Hvad fuck bilder i jer ind?

Om sex og overgreb

img_8756

Jeg er incestoffer gennem 8 år. Det ved mine trofaste læsere. Fra jeg var 3(eller mååske endnu yngre?) til starten af mine teenager-år, lagde jeg magtesløs krop og sjæl til seksuelle overgreb fra en ældre herre i min familie, der nu er død.

Jeg VAR et offer. Det er jeg ikke længere. Og det SIDSTE jeg ønsker er, at nogle skal ha’ ondt af mig. Jeg er langt mere skadet af alle mulige andre faktorer i mit liv end lige incest.

Jeg har intensivt gået i terapi, siden jeg blev voksen og for alvor fik konsekvenserne af de grænseoverskridende handlinger at mærke. Angsten væltede min verden fra den ene dag til den anden. Ingen forvarsel. Den dag i dag er jeg TRÆNET i at mærke mig selv. ØVET i at sætte grænser. Så “bare” fordi jeg er incestoffer, betyder det absolut ikke, at jeg har ekstra svært ved at skelne mellem, hvad der FOR MIG føles som et overgreb, og hvad der SLET ikke gør. På det punkt er jeg 100 procent klar og rationel oven i bøtten. Endvidere er jeg på ingen måde kropsforskrækket eller bange for at snakke om sex. Ej heller for at eksperimentere inden for området.

Hmm.. Det er meget svært for mig at forklare mig, uden der er nogen, der skal sidde bag skærmen og lege psykolog og komme til den konklusion, at jeg har et usundt forhold til sex og kroppen. Men lad mig alligevel prøve.

Jeg vil gøre det meget klart, at jeg IKKE opfatter en mand der blotter sin diller foran mit fjæs som et overgreb. Det gør jeg virkelig ikke. Gik jeg en tur i parken hvor en frisk fyr pludselig skulle få lyst til at fremvise sit stive lem til mine grønne øjne, så ville jeg højst sandsynligt sige “nej tak” og grine lidt af situationen. Det har intet at gøre med, at jeg ikke kan mærke mine egne grænser. Det har noget at gøre med, at jeg simpelthen ikke kan finde det stødende? Det er bare en tissemand. En kødklump, der hænger(eller stritter ud fra) den nedre del af kroppen. Det kan ganske enkelt ikke forarge mig. Men jeg er KLAR over, at det er tilfældet for nogle! Og havde jeg oplevet det som 17-årig, dengang jeg endnu ikke havde været i terapi, havde det måske haft en anden effekt på mig. Derfor kan der selvfølgelig også argumenteres for, at det ikke er okay. Ikke alle ville stå tilbage med de samme følelser som mig efter sådan en episode.

Jeg har gennem årene fået et meget afslappet forhold til seksualitet. Jeg er tryg i det. Og nysgerrig på det. Når nogle vælger at sende mig et dick-pic, KAN det sagtens ske, at jeg væmmes en lille smule. Ikke fordi det er grænseoverskridende for mig, men fordi sådan en halvslap ostereje ikke nødvendigvis er skide charmerende at se på. Jeg vil have det på præcis samme måde, hvis en kvindes kødgardiner blev flashet op i hovedet på mig, selv om jeg sagtens ville kunne tænde på personen i den virkelige verden.

Et par stykker af jer har argumenteret for, at dick-pics ikke er okay, fordi det svarer til, at man skulle være udsat for blottere in real life. Jeg er enig i den sidste del af forrige sætning. Men min oplevelse af blottere er bare ikke så negativ som nogle andres. Jeg opfatter det ikke som noget overgreb. Og jeg ville dybt seriøst grine lidt, fordi situationen selvfølgelig er uvant, hvorefter jeg ville spørge nysgerrigt ind til, hvad gutten egentlig har gang i? ..Med et smil på læben. Både fordi jeg ikke vil dømme nogen, der på deres egen fucked måde forsøger at give mig et kompliment, men også fordi det kan afværge nogle af de ubehagelige følelser, der måske skulle opstå indvendigt.

Vores kultur og samfund har bestemt, at det er forkert at gå nøgen rundt på gaden. Men hvad nu hvis, det faktisk slet ikke rør os? Jeg er klar over, at det kan være vanskeligt at navigere i, hvor grænsen så går. Ligesom jeg er af den holdning, at et ‘nej’ selvfølgelig skal respekteres. Shit, det er rodede tanker dét her. Lad mig fortsætte lidt endnu.

