Om kærlighed der næsten gør ondt..

I et lille skur i mørket. ADVARSEL: Ikke for sarte sjæle!

Jeg er 17 år gammel. Jeg står i et lille mørkt skur. En slags forlængelse af en garage. Rummet lyses svagt op af en gammel lampe, der hænger i loftet og dingler frem og tilbage. Væggene er fyldt op med værktøj, der tydeligvis ikke har været anvendt i lang tid.

img_8461

Jeg kan ikke huske, hvad jeg laver herude? Eller hvordan jeg kom herud. Jeg hører en lyd, vifter mine lange krøller til siden og kigger mig  tilbage over skulderen. Dørhåndtaget går ned, og den knirkende dør åbnes i nærmest slowmotion.

Hvem var på vej ind til mig?

Døren åbnes helt og en tynd, ranglet skikkelse træder langsomt ind i skuret. Jeg kan endnu ikke se vedkommendes ansigt, der grundet den dårlige belysning er dækket til af skygger.

Jeg er ikke bange, men snarere utilpas. Den mørkklædte gæst nærmer sig, og er efterhånden kun en armslængde fra mig. Vinden udefra sætter endnu engang den rustne lampe i bevægelse, og i et splitsekund kastes der lys sig ind over personens ansigt. Det er en, jeg kender. Min overgrebsmand.

Han står bare der foran mig. Gammel, grå og ubehagelig. Ikke et ord kommer ud af hans rynkede mund. Jeg kan mærke, hvordan vreden vokser voldsomt inden i mig. Men jeg er stærk. Jeg er modig. Jeg er fattet.

Med lynets hast river jeg fat i en tom plasticspand, der står placeret ved siden af mig på det snavsede gulv. Plasticspanden tvinger jeg ned over hovedet på min overgrebsmand, holder den fast, imens jeg med min frie hånd formår at anskaffe mig, en af de store hamre, der hænger i kronologisk størrelsesrækkefølge på den rådne trævæg. Hamren SMADRER jeg igen og igen og IGEN ned mod plastik spanden på den ældre herres hovede.

Jeg stopper først idet, jeg lægger mærke til, at vedkommende ikke længere gør modstand. Spanden er ødelagt. Fuldstændig tortureret og smadret. Det samme er hovedet inden under. Det er ikke til at tage fejl af.

Jeg løfter spanden op over hovedet på min gæst, for at bekræfte at manden er død. Men midt i denne bevægelse, får jeg mit livs chok. Vedkommendende under spanden er ikke længere min overgrebsmand. Det er min højt elskede bonusmor. Hjernemasse flyder ud af kraniet på hende, tårene triller ned af hendes røde kinder, og hun falder livløst om på gulvet.

En hård finger prikker mig på skulderen bagfra. Fuldstændigt i chok kigger jeg bagud, og DER står min overgrebsmand og puster mig i nakken: “Jeg er her stadig.”.

img_8467

…Et tilbagevendende mareridt, der gang på gang har hjemsøgt mit hovede i de angstfyldte nattetimer. En drøm der er et tydligt tegn på de seksuelle overgreb, jeg som barn var udsat for. Heldigvis har denne drøm forladt mit sind for mere end 2 år siden, og jeg håber og ber til Gud om, at den aldrig kommer tilbage. Den er ikke velkommen.

Jeg skriver dette indlæg, først og fremmest for min egen skyld. Men også for endnu engang at bryde tabuet omkring incest og/eller andre former for overgreb og overfald. Ifølge statistikkerne har 1 ud af 10 voksne mennesker været udsat for overgreb i deres barndom. Skræmmende mange!

Jeg ved, at et utal af alle disse ofre går rundt og bærer på den tunge hemmelighed alene. Sådan SKAL det simpelthen ikke være. UD i lyset med det. Det er lettere sagt end gjort. Det ved jeg.

Men lyt til mig, når jeg siger: Du er ikke forkert. Du er ikke ulækker. Det er ikke din skyld. Og du er ALDRIG alene!

#brydtabuet

Ps. Jeg har skrevet mere om min egen personlige historie HER og HER.


Det er tilladt at stalke mig på Instagram HER🙂

   

12 kommentarer

  • Camilal

    Jeg har læst med et stykke tid nu – og selvom man hverken har baby eller tinder, så er din blog virkelig fantastisk! Jeg synes, det er helt vildt sejt at du “tør” stå frem med det du har været udsat for. Du er en kæmpe inspiration for alle os som går og kæmper – med det ene eller det andet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Synes det er så flot du står frem med det! Min mor blev seksuelt misbrugt af hendes stedfar fra hun var 9 til hun var 18, hun har taget skade af det psykisk desværre men hun er kommet så langt at hun kan snakke om det nu. Hun tvinges dog stadig til at se på ham fordi min mormor stadig er sammen med ham, hun tror og har aldrig troet på min mor. Min mor er nu 48 og verdens sejeste og bedste mor på hendes måde. Jeg er stolt af hun endelig kan åbne op og fortælle andre hvorfor hun er som hun er (ikke at folk har ret til at vide hvorfor hun er sådan), men super flot du vil/tør stå frem da det er et tabu. #brudtabuet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tak for din åbne kommentar❤️ Du er nu med til at bryde tabuet. Jeg dynes din mor (og dig!!) lyder sej! 💪🏻💪🏻💪🏻

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Du er simpelthen SÅ sej og stærk og har min fulde virtuelle støtte! ❤️ Men måske et dumt spørgsmål men er dit maridt noget der er sket i virkeligheden ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Nej, det er det ikke. 🙂 Fint spørgsmål faktisk 🙂 Tak for din kommentar ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ruth

    Det er så godt og SEJT at du skriver – min skat ♥♥

    Bliv ved.. bliv ved – du har min fulde opbakning og støtte.

    Elsker dig
    ♥ Mor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Tromborg

    Alex for fanden. ‘Ved ikke hvad jeg skal skrive. Min mave slår knuder. Hvor er det uretfærdeligt, at folk skal opleve sådan noget. Tager hatten af for dig, fordi du er så skide sej at du gang på gang siger tingene som de er – og ikke mindst tager kampen op imod tabuet. Du er simpelthen sådan én, som jeg ser op til ❤️ .. du fortjener simpelthen det bedste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    Hold nu helt op ee uhyggelig marit. Føler med dig er dog glad for at høre at den har forladt dig ❤ jeg krydser finger for at den for altid er forsvundet . Og hvor er det fantastisk at du fortæller din historie og bryder tabuet ❤ tror og håber på at du hjælper rigtig mange med at bryde tabuet❤ er er så mega FUCKING sej. Sender dig 1000 kram og 1000 high fives afsted til dig ❤👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det håber jeg virkelig, at jeg gør. ❤️ Og tusind tak for Highfives og kram 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om kærlighed der næsten gør ondt..