Hvad nu hvis jeg flytter?

Jeg er i chok over jeres kommentarer!

img_8169

Jeg kan slet ikke forstå det. Som i slet ikke. Nogle gange bliver jeg helt forvirret oven i bøtten. Jeg tænker, om jeg har vist et helt forkert billede af mig selv.

Alle jeres mange kommentarer og beskeder, jeg igår og idag har modtaget i forlængelse af mit seneste indlæg har virkelig rørt noget i mig. Det kommer VILDT meget bag på mig, at hundredvis af mennesker(på nær 2-3 stykker) mener, at jeg skal flytte tilbage til Aalborg med lille Elliot. Væk fra hans far. Jeg er i chok over det. Jeg havde så ondt i maven igår, da jeg trykkede “udgiv” til mit indlæg, fordi jeg var overbevist om, at i hvertfald halvdelen af kommentarfeltet ville handle om, hvor egoistisk et menneske jeg var overhovedet at have de tanker. At jeg selv havde valgt at sætte et barn i verden med en pilot fra i København, og at jeg nu måtte tage ansvar for mine valg. At Elliot ville få det forfærdeligt med en mor, der flytter rundt som en anden sigøjner. At jeg skulle tage mig sammen og udnytte pilotmandens familie i stedet for at flytte tilbage til min egen. Alt sammen noget der ville gøre ondt at læse, men som måske kunne få mig til at forstå, at jeg altså bare va nødt til at blive boende i København.

..Men nej. I er allesammen så mega forstående og støttende i mine tanker. Jeg troede slet ikke, jeg savnede Aalborg så meget, indtil jeg læste alle jeres kommentarer. Straks fik jeg lyst til at søge efter lejlighed. Pludselig var det “lovligt”. Faktisk undersøgte jeg lige markedet, og jeg kan bo i noget lige så lækkert som jeg bor i nu og spare tusinder af kroner!! Jeg kunne få lidt luft i mit budget, så jeg ikke skulle dø af stress og angst over dårlig økonomi. Det kræver selvfølgelig at farmand ikke fratager Elliot sit børnebidrag som respons på, at jeg flytter. Jeg kunne endda spare en lille smule op, så jeg ikke er fuldstændig på røven, hvis jeg pludselig står uden job, når jeg er færdig med min kandidat. Eller så jeg havde råd til en lille ferie til mig og Elliot uden at skulle bruge penge, jeg teoretisk set ikke har.

Men.. samtidig med at jeg GLÆDES over alle jeres skub bag i og kærlige ord, så triggede det min angst. Angsten for at tage en forkert beslutning. Angsten for at fejle. Angsten for FOR ALVOR at give slip på ham farmand og min drøm om familielivet med ham. Det er nok i virkeligheden der, det gør rigtig ondt i mit hjerte. Faktisk har jeg et problem. Jeg kan ikke give slip. Mentalt. Jeg kan flygte fysisk, men jeg har brug for mentalt at give slip, så jeg kan leve mit eget liv.

I skrivende stund triller tårerne ned af mine kinder. For hvis jeg flytter, så giver jeg endelig op. Kaster håndklædet i ringet. Giver op på den mand, jeg ellers på mange måder elsker.. Jeg lover jer for, at det gør nas. Helt derinde hvor det næsten ikke er til at holde ud.

Måske er det slet ikke så sort/hvidt. Måske kan jeg ikke se lyset for enden, fordi sorgen fylder for meget. Jeg har ikke lyst til at give slip. Jeg har ikke lyst til at opgive håbet. Jeg har slet ikke lyst. Jeg synes, det er SÅ uretfærdigt. Og jeg føler mig magtesløs. Ligesom hvis en man har kært dør. Man kan INTET gøre. Dén følelse er ikke nem at håndtere.

