LONG TIME, NO SEE!

Nu skal det UD!

img_2596Jeg har i den her periode haft nogle betænkeligheder omkring dét at poste indlæg, der tydeligt viser alle mine svagheder samt min til tider ustabile psyke. Mest af den ene årsag, at jeg nu er single og derfor bange for at min kommende prins på den hvide hest(for han findes jo) skulle få fingrene i min blog og blive skræmt væk. Især i en tid som denne, hvor jeg er under voldsomt pres og nærmest udelukkende vil komme til at berette om alt dét, der gør ondt inden i.

Dog er jeg pt nået til et punkt, hvor jeg ikke længere kan holde det inde. Dét her er grunden til, at jeg startede med at blogge. Fordi jeg har så mange følelser gemt i mit indre, som skal UD. Og siden hen har jeg fundet ud af, hvor stor en støtte det har været for mig, at nogen læser med, lytter og forstår. At jeg ikke er alene. Og tilsyneladende også hvor stor en hjælp det KAN være for andre, der befinder sig i lignende situationer.

Angsten vælter ind over mig i de her dage. Det er ubeskriveligt ubehageligt. Jeg går i konstant  fare. Eller det bilder min krop mig i hvertfald ind. Jeg er hele tiden på grænsen til et panik-anfald, og det knækker mig fuldstændigt. Jeg græder pludselig meget igen, og klumpen i halsen er stor. Alt for stor.

Jeg tog toget til Aalborg, fordi jeg ikke turde gå ind i flyveren.. Siger den tidligere pilot-kone der har fløjet 7000 gange med både stor mave og lille bebs under armen. Det er ikke af frygt for at styrte eller andet i den dur, men af frygt for sidde fast i en flyver med mange mennesker med et full-blown angstanfald, hvor jeg ikke kan slippe væk fra situationen.

Jeg fik vejrtrækningsbesvær og tårer trillende ned af kinderne i dag, da min brors hund pludselig blev en del af selskabet, da jeg i min graviditet i løbet af få uger udviklede en ekstrem angst over for hunde af den race(muskelhund). En angst der har hængt ved. En angst jeg hader, fordi jeg får ondt i hjertet over at min bror føler, at hans lille baby – og her mener jeg hunden – ikke er velkommen. Og så kan jeg ikke fordrage følelsen af at være til besvær. Det er et kæmpe issue for mig, og også dette kan provokere min angst, når jeg er presset.

Jeg turde knap æde min medicin igår aftes, da jeg pludselig blev bange for, at jeg ville kunne mærke bivirkningerne meget voldsomt. Hjertebanken, svimmelhed, hovedpine, osteklokkefornemmelse. Alt det der til forveksling føles som angst.

Jeg tør ikke tage hjem til kbh igen. Jeg vil ikke flyve, menneskerne i toget stresser mig, og en bus er for lukket. Velkommen til frøken umulig. Jeg vil ingenting. Jeg vil bare ha’ min søn hos mig og en mand, der kan holde om mig hele natten og fortælle mig, at alting nok skal gå. Ja, det er bund ærligt sådan jeg tænker lige nu.

I morgen skal jeg til indflytterfest, og jeg holder mig til ét glas vin, selvom hensigten først var at drikke mig en lille smule teenagestiv. Årsagen er simpel. Angst. Alt tricker åbenbart min angst lige nu, og da jeg har erfaret at et stort alkoholindtag fucker mig godt og grundigt op den efterfølgende dag, er det nok en pænt god ide, at holde mig fra det lort.

Jeg er ikke ligefrem på talefod med sønnens anden skaber, der på ingen måde har forståelse for hele min angst-situation og krise, hvilket giver mig endnu mere angst. Mest af alt fordi det efterlader mig med præcis den følelse, jeg havde dengang, vi var et par, og mit hjerte gjorde rigtig ondt helt derinde, hvor det giver permanente ar. Og lige så meget fordi, jeg er alene. Det er ikke mig, der har lillemand hos sig. Sær tankegang måske, men det giver mening i mit roede hoved. Og er man bare lidt intelligent og empatisk som menneske, vil man højst sandsynligt kunne få det hele til at give mening!

