et lille “ja”.

Hvor er det ærgerligt, at vi i Danmark er så skide forskrækkede. Jeg har rejst meget rundt i verden. Blandt andet i Tanzania, hvor det er mere unormalt IKKE at tale til fremmede mennesker på sin vej. Det er så vanvittigt befriende, og jeg tror på, at det ville gøre os alle sammen til mere rummelige og lykkelige mennesker, hvis vi delte lidt mere ud af os selv i offentligheden. Du behøver ikke at krænge dit hjerte ud til damen bag kassen i Netto, men smil, ønsk hende en god dag og spørg hvor hun har købt sin halskæde, hvis du er vild med den! Hvorfor ikke?

Placer din røv i bussen på et sæde, der faktisk har en sidemakker! Hvorfor gå efter de tomme dobbeltsæder, hvor du slipper for at skulle have noget som helst med andre mennesker at gøre? Det er så deprimerende at se, hvordan alle i bussen har gjort mest muligt for at undgå kontakt med alle andre.

Snak til de andre utålmodige kunder i køen i Rema, hvis du keder dig. Det er ikke mærkeligt! Det er hyggeligt. Eller det kunne det blive. Hvis ikke alle var så skide forskrækkede her i Danmark.

Nogle mennesker er meget private. Og nogle lider måske af SVÆR social angst. Det skal der selvfølgelig være plads til. Men handler ens tilbageholdenhed om ens frygt for, hvad andre ville tænke, hvis man åbnede munden og blandede sig i en samtale, eller endnu bedre indledte en snak med nogen, man aldrig har mødt før, så prøv at bekæmp den. Bekæmp den frygt og luk gabet op.

Man lærer næsten altid noget nyt ved at snakkede med nye mennesker. Og det er så fucking befriende.

Nogle gange finder jeg mig selv i situationer, hvor man skulle tro at både jeg selv og de andre implicerede i handlingen var stumme! Når man fx krydser hinanden på fortorvet eller i en døråbning og ikke kan finde ud af, hvilken side man skal træde til. Man smiler høfligt(men ikke for meget!!), løfter øjenbrynene og kigger lidt ned i jorden, imens man ihærdigt forsøger at MIME, hvad man føler eller tænker i netop dette øjeblik. Hvorfor fanden åbner vi ikke munden og snakker til hinanden?

..”Ved du hvad. Nu skal jeg lige flytte mig herud til siden, så du kan komme forbi.”

Hvor svært kan det være!? Det er på grænsen til at være tragikomisk.

Så nu opfordrer jeg jer alle til at snakke med en fremmed i morgen! Jeg vil gøre det samme. Måske kan jeg spørge en i fitness, om de ved hvor vægten er. Den har jeg ikke kunne finde i lang tid. Eller jeg kan spørge en forældre på legepladsen om de kender andre gode børnevenlige områder i nærheden. Hvorfor ikke? Eller hvis der sker noget sjovt på min vej, kan jeg måske italesætte det, istedet for blot at grine forsigtigt for mig selv, ligesom alle de andre, der har overværet det komiske øjeblik.

Jeg gider ikke føle mig som en freak, fordi jeg snakker til et fremmed menneske. Det er simpelthen for latterligt. Så lad os lige komme hinanden lidt ved!

Kærlighed til jer 😘

 

 

 

   

23 kommentarer

  • Christina

    Jeg skal stå som garderobepige imorgen aften/nat – så challenge accepted! Nøj, hvor har jeg snakket med mange nye mennesker, siden jeg fik job på en bar! 😄 Jeg elsker det! Er heller ikke bleg for at snakke med fremmede ude i “den virkelige verden” – det er noget af det hyggeligste jeg ved, og kan virkelig booste mit humør!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Jeg må indrømme at jeg er en af dem der helst undgår kontakt. Jeg bliver faktisk også dybt fornærmet hvis bussen er halvtom og nogen sætter sig ved siden af mig 😂
    På trods af at have arbejdet 10 år i butik, har jeg simpelthen aldrig lært at smalltalke. De gamle damer skræmte mig altid lidt, fordi de kunne snakke øret af mig, og jeg anede ikke hvordan jeg skulle forholde mig. Jeg følte mig bare akavet og ønskede at min arbejdstelefon ville ringe, så jeg havde en undskyldning for at løbe (jeg er nemlig også for sød til bare at undskylde mig og gå uden grund). Jeg forstår godt dit budskab, og jeg er egentlig også enig. Men jeg kommer nok aldrig selv til at bryde mig om at tale med fremmede, som jeg møder på min vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg handlede i Netto igår. Manden havde kun 2 ting han skulle købe og jeg sagde, han kunne gå foran mig. Han blev rigtig glad, da han havde travlt. Efter han havde betalt, sagde han jeg var sød og ønskede han mig en god dag.

