Grunden til min angst

Slut med sex, alkohol, smøger og sukker.

img_5089

Hjernedød druk og gevinst på hver bytur er ikke længere en del af mit liv. I sidste uge kunne jeg klappe mig selv på skulderen efter 2 FUCKING MÅNEDER, hvor jeg ganske bevidst har afholdt mig fra alle væsker indeholdende procenter, de klamme cancerpinde, sukker og sidst med ikke mindst… SEX. I hørte rigtigt. De to sidstnævnte. Tjah.. Hvad skal jeg sige? Det går ikke just fremragende, men det er okay. Jeg holdte i 2 måneder!! Planen var jo ikke at afholde mig fra den slags nydelser for evigt, men snarere at blive opmærksom omkring mit forbrug, der til tider tager overhånd. Smøgerne og alkoholen derimod har jeg tænkt mig at undvære i lang tid endnu. Det gør INTET godt for mig.

Jeg er hos min psykolog blevet opmærksom på nogle mønstre. En måde at handle på, når jeg er alene. Hermed ment uden partner. Jeg vil ikke sige, at jeg før IKKE var klar over denne måde at flygte fra virkeligheden på, men jeg var ikke et sted, hvor jeg kunne magte at ændre min handlingsadfærd.

På nogle tidspunkter i livet, kan det gøre for ondt at være i sig selv. At mærke sig selv. Det kan synes umuligt at rumme sine egne følelser. Af den grund kan det for nogle virke som om, at den eneste udvej er at flygte fra sig selv. Bevidst eller ubevidst. Mange er slet ikke klar over deres afvigende adfærd.

Man kan flygte fra sig selv på mange måder. Ved at tage ekstra arbejdsopgaver på job, så man får sindssygt travlt og altid har meget at se til. Ved at træne op til et Marathon eller en Ironman for hele tiden at have et mål at være rettet mod og noget at beskæftige sig med. Ved at udføre frivilligt arbejde for at hjælpe alle andre end dig selv. Ved at date hver gang muligheden byder sig for på den måde at bruge al sin energi på det fremmede menneske, de nye indtryk og den jagt, der til tider kan opstå i en sådan situation. Ved at dyrke lagengymnastik med ugens flirts for at blive midlertidigt høj af det kick, man fysiologisk og psykisk KAN opnå af en rusketur under dynen. For at dække over ens lave selvværd og den bevidste ELLER ubevidste frygt for at forholde sig til alt det, der gør ondt inden i. Alt det i det mørke kammer.

Vi har to kamre i vores krop, har jeg lært. Et lyst kammer med alt det vi kan se, mærke, føle, handle på, håndtere og acceptere. Og så har vi et mørkt kammer. Herinde har vi kastet alt det smertefulde ind. Alt det der gør for ondt at tage sig af. Det vi ikke kan og vil se, mærke, handle på, bearbejde og acceptere. Gentagende gange forviser vi bekymringer, dårlig samvittighed, uetiske handlinger, traumatiske oplevelser, svigt og andre negative sager til det mørke kammer. På et tidspunkt vil det dog gå galt. På et tidspunkt er der ikke plads til mere skidt og snavs i det mørke kammer, og så kommer hele lortet og rammer dig i nakken. Som en tornado, der ingen ende vil tage. Sådan kan det i hvert fald føles når gulvtæppet fra den ene dag til den anden pludselig bliver revet væk under dig. Måske viser det sig ved angst, depression eller stress. Eller måske prøver kroppen at fortælle dig noget ved konstant at gøre dig fysisk syg. Influenza uge efter uge, kvalme, utilpashed, migræne anfald eller smerter andre steder i kroppen, som på mystisk vis ikke kan forklares.

Derfor. Tag hånd om dét, der skal tages hånd om. Det er meget muligt, at du af den ene eller anden grund ikke er klar til at mærke efter. Det er okay. Man kan ikke tvinge kroppen, til noget den med sin fulde kraft afviger fra. Men man kan dog forsøge at arbejde hen i mod, at blive stærk nok til at lægge mærke til føle på det, der gør ondt helt dybt derinde, hvor selv ikke du er vant til at befinde dig.

…Tanker fra en pige, der virkelig øver sig i at passe på sig selv. Det er pisse hamrende svært, skulle jeg hilse og sige! 🙂

Rigtig god weekend. Hvor er det dejligt, at vejret er så lækkert!

Ps. Sig til, hvis der er noget, i kunne tænke jer at høre mere om. Elsker at høre fra jer !