I morges vågnede jeg efter kun 5 timers søvn klokken 5.30 om morgenen grundet et af mine mange mareridts, der denne gang bestod af mig og sønnike, der flygtede ned gennem Københavns gader med bomber flyvende om ørene på os. Der har i grunden til, at jeg ikke ser nyhederne og generelt er et uoplyst menneske på det punkt. Jeg vågnede badet i sved og faldt aldrig i søvn igen, da mit trætte korpus på daværende tidspunkt allerede  var i fuld gang med at PUMPE adrenalin ud i årene på mig. Klar til kamp.

Studiet er den største stressfaktor af alle. Jeg har stadig ikke åbnet min pensumliste af ren frygt for at få et panikanfald, og jeg kan ikke engang begynde at skrive om, hvor mange bekymringer jeg har for den del af mit liv. Min økonomi, mit ansvar som mor, vores fremtid.

…Så turbulent kan et hovede fungere. Ikke kun mit, men også tusindvis af andres hoveder. Vi snakker for lidt om dét at være psykisk udfordret. Vi er det alle på nogle punkter. Og jeg VED, at der sidder et hav af folk, der ville kunne nikke genkendende til ovennævnte følelser. Vi snakker bare for lidt om det. Dét vil jeg gerne lave om på.

Nå, men er træt og ked af det og venter egentlig bare på, at mine øjenlåg bliver tunge nok til at tvinge mig ind i drømmeland. Det gode drømmeland, tak.

Nat nat.

Ps. Bryd tabuet !

   

28 kommentarer

  • R

    Smukke, kloge A. Du beskriver lige dér en af mine (utallige) perioder med selv samme følgesvend.
    Livet kan være barskt når man er en følsom starut. Sender dig en kærlig tanke og hepper på dig. Du er pisse sej jo! Din krop og dit hoved skal ud med reaktionerne ovenpå alt det du har været igennem. (I know) kæmpe kram. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • R

    Smukke, kloge A. Du beskriver lige dér en af mine (utallige) perioder med selv samme følgesvend.
    Livet kan være barskt når man er en følsom starut. Sender dig en kærlig tanke og hepper på dig. Du er pisse sej jo! Din krop og dit hoved skal ud med reaktionerne ovenpå

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • simone

    brug mindfulness musik når du står i kø, i bussen eller andre steder det gør en kæmpe forskel <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Søde du. Jeg har selv døjet med angst og ved hvor altopslugende den kan være. Heldigvis er det noget du kan arbejde med og ikke noget der behøver at fylde så meget som det gør lige nu. Jeg husker hvor grædefærdig jeg som 22årig var, da jeg tog til lægen og var sikker på at jeg var ved at blive skør. Jeg husker også hvordan jeg hylede af lettelse da lægen netop sagde ovenstående – altså at jeg ville kunne komme til at føle mig normal igen.
    Jeg er stadig ikke fuldstændig og fuldkommen fri fra angsten her 7 år senere, men den styrer mig ikke længere og jeg har lært at håndtere den, skulle den dukke op.
    Ved ikke om du kan bruge det til noget som helst, men for mig hjalp det uendeligt meget dengang at få at vide at mit liv ikke var slut og at jeg nok skulle føle mig som mig selv igen. Jeg ved du nok skal komme igennem det. Du er en god og kærlig mor for din søn, det er jeg helt sikker på. Det at modtage hjælper ingen skam, tegn på svaghed eller på at du er utilstrækkelig som mor. Tag din psykiske sundhed alvorligt. Resten skal nok falde på plads.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    TAK TAK TAK TAK TAK FOR DIG!! Tak fordi du snakker højt om angst. Jeg kæmper selv med angst, og det kan sommetider være svært at sætte ord på, hvad det er der sker i ens krop når det er. Så det er så dejligt, at høre andre beskrive følelsen der sker i kroppen, når man ikke selv kan. Det betyder ALT at vide man ikke er alene❤️❤️ Du er for sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    Prøvet intensiv forløb med psykolog, mindfulness og yoga ?
    I know – lyder lidt hippie men jeg lærte ar håndtere, acceptere og leve med min angst og tankemylder.

