KLUMPEN

JEG DRØMMER OM…

img_3671

I disse dage kunne jeg ganske let forfatte 10.000 sider om, hvordan mit liv er et kaos, hvorfor jeg til tider fantaserer om at forvolde stor skade på en mand, jeg umuligt kan undgå, samt hvorledes netop dette kunne foregå. Dog har mit fornuftige hoved i dag besluttet sig for, at mine skriverier i stedet skal omhandle mine drømme. At jeg mellem linjerne muligvis og ganske ubevidst kommer af med bare EN LILLE SMULE af min vrede og sorg, må i lære at leve med.

Hvad er det for et liv, jeg gerne vil have? Hvad er det egentlig, jeg drømmer om?

Ja, faktisk troede jeg i lang tid, at jeg var ved at skabe mig den fremtid, jeg så inderligt havde drømt om siden barns ben, men jeg tog grueligt fejl. Sådan kan det gå. Det er ikke for sjov man siger, at kærlighed gør blind.

Jeg skal nok; jeg stopper mig selv og vender tilbage til, hvad det her indlæg handler om.

Jeg drømmer om..

  • at gennemføre min kandidatuddannelse. Fuck 12-taller og fremragende udtalelser. Mit mål er at komme helskindet ud på den anden side.
  • at få et job, der gør mig glad hver dag.
  • at leve et sundt liv, hvor trangen til flødeboller og pizza på magisk vis forsvinder.
  • at rejse jorden rundt med min lille familie, som jeg dog lige skal skabe mig først.
  • at slippe for al kontakt til de mennesker, der gør mig ondt.
  • at tage sexologuddannelsen.
  • at kunne gå i byen uden at drikke alkohol.
  • at blive tættere med mine veninder.
  • at møde en mand, der synes at min søn og jeg er helt fantastiske.
  • at kunne gå i byen uden at føle mig som en fiasko, hvis ikke jeg møder en sød fyr.
  • at min lille tumling bliver et empatisk og varmt menneske, der hviler i sig selv.
  • at skrive en hudløst ærlig bog, der for andre kan virke befriende.
  • at skabe et værested for hjemløse børn i tanzania.
  • at jeg engang langt ud i fremtiden får den graviditet og fødsel, jeg altid har drømt om.
  • at undervise i dans.
  • at kunne være noget for andre.
  • at min mor, far og søskende flytter til København.
  • at få en tattovering af sønnike som baby.
  • at blive fri for angst og negative tanker.
  • at vinde i lotto, hvilket måske kræver, at jeg rent faktisk spiller spillet.
  • at finde en god mand, der ikke er mig utro gentagende gange, har affairs med 17-årige piger og folk fra arbejdet, smitter mig med kønssygedomme flere gange, gemmer kondomer i arbejdstasken, besøger klinikken for kønssygdomme i smug flere gange end du kan tælle på to hænder, får blowjobs i udlandet for på samme tid at foreslå en baby, gøre mig gravid, opfostre et barn og love mig guld og grønne skove!
  • at blive god til at lave mad.
  • at et stabilt liv.

Først skal jeg lære at elske mig selv. Det kan altså godt være lidt svært 🙂

Nu er jeg færdig. God aften.

Ps. Hvad drømmer du om i smug? Kan man overhovedet sige det..

 

   

36 kommentarer

  • TAK fordi du lige mindede mig om, at 12 taller og andres mening ikke betyder en skid! Det havde jeg virkelig brug for lige at få smidt ind… 🙂

    PS. Jeg blev fandeme harm da jeg læste punkt nr. 21. Det er HELT ok at gå efter skridtet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fuck en idiot. Heppede ellers sådan på jer. Håber fremtiden bliver lysere for dig og din søn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ria Lynge

    Hvor er jeg ked af at læse det, som du skriver! Jeg håber virkelig at pilotmanden på et tidspunkt indser at han er en kæmpe idiot og har smidt SÅ meget vigtigt på gulvet! Jeg ønsker dig alt det bedste og er sikker på, at du nok skal få opfyldt dine drømme! Kæmpe knus, Ria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Hvordan fandt du ud af at han var utro?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Av av nogle af punkterne gør helt ondt. Jeg håber og tror på du møder en mand der sætter pris på dig og behandler dig som en prinsesse! Det fortjener du som minimum ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hold kæft , hvor har jeg ondt af dig, når man mellem linjerne kan læse hvad du har været udsat for . Det er der ingen der fortjener og slet ikke som gravid, eller med en lille ny.
    Jeg forstår udemærket hvorfor du må ha det som du har det, for det du har oplevet knækker folk . Jeg håber virkelig politmanden læser med og føler skam over den smerte han har pådraget dig. Du fortjener det bedste, du den smukkeste unge pige, men en skøn personlighed og den dejligste lille dreng . Du er for ung til at leve et liv i sorg og angst og jeg håber du kommer stærkere ud, på den anden side . Man skal aldrig nøjes med, og du fortjener netop disse drømme. Hvis du har mod på at arbejde for det, er jeg sikker på du kan nå i mål med dem . 1000 tanker og go vind, og sig til dig selv, at give op er ikke en mulighed når det gælder dine drømme .

