EN FREMTID SOM SEXOLOG

SAMSOVNING – HVAD FUCK ER PROBLEMET?

ANNONCE

img_0690

Min lille skid er snart 18 måneder gammel, og han sover stadig klistret op af sin Mama om natten. For ikke at tale om sin 3 timers lange middagslur, der foregår med hovedet helt oppe under Mors behårede armhuler. ÅH NEJ! Med en lille sidebemærkning vil jeg lige pointere, at det ikke er min hensigt at gro hø under armene. I min rolle som mor, glemmer jeg til tider bare at passe og pleje mig selv. Shit happens.

Anyhow. En ting der undrer mig i forhold til samsovning er følgende: HVAD FUCK ER PROBLEMET?

Mit spørgsmål er rettet til alle de væsener på denne jord, der mener, at mit barn nærmest tager skade af STADIG at ligge i mors favn og trække torsk i land om natten. Istedet for at antage, at mennesker af denne holdning er direkte retardere, eller pænere sagt uintelligente, må jeg hellere antage, at nogle folk bare er vanvittigt uvidende.. Faktisk kunne jeg også fristes til at skrive egoistiske, men så ville det kun være for at provokere, hvilket jeg tilsyneladende ikke altid helt kan lade være med. Sorry..?

Jeg har én ting at sige om mit valg omkring samsovning: TRYGHED, TRYGHED, TRYDHED.

Okay, jeg fortsætter lige. Jeg kan jo ikke holde min kæft, og aldrig har det virket for mig, kun at sige én ting om noget som helst. Men min pointe er, at mit lille baby, som snarere er en dreng, skal have alt den tryghed, han kan få. Om knægten så er 14 år gammel, provokerende og piercet i dilleren, så er der stadig plads i sengen ved siden af mor, hvis han skulle få brug for det. Færdig.

Er der nogen, der allerede nu overhovedet overvejer at anklage mig for at opfylde egne behov, vil jeg have lov til at stoppe jeres latterlige tanker lige her. Spilopmageren udfører jævnligt kraftfulde kong fu spark med kurs direkte mod mit næseben. Han øver sig i timevis i at kunne fremføre det kendte Hip hop trick, vindmøllen, og hertil kan jeg hilse at sige, at Bassen er sindssygt dygtig.  Når han om natten pludselig vågner og er rastløs(hvem mon han har det fra?), slår han mig GENTAGENDE gange med sin lille latterlige nuttede kaninbamse lige i fjæset. Han fylder mere end 3 fede amerikanere tilsammen og er ikke bleg for at give et nummer eller to med sin skingre stemme i de tidlige nattetimer. Med dette sagt vil jeg bare understrege, at JEG ikke altid synes, at det er fan-fucking-tastisk at sove i ske med min søn.

Forstå mig ret: Jeg ELSKER at give ham den tryghed. Jeg ELSKER, når han falder i søvn oven på mig. Jeg ELSKER at jeg kan ligge og mysse på ham natten lang, og jeg ELSKER, at jeg kan få ham til at falde til ro lynhurtigt ved blot at ligge mig op af ham. Meeeen.. Forstuvede næser og cirkelspark i pat og røv kunne jeg da godt være foruden.

Mit barn sover i min seng, fordi det gør ham tryg og giver ham en ro. Det er hans behov – og det har jeg tænkt mig at lytte til. Så skal mit barn ikke snart lære at sove i sin egen seng? NEJ! Fuld forståelse for, at det for nogle familier ikke fungerer, men HVIS barnet har behovet, kan jeg ikke komme på en eneste ikke-egoistisk grund, der kan argumentere for at barnet ikke skulle få lov til at få behovet opfyldt. Kan du?

..Og endnu en gang fik jeg på få minutter skrevet en halv roman, når jeg i virkeligheden bare ville have delt det her indlæg med jer for at vise mit nye lækre sengetøj fra Ellos, som jeg jo er blevet ret glad for. Ellos har de FEDESTE ting til boligen, og jeg kunne bruge 7 millioner kroner på deres hjemmeside, hvis jeg da bare var så heldig at vinde i det lotto-spil, jeg aldrig køber. Deres sengetøj er sygt lækker kvalitet, og jeg har lige besluttet mig for også at købe det her sæt for mine resterende fødselsdagspenge, fordi det bare er så flot og lækkert, og fordi der lige nu er op til 70% rabat på alle deres vare. #tilbudshaj ..Og så trænger jeg til noget nyt. Kender i det? Og hey.. Jeg har jo lige afleveret en eksamen, så jeg må jo være i min gode ret til shoppe ik´?