    Hilsen en tidligere konstant paranoid-osteklokkefornemmelse-overfladisk vejrtrækende-følsom-ekstremt sansene-fortids tænkende-angst’kami <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Stort kram til dig og tanker ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Kære A. Hvor lyder det hårdt at være dig lige nu. Jeg håber, du har nogle gode mennesker, der kan hjælpe dig. I forhold til studie, er du så sygemeldt? Du kan sygemeldt dig for semestret (eller længere) og også få ekstra SU. Få en til at hjælpe dig med ansøgningerne, hvis det er for uoverskueligt. Hvis du ikke ved hvem, så send mig en mail – jeg hjælper dig gerne. Jeg håber, du får den hjælp, du har brug for, og at der er masser af kærlighed og forståelse omkring dig. Stort knus til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pellesmor

    Jeg kender det alt for godt ! Og har det i rigtig mange situationer på præcis samme måde.. først troede jeg guderne måtte vide hvordan det gik væk, så tænkte jeg at chokolade kunne kurere? Og nu må jeg nok snart finde en at snakke lidt med omkring det ❤️ Knus til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Tak for dig! Og kæmpe kram ♡♡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mit hjerte græder for dig! Der er intet værre ind at havde angst og slet ikke når man er mor og skal havde “styr” på alt. Mit råd ville være at din angst lyder som om at den er på et højde punkt og du nok skal søge ekspert hjælp, så du kan få ro i dig selv igen! Sender varme tanker og kærlighed din vej. Alt skal nok blive bedre men du bliver nød til at lade nogle hjælpe dig, du skal ikke stå alene med dette! ❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Fedt at du bryder tabuet 👍💛 respekt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Et kæmpe kram til dig! Kan SÅ godt følge dig. Jeg døjer selv med angst, og har selv oplevet flere af de ting, du skriver om 🙁 Jeg fløj engang til Holland, på et tidspunkt hvor det var rigtig skidt, og den times tid føltes som den længste tid i helvede, og jeg anede ikke, hvordan jeg skulle komme hjem igen! Det i sig selv gav mig jo så også angst, for det var pludselig også en fastlåst situation, som jeg ikke kunne se mig ud af. Jeg kom jo hjem igen, men jeg brugte hele mit ophold på at have det skrækkeligt med det! Og generelt..de der offentlige transportmidler er godt nok en tricker! Jo flere mennesker, des mere angst 🙁

    Ligeledes kan jeg i dén grad genkende det med at man ikke vil være til besvær, og at det provokerer angsten. Måske er det i virkeligheden det mest grundlæggende i mit tilfælde, og det er slemt, for det griber konstant ind i de sociale relationer og ift. de mennesker man elsker.. og selvom det, man er bange for “bliver fjernet”, sidder man tilbage med en nærmest lige så slem følelse, fordi man “har været til besvær” – sådan har jeg det i hvert fald.

    Ville egentlig bare sige det samme, som du så ofte siger til os: Du er ikke alene!

