Tinder og Happn

Om slatten røv, sved, hår på fitten, en forsoning og fødselsdagsplaner.

19449397_10154964716183952_591307462_o

Jeg sidder og sveder i min sofa i min nye blå velourdragt. Pilotmanden putter sønnike. Vi er ikke længere uvenner. Farmand og jeg. Det var vi for et par dage siden. VOLDSOMT uvenner. Jeg var rasende i et halvt døgns tid men besluttede mig for, at rase ud ved at pumpe noget jern i det lokale fitnesscenter, hvorefter jeg inviteret x-kæresten forbi til en krammer og en forsoning. Manden havde trods alt undskyldt, og jeg har fået sagt det, jeg vil sige. Desuden er det virkelig begyndt at gå op for mig, hvor er meget af mit liv, jeg har spildt på at være sur. Hvor meget af mit liv, jeg har ladet andre styre.

Min nye taktik er at sige fra. At sætte grænser. Og så tilgiver jeg. For min egen sjælefreds skyld. Måske tror jeg ikke altid på denne tilgivelse, men jeg prøver. Jeg fortæller mig selv, at jeg tilgiver vedkommende og finder på en god og forholdsvis legitim grund til, at bussemanden har handlet som han/hun har. Det hjælper mig.

..Tilbage til svedepigen i velourdragten. Min røv er øm af helvede til. Engang skyldes det banditterne Hæmo og Ride(damn you graviditet), men i dag er årsagen heldigvis en helt anden; træning! Mit bagparti, der engang struttede fint op i vejret, har efter en graviditet med lidt for mange mælkesnitter besluttet sig for at trække mod syd. Lårte-røv! Sagt på godt jysk. Så jeg er gået i gang med at træne baller. Mit mål er, at jeg – når jeg har bikinitrusser på – kun har 2 baller i stedet for 4.

Nu når jeg allerede ER ved at brokke mig, kan jeg jo meget vel fortsætte. Kropsbehåring.. Hvad dælen gør i? Jeg HADER at barbere mig, men der går jo fandme kun 7 sekunder efter en tur med skraberen og så stikker man som et andet pindsvin på ny. Desuden klør det. Ikke på 1. dagen. Heller ikke på 2. dagen. Men på dag 3.. Irriterende længe. Den anden dag måtte jeg få min lillesøster til at dække for mig ved abeburet i zoologisk have, så jeg kunne liste klør fem ned til dusken og klø løs. Jeg håber virkelig ikke, at der var nogen der opdagede det. I så fald har de tænkt, at jeg har en meget mærkelig fetish. Dumme fittehår. Jeg tør ikke at blive vokset. Så er der jo en fremmed dame, der skal kigge lige op i mit skræv? Det bliver et ‘nej tak’ herfra.

Nå. Jeg er ved at planlægge Elliots 2-års fødselsdag, der skal afholdes i næste uge. Overskudsmor som jeg jo er, har jeg inviteret nogen og halvtreds mennesker til mad og lækkerier made by me. Shit, haha. Heldigvis skal halvdelen på sommerferie eller til bryllup i næste uge, hvilket nok er meget heldigt, selvom jeg HADER afbud. Faktisk kalder jeg det afvisninger, men min psykolog siger, at jeg får et meget hårdt liv, hvis jeg ser sådan på det. Hun har nok ret. Anyhow. Jeg har bestilt flag, vimpler, plastikservice, balloner, festhatte, truthalløjsaer og andet pynt til anledningen. I dag brugte jeg 5 fucking timer(!!!) på at kreere en billedbog til lillemand, som gerne skulle komme med posten dagen før, vi fejrer ham. I god tid som altid.. Jeg har nørdet den ene frugtdekoration efter den anden, så jeg kan trylle en vandmelon og lidt andet frugt om til en zoologisk have. Nu skal jeg planlægge, hvilken FANTASTISK kage mesterkokken her skal smække sammen til banditten, samt hvilken pastasalat der er lettest at lave til små 30 mennesker. Heldigvis har farmand taget fri, så han kan hjælpe mig dagen før. Det er trods alt en fødselsdag vi har valgt at holde sammen.

Nu vil jeg gå ind og vække ham pilotmanden, som med garanti er gået død under putningen, så han kan smutte hjem i sin egen seng og trække torsk i land 🙂

God aften!