Min lorte-iphone tager dårlige billeder, så se hellere sengetøjet lige her.

img_0688

Nå, det var alt for denne gang. Jeg befinder mig pt. hos min far og den side af familien i Horsens sammen med lille Elliot.  Ja, det hedder han faktisk. Elliot. Farmand skal flyve det meste af tiden mellem jul og nytår, og er desværre ikke hjemme juleaften. Faktisk ser vi ham først igen i det nye år. Meget mere om det en anden dag.

Ha’ en RIGTIG GOD JUL, hvis ikke jeg når at skrive flere indlæg inden da <3

Ps. Prøv lige at fortæl mig, hvad i gør derhjemme? Samsover i? Hvorfor? Eller hvorfor IKKE?

   

54 kommentarer

  • Lærke

    Vi samsovet ikke. Jeg kan sagtens følge dig i at det er smadder hyggeligt når ens lille guldklump ligger med armene slynget om en og trækker torsk i land mod ens hals. Jeg kan sidde ubevægelig i timer i frygt for at vække ham. Jeg er tydeligvis meget mere egoistisk end dig, for normalt sover han i sin egen seng. Det har han gjort fra Ca 4 måneders alderen(han er 13 måneder nu) Jeg har søvnproblemer, så der skal meget lidt til at jeg vågner, når jeg så først er det, ja så sover jeg sjældent igen. Dette gør også at min kære mand er tvangsindlagt til at gå i seng på samme tid som jeg. Anyways da lillemanden stoppede med at skulle have mad hver halve time om natten og begyndte at have lidt for meget uro i rumpetten, blev han lagt i vuggen i et tilstødende værelse. Det gav mig mulighed for bare et par timers søvn på et døgn. Og lige lidt mere overskud resten af dagen. Jeg synes du virker som en fantastisk i uegoistisk mor. Jeg skriver aldrig kommentar på tlf igen autocorrect og mine fede pølsefingre er skyld i flere sendte ufærdige kommentarer med uheldige rettelser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Vi samsovet ikke. Jeg kan sagtens følge dig i at det er smadder hyggeligt når ens lille guldklump ligger med armene slynget om en og trækker torsk i land mod ens hals. Jeg kan sidde ubevægelig i timer i frygt for at vække ham. Jeg er tydeligvis meget mere egoistisk end dig, for normalt sover han i sin egen seng. Det har han gjort fra Ca 4 måneders alderen(han er 13 måneder nu) Jeg har søvnproblemer, så der skal meget lidt til at jeg vågner, når jeg så først er det, ja så sover jeg sjældent igen. Dette gør også at min kære mand er tvangsindlagt til at gå i seng på samme tid som jeg. Anyways da lillemanden stoppede med at skulle have mad hver halve time om natten og begyndte at have lidt for meget uro i rumpen når

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det er et virkelig godt spørgsmål! Jeg har det som du! Vi har 2 sønner en på 2 og en på 4 mdr. Vores ældste søn sover i smørhullet og vi nyder det alle 3, det er hans behov, han skriger hvis vi forsøger at putte ham noget andet sted end i mor og fars seng. Vores yngste søn har store problemer med at sove i samme rum som den hanbjørn der indtager soveværelset kort tid efter han har ramt sengen. Med andre ord, så går vi ind for at følge vores børns behov og se på hvad det enkelte barn har brug for. Dertil skal det siges at han får en ny seng, som han selv kan komme ud af og så bliver han tilbudt at sove i den fremfor vores seng, da det til tider kan være hårdt for parforholdet med en syngende kænguru i sengen om natten😂 godt nytår til jer☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Herhjemme samsover vi kun når bettemanden er syg. Både manden og ham kan ikke holde det ud. Bettemanden vågner for mange gange hvis han skal sove hos os. Det fungerede ellers godt de første 5 måneder men så begyndte han at sove dårligt. Jeg hører dog tit for at man burde samsove men jeg synes godt nok at så længe man ser på hvad der er bedst for barnet og familien så kan man ikke gøre det bedre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Min mand og jeg samsover med begge vores.. På 10 år og knap 4 år.. De elsker det og især vores dreng har et stort behov for at have tryghed og mennesker om sig om natten..

    Mange rynker på næse af det.. Men ærligt er det ikke dem der skal vågne med en LEGO mand på ballen 😉 og mon ikke set får en ende når han bliver stor nok til at få damer med hjem.. Og ellers tænker jeg kun det er en fordel at mor her skal ligge i smørhullet mellem søn og svigerdatter 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hjemme hos os sammensover vi også og vores pige er 3 år, vi har sovet sammen siden dag 1 med undtagelse for 14 dage hvor vi prøvede at få hende til at sove på eget værelse, fordi der var så mange kloge hoveder der sagde det var det bedste for MIT barn

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Først vil jeg sige tak for en fed blog, tak for din ligefremme måde at være/skrive på.