For mig KAN et kram føles som et overgreb. På det punkt er jeg muligvis stadig lidt skadet af min fortid. Et kram der er lidt for langt fra den forkerte person, kan få hårene til at rejse sig på mig. På den dårlige måde. Er det fra en jeg elsker i familien, en sød fyr jeg tænder på eller en kær ven eller veninde, ELSKER jeg et langt kram. Men dick-pics rør mig ikke. Kan i se, hvor jeg vil hen? Det kan være VIRKELIG svært for de kære mænd(eller kvinder) at finde hoved og hale i, hvor folks individuelle grænser går. For det er SÅ forskelligt. Og jeg mener ikke, at det er almen viden, at de fleste kvinder ikke tænder på bar-penis-billede op i kryderen. Vi fortæller dem det jo ikke? Og in real life kan vi jo være YDERST begejstrede for sådan en stiv fætter! Så hvorfor ikke på et billede? Jeg kan forstå mændenes forvirring. Det kan jeg altså.

Det ville være god stil at spørge først. Jeg er enig. Men helt ærligt så dør hele legen sgu lidt, hvis den lækre fyr på Snapchat lige spørger om tilladelse til at mig sende et billede først. God stil ja. Men det er ikke særligt jeg-vil-bare-knalde-dig-nu-sexet. Giver det mening? Jeg vil nødigt have fingrene i klemme. Jeg prøver blot, at få jer til at anskue emnet fra en anden vinkel. Rykke lidt på jeres tolerance. Ikke fordi jeg vil bestemme, at noget af nogen ting SKAL være okay, men fordi jeg synes, vi nogle gange er for hurtige til at konkludere, hvad der er okay ud fra samfundets normer, i stedet for at mærke efter på, hvad vi egentlig selv føler. Måske har DU slet ikke et problem med det?

Det kan lidt sidestilles med vores forskruede opfattelse af, at mænd kan have sex med det halve af byen på en måned for blot at blive stemplet som ‘fuckboys’, imens kvinder i den grad er billige og udnytter sig selv, hvis de har haft sex med mere end 2 på en uge. Det er jo ganske simpelt fucked. Så lad os rykke lidt på de grænser. På den opfattelse. Alt er okay, hvis DU er okay med det. Hvis noget er GODT for dig, så hold fast i det. Klart det kan være usundt at knalde med flere forskellige hver uge, men det er ikke en naturlov! Og det her er IKKE et forsøg på at beskytte mig selv. Men et forsøg på, at få jer til at mærke efter. Mærke jeres egen krop og følelser i stedet for at leve efter, hvad alle andre sikkert tænker, er okay.

Hele ideen med at smide incest-offer-kortet var egentlig bare at pointere, at på trods af de krænkelser, jeg som barn oplevede, har jeg alligevel lært mig selv at mærke efter. Det kan godt lade sig gøre. Brændt barn skyer ilden? Ikke nødvendigvis. Hvis jeg kan mærke efter. Så kan i også.

…Det blev godt nok en blandet landhandel, men giv mig endelig noget feedback. Jeg er virkelig spændt på at høre, hvad i tænker? Og i behøver bestemt ikke være enige. Så længe i forholder jer konstruktivt til emnet. Tak 😉

Ps. Til de stykker, der brokkede sig over stødende indhold i indlægget om dick-pics
, så gjorde jeg det MEGET tydeligt, at indlægget indholdt stødende sprogbrug og billeder, og jeg skrev oven i købet at indlægget IKKE var for børn eller sarte sjæle. Den står for egen regning 😉


Hvis du forresten skulle få lyst til at stalke min perfekte Instagram profil, så klik bare HER.