Men i har ret, når i siger, at det er på tide, jeg tænker på mig selv. Og glad mor = glad barn. Men det er svært. Egne ønsker og behov er blevet fortrængt så længe. Så længe at jeg ikke engang selv ved, hvad jeg overhovedet vil. Faktisk troede jeg slet ikke, at det var så tydeligt i mit indlæg, at mit hjerte foretrækker Ålleren. For det vidste jeg ikke engang selv? Jeg kan rigtig godt li’ København også. Og nogle gange ELSKER jeg bare, at jeg bor i sådan en stor by med så mange muligheder. Ligesom jeg kan brække mig over at alle kender alle i min hjemby. Nogle gange tænker jeg også, at hvis bare jeg får en kæreste, så kan jeg bo nærmest hvor som helst. Hvad siger det om mig?

Og Nårh ja. Så er det lige ét menneske i København som jeg overhovedet ikke gider undværre. Min storesøster. Moster som nærmest er lillemandens yndlingsmenneske! Hun må flytte med tilbage til Aalborg!

Måske er jeg bare ikke klar til at indse, hvad jeg helst vil. Og alligevel er jeg allerede gået i gang på Boligportalen. En ting er sikkert. Det her er et valg, der gør rigtig ondt at tage stilling til. Det er en hel process jeg skal igennem. Jeg har en tendens til at handle impulsivt og i følelsernes vold. Det forsøger jeg at undgå med denne beslutning. Og alligevel ved jeg, at hvis først jeg finder ud af, at jeg inderligt ønsker mig et liv tilbage i vante rammer, så tager det mig ikke mange dage at handle på det.

Da jeg i sin tid endelig fandt ud af, at jeg med 100 procent sikkerhed skulle væk fra sønnikes fader, tog det mig 5 dage før jeg havde to nye lejekontrakter. Jeg smed ALT hvad jeg havde i hænderne og søgte bolig 24/7 med en syg baby under armen. Ringede rundt, sendte e-mails, tog til åbent hus, lavede private aftaler. Jeg havde lige præcis 5 dage, hvor den uvidende farmand var i Bangkok og lave ballade. Og det lykkedes mig. Det hårde arbejde gav pote. Jeg er aggressiv når det kommer til den slags ting. Det trøster mig lidt. Det praktiske løser sig altid. Det er hårdt og træls, men det skal ikke være dét, der afholder en.

Nå, her til sidst vil jeg sige FUCKING mange gange tak for alle jeres kommentarer og beskeder. Det lyder måske åndssvagt, men det betyder SÅ meget for mig. Jeg følte, jeg stod alene med alt det her, indtil jeg så, hvor mange af jer, der havde revet tid ud af JERES liv, for at gøre MIT bedre. Det varmer mere end i aner. Og det er ikke et eller andet latterligt forsøg på at slikke røv. Jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg skulle have gjort uden jer. Det er på én måde rigtig skidt, fordi jeg jo skal lære at stole på og lytte til mig selv, men samtidig er det bare så smukt at se og dejligt at mærke,  hvor mange folk, som man ikke engang kender, virkelig vil en det bedste. Det rør mig. Så tak! ❤️

   

24 kommentarer

  • Monica

    I indlægget her, skriver du blandt andet, at du var bange for, at folk ville kommentere på at du jo selv havde valgt at få barn med en mand fra Kbh. Min første tanke var, at det samme gør sig gældende for politmanden – selvfølgelig bare omvendt! Han har SELV været med til at sætte et barn i verden, (som han i øvrigt på ingen måde lever op til sit ansvar for), og “valgt” at få det med en kæreste med base i Aalborg. Hvorfor er det så lige at du føler det er dig, der “snyder” ham ved at ville tilbage igen? Tror du han føler han “snyder dig ved at “fastholde” dig i Kbh?

    Du skal ikke tage så mange hensyn til ham! Tænk på dig selv først! Bare en gang imellem. Forskellen på ham og dig, (en af mange!), er at du, når du tænker på dig selv først, ALTID har Elliot med i beregningen som en del af dig – det har pilotmanden ikke! Han har kun tanke på sig selv!