    Vil lige kommentere fra den anden grøft. Her har bassen sovet i sin egen seng i sit eget værelse fra han var 18 uger 😭 Og ja det gør mig oisse trist. Men her handlede det om, at vi alle skulle få bare et minimum af søvn, og det virkede 100 gange bedre, allerede fra dag 1. Jeg ville ØNSKE at det fungerede for os at samsove, men det gør det bare ikke… Her får jeg så de modsatte “fordomme” – at er barn jo skal sove hos sin mor (sine forældre) til de er mindst 3. At det er alt afgørende for deres tilknytning og jada jada jada – Vil så også sige at jeg sagten kan se der kan være noget om det. Men føler mig bestemt ikke som en dårlig mor fordi vi har valgt at gøre sådan… Hvis jeg skal fungere som mor i dagtimerne så skal jeg have søvn. Og skal bassen være nogenlunde ikke-vrøvlet så skal han have søvn, ergo var det eget værelse der blev løsningen.

    Tror sgu det er ligemeget hvad man gør eller hvordan man gør ting i fht opdragelse så er der altid nogle der har en mening der er der modsatte.

    Glædelig jul til jer 🎄🎄🎄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mike

    Det er fuldstændig almindeligt i Japan, også for store børn, at de sover mellem forældrene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Er helt vild med dit indlæg, og jeg er helt enig. Samsovning gør børn trygge. Min datter på 2,5 år har aldrig sovet en hel nat i egen seng. Hun ligger klistret op ad mig, en rigtig tryghedsfis

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Det er faktisk lidt sjovt, for det med IKKE at sove sammen med sine børn er jo ikke sååå “gammelt”.. Førhen sov hele familien i samme rum, for at kunne holde varmen, og når jeg fortæller min farmor på 91 om der, lyder det som det mest naturlige i verden for hende.. Min mormor på knap 70 ved ikke helt hvad hun skal mene om det, men min mor derimod, er meget imod det, og har altid sagt vi ville FORTRYDE det og det var det DUMMESTE vi kunne gøre! men min dreng på 3 år sover stadig hos mig og har gjort det altid.. Han falder selv i søvn i vores seng, men han er bare mest tryg i vores seng.. Vi elsker det og nyder det i fulde drag.. Pludselig vil han ikke mere og om ikke andet så slutter det da når de flytter hjemmefra 😂😂
    Jeg er meget tilhænger af at man skal gøre, hvad der føles rigtig og fungerer for ens familie..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Z.