   

32 kommentarer

  • MigogminTinderbaby

    Jeg er ked af, at du har det sådan. Det er jo også en meget hårfin grænse. Hvis manden kender dig lidt i forvejen, kan det være han har en god ide om, hvordan du ville tage det. Er det en hel fremmed, KAN det måske være lidt voldsomt. Men jeg forstår hvad du mener. Det er svært at vide, hvad der er okay, hvis ikke man spørger først 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Du skriver selv: “Alt er okay, hvis DU er okay med det.” – Derfor synes jeg det er total upassende hvis en mand sender et billede af hans pik uden egentlig at vide, hvordan du har det med det. Det samme med en blotter, jeg vil se det som et overgreb og vil slet ikke kunne grine af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida Marie

    Jeg elsker dine holdninger til alt det her og jeg er så enig. Alt for mange dømmer andre folk, venner som fremmede, ud fra samfundets normer for, hvad der er “den rigtige holdning”. Jeg er så træt af at skulle næsten skjule at jeg har et åbent forhold til sex (og sexpartnere for den sags skyld) fordi samfundet diktere at kvinder ikke må gå i seng med mange (hvad end det så er defineret ud fra kan man spørge sig selv). Så tak fordi du åbner op for debatten – vi bør alle blive bedre til at mærke os selv – og måske ville jeg også ønske at der kom lidt mere tolerance på nogen af ovenstående punkter 🙂 Kram herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det kan jeg sagtens sætte mig ind. Jeg er ærlig talt også træt af nærmest at skulle skamme mig for at være meget seksuel aktiv i nogle perioder. Man skal gøre det, der er godt for en selv. Så kan der selvfølgelig være tale om, at sex er kick, der i virkeligheden er en måde at flygte fra sine problemer på, eller måske er det en måde at opnå kærlighed og tryghed på. Hvem ved? Eller måske ER det faktisk bare ren nydelse. Noget der gør en glad. Og hvorfor så ikke!? Jeg synes, det er sejt, at nogle – ligesom dig – bryder normen og tør leve et anderledes liv og STÅ VED DET. Selvom det kan være svært i den verden, vi lever i.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Hejsa 😊
    Jeg kan i skrivende stund ikke finde ud af om jeg er enig med dig i, at hvis man bliver udsat for en blotter, så er det ikke et overgreb. Jeg læser det som om, at du synes det er okay at der er nogen der blotter sig. Det får mig bare til at stille spørgsmålet: Hvad nu hvis en mand blotter sig for din søn, en dag han går alene hjem fra skole? Ville du ikke blive vred så? Ville du ikke tænke, hvor længe en blotter udelukkende kun blotter sig selv, før det ikke er nok for ham mere? Hvornår fører det til overgreb? Er det slet ikke noget du har tænkt på? For det er det første jeg tænker på 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      .

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Altså jeg forsøger ikke at sige, at det er hverken det ene eller det andet? Håber ikke, det fremstår sådan i min tekst. Jeg siger, at det er, hvad du gør det til. Hvis du føler dig krænket og grænseovertrådt, så er det (for dig) et overgreb. Hvis du ikke føler at blotteren overskrider dine grænser, så er det (for dig) ikke et overgreb. Det handler om, hvad DU føler. Og ikke hvad samfundet har bestemt, vi skal føle. Kan du følge mig? Som tidligere incestoffer tænker jeg SELVFØLGELIG over, om mit barn nogensinde skulle blive udsat for noget lignende. Og grænsen er jo en helt anden, når der er børn indblandet. Så NEJ. Det er selvfølgelig ikke okay. NÅR det så er sagt, tror jeg simpelthem ikke jeg ville blive sur. Mænd der gør sådan over for børn, har jo en brist et sted i hjernen. Århh. Det er et farligt emne det her. Jeg prøver at sige, at deres hjerne ikke er programmeret som normens. De har fået givet nogle kort her i livet, og dem har de så ikke helt fundet ud af, hvordan de skal spilles med. Men de handler ikke i ond mening. Det tror jeg simpelthen ikke på. Det er forkert og lur mig, om jeg ikke kunne få lyst til at dræbe, hvis nogen rørte min lille søn seksuelt, men sådan helt rationelt tænkt, så vil jeg gerne kunne rumme dem og hjælpe i stedet for at dømme og hade.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er så mega sej, fordi du tør fortælle ALT her på din blog, men også fordi du tør skrive nogle ting som, både får folks pis i kog, men også gør op med det “normale”. For ja, bare fordi samfundet har bestemt at dick pics og blottere er klamt, så er det jo bare hvad det er….