   

16 kommentarer

  • Matilde

    Ved godt, at det er et lidt gammelt indlæg det her, men jeg er lige faldet over din Instagram og blog, på en dødssyg lørdag – og fra en kvinde, der kæmper alle mulige kampe til en anden, you go Girl.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    Kære Alexandra. Det er længe siden, jeg har kommenteret dig her på Tinder. Jeg siger kort og godt, HVOR ER DET FLOT GÅET,
    kærligst Ninna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    Skovgårdsvænget 254

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæft hvor er du SEJ..! Sej fordi du passer på dig selv, og sej fordi du deler. Sukker, sex og alkohol vil jeg nødigt undværre (burde nu nok skære ned på det sukker der), men mine smøger? Gud hvor vil jeg gerne stoppe, men fååårk hvor er det altså bare ikke nemt. Har du bare taget en kold tyrker eller hvordan? Hjælp hjælp hjælp – jeg vil lære at passe på min krop (og mig selv) ligesom dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Vil egentlig bare sige dig tak. Tak for din ærlighed omkring angst og hvordan den påvirker dig. Jeg har selv angst og mange af de tanker du tidligere har beskrevet kunne været taget ud af mit hovede. Det er de mest latterlige sætninger der kører på et spolebånd inde i hovedet over and over again. Enhver rationel person kan se det uvirkelige i den men det er så virkeligt imens det står på. Tak for at du afmystificerer og gør angst en smule mere håndgribeligt. Og må bukke mig i støvet for dit arbejde med dig selv. Det er knaldhårdt men det hele værd! Jeg fik angst i 2012 gik helt ned med flaget i 2013 og fik først vendt mit i 2015 efter en masse medicin og intensiv mindfuldness.
    Det gør ondt – men det gør godt. God tur i din rejse med dig selv😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    Nu er det efterhånden sket et par gange at jeg læser et indlæg, og genkender følelsen. Hold op hvor skriver du helt fantastisk! Jeg synes det ER så fedt, at du tør og vælger at skrive om det. På nogen punkter er vi så ens, det er helt vildt, så mange følelser jeg synes jeg sidder med, ligesom du gør. Jeg selv går til psykolog og prøver på at komme i den rigtige retning.
    Jeg kunne ikke mere enig, specielt i det her indlæg!! Jeg får lyst til at vise dether indlæg til nogle specielle personer og håber på at de får øjnene op. Selvom det kan være så satans svært, men som du selv skriver, kan man ikke tvinge kroppen, til noget den med sin fulde kraft afviger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hey, det er sgu godt gået. Siger en der har fast partner, men som helt klart bruger både alkohol og smøger på samme måde som du gjorde. Jeg kan næsten ikke få mig selv til at indrømme det, det er pinligt, men sandt. Så godt klaret at du kan lægge det på hylden 🙌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Super stærkt indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jep, det skal man lige lære, det der med ikke at overskygge sin sorg. Da min ex og jeg gik fra hinanden for lææænge siden, gjorde netop alt jeg kunne, for ikke at skulle forholde mig til sorgen: fyre der var hans diametrale modsætning, byture, weed, spiseforstyrrelse osv. Det betød at jeg sad fast i sorgen i mange år, helt ind i mit næste forhold. Jeg havde ikke fået taget hånd om de ting, det brud havde medført. Og det endte med at påvirke mit næste forhold så meget, at det var en af årsagerne til at vi også gik fra hinanden. Men da var jeg alligevel blevet klogere, så istedet for at sløre sorgen, tog jeg fat i den, bad om hjælp og arbejdede med mig selv. Jeg var ved at drukne i det flere gange, men jeg er helt sikker på, at det har gjort mig til en bedre udgave af mig selv, fordi jeg lærte at se mig selv i øjnene. Og det resulterede faktisk i, at jeg er sammen med ex nr. 2 igen, fordi vi pludselig kunne se det, vi hver især var faldet for in the first place.
    Du gør det helt rigtige for fremtids-Alexandra. Så selvom nutids-Alexandra synes det er vildt hårdt, så er det sgu det klogeste på den lange bane. Du er på rette kurs…og sejt, at du erkendte det nu, så du kan gøre noget, inden sorgen bliver en mærkelig, latent kronisk tilstand.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Så fint et indlæg 🙂 Gik selv ned med en belastningsreaktion d. 1/5 (i form af angst) fordi jeg havde flygtet for længe (og blevet ubevidst stresset). Er nu i gang med det store og krævende oprydningsarbejde i det mørke kammer. Super fedt at du sætter fokus på egenomsorg 💜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Det giver bare så mening! Og det er super godt beskrevet! ❤ Vil gerne høre mere om det hvis du får lyst til at skrive mere en dag. Har selv gennemgået flere uhensigtsmæssige metoder til at håndtere alt det svære, al smerten. Og har ramt bunden mere end én gang med angst og depression. For tiden druknes sorgerne i uendeligt mange serier på Netflix (så slipper jeg for at tænke på det der gør ondt) samt for meget sukker. Men går heldigvis også i terapi og føler trods alt at jeg er på vej i den rigtige retning. Langsomt, meget langsomt. Er sikker på at du nok skal klare dig, du er stærk og intelligent og helt sikkert på rette spor! ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Så fint indlæg. Du kan godt være stolt af dig selv 👍😄. Jeg fik selv nogle ting at tænke på da jeg læste dette indlæg. Nogle ting jeg måske skal arbejde med. Så jeg ikke bliver ved med at havde stress symptomer. Jeg må kigge mere indad og ikke flygte fra det ved at hjælpe andre, mere end mig selv. Tusind tak ❤️.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tak ❤️ Og jeg er glad for, hvis jeg hjælpe ☺️ #væregoistisk

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Det har du ihvertfald ❤️👍. Ang indlæg kunne det være fedt at høre om hvordan dig og pilot manden klare det nu, med Elliot osv. Det virker til på snap, at i har det super godt sammen. Bare et foreslag ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grunden til min angst