    Vi samsover ikke. Vi sover bare ALLE mega dårligt på den måde. Men derfor er tøsen altid velkommen i sengen når behovet kommer. Andre gange er en madras på gulvet løsningen her.
    Og det er da fair nok hvis de har behov for tryghed. Men synes også man skal passe på ikke at lave det til en vane eller undertrykke det med at barnet har behov for tryghed, fordi mor vil samsove eller fordi man reelt ikke har forsøgt at lade barnet sove i sin egen seng!! Og så må man trække en grænse på et tidspunkt . For mig er børn på 3-4 år altså ikke små nok til at sove hos forældrene længere. Lær dem dog og sov i egen seng og få et privatliv i sengen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Samsover og det bliver vi ved med så længe han har lyst😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Her har vi samsovet de sidste 5 år og min knægt elsker det😊 han har autisme tendenser og efter en lang dag er der bare brug for ekstra tryghed! Han er nu bare blevet så stor at vi ikke kan være i vores 140 seng så mor og far skiftes til at sove i hans seng og så putter de to andre😆 Det fungere for os!
    Vi gør vel alle sammen det vi finder bedst for vores børn!
    God jul til dig og dine kære🎄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg vil lige starte med at sige at, jeg synes man skal gøre som det fungere bedst og rarest for alle 😍 Jeg havde faktisk fuldstændig samme holdning som dig i lang tid, indtil jeg læste at samsovning kunne være grunden til at baby ikke sov igennem. JA! Så var jeg så lige en søvn hungrende egoistisk mor, der hurtig besluttede sig for at prøve og putte min datter der dengang var lidt over et år ind i sin egen seng på sit eget værelse, det skal lige siges at hendes værelse ligger klods op af mit, og jeg kan høre hende trække vejret inde ved mig. Nå men ind kom hun i sin egen seng og siden den dag har hun sovet 13 timer HVER nat, så noget siger mig at det jo klart nå være rarest for hende at ligge der??? Hun har dog stadig sin tremmeseng vi har lavet til bedside crib inde ved mig, og siger selv til hvis hun har brug for at sove inde ved moar. Hun er nu 2 år, og når jeg spørger hende, om hun vil sove i mors seng eller sin egen, så svare hun 90% af gangene, egen seng 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Hej A! Det er skægt, som man kan føle sig forkert i de rigtige sammenhænge. Jeg har flere gange hørt mødre med din overbevisning, ytre frustration over kritik af samsovning. Selv oplever jeg det modsatte, altså at jeg lægger mere mærke til kritik af børn der sover på eget værelse, simpelthen fordi, at det gør vores søn.
    Den ene ting i min pointe er, at vi som mødre nok er lidt følsomme for kritik af de valg vi tar vedrørende vores guldklumper – sådan er det, helt naturligt. Den anden ting er, at det simpelthen er blevet en dille for nogle, at kritisere andres valg uden at have nogen form for kendskab til den mennesker de “retter på”.
    Det er rent ud sagt til at kaste op over, og de mennesker skal bare stoppe! Nu! Alle forældre vælger, efter min bedste overbevisning, det bedste for DERES barn, og det skal de have lov til uanset samsovning eller eget værelse.
    Så kort fortalt kære Aleksandra, så luk ørene og fortsæt med det du gør, for DU er den bedste mor for Elliot og INGEN andre ved bedre end dig hvad der er bedst for DIN søn.
    Glædelig jul og rigtig godt nytår til jer, og tak for en herlig blog! Følger trofast med 😉 Med kærlig hilsen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Børn er så sjove 😊 vores store på 4 sov på min mave de første 2 mdr af hans liv, en dag prøvede vi for sjov at ligge ham i egen seng, og han har sovet der lige siden 😊 den lille på snart 17 mdr falder i søvn i sin egen seng men ender altid hos os i løbet af natten, og jeg nyder at vågne med ham 😊 den store kunne aldrig drømme om at komme op i vores seng og sove, selv når han en sjælen gang i mellem vågner om natten, så vil han stadig sove i sin egen seng..
    Børn sover der hvor de sover bedst 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Vi samsover ikke.
    Jeg kan ikke lide og sove med min datter Da jeg er så bange for jeg skulle ligge mig oven på hende. – hun er endda kun 5 mdr og sover på eget værelse. – jep. Og det er udelukkende fordi hun sover elendigt i samme rum som os. Vi larmer alt for meget. Og hun havde alt for mange opvågninger.

    Når det så er sagt så har vi en ekstra seng og de nætter hvor hun ikke kan finde ro og kun vil sove i armen. Jamen der sover vi sammen. Det vigtigste er hun er glad. Og nogen dage har hun bare behov for og sove ved mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Åh for fanden. Nu har jeg dårlig samvittighed over ikke at sove med min 10 mdr gamle datter. Jeg ville så gerne det fungerede. Men jeg sover af pommerens til fordi hun vil ligge med en babs i munden, plus hun er rullet ud af sengen to gange, plus hun vågner hele tiden bare jeg vender mig. Det var ikke holdbart i længden. Men hvor ville jeg ønske af hele mit hjerte at det fungerede for os at sove helt tæt sammen. Får sådan en klump i maven af skyldfølelse. Hun sover på eget værelse nu i egen seng. Hun sover så meget bedre. 12 timer i streg uden at sige et kvæk, fordi jeg ikke vækker hende hele tiden.
    Men nøj jeg ville ønske vi kunne ligge og kramme hele natten.
    Så nyd det søde,nyd at han kan ligge der og få tryghed.
    Her fungerer det bare ikke.
    Er helt misundelig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    You go girl! Selvom vi teknisk set har rum nok til et børneværelse har vi valgt det fra og bygget os en seng på 2×3 meter. Her sover mor, far, storebror på 4 og lillesøster på 1,5. Vi elsker det (flyvespark not so much), ungerne elsker det. Færdig, bum! Da jeg voksede op var det den vildeste luksus at sove i smørhullet, men fik sjældent lov. Hadede (og gør det endnu) at sove alene. Synes det er et stort krav at stille til et lille menneske at synes om det når jeg som voksen ikke gør. Jeg elsker vores familieseng, og jeg elsker at flette tæer med mine lækre unger hele natten 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett

    You said it!!!
    Her samsover vi også. Dog ligger lillefis i sin tremmeseng som står op af vores seng med siden pillet af.
    Hun falder altid i søvn oven på mig og bliver så lagt over (også når hun vågner 117 gange om natten).
    Og nej hun sover ikke inde ved os af egoistiske grunde for jeg er sgu nogle gange ved at få pip af det! Hun sover her fordi hun ikke vil sove på andre måder og derfor må have behov for det.