    / http://Www.livetsomungmor.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara Elisabeth Nielsen

    Jeg elsker virkelig dine tanker om, at vi alle kunne være mere rummelige…! Jeg glemmer det selv også 😅

    Kram fra jyden i Odense ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Årh et dejligt indlæg (hvis man må kalde det det?)
    Det er super rart at nogen sætter fokus på emnet. Jeg har selv været udsat for voldtægt som 14 årig. Det sidder stadig i mig, og jeg har til dels et fornuftigt forhold til sex. Men jeg kan stadig godt have svært ved at en fyr skal røre mig. Specielt hvis det kommer uden jeg er forberedt på det.

    Men jeg har heldigvis mødt min dejlige kæreste for 3 år siden, der har fået åbnet lidt op om det for mig, og han kender mig så godt, at han ved hvornår jeg har brug for en pause osv.
    Og så er det rigtigt svært for mig at tale om sex, jeg føler mig meget utilpas med det.

    Jeg håber, at få et mere åbent forhold til det hele en dag. Mon ikke tingene bare skal have sin tid..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Og det er jo helt naturligt og normalt, at du har det sådan. Flere voksne, der har været oversat for overgreb er jo slet ikke i stand til at have nogle former for seksuel kontakt, fordi de lever i skam. Så jeg tror på, at det er rigtig vigtigt at åbne for det her emne. Og jeg er skide glad for, at du åbner dig op her i kommentarfeltet. Nogle gange kan det være grænseoverskridende overhovedet at sige højt, hvad man har været udsat for og hvordan man har det. Fordi det pludselig bliver mere virkeligt for en. Så tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg har været udsat for en voldtægt. Det forbinder jeg med eksempelvis blotteri. Tror det kommer af min tidligere erfaring med at blive overgrebet ufrivilligt af en nøgen mand. Står der en blotter foran mig, tror jeg straks at min angst ville blusse op, for hvad er hans tanker bag, og kunne han finde på at gøre noget, hvad hvis han kom tættere på osv. I må ikke misforstå mig, blottere er ikke lig med voldtægsforbrydere, men det er de associationer jeg får. Derfor ville det være grænseoverskridende for mig.
    Det samme gælder dickpics. Hvis jeg får dem uopfordret, af en fremmed eller uden stemning, ville jeg tænke “hvor er hans situationsfornmmelse og grænser?”, for hvis ikke han kender hvor grænsen går på ex. snapchat, kender han den så i virkeligheden?
    Omvendt kan det være virkelig frækt, hvis begge parter er med på den.
    Jeg er enig i, at man skal gøre op med sig selv, hvordan man har det i en given situation, fremfor at lade samfundet bestemme det, men jeg tror også at der er en grund til at det bliver samfundsbestemt. Fordi flertallet synes at det er/ikke er i orden, og derfor er det nemt at blive påvirket. Lidt tanker herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Og jeg tænker at mange i din situation ville få netop disse associationer. Jeg misforstår dig overhovedet ikke og kan sagtens se, hvordan det kan være MEGET grænseoverskridende for dig samtidig med at du kan være et rummeligt menneske. De to ting hænger ikke nødvendigvis sammen. Desuden tror jeg du har ret i, at flertallet er af sammen holdning. Jeg prøver blot at belyse, at vi også er nogle, der ikke ville føle os stødte. Det er ikke så sort/hvid i mine øjne. Man kan ikke sige: “Det er forkert, at sende dickpics”. Jeg synes, det kommer an på de implicerede personer og situationen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg har aldrig været udsat for hardcore blottere. Kun stive mænd, der ikke kan finde ud af at pakke sin diller ordentlig væk efter en tisse-tur i busken. Men jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan du må ha- haft det, og nu hvor du skriver det til mig, kan det da egentlig godt være, at det sammen kunne være tilfældet for mig. Det ved jeg jo faktisk ikke, før jeg selv har prøvet det.
