Livet som bitterfisse

Nytårstanker

img_0849

I går kunne jeg nærmest se for mig selv, hvordan endnu en nytårsaften ville bestå af mig, der vugger en utilfreds baby i armene, imens farmand drikker sig i hegnet med sine drengerøvsvenner. For det var præcis den situation jeg stod i sidste år, hvor jeg – så vidt jeg husker – flippede skråt over, at ham der luftchaufføren ikke kom hjem fra det varme u-land for at fejre nytår med mig og Sønnike, når han rent faktisk havde fri. Shit, jeg var gal.

Forstå mig nu ret. Jeg ELSKER at bruge tid med min lille skid, men sygdom, larmende kanonslag udenfor og en baby der ikke vil sove er altså ikke den fedeste kombination. Måske det er lettere at håndtere, hvis mor og far er SAMMEN om det og alligevel formår at få en okay aften med hyggelig stemning.

Igår var jeg til ørelægen med Lillemand endnu en gang efter feber og røde øre i en uge. Efter at have undersøgt bassens øre, spurgte den søde ørelæge: “Sover han om natten?”. Jeg svarede: “Nej, ikke rigtig”. Hvortil lægen responderede: “Det KAN jeg altså godt forstå, for dét der.. Det gør ondt.”

Århh, jeg blev så lettet. Selvom det måske lyder mærkeligt. Men de sidste uger har vi været til lægen flere gange, og så sent som i foregårs blev vi sendt hjem fra vagtlægen, der gav os det sædvanlige svar. At det bare var en virus. Men det viser sig, at lillemand har meget væske på begge øre OG mellemørebetændelse, som han nu er i behandling for. Allerede efter halvandet døgn på penicillin er han i bedring og feberen er væk. Og faktisk har jeg fået både hele og halve timers søvn i streg i nat. Det samme gælder Elliot. Stakkels lille pus.

Nå, men pointen er, at han har det meget bedre! Og jeg har det meget bedre. Og der er nu blevet mulighed for, at jeg kan komme til nytårsmiddag med min bedste barndomsveninde, hendes kæreste og en fælles kammerat. Mormor og moster tager sig af bettefisen herhjemme og hygger med god mad, is og chips! Så behøver jeg næsten ikke at have dårlig samvittighed over at forlade huset i nogle timer.

For at være helt ærlig må jeg indrømme, at jeg OGSÅ godt kunne trænge til sådan en nytårsaften, hvor jeg drak mig fuldstændig i hegnet og festede med alle mulige random mennesker, der kunne sige, at jeg så lækker ud i min nye nytårskjole. Jeg kunne bilde folk ind, at jeg hed Vilde, at mine falske øjenvipper var mine egne, og at jeg er verdens mest ukomplicerede menneske. Men jeg må også bare indse, at det ikke er sådan tingene forholder sig i år. Og i virkeligheden er det jo også bare for latterligt, at ville opføre mig crazy bare fordi farmand gør det. Det er nok en form for skjold. Eller en måde at beskytte mig selv på.

Faktisk glæder jeg mig helt vildt til i aften. Vi har bestilt mad ude fra og skal rigtig hygge. Senere på aftenen tror jeg, at planen er, at vi får et par drinks inde i byen. Det er i hvertfald mit ønske, så lad os se, om jeg kan lokke resten af selskabet med på den. ..Hvis lillemand altså overhovedet tillader, at jeg kan blive ude så længe. Jeg krydser fingre. Mormor er så god til ham, så jeg er slet ikke i tvivl om, at det nok skal gå fint.

Anyhow. Jeg er noget mere afslappet end igår, hvor jeg jo fik et lille flip. Faktisk var det alle jeres søde kommentarer og henvendelser der fik mig til at falde ned. Pludselig følte jeg mig ikke så alene i al vreden samtidig med, at i fik mig til at slippe fra følelsen af at være forkert. Det var SÅ rart. Og Gud hvor det lettede at komme af med lidt af vreden! Sindssygt dejligt!