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg drømmer om at kunne give dig en ORDENTLIG krammer og hjælpe dig med en trøstende skulder og hvad du ellers kunne have brug for, for at komme ovenpå og blive glad igen 😊. Du virker som en skøn skøn pige, der bare har været MEGA uheldig med mænd i dit liv. Hvis der er noget vi læsere kan gøre for DIG må du sige til ❤️😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Elsker din diskrete, men alligevel gennemskuelige sviner af pilotmanden. Jeg er fan 🎈🎈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Gennemføre mit studie, hvile i mig selv, elske mig selv. Være en bedre mor, så jeg får børn der har selvværd. Være en partner for min mand. 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Fede fede drømme. Nogle var jeg helt vilde med. Og elsk du dig selv, for du er awesome. Og så fedt du tør, og på din måde. Kæmpe stor respekt og knus til dig skønne tøs. Og min drøm er ikk så kompliceret, jeg drømmer om at min søn får det bedre med at være i sig selv, både krop og sind, han drøjer ligesom dig og hans mor med emotionelle og Psykiske ting. Vil gerne læse til psykolog men tror desværre ikk der bliver tid før knægten er en hel del ældre. Men drømme må man jo 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Hvordan fandt du ud af at han var utro? Og hvad var hans undskyldninger når du fik kønssygdomme?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    To af punkterne behøver du ikke drømme så meget mere om – dem opfylder du altså allerede til UG. 🙂

    “at skrive en hudløst ærlig bog, der for andre kan virke befriende.”
    Jeg følger troligt med og tjekker flere gange dagligt for nye opslag. 😉 Det er en fantastisk blog du har. Jeg elsker at du er ligeglad og skriver lige præcis hvad der falder dig ind. Jeg drømmer om at have det samme mod som dig. 🙂 Ofte har jeg mange vrede tanker, jeg har bare ikke balls nok til at få det hele ud, og slet ikke til de rigtige mennesker. 😀

    “at kunne være noget for andre.”
    Det er du, du er den bedste mor din søn kan få. 🙂 Jeg kender dig ikke, men du lyder til at være en meget omsorgsfuld person, der tænker meget på andre. Dét er en god egenskab.
    Og selvom det lyder så kliché agtigt, så er du noget for os følgere, eller ihvertfald for mig, selvom vi ikke kender hinanden. Du er mit frirum, min overspringshandling når min hjerne har brug for grin og gråd, og jeg elsker at genlæse dine indlæg.

    Derudover er du så totalt MILF, jeg drømmer om at få så flot en krop når jeg på et eller andet tidspunkt har fået børn. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina M

    Jeg blir så overrasket hver gang du dropper små hints omkring hvad Elliots far rent faktisk har budt dig. Og så alligevel ikke, for man vidste jo godt at den var helt gal med ham. Jeg er på halen over hvor godt du formår at bevare jeres forældeskab, og håber at han en dag blir voksen.

    PS. Pilotmanden står altså stadig som værende din kæreste her ude til højre på bloggen. Det har han altså ikke fortjent mere…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mortiltre

    Kære du ❤

    Du har fået mange søde og velfortjente ord med. Derfor skriver jeg dette. Karma skal nok ramme ham! Hvor gør det dog ondt på mig, at læse om det svigt du har været udsat for! Jeg kender dig ikk men har fulgt dig siden du startede. Det her, det fortjener du fandme ikk.. det gør intet menneske udover den mand selv –
    ved godt jeg ikk må ønske ondt til andre. Men HVORDAN kan man udsætte et andet mennesle for sådan noget. Et menneske der elsker en. No wonder du har det som du har det!!! Hvilke undskyldninger havde han!!!!

    En dag, når du har den lykkeligste familie (muligvis “kun” med dig og lillemanden), vil du se tilbage på det her og tænke at det var med til at gøre dig stærk! Og forhåbentligt (sorry!) sidder han med en kæreste som er er nøjagtig som han selv var. Og så kan han mærke smerten.