      Og i forhold til det du skriver om Sexchikane. Så ved jeg sgu ikke helt, hvad jeg synes. Jeg synes ikke udelukkende, det kan være op til den, der oplever det, om det er sexchikane. Så hvis chefen kigger på dig på en måde, du ikke kan lide, og du tolker det som om, at der ligge seksuelle undertoner i det blik, så kan man kalde det sexchikane? Fordi DU oplever det sådan. Så simpelt synes jeg ikke, det er. Desuden synes jeg IGEN vi her skal være opmærksom på, om det er forkert, bare fordi vedkommende er vores chef. Hvad hvis de anden kollega havde givet dig et klap i måsen, og du ku li’ det, fordi i havde en lille flirt kørende. Hvorfor må chefen så ikke gøre det, hvis det samme var tilfældet. Ville det så pludselig være sexchikane og meget forkert, fordi samfundet har dikteret at den slags forhold til ens chef er uacceptabelt. Det er måske lidt rodede tanker, men kan du følge mig? Jeg tror ikke, at cheferne er så dumme, som du i øvrigt giver udtryk for. Man må tro på, at de kan skelne mellem, hvornår det er okay. Hvem der ka’ li det og hvem der ikke kan. Og kan man ikke li’ det, så åbner man munden og siger fra og beskytter sig selv 🙂
      Og lad mig så lige pointere, at jeg på INTET tidspunkt har skrevet, at jeg er VILD med at få dicpics uopfordret. Og jeg synes heller ikke ligefrem at jeg PRISER det. Haha. Jeg synes ikke sådan stiv fætter er særlig lækker at få smækket op i fjæset. Jeg føler mig blot ikke stødt, men forsøger i stedet at tage det som et kompliment og forstå hvor mændende kommer fra. Hvorfor de gør det. Hvis fyrene ud fra det vælger at tro, at ALLE kvinder så ikke ville føle sig krænkede, så har de jo virkelig ikke læst mit indlæg ordentligt. Og det kan der jo sagtens være noget om. Og måden jeg siger det på, er den måde tankerne flyver ud af mit hoved på. Sådan er det oftes med os bloggere. Vil man have velovervejede, velargumenterede læsestof, kan man forsøge sig med artikler eller bøger i stedet. Den her blog er bare en indgangsbillet til mit hovede. Men Tak for din kommentar. Det er altid lidt spændende at læse, hvordan folk tolker min indre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har også altid været meget åbensindet hvad angår sex og troet at hvis jeg så en blotter ville jeg bare grine af ham. Indtil jeg faktisk så en. Jeg følte det som et totalt overgreb at der pludselig sad en mand et par borde fra mig på cafeen, med bukserne nede om anklerne, sjoveren i hånden og sad og grinede fjoget til mig. Og ja, det var bare en diller. Men jeg havde IKKE bedt om at se den. Han fratog mig retten til at sige ja eller nej til at den. Respekt for at du taler for retten til at se lidt mere frisindet på ting. Men faktum er altså at størstedelen af kvinder IKKE synes det er fedt at se en blotter eller få tilsendt dick pics. Uanset hvor frisindede de ellers er på andre områder. Det er præcis lige som sexchikane på arbejdspladsen (eller andre steder). Hvem bestemmer hvornår noget er sexchikane? Det gør den det går ud over! Størstedelen af kvinder vil føle det som chikane hvis chefen klappede dem i røven. Et fåtal ville synes det var helt ok. Og hvis dem der syntes det var ok gik rundt og sagde de var helt vilde med det og at man bare skulle være glad for opmærksomheden og være lidt mere frisindet – hvad ville det så gøre for de kvinder der IKKE syntes det var fedt? Mon ikke cheferne ville vælge kun at høre på dem der var vilde med det, tænke at dem der ikke var vilde med det var snerpede og så i øvrigt klappe løs i alle røve de kunne komme i nærheden af? Folk vælger at tro på det der passer på deres verdenssyn. Prøv at overbevise en person der vitterligt tror at jorden er flad (ja de findes sku!) om at jorden er rund. Vedkommende har fået ind i sit hovede at jorden er flad – og du kan komme med nok så mange beviser på det modsatte, det vil prelle af. For han eller hun har truffet sin beslutning. Og vil kun tro på udsagn der bakker op om hvad de tror på.
    Det er fint nok at du er vild med at få dick pics uopfordret. Men den måde du priser det på, vil rigtig mange fyre tage som et blåstempel om at så må alle kvinder have det som dig. De tænker jo ikke på nuancerne og på at det ikke er alle der har det som dig. De ser en person der bekræfter dem i det de går og tror og så vælger de at tro at hele verden er sådan.
    Respekt for at du står ved hvad du kan lide – men måden du siger det på kunne gøres bedre.
    Og for the record – ja, jeg synes at mænd der vitterligt tror alle kvinder falder i svime over et dick pic er mindst lige så idiotiske som folk der tror jorden er flad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • H-E

