NU kan jeg få luft!

Om en vild aften og en lækker nat!

I skrivende stund ligger jeg begravet i et stk. febervarm tumling, store dyner og en kæmpe kanin. Tømmerdrengene er på besøg og straffer mig hårdt for gårdsdagens vilde ungdom ved gentagende gange at smadre søm ind i knolden på mig og presse mavens indvolde op mod min drøbel.. Eller sådan føles det i hvertfald. Men fuck det. Jeg er glad! Det var det hele værd.

Godt nok fældede jeg en tåre eller to, da farmand igår hentede sønnike, for aldrig i mit liv har jeg haft lyst til at dele mit barn på den måde. Men drengerøven var sød, sendte mig søde videoer af vores lille skid og fortalte mig at alting nok skulle gå, og at jeg bare skulle gå i byen og hygge mig som planlagt. …Og det gjorde jeg så!

Shit, jeg havde det lækkert! Jeg NØD min frihed, kastede min lille røv rundt på dansegulvet, rystede Babs og Lut i takt til musikkens hede rytmer alt i mens mit hår blev pisket frem og tilbage som var jeg Demi Moore i striptease, der blot manglede sin polestang at gnide sig op af. Okay.. Overdrivelse fremmer forståelsen, ik’. Men jeg var tændt på fest, ballade og opmærksomhed, og det fik jeg. Hvor ucharmerende og selvoptaget det nu engang må lyde.

Hvor er det egentlig fucked. Tænk engang hvor voldsomt mit liv varierer i de få dage, hvor bassen ikke er hos mig. I det ene øjeblik leger jeg hængetræ for min 1-årige søn, imens jeg svinger støvsugeren rundt i hele hytten og tæller timer til den næste lur, og i det næste øjeblik kaster jeg shots ned i halsen, opfører mig som en retarderet teenager, grinder min bootey op af fremmede fyres dillermænd på dansegulvet og glemmer alt om, at der er en dag i morgen. Nogle gange virker det helt skørt, at jeg faktisk kan være begge dele. Hvis i forstår.. Dog er jeg jo heldigvis mest “bare” sammen med min lille mini-kopi, og HURRA for det, for han ER fandme dejlig!

Nå, nok om det. For at gøre en lang historie kort: Aftenen var lækker, svedig og fyldt med søde piger og charmerende fyre. Natten blev afsluttet med en sød tøs, en stor englænder, hvide krydderboller, et brag, guitarspil og en lækker sangstemme. Jeg klager ikke!

Nu vil jeg forsøge at lukke øjnene, så jeg kan indhente noget af det søvn, jeg ikke rigtig fik i nat.

Og hey.. Jeg bliver lige nød til at takke alle jer, der skrev søde og forstående beskeder til mig igår og understregede, hvor vigtigt det er, at jeg prøver at nyde tiden for mig selv, når ikke jeg har Elliot. Det er faktisk slet ikke så tosset at være alene en gang i mellem 🙂 Så af hjertet tak!

Her får i et vanvittigt lækkert selfie fra igår af mig, der åbenbart tager rigtig mange billeder af sig selv, når jeg er fuld. Charming.

img_1139

Drøm sødt!

Ps. Det kommer nok ikke bag på jer, at jeg ikke lige magter at rette lortet igennem. Er nærmest bæløjet(staves?) – så træt er jeg.

   

2 kommentarer

  • Haha, det lyder som en pragtfuld fest – lå selv brak igår af samme grund 😀 Haha. Så hey, har du stadig lidt forsinkede tømmermænd, har jeg anmeldt fladud-egnet Netflix serie på bloggen 😉

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Sorry det sene svar! Nu ved jeg, hvad jeg skal se, når jeg har tømmermænd igen på lørdag. Haha 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NU kan jeg få luft!