Kom med ind under tæppet

SPONSORERET
I skrivende stund sidder jeg i et lille og hyggeligt rum med røven placeret i en behagelig stol. Jeg er sindssygt spændt på dét, der lige om lidt skal ske. Faktisk har jeg glædet mig i mange uger! Jeg ved egentlig ikke helt, hvad det er, jeg går ind til. Nervøsiteten spreder sig, og det er ellers lidt atypisk for mig i en sådan situation. Jeg sidder ligefrem og stresser lidt over, om jeg nu er for svedig, når vi lige om lidt skal igang.
Manden jeg skal møde om få minutter siges at være god med sine hænder. God med sin stemme. Han KAN noget. Jeg har høje forventninger. Faktisk har jeg selv opsøgt ham gennem en veninde, der også har været der. En der også har prøvet den type behandling, han tilbyder. Alle de rosende ord har gjort, at jeg bare måtte prøve det! Jeg vender tilbage efter behandlingen, og så kan i få min ærlige mening om det. SÅ meget kan jeg love jer. Kryds finger for, at det bliver en VILD oplevelse.
1 TIME SENERE
Wow. Og det mener jeg sgu. Sjældent har jeg følt mig så FRI.
Den trofaste læser ved, at jeg aldrig i mit liv kunne finde på at skrive et eller andet pis, der ikke passer. Body-sds er the shit. Det var det i hvert fald for mig. Og det var lige præcis den behandlingsform, jeg var inde for at prøve. Det bliver ikke sidste gang, og jeg ringede efterfølgende glædeligt til både søster, mor og veninde og fortalte om min oplevelse og rådede dem alle til at få bestilt en tid NU. Jeg kan seriøst ikke forestille mig, hvem der ikke ville have gavn af sådan en behandling.
Jeg selv besøgte City Kropsterapi, som er et godkendt body-sds center, der ligger i københavn. Jeg var inde hos Regin som tog godt imod mig i venteværelset og viste mig vej ind i et stort, lyst lokale med en massagebriks – som jeg vil kalde det – jeg dog ikke skulle ligge på lige til at starte med. Først blev jeg placeret på en stol i hjørnet, og på lidt afstand spurgte min behandler mig, om der var noget særligt, jeg gik og tumlede med. Dum og sej som jeg troede, jeg var, forsøgte jeg at bilde manden(og mig selv ind), at jeg havde det fint. At jeg nogle gange blev lidt øm i lænden efter træning, at det kunne være lidt hårdt at være mor, men psykisk og mentalt var jeg altså ok!
Men så kom der et spørgsmål, der væltede mig: “Så der er ikke nogle parforholdsproblemer, skænderier eller lignende?”
En ordentlig klump i halsen blev til tårer. Kun 5 minutter inde i behandlingen! Jeg vil gerne have lov til at understrege, at jeg er sygt hærdet, når det gælder terapi. Ikke fordi det gælder om at være sej og lukke af for følelserne. Men jeg er vant til at kunne snakke om selv de dybeste sorger i mit liv uden at græde, fordi jeg har gjort det igen og igen.. Og igen! Men tårerne trillede ned af mine kinder, og det kom sgu lidt bag på mig. Det gjorde ondt. Jeg er jo netop ikke i noget parforhold. Det er gået i stykker. Jeg er alenemor. Jeg føler mig svigtet, og jeg har ufatteligt meget vrede i mig, jeg ikke kan komme af med. Jeg kan ikke give slip. Jeg vil så gerne, men jeg kan ikke. Og det fik jeg meget kort forklaret min behandler med min bævrende stemme.
Efter vi ligesom havde fået hul på bylden, blev jeg bedt om at tage tøjet af og placere min krop på massagebriksen. Til de blufærdige kan jeg trøste jer med, at behandleren forlader lokalet, når du tager tøjet af. Du beholder undertøjet på(eller mere hvis man øsnker) og har et tæppe over dig.
Da jeg lå der på briksen og ventede på, at jeg snart skulle trykkes og mærkes på, kunne jeg mærke, hvordan det var en kamp at holde tårene tilbage. Hele min krop spændte op og rystede, som var der 40 minusgrader. Jeg følte mig pludselig meget nøgen, selvom jeg jo var dækket til. Jeg følte mig blottet og sårbar, og vi kæmpede da også lidt med at få mig til at slippe kontrollen. Min behandler kunne lynhurtigt aflæse min krop og mærke på mig, at jeg holdte igen. At jeg ikke kunne give slip. Han lavede nogle øvelser med min krop, hvor han pressede mig. Både fysisk og psykisk. Han bad mig om at holde ud, tog dybe indåndinger med mig og forsikrede mig om, at jeg ville mærke stor effekt efterfølgende. Sandt!
Det er noget af det VILDESTE, jeg har prøvet. Hele min krop sov på den der virkelig ubehagelige måde, som når man har taget en lang morfar fastklemt i en lidt for lille flyvemaskine. Men da øvelsen var slut brusede varmen igennem hele min lange krop, som nu var fuldstændig afslappet. Det er faktisk meget vanskeligt for mig at beskrive. Fordi det var så VILDT.
Noget føles som behagelig massage, noget gjorde ondt på den gode måde, og noget var grænseoverskridende, som da han fx knækkede min ryg og min nakke. Hvad der var fælles for det hele var, at det gav de mest vanvittige forløsninger. På et tidpunkt følte jeg seriøst, at jeg lettede lidt fra briksen. Det skal prøves! Andet kan jeg ikke sige.
“Måske er det på tide at du slutter fred med fortiden. At du tilgiver..”, sagde min behandler til mig samtidig med, at han trykkede på et meget ømt punkt på kroppen. Det gik lige i mit hjerte. Og min tårekanal. For det er på tide. Det er på tide, at jeg snart slutter fred. At jeg stopper med at lade fortiden styre mit liv. Det rørte noget i mig.
Tænk hvis det kunne gøre noget for jer. Alle burde i det mindste overveje det. Hvis City Kropsterapi ligger for langt væk, fordi man fx bor i den anden ende af landet, så kan man benytte sig af det her link, der fremviser en liste over alle de autoriserede behandlere i dit nærområde. Hop lige ind og tjek det ud uanset hvad, for jeg ville sgu ærlig talt aldrig have været den behandling foruden.
Til sidst vil jeg lige huske at fortælle jer noget vigtig. Body-sds er fuldstændigt tilpasset den enkelte. Dit behov for behandling kan både være fysisk eller psykisk. Eller måske er det begge dele! Mængden af samtale og berøring varierer efter dit behov. Der er altså ikke noget behandlingen IKKE kan klare, hvis man kan sige det sådan. Jeg fik fx også lige fixet en skæv ryg. Win.
Nu er der ikke andet at sige end GOD AFTEN!
Ps. Sig lige til, hvis i har nogle spørgsmål eller smid endelig en kommentar, hvis i også har prøvet body-sds og kan nikke genkendende til nogle af de ting, jeg fortæller om 🙂
Jeg kan kun nikke godkendende til det du skriver. Body-SDS er den vildeste oplevelse for sin krop. Min mor er uddannet Body-SDS’er, så har prøvet det mange gange. Dejligt at høre, at du også har haft god effekt af behandlingen 🙂