      Husk nu hvad Aleksandra skriver – at det ikke er forkert, at man mener noget andet, men at hun bare vil have folk til at tænke over det. At det er forskelligt! Hun siger IKKE, at det du mener er forkert. Bare at ikke alle tænker det samme som dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Lige præcis H-E 🙂 Tak ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Og husk på hvad jeg siger – at det er fint at folk mener forskellige ting. Men at den måde Alexandra skriver det på, desværre kan få nogle mennesker til at tro at så tænker alle som hende. Som jeg skriver flere gange – respekt for at hun har en anden holdning end flertallet – men det kunne bare siges på en bedre måde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg har aldrig været udsat for hardcore blottere. Kun stive mænd, der ikke kan finde ud af at pakke sin diller ordentlig væk efter en tisse-tur i busken. Men jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan du må ha- haft det, og nu hvor du skriver det til mig, kan det da egentlig godt være, at det sammen kunne være tilfældet for mig. Det ved jeg jo faktisk ikke, før jeg selv har prøvet det.
      Og i forhold til det du skriver om Sexchikane. Så ved jeg sgu ikke helt, hvad jeg synes. Jeg synes ikke udelukkende, det kan være op til den, der oplever det, om det er sexchikane. Så hvis chefen kigger på dig på en måde, du ikke kan lide, og du tolker det som om, at der ligge seksuelle undertoner i det blik, så kan man kalde det sexchikane? Fordi DU oplever det sådan. Så simpelt synes jeg ikke, det er. Desuden synes jeg IGEN vi her skal være opmærksom på, om det er forkert, bare fordi vedkommende er vores chef. Hvad hvis de anden kollega havde givet dig et klap i måsen, og du ku li’ det, fordi i havde en lille flirt kørende. Hvorfor må chefen så ikke gøre det, hvis det samme var tilfældet. Ville det så pludselig være sexchikane og meget forkert, fordi samfundet har dikteret at den slags forhold til ens chef er uacceptabelt. Det er måske lidt rodede tanker, men kan du følge mig? Jeg tror ikke, at cheferne er så dumme, som du i øvrigt giver udtryk for. Man må tro på, at de kan skelne mellem, hvornår det er okay. Hvem der ka’ li det og hvem der ikke kan. Og kan man ikke li’ det, så åbner man munden og siger fra og beskytter sig selv 🙂
      Og lad mig så lige pointere, at jeg på INTET tidspunkt har skrevet, at jeg er VILD med at få dicpics uopfordret. Og jeg synes heller ikke ligefrem at jeg PRISER det. Haha. Jeg synes ikke sådan stiv fætter er særlig lækker at få smækket op i fjæset. Jeg føler mig blot ikke stødt, men forsøger i stedet at tage det som et kompliment og forstå hvor mændende kommer fra. Hvorfor de gør det. Hvis fyrene ud fra det vælger at tro, at ALLE kvinder så ikke ville føle sig krænkede, så har de jo virkelig ikke læst mit indlæg ordentligt. Og det kan der jo sagtens være noget om. Og måden jeg siger det på, er den måde tankerne flyver ud af mit hoved på. Sådan er det oftes med os bloggere. Vil man have velovervejede, velargumenterede læsestof, kan man forsøge sig med artikler eller bøger i stedet. Den her blog er bare en indgangsbillet til mit hovede. Men Tak for din kommentar. Det er altid lidt spændende at læse, hvordan folk tolker min indre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Du skriver sgu godt og ærligt. Det skønt ❤️
    Har aldrig fået et dick pic men ville nok undre mig over det og så komme videre.
    Tror heller ikk jeg tager sådan på vej, tror måske min mand ville reagere mere på det end jeg ville 😂
    Jeg elsker dog kram, men især hvis det er fra ens nære familie eller nære veninder. Jeg kan ikk udstå kram fra en der nærmest vender hovedet væk😂😂 tak for et godt indlæg ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det kan også være super akavet, hvis man kan mærke, at den man krammer, virkelig ikke er tryg i det. Hehe..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har selv været udsat for seksuelle overgreb, og jeg har det ligesom dig. Det med dic-pics skræmmer mig ikke og jeg spørger gerne ind til hvorfor. Jeg er nysgerrig 🙂 Men til gengæld har jeg det svært med at kramme folk, hvis jeg ikke føler mig tryg. Jeg får det mærkeligt.

