På ferie med x-kæresten..

Er det klamt at ligge topløs?

img_7440

Solen bager, og badehåndklædet er fundet frem. Du skal en tur på stranden og luftes lidt i det DEJLIGE vejr. Da du ankommer og står med sand mellem tæerne og kigger ud i det blå, rolige hav, mister du PLUDSELIGT fokus. For der.. Lige foran dig ligger en svedende og glad dame med forlygterne fremme til offentlig skue! Hvad gør du?

Forhåbenligt holder du din kæft og glor den anden vej, med mindre du har noget pænt at sige. Jeg er skide ligeglad med om kødstykkerne hænger helt nede ved anklerne, er 85 år gamle og gror sorte hår på sig. Om det er kæmpe jader eller små forvoksede brystvorter. Who cares? Ejeren af frontpartiet skal have lov til at vurdere, hvorvidt Babs og Lut har brug for at se dagens lys. Længere er den vel ikke?

Bryster er bare to klumper med vorter på, der stikker ud oven over maven på menneskekroppen, og alligevel synes nogle, at det ligefrem er stødende at kigge på topløse kvinder på stranden? Faktisk hørte jeg den anden dag en sige, at det var decideret klamt. WTF?

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at man måske ikke kan lade være med at kigge lidt ekstra på de nøgne nødder, da det desværre ikke er alle, der er selvsikre nok til at ligge topløse på stranden. Men hvis du absolut skal glo i 100 år, så send lige et lille smil med på vejen, så den topløse frøken ikke føler sig forkert.

I min optik er det LANGT fra klamt at ligge topløs på standen. Jeg synes, det er modigt, og jeg misunder dem, der tør! INGEN synes, at det er behageligt at have bh eller bikini på, men ubehaget der kan være forbundet med at vise sig selv frem halvnøgen er nok til, at man alligevel dækker babserne til. For TÆNK hvis der var nogen, der pludselig en dag – med sandet mellem tæerne og badehåndklædet under armen – skulle miste fokus, fordi vedkommende så ens bare bryster og tænkte: “Fy for satan”..

..Når alt kommer til alt, er det DIT liv du lever. Derfor skal du gøre, hvad DU har lyst til, og ikke hvad du tror ANDRE folk forventer, at du gør. Det er spild af liv. Så hvis du føler for at ligge topløs, så gør det! Du lever (måske) kun én gang.

Ps. Det her var lige så meget ord, jeg selv skal til at lytte på. #fuckhvadandresynesomdig #luftbrysterne

Pps. Hvis man har et problem om amning i offentligheden, skal man være velkommen til at læse mit opråb og give sin mening HER. Hvis du tør!

   

6 kommentarer

  • Maria

    Jeg har gjort det, hvis jeg har været på ferie, hvor der ikke er risiko for at støde ind i nogen, jeg kender, på stranden. Det ér bare pænere med solbrændte bryster, synes jeg. Jeg kan ikke få mig selv til at tage bikinien af ved poolen, for synes jeg ligger for tæt på andre mennesker der. Men på stranden kan jeg være mere anonym. Jeg gør det så bare ikke i Danmark, for føler mig akavet hvis jeg render ind i en kollega eller ven, som plejer at se mig fuld påklædt 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Først og fremmest så må jeg rose din fantastisk ærlige og sjove blog! Derudover elsker jeg at følge med i dit og lillemandens liv! Hvor er han dog en kær unge!

    Hvor har du dog bare ret i det med at ingen i virkeligheden jo har lyst til at rende rundt med hverken BH eller bikini!
    Jeg har altid været for blufærdig og genert til at være topløs! Men efter jeg er blevet mor og ammer så mine brystvorter gør helt ondt, kunne jeg simpelthen ikke holde ud at have den skide top på da jeg var på stranden med min mand forleden! Han kiggede noget da jeg smed overdelen på vej ned ad stranden, men smerten overtrumfede min blufærdighed og det føltes fantastisk! 😀
    Ville ønske jeg havde turde gøre det da mine bryster stadig sad på deres oprindelige plads :’D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HELT ENIG! Synes det er så ærgerligt, at vi er så kropsforskrækket, det er jo bare bryster. Burde selv være pisse ligeglad!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Sikke dog en ignorant idiot der kalder bare bryster på en strand/ved en pool klamt. Selvfølgelig er det da ikke det, ligegyldig form, farve og udseende! Det er da fuldkommen passede sådan et sted, hvis man har lyst til det.

    PS hvor ser du altså naturlig smuk ud uden makeup og med fine sommerfregner!

    Nyd ferien

    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg har ikke selvtilliden til at gøre det. Jeg kigger måske lige en ekstra gang hvis jeg ser andre, men ellers så tænker jeg ikke videre over det. Det må folk helt selv bestemme 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Er lige hjemvendt fra Calpe i Spanien, spaniernes eget feriested….Her gik og lå unge og ældre topløse…Det var simpelthen så befriende og afslappende, jeg gjorde det ikke selv, for jeg er også blevet påvirket af drt du er inde på, og min 14 årige datter endnu mere, hun kunne slet slet ikke forstå det. Jeg er opvokset i 80’erne og der var det helt naturligt at vi teens løb frit rundt, den tid skal kæmpes tilbage for vores unge mennesker!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På ferie med x-kæresten..