De lækre mænd er nemme at score. Sådan gør du..

Et angstanfald

Klokken var lidt over 4 om morgenen. Lillemand lå trygt og sov i sine søde nye underbukser, han har fået af sin mormor. Jeg vågnede fra min drøm i en krop, der var ramt af voldsom uro. Mine lange stænger føltes som gummi, og alt indvendigt sitrede. Jeg væltede ud af vores mørke soveværelse for at sikre mig, at min lille tumling ikke skulle blive forstyrret i sin søvn. Jeg får hurtigt tændt lyset på badeværelse, slingret mig hen til spejlet, kigger mig selv i øjnene og taler højt:

“Det var bare en drøm Alexandra. Det var ikke virkelighed. Træk vejret helt ned i maven. Du KAN godt. Du har gjort det 1000 gange før. Du er trænet i at lade angsten flyde gennem din krop. Det er okay.”

Midt i min monolog dukker modstridende tanker op i mit hovede, som bestemt ikke er enige med de ord, der bliver sendt ud af min mund:

“Nu sker det igen. Jeg kan ikke det her! Nu vågner jeg med angst midt om natten pga af et skide mareridt. Du kan ikke engang sove uden at få angstanfald! Mærk hvor hårdt og hurtigt dit hjerte slår. FUCK, nu sitrer det endnu mere i benene. Hvem skal jeg ringe til. Jeg kan ikke klare det alene!”

Min indre monolog kæmper en brav kamp for at vinde over de ord, jeg er trænet i at sige højt til mig selv midt i kampens hede. I første omgang vinder de. Jeg bliver alt for opmærksom på mine symptomer og panikker,  hvorfor endnu et adrenalin skud bliver affyret og en ny bølge af angst vælter ned over mig.

Jeg står og hopper lidt på stedet, imens jeg forsøger at overbevise mig selv om, at jeg ikke behøver at ringe til min mor. Jeg kan godt komme igennem det her selv. Ringer jeg til min mor, bekræfter jeg min krop i, at der i virkeligheden ER fare på færde og angsten vil få mere magt, end den overhovedet skal have.

Jeg sætter det ene ben foran det andet, imens jeg ihærdigt prøver at acceptere, hvor ustabile og gele-agtige de er. Jeg finder sedlen på mit køleskab og snakker igen højt med mig selv:

“Uanset hvad der sker, er det okay. Angst er bare en følelse. Lad den strømme gennem din krop. Træk vejret og bevæg dig. Få adrenalinen ud af din krop.”

img_9893

Jeg stod og snakkede med mig selv i et par minutter og fortsat derefter tilbage ind i sengen til sønnike. Jeg havde brug for at blive kaldt tilbage til virkeligheden. Ud af de irrationelle tanker. Jeg lyste forsigtig på ham med min telefon for at kunne se ham i mørket.

Jeg lagde mig ned i sengen ved siden af ham og accepterede at hele mit trætte korpus slog gnister. ALT sitrede og rystede. Jeg frøs. Jeg tog Elliot i den ene hånd, imens jeg med den anden fandt et lydbånd frem, jeg kunne lytte til og forhåbentligvis falde i søvn til.

Angst er nærmest umuligt at forklare, for folk, der ikke har oplevet det. Forestil dig, at du er alene hjemme. Du har lige slukket alt lyset i hele boligen og er nu på vej ind i dit soveværelse. Idet du træder ind i rummet, er der en, der bagfra griber fat i din arm. Haps! Det KÆMPE chok samt det voldsomme ubehag du ville opleve lige i dét sekund mixet med kicket, du får SKUDT ud i din krop, når du er LIGE ved at falde ned af trappen.. Dén følelse er permanent i dit krop under et angstanfald. Det er voldsomt og nærmest ulideligt. ALT inden i dig skriger til dit sind, at du skal flygte. At du skal kæmpe i mod. Det sværeste i hele verden, er at blive i det. At acceptere de død-ubehagelige symptomer i din krop. Jo mere du kæmper, jo stærkere bliver symptomerne.

Heldigvis bliver kroppen som oftes sindssygt træt efter et angstanfald. Hvad den ved af, har den lige bekæmpet en vaske ægte tiger. Eller flygtet fra 7. sal i en brændende bygning. Den har kæmpet for sit liv. Den kan ikke mærke forskel. Derfor faldt jeg i søvn til mit lydbånd i løbet af små 5 minutter. Dog vågnede jeg med et spjæt hver 20’ende minut resten af natten, og jeg måtte starte lydbåndet forfra og falde i søvn igen. Men hey, i det mindste kunne jeg da sove igen. Da det var værst havde jeg 10 minutter til at komme mig, før endnu et panikanfald væltede ned over mig. Det var ikke et liv, der var værd at leve. Og heldigvis er jeg langt fra at have det sådan den dag i dag. Jeg kommer aldrig til at havne så langt nede igen, fordi jeg netop ved så meget mere om, hvordan jeg skal takle angsten nu.