    Håber, du trods alt kan nyde de sidste påskedage lidt blandt venner og familie <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Puha ved hvordan du har det , sådan havde jeg det også i en periode 😪 Det skal nok blive bedre ❤️ Tak for at bryde tabuet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg håber, du fik noget god søvn i nat og jeg har simpelthen så meget sympati for din situation❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Når min angst tricket Mest drømmer jeg også om bomber der falder – skrækkeligt!
    Rigtig fornuftigt du ikke drikker, det en falsk følelse af lykke, som rammer dagen efter 😴 men hey! Du er ikke alene ❤️😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor er det skrækkeligt, at du har det så skidt 🙁 jeg håber virkeligt snart det går den rigtige vej for dig. Jeg har selv været helt nede på et tidspunkt,mens jeg var studerende. Jeg endte med at kontakte studievejledning, som hjalp mig med at lægge en helt ny plan for mit studie. Så nogle eksamener blev udskudt og noget andet blev rykket rundt på, så det hele lige pludseligt blev noget mere overskueligt. Det kan du jo overveje i forhold til den del af dit liv. Det kan ihvertfald slave lidt luft og ro til at få der bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Kæft hvor jeg dog elsker din blog! Elsker at du altid er så bund ærlig, og sætter ord på de følelser og bekymringer du går med.
    Jeg tror vi alle, om man er mor eller ej, går med en konstant frygt for at fejle, og ikke være god nok, både over for sig selv, men også for ens omgivelser.
    Tror vi alle har haft følelsen af, at være helt (undskyld mit sprog) ude og skide, og ikke vide hvad pokker vi skal gøre på trods af at man er ved at være 27, og faktisk ikke aner en skid om hvad der skal ske med en, selvom man tager en uddannelse, har et godt netværk, en god familie osv.!
    Det er så fedt at du taler om det med at have angst, og om det at man helt ukontrolleret begynder og græde og føler at ens verden bryder sammen på to sekunder uden rigtig at vide hvorfor. Tror vi alle har været der, og det er rart at vide at man ikke er alene <3.

    Tak for dig! Du er virkelig en inspiration for andre :*. Keep going, du er så pisse sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Jeg plejer ikke at kommentere, men jeg har selv lidt af angst og kan så meget relatere til alt det der. Vendepunktet for mig var en god psykolog. Jeg gik hos hende 8-9 mdr, det kostede mig nok på den gode side af 10.000 kr, men det var de absolut bedst brugte penge i mit liv. Jeg var dengang studerende, så pengene skrabte jeg sammen ved at spare her og der og så fik jeg tilskud fra mine forældre. Min pointe er bare, hvis du på nogen måde kan skaffe midlerne, så vil jeg virkelig anbefale dig at se en psykolog, for man kan godt slippe af med angsten eller lære at leve med den. Det er fem år siden jeg sidst så min psykolog, og jeg har ikke haft behov for andet end det hun lærte mig siden.
    Den allerstørste krammer til dig – og det skal nok gå det hele! Og som du siger, vi er rigtigt mange med angst, du er absolut ikke alene. Du skal bare lære at tackle den, ligesom du lærte at læse, cykle eller amme;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Jeg plejer ikke at efterlade kommentarer på blogge, af den ene grund at det tager tid 😉 Men tak fordi du tager emner op – igen og igen, som vi andre har svært ved at sætte ord på. Tak for din ærlige blog og tak for dig <3 Btw. tag det fra en som er ræset gennem studiet på universitetet: det er HELLER ikke godt. Tag tingene i dit tempo, som det lyder til du gør, og en dag af gangen!

    Hilsner fra en kommende mor, der heller ikke kan sove længere end til kl. 6 pga. dumme mareridt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Hvor kan jeg bare godt følge dig. Jeg har ikke angst på samme niveau som dig, men særligt i eksamenstressede perioder er min krop også konstant i beredskab. Hjertebanken, svedeture, rysteture, takkemylder. Det hele er til stede – og det er forfærdeligt. Så jeg kan forestille mig at dine oplevelser med angsten slår det med 100 km..
    Du gik på et tidspunkt i gang med en følgeton om din angst og hvordan du håndterer den og hvad der har hjulpet dig. Jeg håber du har lyst til at fortsætte den på et tidspunkt. For du har helt ret – der er mange som har det ligesådan om end det for nogle kun er i perioder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Kæmpe KRAM!!!!
    Du er ikke alene! Og du er pisse sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • T