    Du fortjener så meget mere❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Når du beskriver dine tanker om at leve som en ‘familie’ med pilotmanden, så kalder du det for “drømme” – siger det ikke det hele ? Det er drømmer og ønsker fra din side, ikke sådan virkeligheden spænder af !
    Det virker ærligt talt ikke som om du selv tror på at det ender sådan ? 😕
    Du har gennem mange, mange indlæg mere eller mindre kædet Mikkel sammen med din angst. Det virker som om intensiteten af din angst tager til eller aftager efter hans opførsel og tilstedeværelse. Det er en skræmmende stor magt han har over dig – og du bliver aldrig selvstændig og uafhængig så længe han har den magt. Så jeg er sikker på at du skal væk fra ham, for at få kontrol over din angst igen !
    Du skal nu gøre noget for dig selv ! Og for Elliot ! Hvis han tilpasser sig så let til at undvære sin søn, så ændrer det ikke noget om du bor her eller der !
    Du skal ikke vente på at han beslutter, hvor han vil have base ! Hvor vil DU helst have base ? ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lou

    Tusind tak for DKs ærligste blog+SnapChat.Du er uden sammenligning den fedeste at følge, specielt af ovennævnte årsag! 🙂
    Nå, men jeg har så ofte tænkt; Hvad siger Farmand til, at blive omtalt så ærligt, på godt og på ondt på dine sociale medier? (tænker nok mest på det ‘onde’)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    TAK for en god blog! 😊 Jeg er fan. Jeg har dog lige et spørgsmål: har du vendt det her med Mikkel, inden du skriver det her? Jeg tænker, at det ikke må være rart for ham at læse dine overvejelser herinde 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det har vi snakket om mange gange. Han er ikke fan, men han kender mine følelser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha forstår på så mange måder, at det er en svær beslutning – udefra set synes den faktisk helt umulig, så kan kun gisne om, hvordan det må være at stå i midten af det! Men som så mange andre stemmer jeg i og siger, at du skal tænke på dig selv. Det er ikke (kun) dit ansvar, at E får et forhold til sin far. Som mødre gør vi meget, men er det fair, at vi skal kompensere for alt? Og hvis du kommer til dobbeltA så giver jeg gerne en kop kaffe 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er så dejlig at følge, og du fortjener det bedste!
    Selvom jeg desværre ikke får muligheden for at rende ind i dig, hvis du flytter fra København 🙂

    / livetsomungmor.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina D

    Åhhhhh altså. Nu får du igen mit moderhjerte op i mig(sidst var da jeg ville installere dig på min sofa i Aa og bare passe på dig). Lille skønne kloge pige, følg dit hjerte. Du kender selv svaret på dette. Lille E er ligeglad, med den alder han har, bare han har dig og du trives, mere behøver han ikke. Hvis M vil “lege” far finder han en løsning, så langt er der ikke fra Kbh til Aa 😉
    Gør hvad du skal, og find dig selv 😘
    Nogle gange må vi “ud” for at finde hjem, og finde den vi er/var. Vi kvinder er så gode til at tilpasse os på godt og ondt.
    Kram på dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Han kan ikke slippe for at betale børnebidrag! Husk det! I værste tilfælde hvis han tjener fedt på pilotjobbet, kan han få lov at betale lidt mere til lille E 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh hvor godt. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde lyst til at kommentere på dit indlæg i går, fa jeg tænkte (som du), at det ville blive en heksekedel af kommentarer.

    MEN siden du skrev, at det var slut med pilotmanden – og din angst er ‘taget til’, har jeg tænkt, at du selvfølgelig skulle retur til Nordjylland. Jeg har egentlig bare ventet på det. Som alenemor er netværk jo ALT!

    Så tænk på dig selv.