    Jeg øver mig i at smalltalke til fremmede mennesker, men jeg har det nemmere med de snakker til mig 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det lyder præcis som noget jeg også ville gøre. Og hvor er det fedt, du også gør sådan noget. Mange opdager tit ikke engang, hvem der står omkring dem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hvis jeg nogensinde møder dig, så snakker jeg til dig! Så er du selv ude om det.😉
    Du har helt ret, det er hyggeligt at bonde med fremmede. Jeg er altid helt glad bagefter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      GØR DET ! Jeg bliver nemlig også altid helt glad bagefter 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Generelt er jeg meget konverserende, når jeg er ude i virkeligheden. Siger “Jeg flytter mig lige, så du kan komme forbi” og ja, folk ser på en som om, at man er en freak. Det overlever jeg nok, jeg vægter høfligheden højere 🙂

    Men det er LANGT over min intimzone, at folk sætter sig ved siden af mig i offentlig transport, når der er masser af andre ledige pladser.
    Jeg synes det er SÅ intimiderende, fordi der er frit valg på alle hylder og hvorfor så sidde på skødet af mig?

    Så jeg håber virkelig ikke, at der e for mange der tager din opfordring til sig om at sætte sig ved siden af andre i bussen 😉 Så bliver det en stram dag i morgen 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg forstår, hvad du mener. Og det er selvfølgelig bare sådan du har det, og det er okay. Da jeg boede i Tanzania skulle vi med dallah dallah hver morgen. Små mini busser, hvor man sidder på skødet af hinanden for at kunne være der. Dét overskred også nogle gange min intimsfære, men på en god måde. Det kunne være grænseoverskridende, men det gjorde at man kom folk ved. Man faldt i snak med folk, man ellers aldrig ville snakke med. Den akavede stemning, der måske ville opstå spredte smil på læberne, selvom situationen måske kunne føltes lidt ubehageligt. Det tror jeg er meget sundt. 🙂 Men hvis jeg ser dig i bussen, skal jeg nok lade være med at sætte mig på skødet af dig . haha 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Jeg er bare så så så enig!!!!!!!! Hvor kunne vi generere så meget mere glæde og energi – hvis vi ville!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg havde lige læst dit indlæg imorges i bussen. Jeg går derefter ind på baresso, hvor der er en mand, som snakker meget med de forskellige folk, hvor det er tydeligt at se, at de synes det er upassende. Han henvender sig til mig og siger at han synes, at jeg har sat mit hår pænt. Jeg takker ham og vi ønsker hinanden en god dag! God start på morgenen og godt med en reminder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Sådan! Det er sådan noget, der netop giver en god start på dagen. Det samme gælder, hvis man beslutter sig for at smile til folk på gaden og de faktisk smiler igen. Nogle vil kigge helt mærkeligt på en med et kender-vi-hinanden-blik, og det kan gøre en i ret godt humør. Haha 😀 ..Tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Så sandt altså! 👏👏 Godt indlæg! Pigen på billedet – er I kærester? Det ser intimt ud på billedet 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    Ååh hvor jeg kender det.
    Jeg synes mest at det er vores generation – hvis jeg kan tillade mig sige det, den “yngre” generation. Jeg taler TIT med fremmede, i særdeleshed i supermarkeder, men ofte er det vores bedsteforældres generation jeg taler med. De har sgu altid et eller andet at sige om det man har på båndet, og er altid friske på et gengældt smil. Nu bor jeg på landet på Stevns, hvor jeg generelt synes at man taler lidt mere med hinanden, smiler lidt mere til hinanden end jeg oplevede i mine 5 år i Brønshøj.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er faktisk rigtigt. Nu hvor du siger det, kommer jeg i tanke om min tur i Rema igår. Der oplevede jeg også at de ældre herre konverserede over køledisken. Det gør vi unge mennesker bare ikke. Det er sgu en skam! Jeg kunne godt forestille mig, at der var lidt flere af den slags samtaler på landet ! 🙂 Men dejligt at høre, at der er flere, der tænker ligesom mig. Så Tak for din kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Word! Jeg tænker tit det samme, imorgen tidlig til træning vil jeg smile og sige godmorgen til dem jeg møder – du har ret – hvorfor skal det føles akavet?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Yeeees! Hvor er jeg glad for at jeg kan bidrage til den der indstilling ! Det vil jeg sgu også gøre, når jeg skal træne i morgen. Måske får jeg nogle nye venner! Hvem ved ? 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg snakker også altid med fremmede mennesker, og det er sådan 70/30 til den positive side, om folk synes det er hyggeligt eller mærkeligt, men det ville da være rart, hvis man slet ikke behøvede at frygte at blive modtaget af et ansigtsudtryk, som om man var en gal øksemorder. I bund og grund tror jeg, at det (for det meste) bare handler om, at nogen tør at begynde og tør at risikere at ligne en freak. Og jeg er glad for at vide, at du også tør <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, det ville nemlig være rigtig rart! Og jeg er glad for at vide, at DU tør. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg tror ikke der går en dag (hvor jeg altså er ude i offentligheden), hvor jeg ikke taler med et fremmede menneske. Jeg har simpelthen så svært ved at tie stille. De fleste reagerer positivt på mit snakkesaglige gemyt:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære Dagbog - Om kærestesorg og skilsmisse