I dag er jeg træt. Meget træt. Jeg kæmpede som sagt for mit liv i nat. Det kan mærkes. Da jeg vågnede i morges sitrede mine ben stadig en smule, men jeg var i stand til at lade det blive ved det uden at kæmpe i mod. Det er flere uger siden, jeg sidst har haft sådan en nat, hvor jeg er vågnet i angst på den måde, men det skal ikke slå mig ud. Der skal altid være plads til små tilbagefald. Det er helt okay. Det var det ikke i nat. Men det er det nu, hvor jeg kan tænke rationelt.

Jeg er begyndt at se angstanfaldene som en mulighed for at øve mig i, at blive bedre til at takle dem. Jeg tvinger mig selv til at sige følgende højt, når jeg mærker uroen er på vej:

“Så kom bare angst. Kom og vis mig, hvad du har. Kom så. Lad mig mærke, hvad du kan gøre ved mig! Jeg er klar!”

Ved at kommunikere ovenstående ord til dig selv, sender du et signal om, at du ikke er bange for angsten. Den dag du hundrede procent tror på dine egne ord, ville det aldrig kunne ende i et angstanfald. Men så længe vi stadig frygter den ulidelige følelse der sommetider vælter os, så vil den blive ved med at komme igen.

…Jeg håber at mine indlæg om angst kan hjælpe mange derude på den anden side af skærmen. Jeg synes, det er vigtigt at bryde tabuet, så ingen går og føler sig alene eller forkerte. Jeg får nærmest dagligt henvendelser fra folk med angst, og de fleste har indtil nu ikke været klar over, at det er angst, de lider af. Jeg vil gerne gøre det meget tydeligt, hvor VIGTIGT det er, at du beder om hjælp, hvis du oplever noget, der bare minder om det beskrevet ovenfor. Du KAN få det så meget bedre, og angsten er IKKE kommet for at blive. Angsten er kommer for at fortælle dig, at der er en uballance et sted i dit liv. Den uballance kan man gøre noget ved, og du spilder ærligt talt dit ellers dyrebare liv, hvis ikke du allerede er ved at gøre noget ved det. Kærligt ment <3

Ps. Hvis man vil læse flere af mine indlæg om angst, kan man blandt andet læse følgende:

Fuck af angst!

Fuck af angst – Intro

Fuck af Angst – Hvad trigger din angst?

Slut med sex, alkohol, smøger og sukker.

   

2 kommentarer

  • Det var bare spot on det der. Jeg har ikke angst mere. Men jeg havde det i en periode på ca. et år, da mit 3. barn var spæd. Det var så hårdt. Jeg kom igennem med præcis de mentale og følelsesmæssige redskaber, du beskriver der. Wow det er en udvikling af format at komme igennem, mens man har ansvaret for små mennesker. Godt du viser andre, der er en vej igennem. Jeg brugte også kost til at komme igennem mit. Men også meget de mentale redskaber, du beskriver. Keep up the good work😊 både med dig selv og dit arbejde med at sprede håb😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Well Said. Jeg har lidt af angst i en svær grad de sidste 4 år, jeg kom dog på medicin for et år siden, som jeg ærligt må indrømme reddede mit liv. Jeg havde forsøgt mig med psykolog og diverse lydbånd i halvandet år frem, men selv det kunne ikke få mig til og stå ud af sengen om morgenen. Det var som at være lammet fra top til tå, med de værste scenarier som spillede igen og igen oppe i hovedet. Jeg var sygmeldt i 2 år efter jeg blev færdig med min ungdomsuddannelse. Jeg gik rundt i min egen lille bobble og prøvede at undgå så meget muligt kontakt med andre mennesker. IKKE SUNDT! Men når det er sagt så har medicinen hjulpet mig enormt meget til og give mig et ekstra spark ud i virkeligheden, så idag har jeg en dejlig kæreste og et job som jeg helst ikke ville være foruden. Jeg syntes at du er sej Alexandra! For hvis jeg var i den tilstand som du til tider er, så ville jeg aldrig kunne tage ansvar ikke alene mig selv men et andet lille individ. You go girl! ❤👌

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De lækre mænd er nemme at score. Sådan gør du..