Og sådan startede en af mit livs hårdeste uger..

”Mor! Du er nødt til at tale mig til ro. Jeg er på vej ind i et angstanfald! Lillemand ligger og sover, og jeg er bange for, at der sker mig noget.” …Det er de første ord jeg får sagt halvgrædende ind i røret til min mor, der ALTID tager telefonen uanset på hvilket latterligt tidspunkt af døgnet en af os 5 unger beslutter os for at ringe. Den her samtale fandt sted i forgårs, startede kl 01.30 om natten og endte med at vare knap 4 timer. Min mor...

Nu skal det UD!

Jeg har i den her periode haft nogle betænkeligheder omkring dét at poste indlæg, der tydeligt viser alle mine svagheder samt min til tider ustabile psyke. Mest af den ene årsag, at jeg nu er single og derfor bange for at min kommende prins på den hvide hest(for han findes jo) skulle få fingrene i min blog og blive skræmt væk. Især i en tid som denne, hvor jeg er under voldsomt pres og nærmest udelukkende vil komme til at berette om alt dét, der gør ondt inden i. Dog...

LONG TIME, NO SEE!

Bloggen er blevet forsømt. Ligesom min dagbog i lange perioder er. Det handler hovedsagligt om, at jeg ofte har en tendens til at skrive mine tanker ned, når mit liv er DYBT KAOTISK, hvilket det ikke har været i de seneste måneder. Men bare rolig – jeg er på vej derhen igen nu 😉 Her havde jeg troet, at jeg efter bruddet med den skide pilotmand, ville tude mine trætte øjne ud hver aften efter sengetid, imens jeg i et gigantisk hav af angstanfald ville panikke over tilværelsen som alenemor...