    Ang søvn i institutionen, så begyndte hun i vs i mandags, sov der for første gang i går (2,5 time) og igen i dag (1time). Så det hindre tilsyneladende ikke min datter i at sove i institutionen.

    Rigtig glædelig jul til dig og lillemand!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Tak for godt indlæg!
    Vi samsover i perioder, når min datter giver udtryk for at hun kræver mere tryghed. Hun kan have lange perioder hvor hun fint lægger sig til at sove i sin egen seng i værelset ved siden af soveværelset. I perioder har hun dog brug for at være tæt på og sover derfor ved os. Og jeg elsker det! Men kan vi mærke at hun sover dårligere/vågner op om natten, er det fordi hun er klar til at vende tilbage til egen seng. Hun sover uanset hvad ca 12 timer i streg om natten. Har ingen problemer med at sove om dagen – sover i barnevogn mellem 2-3 timer! Hun er 23 mdr.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hos os praktiserer vi semi-samsovning.. Sønnen (24 mdr) bliver puttet i sin egen seng og så kommer han over til moaaar i løbet af natten hvis han vågner og vil (og det vil han som oftest) Han sover dog lure i barnevognen fordi det fungerer bedst 🙂

    Og ovenstående kommentar om at det er sværere for samsove-børn at komme i institution – BULLSHIT! Jeg er selv pædagog og mor og den påstand holder ikke en meter. Punktum.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Både og… Nu har den bette hostet i en uges tid og så er det nemmest at have ham i nærheden 🙂 Jeg elsker at sove sammen med mine børn, men min mand kan simpelthen ikke sove når de fylder. Så det er lidt op og ned 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Her hjemme sover vi sammen når lysten er der fra mine piger.. Deres far er soldat og væk i op til ti uger af gangen, og her har jeg som udgangs punkt altid 2 ud af 3 piger i sengen. Den ene på snart 5 og den anden 7.. Det giver dem den tryghed de skal bruge når de mangler deres far. Den store på 11 vil heller sove i sin egen seng.. men hun kommer også tøffende nogen gange. Børn har brug for tryghed, uanset alder. Og selv om vores børn har sovet ved os, har det aldrig givet problemer i institutionen. Tak for et godt indlæg…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kia

    Samsover er så fantastisk!! Dejligt med trygge børn der sover bedre om natten!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Jeg har et pudsigt forhold til det med samsovning.. Jeg fødte min datter for lidt over 5 mdr siden (holly shit, tiden er løbet …) NÅ, men inden vi fik hende og igennem hele min graviditet var jeg 100% stålfast på at hun IKKE skulle sove sammen med os.. Nix, jeg synes simpelthen det der “sove sammen pjat” var noget værre hippiepis og kun var noget de såkaldte speltmødre praktiserede! Nå, men ud kom hun jo og da vi efter et par dage på sygehuset kommer hjem med vidunderet går der lige nøjagtigt 0 sekunder før jeg droppede alt min præ-fødsels filosofi. For selvfølgelig skulle hun da sove sammen med os! I dag, altså små 6 mdr senere sover hun stadig i vores soveværelse (nogle gange i vores seng, andre gange i sin mini-seng som står ved siden af vores) .. Hver aften falder hun i søvn sammen med os og ikke ti vilde heste kunne få mig til at ligge hende og lade hende græde sig selv i søvn..
    Jeg er 100% selv blevet en af de “tosser” jeg selv vrængede af inden jeg fik barn …
    Egentligt var pointen med ovenstående, længere foredrag egentlig bare at der skal være plads til alle mødre og at vi gør tingene forskellige.. Og så at det er pisse okay at være lidt hård i filten indtil man ser det lille vidunder og så indse at man bare ikke er så skide hardcore alligevel …
    God jul 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine

      hvorfor skulle du dog også lade dit barn ligge og græde???? Du er barnets mor:) Dig der skal trøste, når barnet er ked af det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sanne

      Ja, det er jeg klar over. Det var nu en reference til debatten omkring om det er okay at lade børn græde sig selv i søvn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Jeg kunne ikke være mere enig! ‘Min lille fyr på 15 mdr sover også ved mig /os og det er det han har brug for. Punktum.
    Børn har bedst af at sove ved sine forældre og dem der tror søvntræning er en nødvendig ting når man får et barn har ikke sat sig ind i litteraturen. Vi har altid sovet med vores børn fra tidernes morgen fordi det er det de har brug for.
    Dit indlæg kommer i øvrigt på den helt rigtige dag da jeg netop har fået ham til at sove efter 1 1/2 time. Jeg var ved at blive frustreret og ked og dit indlæg fik mig til at glæde mig til at komme ind til ham og putte om 20 min igen ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Vores søn på 1 år sover i smørhullet i vores seng hver nat. Det er det hyggeligste i hele verden at ligge tæt med ham, og jeg kan slet ikke forestille mig, at han skulle sove alene i et andet rum. Om dagen sover han uden problemer middagslur i barnevognen, og det har på ingen måde givet problemer ift. søvnen i vuggestuen at vi samsover. 🙂
    Vi har sat 3 senge sammen, så vi har ekstra meget plads til os alle tre – det kan klart anbefales hvis man har pladsen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patrick