Ps. Hvis man er sådan en supermor, der lige sidder med en skide god ide til noget nemt fødselsdagsmad, så smid lige en kommentar. Har brug for lidt ideer. Ikke boller og kage. Men rigtig mad 🙂

37 kommentarer

  • Helle

    Lavede du nogensinde et opfølgende indlæg på hvilket mad du endte med at lave til Elliots 2 års fødselsdag? Kan bare huske fra Snapchat at du havde lavet ALT for meget mad 😀 jeg mangler inspiration til vores drengs barnedåb i foråret nemlig. Gerne noget som er lækkert og nemt og til et nogenlunde budget. Må man spørge om det blev meget dyrt, det mad du lavede? og måske du vil dele de lækre salater og tilbehør du endte med at lave? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det kan jeg faltisk ikke huske 🙈 Men jeg har i hvertfald opskrifterne liggende et sted. Mener at udgifter rendte op i små 2.000 kr i alt for pynt, mad, drikkelse og det hele 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Bestil færdiglavede kyllinger i fætex til 35 stk. 10 stk er sikkert rigeligt. Så flødekartofler og salat😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sarah

    frikadeller, kyllingelår,(de passer sig selv)kartoffelsalat, pizzasnegle, ting du kan lave i forvejen..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Celine

    Ift dit førstnævnte problem (har ikke selv prøvet) men har flere veninder der har god erfaring med laserbehandling! Lyder voldsomt, men skulle være langt mindre smertefuldt, lidt peberet i prisen, men kræver vidst kun 3 behandlinger og så skulle det være nærmest permanent væk (næsten).. undersøg det, det kunne være en mulighed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Haha du er så sød. Det er jo en løsning at lade være med at gøre noget ved håret. Jeg får taget kanter med sugaring som er 1000000 gange bedre end voks (har prøvet det hele). Sofie hos Shje på Østerbro er den, der gør det bedst.
    Held og lykke med fødselsdag! Bærkage hos bloggen slagt en hellig ko, cheesecake eller gartel maceau er nemme kager 🙂 især den første er fødselsdagsvenlig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, det er ikke en løsning, jeg er fan er. Har prøvet at leve med fuld dusk i graviditeten, dengang man ikke længere kunne nå, og det var sgu ikke særlig behageligt. Følte mig som en hulekvinde . Haha. Men sugaring var et godt bud. Og tak for mad ideer 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Helt klart sugaring-hårfjerning, søde du! Meget mere skånsomt end alm voks. Så det gør en smule mindre ondt, fordi sugar-massen (som kun består af sukker og vand!) ikke binder sig til den levende hud ligesom voks kan gøre. Og sukker river hårene ud den vej de gror i naturlig groretning = færre knækkede hår = mere holdbart resultat! Yay ren win!
    Og ja første gang er ikke det rareste, MEN 2. 3. 4. osv gang er virkelig ingenting i forhold til den første! Så det er bare med at komme i gang – you can do it! <3
    Hilsen kosmetikeren som snart runder de 1000 brazilians :-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Whaaaat. 1000 brazilians.. Shit, du er sej. Haha!!! Og tak for råd ! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Søde… jeg var der hvor du var med brazilian indtil nogen (én) skubbede insisterende på. Det var det bedste move i nyere tid. Kæft en befrielse. Du ved, af den slags man ikke kan lade være med at fortælle om ude i samfundet, selvom det er sindssygt upassende at fortælle detaljeret 😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Seriøst? Okay, der er virkelig mange, der synes, jeg burde prøve det. Måske burde jeg 🙈😅

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Angående behåring …
    Jeg bliver vokset. Jeg havde den mest åndsvagt, vilde dusk før – 5 timer efter den var barberet og forsvundet var den altid tilbage i fuld vigør.
    Jeg var sindsygt bange og svedte tran første gang, jeg skulle prøve en Brazil.
    Men jeg vil lige komme med en anbefaling og sige at resultatet er så flot! Og nu kan der gå længe mellem dusken er tilbage 👏🏻
    Og jeg har ellers prøvet mange ting for at tæmme den.
    Det her virkede bedst for mig 😄
    Resultatet overstiger simpelthen al bekymring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg kan godt fornemme, at det er rigtig populært at blive vokset. 😅 Hmmm. Jeg gør det sgu. EFTER sommerferien. Jeg må jo gi’ det en chance 😁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg vil også virkelig gerne have et råd angående de der pisseirriterende fittehår! Jeg har prøvet at blive vokset, lidt grænseoverskridende, men ikke såååå slemt endda – men prisen(!) HOLY CRAP, det er sgu da (for) dyrt det skidt 😳

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Nårh ja, havde slet ikke overvejet prisen. Aner ikke hvad det koster, menn havde nok bare naivt troet at ddt ville koste det samme som at få ordnet skovsneglene 😅🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Banana