    Men DU skal nok finde ro og lykke! Og husk at du gør en forskel for så mange andre ved, at tage tabubelagte emner op og vise at man kan overleve!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Jeg drømmer om at jeg om et par år er blevet færdig som psykolog og kan hjælpe mennesker som dig og mig selv som har udfordringer med angst, Ocd eller noget helt andet… jeg håber der er en masse der passer på dig og giver dig en masse støtte det fortjener du☺️
    Godt du her og forhåbentlig andre steder kan komme ud med noget af det der gør ondt, det er i hvert fald vigtigt at komme ud med, så det ikke æder dig op indefra
    God vind fremover til dig og din søde søn🌬🍀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Ud fra hvad jeg ser på insta, snap og din blog, så er du en fantastisk kvinde (og mor), som er ærlig, sjov, betænksom, skør og ikke mindst SMUK! 👌🏻 Er sikker på du finder en mand, der værdsætter dig for de fantastiske værdier du besidder ❤️
    Du får i hvertfald mig til at grine, og se virkeligheden i øjnene – jeg er mega fan af, at du ikke pakker tingene ind og er hudærlig med de ting du gennemgår, både på godt og ondt. 🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det lyder som nogle gode drømme og mål du har sat dig. Håber virkelig at du får realiseret så mange som muligt! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Husk at din lille familie, også godt kan bestå af at være dig og din søn ❤️ I hvert fald lige nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Jeg har fulgt dig lidt on/off i gud ved hvor lang tid. Din måde at beskrive tingene på er fantastisk <3 du kan virkelig noget med ord og formuleringer, og jeg elsker det.
    Hvad jeg går og drømmer om, er vidst overhovedet ikke en drøm i smug. Jeg drømmer om at få en rask, levende baby i mine arme en dag, efter vi mistede vores søn i graviditeten sidste år <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Har fulgt dig længe og jeg elsker din blog, dejlig ærlig👌 hvorfor fanden ville han være kærester? Tulle skal vi ik sige – vi så er kærester? Det husker jeg han spurgte om og du var ik helt sikker, du ka ik lave det om, så godt du har du fået den mest fantastiske lille dreng som kan holde humøret oppe hver dag❤️ Tænk at der virkelig findes så store røvhuller derude😱

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Sikke nogle fine drømme! Jeg kan genkende flere af dem! Desværre tror jeg at flere af dem ikke kan indfries, primært fordi de omhandler mænd og de er altså bare ikke værd at samle på;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Halløj!

    Du kan godt sætte flueben ved den, med at være noget for andre; for dét er du allerede 🙂 du er en god mor overfor din søn, du er helt sikkert en god datter samt barnebarn og så er jeg overbevist om, at du også er en god veninde! 🙂 <3

    Kram fra jyden i Odense <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg er sikker på du en dag kan se tilbage på denne liste og smile ved dig selv over alt det det opnåede af den, og at det du ikke gjorde er udskiftet med andre drømme (ud over det med pizza og flødeboller, selvfølgelig:) )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er jeg glad for du siger. Jeg tror faktisk også lidt på det, så jeg er ikke fuldstændig opgivende ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • For helvede, hvor er du genial. Bravo!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Den tredjesidste – av! Bare av!

    Er helt tom for ord.. 😔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Marie Bech Sørensen

    Punktet “at skrive en hudløst ærlig bog, der for andre kan virke befriende” mestrer du allerede til UG!!! Jeg elsker simpelthen din blog! Og endnu mere dine snapchat-story! <3 Al kærlighed herfra Århus fra en fellow-angst-ramt!

    Ps, kan da godt forstå du har svært ved at elske dig selv, så den mand du elskede og troede du skal have et liv med, røvrender dig på flere måder en jeg troede muligt! Du fortjener så meget bedre <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er fandme en dejlig kommentar at modtage. TAK❤️ Det gør mig så glad med dine søde ord.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Tak fordi du er så ærlig. Det ER virkelig befriende. Jeg håber sådan at du kan slippe vreden og finder drømmemanden lige om lidt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Det er SÅ godt at have drømme for sin fremtid. Nogle af dem er ikke så langt væk fra dig. Mine drømme kan du høre om engang hvis vi ses 😊 Husk du stadig har en gratis massage i Virum 🍀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tak, hvor er du sød. Havde faktisk helt glemt det igen 🙈 Din mand og dig er fandme betænksomme ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Få bestilt tid ( you know where – vil ikke spamme med en hjemmeside adresse) Det vil virkelig gøre dig godt. Og vi har en rigtig god cafe latte 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KLUMPEN