    Lækkert at hører at man ikke er den eneste hvis lille Elliot også ligger klistret op af en om natten og weekendens middagslurer 😂 Alle bøger i verden kan ikke fortælle hvad ens barn har behov for! Så hellere have den gladeste dreng når man spørger om vi skal gå i seng, som spæner ind og ligger sig i sengen ❤️
    Godt indlæg 👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Vores søn på 5 har sovet i vores seng stort set altid… kun afbrudt af korte forsøg på at få ham i egen seng, indtil vi fandt ro i, at sådan er det. Og han har aldrig haft problemer med at sove i institution eller andre steder😉 Vores datter på 2,5 sover til gengæld i egen seng stort set hver nat, da hun ikke kan finde ud af at sove i vores seng, og hverken hun eller vi får søvn😊 Så jeg tror det handler om det enkelte barn også, og vigtigst er, at man gør det da fungerer for en som familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Daniella

    FANTASTISK indlæg!!! <3
    Jeg har ALDRIG forstået hvorfor nogle decideret bliver nedladende når de skal kommentere på andres samsovning som fungerer (typisk på IG).
    Herhjemme samsover vi, og det elsker jeg (for det meste).
    Noam sov i sin egen seng indtil han var et år, så ødelagde en masse sygdom lysten og roen ved at ligge i egen seng. Det var pludseligt nemmere at have ham i min seng, så jeg kunne trøste ham og få ham til at falde hurtigt i søvn igen efter natlige hosteanfald. Og det har holdt ved lige siden! Nu er han 2 år og 3 mdr. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Hos os falder vores datter i søvn i sin tremmeseng, som står i soveværelset. Hvis hun vågner om natten, og har brug for os, er hun mere end velkommen i vores seng! Jeg synes det er skide hyggeligt 🙂 Lige om lidt er de store og gider ikke det samsoveri mere. Så det er med at nyde det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tulle

    Samsovning !!! Også under den behårede armhule, med en babs i munden !! Gu fanden skal barnet ha det, hvis der er behov 💪🏼💪🏼
    By the Way, som nogle skriver, så er der INTET problem i dagpleje, med barnevogn . Hun tager 3 timers middagslur hver dag 😃😃 som vi siger herhjemme. Hn trives så fint i pasning, fordi hun bliver tanket så meget op af os når vi er sammen med hende ❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stalkeren

    WORD! Og folk taler om “når han kommer ind på sit eget værelse” som om det var noget nært forestående. Jeg tror sgu næppe det sker før han selv kan give udtryk for det! Og hey! Jeg vil sgu gerne indrømme at der også er noget egoistisk i det fra min side. Jeg SAVNER ham dagen lang, så natten er bare KVALITID hvor vi bare putter og fylder hinanden op med nærhed ❤️ Jeg anede faktisk ikke, før det sekund han kom op på min mave, at man kunne VÆLGE at samsove fordi man så det som noget værdifuldt. Jeg troede faktisk, at folk gjorde det fordi de ikke kunne få børnene til at sove på egne værelser. Seriølle! Godt min lille bøfbavian har lært mig det modsatte. Han sover også sine lure med mig hos sig, i barnevognen hjemme sover han pissedårligt. I vuggeren er der ingen problemer ✌🏻️ Fellow samsover siger AMEN SISTER!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Det er noget pjat, at det er sværere for ham at være i institution, fordi I samsover. Det er faktisk lige modsat. Du fylder ham om med tryghed om natten og lytter til hans behov. Bliv endelig ved med det :). Når han så er i institution er ham sikkert glad, for han er jo et barn, der får sit tryghedsbehov opfyldt af sin skønne mor. Jeg samsover også med min snart 2-årige datter og hun elsker at være i vuggestue, hvor hun snildt tager en lur på 2,5 timer. Uden jeg er der ;).
    Han kan sagtens skelne mellem at samsover hjemme og sove alene i vuggestuen. Så lyt du til dine instinkter og bliv ved med at gøre det så godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Esmor