    Engang sagde en bekendt til mig, da vi var inde på det emne som du nævner i dit indlæg. Hun kaldte det følelsesmæssigt overfald, hvis personen krammer dig selvom du viser tegn på du ikke har lyst eller personen godt ved det og alligevel gør det, for det er høfligt at hilse med et kram.

    Efter jeg lærte at lytte til mig selv, krammer jeg ikke hvem som helst og jeg kan godt virke kold/snobbet (har jeg fået at vide), men jeg får det psykisk dårligt og det har jeg ikke lyst at være. Det er fint med et hej eller en hånd med et smil.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Men heller virke kold og snobbet end at lade folk overskride ens grænser på den måde 🙂 Og sjovt at du har det på samme måde. Det er ret interessant at høre fra jer andre, der har været udsat for seksuelle overgreb.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes virkelig det er et godt indlæg! Jeg har det ikke på samme måde som dig, men du er virkelig god til at åbne for en vanskelig snak, være forstående og rykke på tolerancen. Man kan godt mærke at du er et meget rummeligt menneske, det smitter i hvert fald af på mig, når jeg læser din blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ej, det er jeg virkelig glad for, at du skriver! Af en eller anden grund betyder det (alt for) meget, hvad andre tænker, om mig og det jeg skriver. Hej dårligt selvværd 😉 Men jeg synes nemlig, at jeg er rigtig god til at rumme andre mennesker. Det er en af de kvaliteter, jeg særligt er stolt af. Så det gør mig glad, at du kan se det gennem mine ord. Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hold kæft hvor er dit indlæg opløftende at læse! Jeg har selv været udsat for seksuelle overgreb i min barndom, og endda af flere omgange, af flere forskellige. Det værende sig både en stedfar, en kammerat til min far og min mormors fætter. Alligevel har jeg, hvad jeg selv anser for værende et sundt, nysgerrigt og udfordrende forhold til sex. Jeg føler mig på ingen måde som offer længere og har faktisk tit tænkt, at det jeg har været udsat for, netop har hjulpet mig til at være 100% klar over mine egne grænser, og jeg har aldrig været i tvivl om min seksualitet. Tilgengæld har jeg ligesom dig, nogle gange svært ved at de forkerte mennesker giver et kram, eller det værende sig blot et blik de kan sende forkert. Jeg tænker det bunder i, at når det kommer til sex, kan jeg sagtens finde ud af at sige fra. Hvis jeg føler mig utryg, har jeg bare ikke sex. Men kram, blikke, en berøring, kan være så flygtigt også flydende og kan hurtigt gå fra at være noget der opstår i en høflig situation, til noget der er alt for grænseoverskridende. Det er meget sværere at styre. Derfor kan jeg i de situationer føle mig forulempet. Giver det mening?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det giver vanvittigt god mening faktisk. Er glad for at du skriver! Virkelig. Jeg snakkede netop med min psykolog om, hvordan man beskytter sig selv for noget så simpelt som et kram uden det bliver akavet, eller at jeg skal be folk om at ikke at røre ved mig. Især til store fødselsdage osv. Min psykolog lærte mig, hvordan man placere sin venstre hånd på sin højre skuldre så armen dækker hen over brystet. Og så stikker man højre hånd frem til et håndtryk. Det er en måde at beskytte sig selv på og modtageren vil ganske ubevidst gå efter hånden, fordi din krop ikke er modtagelig over for et kram. Det øver jeg mig i ☺️ Tak for din kommentar. Hvor er det fedt at høre, at der er flere ligesom mig. ..selvom jeg selvfølgelig er ked af, at du også har været udsat for overgreb ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg er ked af, hvad der er sket i din fortid, men er også glad for at høre, at man ikke nødvendigvis er mærket på alle punkter resten af livet, så tak for det.
    Når det er sagt, så har jeg det helt på samme måde som dig. Jeg ville simpelthen også bare grine af dem, i hvert fald det jeg tror jeg ville, så længe det kun går ud over mig. Hvis det er børn de blotter sig for, så skal de simpelthen have skåret pikken af!!
    Dick-pics er noget af det mest klamme der findes, også fordi den der kødklump simpelthen er så grim. Det er noget af det grimmeste på en mands krop, og billeder af den er ikke ligefrem noget der gør den flottere. Men jeg ville for alt i verden ikke undvære de dejlige kødklumper, for de er sku meget frække når man har lyst til dem 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad fuck bilder i jer ind?