    En trimmer er vejen frem!! Ikke en epilator (av), men en lille trimmerdims efterlader damedelene helt bløde og uden skader på huden, som er med til give røde knopper, kløe, bumser og andet lækkert.
    Man bliver ikke sådan glat som barnenumse, men til gengæld er man blød down there og aldrig stikkende, så synes slutresultatet er mere feminint end glat-glat i et par timer og så stikkende stubbe for resten af perioden. Og så går det hurtigere, fordi man ikke skal være bange for at skære sig og trække den forkerte vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg har virkelig bare svært ved at forestille mig, at en trimmer kan barberer ordentlig i dybden. Især i alle kanterne. 😂 Hvilken en bruger du?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Banana

      Det er bare sådan en Philips Ladyshaver til under 200kr. Er lige så effektiv som en shaver, synes jeg. Men uden kløen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Pulled pork med tilbehør. Mega lækkert og så passer den jo sig selv 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det aner jeg ikke, hvad er, men det kan jeg jo lige Google 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Terese

    Kommer da med glæde og hjælper med at gøre klar til det og med at lave lidt mad. Ville være en ære 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er virkelig sødt af dig, men selvfølgelig skal du ikke bruge din lørdag på det. Jeg skal nok skaffe et Par hjælpende hænder. Familien bliver tvangsindlagt 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Vi plejer at køre lidt tapas-stilen. Lidt lækker pølse, skinke og ost og forskellige dips (tapenade, humus osv), noget lækkert brød og ovnbagte cherrytomater. Og hvad man nu ellers er til. Det er lækkert og nemt og meget af det kan laves i forvejen.
    Tillykke med din dreng om lidt.
    P.S. Jeg forstår pludselig hvorfor du havde nederen over at være højgravid om sommeren…😳

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, flere har nævnt tapas. Jeg har bare aldrig lavet tapas før, og er virkelig en ko i et køkken. Må lige prøve at Google lidt. Ved jo ikke engang hvad en tapanade er? Sovs? Dip? Pølse? Ost? Ps. Jeg føler med dig !! ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tine

      Hehe, det gode ved tapas er at man kan købe det meste, hvis man ikke gider/formår at bakse det sammen i køkkenet. Tapenade er noget dip-agtigt noget. Egentlig et mærkeligt ord…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Pølsehorn👍🏻 Det er nemt og de kan laves i forvejen og smides i fryseren👍🏻 Så skal de bare tages ud om morgenen og en tur i ovnen😊 Ellers er hotwings eller hotdogs også nemt😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Pølsehorn ja! Det er sgu smart! Tak 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit

    Er det frokost eller aftensmad? Hvis vejret er varmt og sommerligt, ville en hjemmelavet koldskål med friske jordbær og kammerjunker være super god.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det frokost nemlig ☺️ Se, det var ikke en helt dårlig ide. Noteret. Og tak! ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Vi fejrede vores søns 1 års fødselsdag sidste lørdag og grillede pølser, burgere, marinerede kyllingfiletter og hvidløgsbrød. Havde lavet kartoffelsalat og spidskålssalat m parmesan og chili om morgenen så det hele stod klar og kødet blev smækket på grillen af morfar 😉 ved godt du kun har en lille altan så måske ikke det bedste idé med grill? 😝

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Skal holde det i gården, hvis vejret altså er med os, og der har vi faltisk en rigtig fin gril! ☺️ God ide! Om ikke andet, så er kartoffelsalat da i hvertfald oplagt ! Tak for det 😘😍

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karo

    Verdens nemmeste pastasalat!

    Fuldkornspasta
    Cherrytomater (halverede)
    Bacon i tern
    Olie, presset hvidløg, tørret oregano, basilikum og timian (rørt sammen til en oliedressing)

    Kog pastaen, steg baconen, skær tomaterne over, og vend hele baduljen sammen med oliedressingen. Det lyder kedeligt, men det smager altså bare så godt! Jeg har ikke angivet hvor meget man skal bruge da det er en smagssag:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Årh tak!!! Må lige lave en tester her i weekenden. Det lyder i hvertfald lækkert!! Tak 😍

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Skinkestang!

    En pakke skinkestrimler
    En pakke pikant ost
    En rød peber
    Lidt purløg
    En rulle butterdej
    Salt, peber og lidt sennep hvis du har det

    Bland alt samme, ind i midten af butterdejen, “flet” dejen ind over fyldet og 15 minutter i ovnen.
    De kan samles på forhånd, så de bare skal i ovnen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg anede ikke engang, at der var noget, der hed skinkestang. Det lyder lækkert! Tak 😍

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    De shorts har jeg også kig på😜 Grillmad! Fx burger og hotdogs, eller pøller/koteletter og kartoffelsalat, eller pulled pork og coleslaw?! Meget kan laves dagen før og så bare tænd op i grillen når gæsterne kommer😁☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det overvejer jeg kraftigt! Håber bare at vejret er med os . Tak for hjælpen 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tinder og Happn