KONCENTRATIONSBESVÆR !

EN FREMTID SOM SEXOLOG

INDEHOLDER REKLAME

img_0198

Det kan ikke komme som nogen stor overraskelse, at jeg er ret interesseret i kroppen på alle måder. Jeg har tidligere skrevet om både hæmorider, fødselskroppen som den I VIRKELIGHEDEN ser ud, ødelagte fisseletter, buttede skambamser, forstørrede brystvorter, amme-yvere, formatering af tarmsystemet, glemte tamponer i tunellen, fyrens dillermand og MEGET andet.

Faktisk har jeg også skrevet en smule om nybagte forældres sexliv(den SANDE version), og min helt egen oplevelse af den aller første gang. Mit nuværende sexliv – eller mangel på samme – har jeg ihærdigt forsøgt at undgå at tale om. Det må være en af de ting, jeg kan øve mig i, hvis jeg en dag får gennemført sexolog uddannelsen. Men hva’ fanden. Alle har vel tørke-perioder, ik’? Det er egentlig noget, jeg gerne vil skrive et helt indlæg om, for SHIT hvor hører jeg mange veninder brokke sig over, at de ikke får noget pik, eller endnu værre; at de ikke har lyst til pik!? I hvertfald ikke fra den partner, de burde få diller fra. Bum bum.

Anyhow, som i måske har læst i min blå bog fra gymnasiet forudså mine retarderede drengerøvsklassekammerater, at jeg om 10 år(nu) ville være den nye Joan Ørting og drive mit eget bordel. Sidstnævnte var formentlig blot en del af deres syge humor. Men dén med Joan Ørting havde de meget godt fat i. Jeg er bare et par år for langsom.

Min søde efterskoleveninde og jeg har i lang tid drømt om at tage sexologuddannelsen, når vi engang fandt psykisk overskud og en hemmelig kiste med guld i. Lortet er jo ikke gratis. Men Gud, hvor GAD jeg godt!!!

Udover kroppen er jeg jo også meget passioneret omkring menneskets psykologi. Menneskets måde at handle og reagere på. Personligt har jeg jo dyrket min egen adfærd i mange år hos både psykologer, psykiatere, terapeuter, hypnotisører, coaches.. Ja, you name it. Og hver dag lærer jeg stadig noget nyt.

I min vennekreds er jeg kendt for at være dén, man kan fortælle alt. Dén der aldrig dømmer. Dén du aldrig kan chokere. For jeg har hørt det hele. Og du kan stole på mig. Jeg er overbevist om, at du ville kunne fortælle mig, at du i panik og vrede havde skåret dilleren af din mand, fordi du netop havde fundet ud af, at han siden starten af din graviditet havde knaldet med andre damer. Ingen store øjne fra min side af. Ingen bebrejdende blikke. Ingen dømmende ord. For jeg har fået en gave; En sindssyg indlevelsesevne og en vanvittig medfølelse. Og så tror jeg altid på det bedste i alle mennesker. Okay, det er ikke altid en gave! Det indrømmer jeg.

Du ville også kunne fortælle mig, at du overvejede at prostituere dig selv, for at få nogle ekstra penge til lækkert tøj. Jeg ville ikke ryste på hovedet eller på nogen måde se forbavset ud. Faktisk ville jeg heller ikke være det. Jeg ville aldrig selv gøre det, men jeg kan godt FORSTÅ det. Af samme grund har jeg flere gange bedt mine veninder om, ikke at spørge mig til råds, når de har fået nogle crazy eller ondskabsfulde ideer. For jeg kan ALTID sætte mig i deres sted. Jeg kan altid FORSTÅ, hvorfor de gerne vil gøre, som de vil. Om det er en fordel eller ulempe, ved jeg sgu ikke helt.

Nå. Blot en af de mange drømme, jeg håber på at føre ud i livet en dag. Nu vil jeg vende tilbage til min shopping ved Ellos, hvor jeg forresten lige har købt den her virkelig fine lampe til en yderst SU-venlig pris! #overspringshandlinger #jegburdeskriveeksamennu #elskertilbud #jegharfortjentatshoppeengangimellem

Ps. Hvis i var for dovne til at klikke på linket til lampen, så kan i lige se den her. Den er SÅ flot.. Og på tilbud med 45% rabat! Og nej, jeg får ikke penge for, at i klikker på linket eller køber lampen. Relax 😉

91-1278

 

 

5 kommentarer

  • Ksro

    Den er gratis i Norge (; bare et lille tip!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Sjovt, jeg har tænkt at når man er så empatisk og forstående – så er det eneste der kan være svært at forstå og håndtere, andre mennesker der dømmer og ikke forstår 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hahaha ej, var dét det eneste der kom frem??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvis du husker den kommentar omkring at levere en pølle for jordemoderen og pænt fortælle, at nu var den der altså – på et af dine tidligere indlæg – så er jeg her igen med en kommentar

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KONCENTRATIONSBESVÆR !