    Vi samsover i øjeblikket. E er 6 mdr. Jeg sover ELENDIGT, men hun har umiddelbart brug for det. Samtidig sover hun utrolig let, så rasler vi for meget med dynen vågner hun. Så jeg tror snart vi prøver at komme hende på eget værelse om natten, da lillebror kommer om 5 mdr og jeg ikke rigtig kan se mig ud af at skulle sove med begge to på samme tid. Sover hun bedre af det, er det sådan vi gør. Er hun utryg kommer hun ind i vores seng igen, og så må vores 180 vokse til en 270, så der plads til dem begge til den tid 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg (vi) samsover med vores dreng på 6 mdr. Faktisk kunne jeg godt tænke mig, at det snart skulle slutte, så jeg forsøger lige så stille at vænne ham til at sove i sin egen seng, som står klods op af vores. Jeg sover sgu ikke lige så godt, når den lille klump ligger der ved siden af mig i sengen. Kan ligesom ikke sove dybt nok, når jeg hele tiden føler, jeg skal passe på, at jeg ikke kommer til at lægge mig på ham eller få lagt min dyne over hans hoved. Ingen af delene er nogensinde sket, men alligevel. Han er jo stadig så lille og har tydeligvis brug for den tryghed om natten. Men jeg håber inderligt, at det lykkes at få ham i egen seng inden for en overskuelig fremtid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charmaine Knudsen

    Hej A 🙂
    Vores Laurits bliver lagt i sin egen seng som står i soveværelset. Han fornemmer når vi går i seng og vil gerne over til os og sover resten af natten i vores seng. Og ja cirkel spark og ømme næser er vi også bekendt med men at sove sammen får Laurits til at være rolig – LOVE IT.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mitzi ritter

    Hej Alexandra 😊
    Jeg startede egentlig med lidt at læse din blog for sjov, tror vist det første indlæg var et surt opstød af en slags og jeg tænkte, hold da op hvad skete der der?! 😊 Jeg er vild med at følge dine indlæg 🙌🏻 jeg er selv mor til en pige der fylder 2 til februar. Hun sov sammen med mig til hun fyldte et år i nattetimerne og derefter kom hun ind på hendes værelse at sove! Jeg oplevede at både hende og jeg fik en bedre nattesøvn af dette! Hun stoppede nemlig med at sove så uroligt og blev ikke forstyrret af min mand og jeg! Jeg tror det vigtigste er når det kommer til vores børn at vi gør hvad der føles mest rigtigt for dem og os! Det er trods alt vores børn og vi kender dem forhåbentlig bedst! Rigtig glædelig jul og tak for en god blog- sejt du tør dele alle de ting 👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Min dreng på 4 år sover stadig sammen med mig, (sparkene gør monster nas.)
    – vi elsker det begge to. Han sover længere og er gladere når han sover i min seng, så vi bliver ved så længe han vil. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linnea

    Samsover med hende på 2 og lillebror på 5 mnd. Den store på 4 valgte selv eget værelse til da hun var knap 3,5 🙂

    Og til pædagogen: min datter sover 2-3 timer i vuggestuen hver dag, og pædagogerne siger hun er den aller letteste og trygge at putte. De kam sagtens navigere i at i vuggestuen sover man på en måde og derhjemme på en anden måde. Om natten ligger hun gerne oven på mig og hyggeputter 🙂

    Fedt Alexandra, at du gør det der er rigtigt for jer 🙂
    Tro mig det er ensomt når de selv vælger at komme i egen seng 😱😬😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lina

    Hjemme ved os sover bettemand ved os 🙈Han er lige blivet 2☺️Det er da mega hyggeligt og vågn op til en lille prut der siger godmorgen ved siden af en ☺️Så det skal ingen bland sig i efter min mening.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Det sjovt – jeg kan sommetider få følelsen den anden vej . At det nærmest er blevet unormalt, at ens barn har en rytme og sover i egen seng.
    Her hjemme har vi en anden overbesving. At hvis vi først startede på, at søvn skulle foregå oven på en af os, så ville det blive Mollies behov. I en periode var hun “vænnet til”, at hun kun kunne falde i søvn i armene. Det mente både min kæreste og jeg var en skråplan, så vi begyndte at lade hende blive i sengen. Hun har aldrig grædt sig selv i søvn, og falder 6 ud af 7 dage i søvn i sin seng kl 19.30 på 5 min uden gråd. Jeg er lykkelig for, at det fungere og at min kæreste og jeg kan sove hver nat alene i vores seng.

    Jeg skal ikke gøre mig klog på, om hvad der fungere i andre familier – men er familier jeg kender, som putter deres børn i deres egne senge, siger selv at det er deres egen skyld, fordi de ikke tog kampen da børnene var helt små, men gav efter og nu på ingenmåde har overskuddet til at få børnene ud af soveværelset, da ingen af dem får ordentlig søvn på den måde, som det fungere nu.