    Kæmpe krammer til dig herfra ♥️ Og du laver da bare samme trick, som du gjorde på sidste semester, hvor du lige lavede noget i en fart og scorede et 10 tal. I øvrigt er alt over 2 da spildt arbejde og du har vel tre chancer for til at bestå i? 😉

    Jeg har også ligget søvnløs i nogle timer pga lorte tankemylder og føler mig som det mest latterlige, uintelligente og mest fortabte menneske i verdenshistorien! Og jeg tør heller ikke rigtigt at falde i søvn, for jeg drømmer de sygeste ting for tiden. F.eks. Drømte jeg forleden, at jeg blev taget til fange, voldtaget og blev gravid, fødte et barn, hvorefter gerningsmanden tog det fra mig og slog det ihjel!! Og alt jeg i mine vågne timer drømmer om er at få den baby! Pointen er, at det er sindssygt befriede at vide, at jeg ikke er det eneste menneske der tumler med lort 🙂 så TAK fordi du deler 💪🏽👊🏼

    Og fuck pilot-far! Fuck hvor er man en idiot, hvis man prioriterer træning før samvær med sin søn! hvis det er sådan at hans ært mellem ørerne fungerer, så kan jeg godt forstå, at der ikke er noget hjælp eller forståelse i ham!!

    (PS. Den “send kommentar”-knap sidder et pisse dårligt sted og er ca kommet til at trykke på den 57 gange imens jeg skrev!😅😅.)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Kæmpe virtuel krammer herfra ♥️ Og du laver da bare samme trick, som du gjorde på sidste semester, hvor du lige lavede noget i en fart og scorede et 10 tal. Alt over 2 er spildt arbejde og du har vel tre chancer for til at bestå.i?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    ❤❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicole

    Du er skide sej, for det første at du skriver det her. For det andet, ville jeg nok lade helt være med vinen. Nu hvor du lider af angst, vil du erfare ar du i øjeblikket får det bedre (det ene glas kan også gøre en “forskel” for dig), og som du selv skriver, når alkoholen er ude af kroppen oplever du din angst igen med dobbeltkraft. Sådan virker alkohol. Det giver angst og depression ved brug over længere tid. Det lammer følelserne her og nu. Men vi mennesker er jo indrettet til at føle og til at håndtere situationerne uden at dulme det. For det er jo en del af vores tankesæt.
    En anden ting er, at jeg tænker du burde begynde at gå til noget terapi/psykolog, hvis du ikke i forvejen gør det. Jeg tænker også heriblandt at et mindfullness kursus kunne være et godt sted at starte, i forhold til angsten ville det være godt for dig at have mindfullness som værktøj når angsten sniger sig ind. Det er få teknikker der hjælper rigtig meget i sidste ende og kan hjælpe dig igennem de svære ting.

    Og så til sidst, hvis der er nogen mænd der nogensinde dropper dig fordi du er menneskelig og har nogen små ting at rode med. Så er det jo alligevel ikke en mand for dig. Det skal netop være en der tænker “hende vil jeg gerne tage mig af, jeg kan gøre en forskel” og ikke tænke ned om det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussi hansen

    Først og fremmest, hvor er du sej og sige det højt, angst er for mange set udefra en sjov ting som de ikke rigtig kan forholde sig til. Kunne jeg heller ikke selv før jeg stod i det. Det at mærke at ens krop reagere som den gør kan i sig selv være ekstremt skræmmende. Personligt har jeg haft angst de sidste 8 år sådan hvor jeg har kendt til hvad det var. I perioder er det værre end andre oh for tiden er det slemt. Kan nikke genkendende til så meget af det du skriver. Fx ser jeg heller ikke nyheder eller følger særlig meget med. Det forværre angsten i en sådan grad det simpelthen ikke er det værd. Du er så sej du siger det og står. Frem. At bryde tabuet er vigtigt. Alle fortjener at blive forstået og ikke mindst respekteret.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LONG TIME, NO SEE!