Det var satans..

Om mit spændende liv og røvkedelige bloggere.

Det er igen blevet weekend. Lørdag aften for at være helt præcis. Pilotmanden og hans rastløse korpus sidder i skrivende stund i cockpittet i en ordentlig stor flyver på vej mod 30 grader, stor dobbeltseng, badekar, pool, kolde øl og lækkert mad. Bangkok i 3 dage. Jeg ku’ godt!

Herhjemme i kolde Danmark har Græsenken og Sønnike netop kværnet et halvt kilo pasta med ketchup og nogle ufatteligt tørre kyllingelår, som jeg fucking ENDNU engang glemte alt om i ovnen. Ups. Faktisk havde Frøken Master Chef(mig) få minutter inden kastet sig ud i noget så kompliceret som FLØDEKARTOFLER. Det fik jeg dog i løbet af ret kort tid fik fucket så godt og grundigt op, at retten endte direkte i den overfyldte skraldespand, jeg simpelthen ikke magter at gå ned i gården med.

Hold kæft mit liv er spændende. Nogle gange fatter jeg ikke, at der overhovedet er nogen, der læser det her? Okay, dét her er måske også – indtil videre – verdens mest kedelige skriveri fra min side af, men jeg ser jo at alle mulige andre bloggere konstant skriver ligende.. Om en kedelig ostemad, en kaffe der er for varm, en slikskål(farvesorteret selvfølgelig) der er for lille eller et glas vin, der igår var for stort. #hovedpine
Forståeligt. Hvis man blogger flere gange dagligt HVER DAG, kan man vel ikke blive ved med at opfinde den dybe tallerken.

I virkeligheden er jeg jo bare skide misundelig over, at jeg ikke har tid til at sætte mig koncentreret ned og udfolde mine tanker, følelser og holdninger hver dag. Jeg har SÅ meget på hjertet. Meget af det jeg har at sige, har jeg dog brug for at fordybe mig i. Sådan virkelig fokusere på det, jeg vil ha’ ud af mit forvirrede lille hovede.

Jeg synes selv, at det er røv sygt – for at sige det mildt – at læse om Blogger Benediktes helt normale morgen med 3 skefulde havregrød og en forfærdelig tøjkrise. I don’t fucking Care. Jeg adder dig på Snapchat, hvis jeg vil følge med i sådan noget hverdags-fis.

(Følg med i mit latterligt normale hverdagsliv på Snapchat ved tilføje: astaffensen)

Jeg ELSKER, at i er SÅ mange, der læser med hos mig, og jeg LAPPER det lige i mig. Hvem kan ikke lide opmærksomhed? Hvem kan ikke lide at føle sig hørt, forstået, heppet på, grint med og grædt med. Men jeg har også FULDT ud forståelse for, hvorfor rigtig mange af jer måske ikke gider at læse om min torsdag eftermiddag med lidt for meget regnvejr. Cool nok. I get it. Virkelig.

Det kan være fint at skrive om død kedelige emner, fordi man som blogger godt kan lide at formulere sig på skrift(må man gå ud fra). Men hold da op, hvor kan det være spild af tid for den spændte og nysgerrige læser, der sidder i den anden ende og havde håbet på et lidt mere attraktivt indhold. Og sådan er det jo bare. Der er heldigvis frit valg på alle hylder her i blogland, så man selv kan sortere til og fra efter smag og behag. Genialt.

..Og endnu engang endte mit blogindlæg i noget helt andet end, hvad det først var tiltænkt. En masse rodede tanker herfra – direkte fra knolden uden filter eller organisering.

Ha’ en dejlig weekend. Hvis du ikke har børn, håber jeg, at du er i fuld gang med at drikke dig hjernelam. #nyddetimensdukan

Knus og kram til alle dem, der behøver det <3

Ps. Lillemand er fucking cute. Vi har leget fotoshoot med Moster i dag, hvorfor han selvfølgelig er træt. Han ligger og hviler sit hovede på mit slatne lår til skørt børne-tv på Ramasjang. Raaaaaaamasjang(synges) 😀 #livetsommor

img_9692

   

7 kommentarer

  • Betina

    Jeg følger dig primært fordi du er så ærlig, jeg har aldrig nogensinde stiftet bekendtskab med en menneske som talte så meget som egen afføring som dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Som de andre også skriver og som jeg har nævnt før, så skriveren fantastisk og dejlig ærligt! Det er så dejligt at det ikke er total opstillet det hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Og havde du ikke fortalt at indlægget endte et andet sted end det var tiltænkt ville jeg aldrig have vidst det😃 Du skriver på sådan en sjovt og flydende måde så selv om emnerne er kedelige så kan man relatere og grine af det.. hvem fandme har ikke prøvet at glemme noget i ovnen og fucket et eller andet op der er blevet uspiseligt men man magter ikke den tur ned i gården med skraldet, på trods af man bor i stuen og næsten ikke behøver tage tøj på fordi skraldespanden står lige uden for hoveddøren ? Hihi bliv ved med de rodede indlæg og så gem de dybe gennemarbejdede til du har tid og overskud

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meget ærlig indhold 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det var satans..