    PS. Er stor tilhænger af, at man gør som man føler bedst! Måske får vi et total modsat barn næste gang, som NÆGTER at sove i egen seng, selvom det pt er vores overbevisning, er bedste lægning for alle parter:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Alexandra
    Jeg elsker dine varme tanker omkring samsovning og nu har jeg ikke fulgt dig så længe, så kender dig måske ikke så godt, men som pædagog må jeg indrømme at sådan et valg oftest gør det svære for din søn at være i institution, hvis han gør det eller skal gøre det. Denne tryghed du giver ham ved samsovning er umuligt for os at opfylde i en institution, hvilket typisk vil medføre at han ikke sover eller sover dårligt i institution, hvilket også ender ud i dårlige dage i institutionen fordi børn har behov for deres søvn, for at fungere optimalt.
    Når det så er sagt, hvis det virker for jer er det jo helt sikkert det i skal gøre 😊
    Blot lidt stof til eftertanke…
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hanne

      Vi samsov med vores datter og det var altså overhovedet ikke noget problem, da hun startede i vuggestue. Middagslurene tog hun godt nok i egen seng/barnevogn, men nætterne endte altid i vores seng. Det samme gør sig gældende for vores lille søn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Daniella

      Den problematik har min søn ikke, og herhjemme samsover min søn og jeg. Jeg kan sagtens følge tankegangen i at det er svært at tilbyde sammen niveau af tryghed, som hjemme. Men jeg tænker, at jeg ofte har hørt pædagoger og medhjælpere sige at børn er gode til at kende forskel på hvordan tingene er i vuggestue og derhjemme. 🙂 Taler ikke af erfaring – har jo slet ikke din erfaring som pædagog. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ard

      Pernille vi sammensover her hjemme, men min søn har aldrig haft problemer med at sove i vuggestuen. Allerede fra første dag kunne de ligge ham i barnevogenen og så sov han selv 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M

      Jeg både samsover og ammer min søn på 18 måneder, og han sover 3-4 timer i vuggestuen, så det behøver slet ikke at passe. Synes det er synd at fagfolk skal gøre forældre usikre, og stresse dem ved ved at tænke at de hellere snart må stoppe samsovning(eller amning for den sags skyld), ved at sige sådan noget. Det kan, og skyldes oftes rigtig meget andet. Man kan aldrig give for meget tryghed ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er simpelthen ikke rigtigt. Jeg har og samsover stadig med begge mine børn og det sover fortrinligt og stortrives i deres institution og har altid gjort det. Så Alexandra fortsæt du endelig bare. Man kan aldrig få for meget tryghed .

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Charlotte

      Hæfter mig ved “denne tryghed du giver ham ved samsoving er umuligt for os at opfylde i institution” – så hvad, man må ikke give tryghed og kærlighed derhjemme, fordi pædagogerne ikke kan give det på samme niveau? Det ville være helt forrykt, det er da netop derhjemme, man skal tankes os med tryghed ❤️ Desuden kan små børn sagtens kende forskel på situationer – ligesom de ved, at man kun kan amme når mor er der, så kan (langt de fleste) også finde ud af at at sove i barnevogn i vuggestuen og i smørhullet derhjemme..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie wa

      Jeg har også arbejdet i vuggestue i mange år. Og jeg må give pernille ret – jeg kan godt se på tråden at NOGLE børn sagtens kan håndtere at samsove uden problemer i vuggestuen. Men STØRSTEDELEN af de mange hundrede børn der har været igennem min vuggestue har rigtig svært ved pludselig at skulle ligge i egen seng! Og jeg synes sku det er svært at have børn som i månedsvis er ulykkelige ved sovetid. Nu er jeg ikke selv mor, og ved derfor ikke om heg selv vælger at samsove om natten – men jeg ved i hvert fald med sikkerhed at middagslure bliver i egen seng/barnevogn/krybbe så middagsluren i vuggestuen også bliver en tryg oplevelse.

      Til M: det handler jo ikke om at fagfolk skal “slå” forældre oven i hovedet. Det handler om at din erfaring et fra dine egne, måske din omgangskreds børn hvor en pædagogs erfaring om sivning i vuggestuen er baseret på flere hundrede forskellige børn og familier.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Samsover fordi det er det rigtige for vores lille familie og så fordi det er sq bare røv lækkert at have sin lille trold tæt på – selv når man ligger ud over sengekanten fordi det åbenbart er mere lækkert at sove på tværs af sengen imellem mor og far når man er under 1 meter høj 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN FREMTID SOM SEXOLOG