    Go go fra Marie, http://www.krøllerier.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Kære søde Alexandra,
    Da jeg læste dit foregående indlæg sad jeg med en klump i halsen. Jeg kender dig jo ikke, men det føles nærmest sådan. Og efter at have læst dette indlæg her, så gik dine ord atter lige i mit hjerte. For ja, det er så pisseuretfærdigt at blive frarøvet sine familiedrømme, og jeg kan slet ikke engang forestille mig, hvor svært det må være at skulle trække stikket… Det må være helt ulideligt, og jeg forstår godt, hvordan det kan føles angstprovokerende! Når alt det er sagt, så bliver du nødt til at følge dit hjerte hele vejen til Aalborg til din familie… Og jeg håber så inderligt, at en åben dialog med politmanden vil gøre underværker. Men ærligt, jeg forstår så udemærket, hvorfor det kan være så svært, når I har så fin en balance med spontane besøg. Men de spontane besøg gør jo ikke dig lykkelig på den lange bane… For tingene kan jo pludselig ændre sig, som du ved…
    Kære Alexandra. Jeg håber du mærker efter helt nede i maven, og finder den bedste løsning for dig og E… Og skulle du ende i Aalborg, så hvem ved… Måske vores veje mødes 😘 Kram og tanker til dig 😊
    PS. Nyd det sidste af ferien ☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hej.
    Jeg er simpelthen nødt til at spørge om én ting – du siger, at du definitivt giver op på dit og din eks’ ikke eksisterende forhold, hvis du flytter væk. At angst sniger sig frem, hvis du siger stop til
    København og drømmen om et andet liv.
    Nu har jeg hverken forstand på mænd, børn eller angst, men kunne man ikke forestille sig, at angst ville vise et endnu grimmere ansigt, hvis du bliver i København? Hvis du ser din søn være ulykkelig over, at hans far ikke er nærværende. At din søn efterfølgende ser sin mor være ked af det på hans vegne, da han jo er din søn.
    Ville angsten ikke kunne reduceres, hvis I rykkede til Aalborg nu, imens Elliot er lille – dermed får du skabt en base for dig og ham. Et sted hvor angsten kan fjernes, fordi du selv bliver lykkeligere – fordi du har gode mennesker om dig – fordi din søn kan se, at alt fungerer trods det, at hans far ikke er tilstedet hele tiden.
    Jeg har lidt svært ved at få min pointe frem på skrift. Men jeg forestiller mig bare, at en bedre tilværelse for dig giver din søn og dig et sundere liv i sidste ende. Også trods dine bekymringer omkring Elliots far.
    Jeg håbe, at det giver lidt mening og er brugbart.
    Fortsæt dine seje fremgang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Deter svært. Og de vigtige ting vil aldrig være nemme. Men men men. Det kan godt være du opgiver farmand for nu, men derfor kan man have håb, håb om at dette får ham til at “vågne op”. Håb for at det det med tiden kan blive anderledes og måske kan blive jer med børn og hus. Indtil videre giv dig selv lidt ro. Det fortjent du som person ❤️ Og nej du er ikk åndsvag for at sætte pris på folks kommentarer. Kæmpe Knuz

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg tænker mere, jeg giver op på ham som far og som en del af en lille familie. En familie selvom vi ikke er kærester. For farmands personlighed og behov for frihed(nu bruger jeg et pænt ord) er der jo ingen der kan Leve med i et forhold, med mindre man ønsker et åbent et af slagsen. Eller er naiv og godtroende nok til ikke at se, hvad der foregår. Jeg har altid tænkt at den mand skal finde sig en naiv ung ung pige, før han kan blive lykkelig i et forhold.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte Buus

    Det er helt naturligt, at dette er mega svært at bearbejde og håndtere. Dog lyder det til, at der kunne være potentiale i at tage en helt ærlig snak med farmand om hvad du tænker ift flytning og st det hør så ondt på dig, fordi du derved endeligt opgiver dig og ham sammen. Spørg hvad han tænker om det. Det vil kunne give en afklaring.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg tænker mere på at jeg opgiver vores lille familie. Den tid vi kan bruge allesammen sammen. Den ven og det forhold jeg har til farmand. Jeg er ikke interesseret i at få ham tilbage som partner.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Tre ting:
    1. Mikkel skal betale børnebidrag til Elliot indtil han bliver 18 år, så den skal du ikke være bekymret for – med mindre det er fordi i har en anden speciel aftale om at han giver mere nu. Men hvis det er en skriftlig aftale, er den bindende.
    2. Du er sej, følg dit hjerte.
    3. Tag ENDELIG din storesøster med til Jylland igen – gerne Århus 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett H