Men én ting kom lidt bag på mig. Jeg fik et HAV af henvendelser fra kvinder, der har været udsat for utroskab eller anden form for vanvittige svigt. Lange affære, gentagende utroskab, fædre der er skredet fra familien til fordel for en ny kvinde, og jeg skal komme efter dig. Der sidder så mange sårede mennesker derude. Mødre med nyfødte børn, gravide kvinder, mødre med 5 unger. Forlovede kvinder, der troede de skulle giftes. Kvinder der lige ER blevet gift. Det er så vanvittigt. Og det gør mig så gal. Hvordan FANDEN har folk samvittighed til det, når der er små børn indblandet. Så forbandet egoistisk. Jeg siger ikke, at det kun er mændene, der er nogle svin, men nu er det jo ofte kvinder, der henvender sig til mig, hvorfor det kun er deres historier, jeg hører. Men en ting er sikkert. Vi er MANGE i samme båd. Nogle tør ikke smutte, nogle frygter at skulle undvære sine børn, nogle er lige smuttet og savner den vatpik, de skred fra. Der er mange variationer derude. Det vi allesammen har tilfælles er, at vi føler os ensomme, frustrede, arrige, svigtede og magtesløse. Må år 2017 blive det år, hvor vi allesammen finder styrken til at tage de beslutninger, der gavner os selv og vores børn!

Godt nytår allesammen. Masser af kærlighed og tanker herfra <3

Ps. Klokken er nu halv 5 og lillemand ligger stadig og sover op af mig, og jeg skal være gjort klar og ud af døren om en time😅


I må gerne kigge med på Snapchat i aften, hvis i har lyst. Så kan i MÅSKE også se min lidt for stramme nytårskjole, jeg valgte at købe i et selvsikkert øjeblik et par dage før nytår(abe der holder sig for øjnene). Astaffensen er navnet 😉 

 

   

9 kommentarer

  • Avs! Rigtig god bedring med din lille supermand!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Kære Alexandra.
    Du kan lige tro jeg nyder din blok – men helt fra da du begyndte at beskrive hvordan pilotmanden havde været sammen med andre, har jeg tigget og bedt til at du ville forlade ham.

    Jeg har selv været i tre forhold før det jeg har nu, men fyre som har været utro, seksuel krænket, udnyttet og brugt kærestevold mod mig. Så eg kender udmærket til følelsen. Det har også resulteret i voldsom angst, OCD og meget andet.

    Jeg skriver egentlig blot for at hører om du ikke kan komme med et oplæg om hvad pilotmanden har gjort? Det står stadig lidt uvist Hvad det nøjagtigt er.
    Vi ved han er en rigtig nar og vanvittig egoistisk.. No doubt about it. Kæmpe røvhul.
    Men jeg mangler lidt et oplæg om hvad der gik galt.

    Kæmpe knus, kys og kærlighed herfra mig og min lille datter på 5 mdr.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bliver så arrig. Hvad fanden er der sket, siden at der er så sindssygt mange vatpikke-lorte-spasser-mænd?
    Jeg blev forladt da jeg var halvvejs i graviditeten med mit planlagte barn. Han havde mødt en ny. Været utro. Fuck jeg var gal. Nu er min søn snart to og om en måned flytter jeg ind i mit nye hus, med min nye kæreste, der fra dag 1 har behandlet både mig og min søn med respekt og kærlighed. De findes. Heldigvis. Men der er altså for få af dem i forhold til mængden af narrøve

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina

      Så længe siden at du har skrevet et indlæg på din fantastiske blog!
      Jeg håber at du har det godt, regner med at vi er en del læsere der tænker på dig, jeg gør i hvertfald! 🍀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nowa

    Må man spørge, hvordan satan du har fået fat i sådan en lækker-lækker lejlighed midt på Østerbro? Og er den ikke psyko-dyr på en SU?!😱😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Aarre Dalsgaard

    Uhh og self…Godt Nytår til dig og lillemanden -drænet i ørerne er en lifesaver, har selv et drænbarn <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Aarre Dalsgaard

    “Sometimes your knight in shining armor is just a retard in tin foil”
    Desværre findes der mange staniol-mænd derude :-/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej men du har så evig ret!!!
    Godt nytår 🎊👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Luise

    Du er simpelthen for skøn Alex! Håber du får en skøn aften, og at lille E lader dig være ude, så længe du lyster!
    Tror ikke din trang til at drikke dig i hegnet udelukkende er fordi farmand gør det. Måske bare en trang til at “slippe mor livet” for enkelte aften 🙂 jeg er selv samme sted, tiltrods for at farmand herhjemme måske er på druk 3-6 gange om året. Men trangen til at være “ung” og ikke mor, bare for en enkelt aften 🙂
    Godt nytår! Og tak for en skøn blog! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Livet som bitterfisse