Nytårstanker

I går kunne jeg nærmest se for mig selv, hvordan endnu en nytårsaften ville bestå af mig, der vugger en utilfreds baby i armene, imens farmand drikker sig i hegnet med sine drengerøvsvenner. For det var præcis den situation jeg stod i sidste år, hvor jeg – så vidt jeg husker – flippede skråt over, at ham der luftchaufføren ikke kom hjem fra det varme u-land for at fejre nytår med mig og Sønnike, når han rent faktisk havde fri. Shit, jeg var gal. Forstå mig nu ret. Jeg ELSKER...

Livet som bitterfisse

Jeg kan NÆSTEN ikke beskrive, hvor bitter jeg er lige pt. Og så alligevel.. Lad mig give det et forsøg. Det bliver IKKE pænt. I mit næste liv vil jeg være mand, har jeg besluttet mig for. De har det så pisse nemt. Kan skride fra alt ansvaret uanset om vi snakker graviditet eller familieliv. Fucking røvhuller. Jeg gider ikke engang overveje, hvor heldige vi kvinder er, for at få lov til at være gravide, amme og alt det lort. Fuck det. Lige nu er jeg bare rasende og fucking...

Det er mærkeligt at være single

Siden jeg var 15 har jeg nærmest uafbrudt haft kæreste på. Min første rigtige kæreste havde jeg i 5 år. Han blev erstattet af en ny, som jeg havde i næsten 3 år. Denne kæreste forlod mig pludseligt, og 4 måneder senere matcher jeg på Tinder med Pilotmanden, som jeg nåede at være kærester med i ca 2 1/2 år. Og nu er jeg 26 år gammel og SINGLE med et lille barn under armen. Wow.. 1. juledag var jeg i byen med mine veninder i gaden i Aalborg. Det...

Om at følge sin fornuft

I September fandt jeg mig selv siddende på gulvet i mit eget bræk på børneværelset. Jeg havde lukket døren ind til farmand og sønnike, der tumlede lidt rundt inde i stuen. I røret havde jeg min storesøster. Hun cyklede med 110 kilometer i timen mod vores lejlighed.  Jeg havde ringet efter hende midt i et angstanfald, da jeg netop havde fundet ud af, at jeg endnu en gang var blevet svigtet. Jeg hulkede, hev efter vejret og kastede op ud over vores beskidte trægulv. Jeg kunne på ingen måde styre...

En ny start

Jeg har længe vidst, at jeg skulle væk. Men jeg var ikke stærk nok til at tage beslutningen. Jeg var ikke stærk nok til at pakke mine og sønnikes ting og smutte. Drømmen om kernefamilien fik mig til at blive og kæmpe. Nærmest alt ondt i verden kunne farmand byde mig, og stadig ville jeg holde fast og blive. Intet skulle ødelægge os, for jeg ville det SÅ inderligt! Jeg ville lade alle mine grænser blive overtrådt. Jeg måtte bide det i mig og lade som om, jeg kunne tilgive....
Older posts