    Kram <3

    Jeg tænker, at folk herinde (på nettet) er gode fordi vi er udestående. Vi har ingen aktierne i hverken dig eller Pilotmanden, vi tænker bare på dig og E.
    Tænker på hvad vi selv ville (håbe vi ville) gøre.
    Jeg tror mange af os kan sætte os ind i din situation: at skulle tage en beslutning, en KÆMPE beslutning, mens man sørger over tabte drømme og en tabt forudset – og ventet – fremtid.
    Men jeg synes faktisk du griber det rigtigt an: tænker og lægger følere ud i stedet for at fare frem.
    Du skal også afklare dit versus familien i Aalborgs forventinger til at du evt flytter hjem, der kan godt komme følelser i klemme.
    Politmanden vil unægteligt være uimponeret. Du har tidligere fortalt hvordan han bare ikke evner empati og indlevelse i dig og dine følelser – her vil han nok ikke brilliere heller.
    Men… jeg håber virkelig at I kan tale her igennem det er uden Statsforvaltningen og at han behandler dig ordentligt i det – hvis du vælger at flytte

    Kram og kram igen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Jeg ved ikke om jeg helt er hægtet af, men håber du på at dig og Mikkel finder sammen igen en dag? Altså vil du gerne det? Eller læser jeg ikke dit indlæg rigtigt? Tak for dig, tak for at ramme så meget inde i mig, med dine indlæg ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hvis Farmand var et andet menneske, eller på magisk vis ændrede sig til at være en hel anden ikke-egoistisk familiemand, der var loyal og havde prioriteterne i orden, så ja. 😉 Men nej. Jeg mente, mere drømmen om alligevel at være en familie. Drømme om at han skulle ændre sig og prioritere Elliot før alt andet. Drømmen om at alt på magisk vis skulle løse sig. Og hvis jeg flytter skal jeg jo tage afsked med en, jeg på mange måder ikke har lyst til at give slip på. Jeg blev i et kaotisk forhold længe af en grund. Jeg ville det så gerne. Hvis jeg nu flytter, føler jeg, at jeg for alvor giver slip. Siger helt farvel. Og det er svært. Også selvom, jeg ikke vil ha’ ham som kæreste.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette

      Tak for svar. Nogle gange er det rigtige bare at give slip, selvom det er svært. For mig lyder det som om, at det klart ville være det sundeste for jer alle. Du fortjener at blive lykkelig ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker din ærlighed, og din taknemmelighed – du er altid så sød mod os læsere 😉 Og hvor er det skønt med den feedback. Jeg synes det er for stor en beslutning til, at jeg ville give mit besyv med, men du bliver helt sikkert gladere i Aalborg, tror jeg også. Glæder mig til at følge jeres videre “rejse” 🙂 Hllsen fra en trofast læser 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Sødeste du. Jeg kender dig ikke, udover gennem bloggen, men alligevel føler jeg nærmest at vi er veninder. Kan man sige det?😂 Jeg føler i hvert fald at jeg har rigtig meget tilfældes med dig. Udover din positive indstilling til det praktiske. FUCK hvor er du sej! (Undskyld mit sprog!) din “det praktiske løser sig altid” indstilling er meget beundringsværdig, set med øjnene hos en der selv kæmper med angsten.
    Lillemanden er SÅ heldig at have dig som mor❤️
    Mht piloten, så kan jeg godt forstå at det gør ondt at tage endegyldigt afsked med det. Men du er så meget sejere fordi du ikke finder dig i den måde han behandler dig på. Du er så meget bedre end det. 😘
    Det blev lidt rodet. Pointen er nok bare at du er sej og virker som et virkelig stærkt menneske. Og tak! tak fordi du kæmper for at bryde tabuet om angst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Han kan ikke fratage dig børnebidrag så kan du søge det via statsforvaltningen, når de så har godkendt så søger du hos udbetaling Danmark. De udbetaler pengene til dig og opkræver dem fra farmand. hvis hans indtægt er høj kan du da os få forhøjet børnebidrag.. så det skal du slet ikke gå og bekymre dig om og have med i dine overvejelser om du skal flytte.. hvis du føler for at flytte tilbage så du har dit nærvær ved dig så er det det du skal gøre.. så det kan hjælpe med at lette din hverdag..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad nu hvis jeg flytter?